De politiske partiers Energipolitiske ordførere
                                                                    Sorø den 11. februar 2009
Energi besparelser.
Vi har ved vores præsentation i Folketingets Energipolitiske udvalg – primo november fremlagt begrundelser for skærpelser af Bygningsreglementet.
Behovet for skærpelser er yderligere beskrevet i den af Energistyrelsen udarbejdede rapport af 12. december 2008. â€En vej til flere og billigere energibesparelserâ€. Her anføres de opsatte mÃ¥l, for reduktionen i energiforbruget og CO2 udledningen, til de normer og rammer vi har internationale forpligtelser til at overholde i tiden frem til 2020.
Skærpelser i Bygningsreglementet udgør som indsats element, i alt 23% af de reduktioner der skal realiseres.
Vi er som brancheorganisation enige i disse målsætninger, og har erfaringerne – og vores medlemsvirksomheder har teknologierne der skal anvendes for realisering af disse mål.
Vi har som anført før, også den erfaring – at et uacceptabelt stort antal indeklimaanlæg – varme – ventilationsanlæg, er fejlbehæftede i et sådan omfang, at en fortsættelse af denne situation, vil medføre at de opsatte mål for reduktionerne ikke bliver realiseret.
Dette medfører et varigt for højt energiforbrug, som med få midler kunne nedbringes betydeligt, med varige store besparelser til følge.
Vi gentager at de kendte teknologier for energioptimering er funktionelle, og gentager at det er teknisk muligt at nedbringe energiforbruget til opvarmning med 50% -- og det er med de nuværende energiomkostninger, økonomisk muligt at realisere energibesparelser på ca. 35-40% af det nuværende forbrug til opvarmning. (Det oplyses parentetisk at der anvendes i alt 40% af Danmarks samlede energiforbrug på opvarmning) I reelle tal
Vi opfordrer derfor –
så stærkt det er muligt, at følgende skærpelse også indlægges i de planlagte
forbedringer af Bygningsreglementet.
· Det fordres at der foretages en energimærkning af alt nybyggeri og ombygninger, ved en tilstands måling af de projekterede og installerede anlægs energiforbrug, varmegenvinding og stabilitet i rumtemperaturerne.
o Sådanne målinger skal udføres af energikonsulenterne eller andre certificerede, og af byggeriet uafhængige firmaer med sådanne kvalifikationer.
o Sådanne målinger er nu faste krav en række EU lande.
o Den nuværende praksis med godkendelsen af projekteringsgrundlaget,
som vished for korrekt udførte installationer, efter byggeriets færdiggørelse,
giver anledning til fejl der medfører varige overforbrug af energi. Det er samtidig
en kilde til udeladelser, i besparelses runder, når byggebudgettet overskrides.
Konsekvens heraf =varige overforbrug af energi = uventede forhøjede driftsomkostninger
i hele bygningens levetid.
· Sådanne tilstandsmålinger skal kræves gennemført, således de foreligger før udstedelsen af ibrugtagningstilladelser, og dermed være de kommunale myndigheders sikkerheder for at byggetilladelsernes anførte vilkår og rammer er realiseret.
o Hermed sikres det endvidere at fremmedfinansieringen
af byggeriet
bliver på vilkår, hvor anlægsaktivet er legalt og energi rigtigt udført.
Disse skærpelser er bydende nødvendige, og der er en analogi med de herskende forhold med f. eks. fartgrænser, der sætter legale rammer, som efterkommes af en flerhed af befolkningen. Det er en kendsgerning at en uacceptabel stor andel ikke ville respektere de gældende fartgrænser, hvis ikke der var kontrol og konsekvens ved ej at efterkomme de fastlagte regler.
Bygningsreglementet er basalt ok og respekteret, dog uden effekt og konsekvens ved udeladelser eller fejl.
Det er ikke acceptabelt at anlægsaktiver, ofte realkreditfinansierede ikke med sikkerhed er opført eller renoveret efter gældende love og normer.
Skærpelser af Bygningsreglementet skal derfor indeholde klare regler om tilstandskontrol og konsekvens. DET vil give betydelige resultater meget hurtigt og store resultater på langt sigt.
Med venlig hilsen
Christen Galsgaard
Dir.
Dansk Ventilation