Kære medlemmer af Teknisk udvalg,
Vi er en gruppe borger, som har sendt Hillerød kommune vores dispensationsansøgning vedrørende tilslutningspligt til fjernvarme tilbage i oktober 2008. Gennem vores lange venteperiode, har vi talt med flere af jeres så udmærkede embedsfolk i bl.a. teknisk rådgivning.
Vi er nu derude hvor vi må ty til, at bede udvalget, om ikke at følge teknisk planlægnings anbefaling, om at meddele afslag til dispensationsansøgningerne med følgende begrundelse.:
Ø iflg. varmeforsyningsloven skal alle dispensationsansøgninger behandles individuelt.
Ø Yderligere skal samtlige afslag ledsages af en uddybende begrundelse, med henvisning til hvilke love og §er, der er lagt til grund for afgørelsen, hvilket ikke er specificeret i Teknisk Planlægnings indstilling.
Ø Ordet forblivelsespligt findes, efter hvad vi har fået oplyst, ikke i Varmeforsyningsloven.
Ø Den primære årsag til, vi søger dispensation fra tilslutningspligten er, at vi mener, at kunne spare mellem 10.000 - 20.000 kr. pr. år ved at skifte fra fjernvarme til en alternativ opvarmningsform, som f.eks. solfangere, varmepumper, træpillekedler (CO2 neutralt). Bemærk at Teknisk Planlægning selv oplyser vi vil blive CO2 neutrale ved udskiftningen af vores varmekilde. Nedbringelse af CO2 udslip er jo netop en del af regeringens miljøudspil for de kommende år. Der skal ikke herske tvivl om at vi alle helst var blevet i fjernvarmeforsyningen, men de økonomiske aspekter er ikke til at komme uden om. Kan vi så samtidig være med til at nedbringe miljøbelastningen er dette jo også værd at tage med.
Ø I følge E-ON's beregninger, fremgår det, at et standard hus på 130 m² i 2008/09 vil have en gennemsnitlig varmeudgift på ca. 23.000 kr/år. Hvad koster et standardhus i Hillerød? Under halvdelen..! Som borgere i Skævinge finder vi det urimeligt at vi skal stavnsbindes til et urentabelt fjernvarmeværk, hvor vi ikke selv har haft muligheden for at vælge om vi ville være med eller ej. Ej eller blev vi gjort bekendt med, hvilken gæld der fulgte med, da parcellerne blev solgt.
Ø Flere af os beboere der ønsker fritagelse for tilslutningspligten er børnefamilier, som har tilkendegivet overfor Teknisk Forvaltning, at besparelsen er de penge vi "mangler" i budgettet for at få hverdagen til at hænge sammen Vi er pt. stavnsbundet til E.on, som jævnfør den redegørelse som Teknisk Planlægning har fremlagt, forventer at et standard hus i 2008/09 koster 10.787,50 incl. moms inden der tændes for varmen, og i 2009/10 vil det estimeret komme til at koste 14.835,56 incl. Moms. Det er en så betydelig stigning (38%), at vi borgere ikke har råd til at bo i vores huse og når de ikke kan sælges, må vi gå på tvangsauktion med blåstempling fra kommunen. Vi ser allerede i dag, at det er et salgsargument hos ejendomsmæglerne ikke at være omfattet af Skævinge Fjernvarmeværk, samt iht. dom fra Aalborg, er faste omkostninger/abonnement i strid med lovgivningen.
Ø Vi har kendskab til der er givet 2 dispensationer på Bombakken, som også er underlagt tilslutningspligt.
Ø Gersehaven, Bombakken og Sommershave er kommet til indenfor de sidste år, E.on´s priser er efter dette blot steget og steget, hvilket ikke harmonere med deres begrundelser for at vi skal falde i varmeudgift de kommende år, ved flere bruger bliver tilsluttet.
Ø Samtidig vil vi ogsÃ¥ henvise til hvad en embedsmands tidligere skrev til en borger.: â€De borgere der har boliger fra efter at fjernvarmeværket blev bygget, er underlagt tilslutningspligt, og kan kun fritages hvis de opfylder dispensationsbestemmelserne. Dispensationsbestemmelserne vil blive behandlet samlet under ét punkt for at sikre sÃ¥ entydige regler som muligt. De generelle bestemmelser som kommunen forsøger at fÃ¥ vedtaget vil gøre at dit hus fÃ¥r dispensation.†Citat slut.
Vores sidste anmodninger er, at udvalget i forbindelse med behandling af punkt 13 på dagsorden vil erklære byrådsmedlem Dan Riise Andersen for inhabil i fjernvarmesagen. Dan Riise Andersen modtager årlig et honorar på 35.000 kr. for at sidde i EON’s bestyrelse som kommunerepræsentant for det lokale Skævinge fjernvarmeværk, samtidig med at han sidder som medlem af Hillerød Varmeforsyning, og Teknisk udvalg i Hillerød.
Den varmeudgift som bl.a. skolen betaler årligt, får borgerne i hele Hillerød Kommune jo lov at betale via deres skat til kommunen, dvs. Dan Riise Andersen har en meget uheldig dobbeltrolle i denne sag, hvoraf vi som borgere ikke ved om han støtter de borgerne han er valgt af, eller om EON betaler sig til tavshed?
Vi afventer nu jeres afgørelse på onsdag den 4. Februar, men står naturligvis til jeres disposition hvis I skulle have yderligere ønske om debat om vores begrundelser.
Med venlig hilsen
Kim Hendry                                                                   Thomas Jørgensen
Bombakken 27, Skævinge                                               Gersehaven 35. Skævinge
Tlf. 22 61 03 64Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Tlf. 28 45 81 15