|
J.nr. KMS-600-00029 |
|
|
Den 10. marts 2009 |
|
|
|
|
|
|
   
Bekendtgørelse om infrastruktur for geografisk information
I medfør af § 1, stk. 2, og § 3, stk. 2, i lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information fastsættes:
§ 1. Geodatasæt og geodatatjenester, som vedrører de temaer, der er nævnt i bilag 1, 2 eller 3, er omfattet af lov om infrastruktur for geografisk information.
§ 2. Offentlige myndigheder, som besidder geodatasæt eller geodatatjenester, som vedrører et eller flere temaer som nævnt i bilag 1 og 2, fremstiller metadata for disse senest den 15. december 2010.
Stk. 2. Offentlige myndigheder, som besidder geodatasæt eller geodatatjenester, som vedrører et eller flere temaer som nævnt i bilag 3, fremstiller metadata for disse senest den 15. december 2013.
§ 3. Bekendtgørelsen
træder i kraft den 15. maj 2009.
Miljøministeriet, den XX. april 2009
Bilag 1
Temaer omfattet af bekendtgørelsens § 1:
1. Koordinatreferencesystemer
Systemer for entydig rumlig stedfæstelse af geografiske informationer ved hjælp af et sæt koordinater (x, y, z) og/eller længde, bredde og højde, baseret på et horisontalt og vertikalt geodætisk datum.
2. Geografiske kvadratnetsystemer
Et harmoniseret kvadratnet med flere cellestørrelser samt fælles nulpunkt og standardiseret cellelokalisering og -størrelse.
3. Stednavne
Navne på områder, regioner, lokaliteter, byer, forstæder, bebyggelser og alle former for geografiske og topografiske objekter af offentlig eller historisk interesse.
4. Administrative enheder
Forvaltningsenheder, der inddeler områder, hvor medlemsstaterne har og/eller udøver jurisdiktionelle rettigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan, adskilt af administrative grænser.
5. Adresser
Lokalisering af ejendomme på grundlag af adresseidenter, normalt ved hjælp af vejnavn, husnummer og postnummer.
6. Matrikulære parceller
Arealer, der er defineret i matrikelregistre eller lignende.
7. Transportnet
Transportnet for biler, tog, fly og skibe med tilhørende infrastruktur. Omfatter forbindelser mellem de forskellige net. Omfatter også det transeuropæiske transportnet som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og fremtidige ændringer af denne beslutning.
8. Hydrografi
Hydrografiske elementer, herunder havområder og alle andre vandområder og dertil knyttede forekomster, herunder også vandløbsoplande og vandløbsdeloplande. I givet fald i henhold til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger og i form af net.
9. Beskyttede lokaliteter
Områder, der er udpeget eller forvaltes inden for en ramme af international, fællesskabs- og medlemsstatslovgivning for at nå bestemte bevaringsmål.
Bilag 2
Temaer omfattet af bekendtgørelsens § 1:
1. Højde
Digitale højdemodeller for land, is og havoverflade. Omfatter landhøjder, havdybder og kystlinje.
2. Arealdække
Jordens fysiske og biologiske overflade, herunder kunstige overflader, landbrugsarealer, skove, (halv-)naturlige områder, vådområder, vandområder.
3. Ortofoto
Georefererede billeddata om jordens overflade optaget fra enten satellit- eller flybaserede sensorer.
4. Geologi
Geologi karakteriseret ved sammensætning og struktur. Omfatter grundfjeld, grundvandsmagasiner og geomorfologi.
Bilag 3
Temaer omfattet af bekendtgørelsens § 1:
1. Statistiske enheder
Enheder for formidling eller anvendelse af statistiske oplysninger.
2. Bygninger
Geografisk stedfæstelse af bygninger.
3. Jord
Jordbund og underjord karakteriseret efter dybde, tekstur, struktur og indhold af partikler og organisk materiale, stenindhold, erosion, i givet fald gennemsnitlig hældning og forventet vandlagringskapacitet.
4. Arealanvendelse
Området karakteriseret ved dets nuværende og fremtidige planlagte funktion eller samfundsøkonomiske formål (f.eks. beboelse, industri, handel, landbrug, skovbrug, rekreation).
