Samlenotat

11. februar 2009

J.nr. 2102-0016

Ref. HAMAK

 

Side 1/2

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 19. februar 2009

 

 

1. a) Gaskrisen Rusland - Ukraine

 

Orientering fra Formandskabet og Kommissionen

 

1.  Resumé

Formandskabet og Kommissionen vil give en orientering om den nu afsluttede gaskrise mellem Rusland og Ukraine og konsekvenserne heraf for EU’s gasforsyning. Orienteringen skal danne baggrund for den efterfølgende drøftelse af energiforsyningssikkerhed.

 

2. Baggrund

Baggrunden for punktet er den nu afsluttede gaskrise mellem Rusland og Ukraine og dens konsekvenser for EU’s gasforsyning.

 

Den 1. januar 2009 startede gaskrisen mellem Rusland og Ukraine som følge af uenighed om prisen for gasleverancer til Ukraine og transitbetaling for naturgas fra Rusland til EU. Forsyningerne til EU gennem Ukraine blev helt standset den 6. januar 2009. Gasforsyningerne til EU blev genoptaget i fuldt omfang den 20. januar 2009. Konsekvenserne af forsyningsafbrydelserne for en række lande, navnlig Bulgarien og Slovakiet, var alvorlige. Andre lande blev kun i meget ringe grad eller slet ikke berørt af krisen. Krisen har bl.a. betydet, at energiforsyningssikkerhed er rykket højt op på EU’s dagsorden.

 

3.  Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Formålet med orienteringen er at bidrage til grundlaget for Rådets efterfølgende drøftelse af energiforsyningssikkerhed. Det nærmere indhold i orienteringen er ikke kendt på forhånd.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

 

8. Høring

Der skal ikke foretages høring.

 

9. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet.

Ikke relevant

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen deler den stærke bekymring om forsyningssikkerheden i EU. Danmark er ganske vist nettoeksportør af energi, men det er ikke en situation, der vil vare ved. Danmark forventes inden for den næste halve snes år at skulle importere olie og gas. Danmark finder på den baggrund, at den nyligt overståede gaskrise og de erfaringer man har gjort sig i den forbindelse vil være et nyttigt element i de videre overvejelser om sikring af energiforsyningen i EU.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.