Kære sundheds- og boligordfører, sundhedsminister, velfærdsminister, mm.jeg er desværre een af de mange borgere der dagligt skal leve i mit privat hjem, dog uden at jeg kan blivefri for sygdomme og skader naboen forårsager mig. Jeg har en ejerlejlighed, men ikke et hjem. Og nu skaljeg flytte for at overleve.Når jeg hører ''sundheds''politikere tale om f.eks. værende ''imod forbuddet af rygningen i private hjem'', kanjeg ikke lade være med at undre mig om I ved hvordan mange af os borgere har det. Derfor vil jeg gernedrage jeres opmærksomhed på problematikkens kerne, som jeg stadig ikke har hørt jer tale om.Der er behov for at være mere specifik-ke omkring problemet. Den indflydelse I har i samfundet og hvad Irent faktisk tager afstand fra kan have den modsatte effekt mod udviklingen. Jeres udtalelser kan lyde sommotivation/''belønning'' hos de forkerte individer, der skal have endnu en undskyldning for at fratage sig etansvar og leve Bodega- livet i en privat etageejendom med direkte følger for naboerne. Ikke alleejerforeninger kan løse de problemer, så længe loven ikke strækker sig her.Jeg går ikke selv imod at forbyde rygningen i folks private hjemme, men der skal

skelnes

mellem:''privat hjem'' og ''privat etageejendom'', altså der hvor mange skal leve sammen. For vi taler om 2 megetforskellige forholde.Det er ikke i orden at vi skal blive syge og skal flytte fra vores egen ejerlejlighed, blot fordi underboen ser detsom sin menneskeret at sende sin røg ind i vores private hjem; samfundet i øvrigt siger stadigvæk ''det erhelt ok du er i dit private hjem''.Det er han ikke. Der er ikke tale om et orivat hjem, som et hus jo er.Det er ikke en privatsag om et eller andet 'privat hjem', når der går ind i naboens privathjem i enetageejendom og går denne syg. Har I tænkt på de stakkels passivryger børn som ingen stemmeret har, daderes forældre eller deres underbo skader deres liv?Hvor ervoresrettigheder i vores private hjem så hen?Det er sådanne uklarheder der resulterer til at problemer forbliver uløste, og debatten som er blev taget for15 år siden i, lad os sige, USAstadiger et tabu i Danmark.En 'dinstinktion' bør naturligvis forekomme i et modern samfund med gamle problemer, fordi dengørenforskel og fordi deneraf stor betydning for folks opfattelser omkring rygningen, og ikke mindst, for dem detgår udover og hvis liv vendes om på hovedet, som følge af at være en indifferent nabo, ejerforening og etindifferent samfund.For hvad er så meningen med det ''nyestsidste'' studie over de næste 3 år omkring målingen af giftstoffer ietageejendomme og forebyggelse? Hvis man er ligeglad på forhånd som samfundet viser sig værendeoverfor nogle borgere og med disse udtalelser, så kan vi vel ligeså godt lade være med at bruge flereressourcer på overflødige studier, for at lede efterskadebeviservi i forvejen har.Med venlig hilsenMai