5. Sikkerhed og sundhed
Geografisk fordeling af dominansen af patologier (allergier, kræft, luftvejssygdomme osv.), oplysninger om indvirkningen på menneskers sundhed (biologiske markører, nedsat frugtbarhed, epidemier) eller trivsel (træthed, stress osv.), der er direkte (luftforurening, kemikalier, udtynding af ozonlaget støj osv.) eller indi rekte (fødevarer, genmodificerede organismer osv.) knyttet til miljøkvaliteten.
6. Offentlig forsyningsvirksomhed og offentlige tjenesteydelser
Omfatter forsyningsvirksomhed så som kloakering, affaldshåndtering, energiforsyning og vandforsyning, administrative og sociale offentlige tjenester som f.eks. offentlige administrationer, civilbeskyttelsesanlæg, skoler og hospitaler.
7. Miljøovervågningsfaciliteter
Lokalisering og drift af miljøovervågningsfaciliteter omfatter observation og måling af emissioner, af miljøelementernes tilstand og af andre økosystemparametre (biodiversitet, plantevækstens økologiske betingelser osv.) foretaget af eller på vegne af offentlige myndigheder.
8. Produktions- og industrifaciliteter
Industrielle produktionsanlæg, herunder de anlæg, der er omfattet af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om forebyggelse og bekæmpelse af forurening og vandudvindingsanlæg, miner, oplagspladser.
9. Landbrugs- og akvakulturanlæg
Landbrugsudstyr og -produktionsanlæg (herunder vandingssystemer, drivhuse og stalde).
10. Befolkningsfordeling - demografi
Den geografiske fordeling af befolkningen, herunder befolkningskarakteristika og aktivitetsniveauer, i kvadratnetceller, forvaltningsenheder eller andre analytiske enheder.
11. Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder
Områder, der forvaltes, reguleres eller benyttes som indberetningsenheder på internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Omfatter affaldsdepoter, områder med brugsbegrænsninger af hensyn til drikkevandsindvinding, nitratfølsomme områder, regulerede sejlruter til søs og på større indlandsvandområder, områder for dumpning af affald, områder med støjbegrænsning, områder, hvor der er tilladelse til efterforskning og minedrift, vandområdedistrikter, relevante indberetningsenheder samt områder for kystzoneforvaltning.
12. Områder med naturlige risici
Sårbare områder, karakteriseret efter naturlige risici (alle atmosfæriske, hydrologiske, seismiske og vulkanske fænomener samt brande, som på grund af stedet, hvor de forekommer, deres omfang og hyppighed kan få alvorlige følger for samfundet), f.eks. oversvømmelser, jordskred og sammensynkning, laviner, skovbrande, jordskælv og vulkanudbrud.
13. Atmosfæriske forhold
Fysiske forhold i atmosfæren. Omfatter geodata, der bygger på målinger, modeller eller begge dele; omfatter også målepunkternes placering.
14. Meteorologisk-geografiske forhold
Vejrforhold og målinger heraf; nedbør, temperatur, evapotranspiration, vindhastighed og -retning.
15. Oceanografiske/geografiske forhold
Fysiske forhold til havs (strømme, saltholdighed, bølgehøjde osv.)
16. Havområder
Fysiske forhold i have og saltholdige søer, opdelt på områder og delområder med fælles egenskaber.
17. Biogeografiske regioner
Områder, der har relativt ensartede økologiske forhold med fælles egenskaber.
18. Levesteder og biotoper
Geografiske områder, der er kendetegnet ved særlige økologiske forhold, processer, strukturer og (livsunderstøttende) funktioner, og som er det fysiske grundlag for de organismer, der lever der. Omfatter land- og vandområder, som er kendetegnet ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske forhold, uanset om de er helt eller delvis naturlige.
19. Artsfordeling
Den geografiske fordeling af forekomsten af dyre- og plantearter i kvadratnetceller, forvaltningsenheder eller andre analytiske enheder.
20. Energiressourcer
Energiressourcer, herunder kulbrinter, vandkraft, bioenergi, sol, vind osv. samt, hvis det er relevant, dybde-/højdeoplysninger om ressourcens omfang.
21. Mineralressourcer
Mineralressourcer, herunder metalmalme, industrimineraler osv. samt, hvis det er relevant, dybde-/højdeoplysninger om ressourcens omfang.