BOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 125: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende foranstaltninger m.v.), fra indenrigs- og socialministeren

§1I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2009, fore-tages følgende ændringer:1.§ 8, stk. 1,affattes således:»Kommunalbestyrelsenkan træffe beslutning om at yde støtte til udgifter til bygningsfornyelse afprivate udlejningsboliger, som:1) mangler installationer i form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen,2) er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt eller3) har fået udarbejdet en energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer, jf. lov omfremme af energibesparelser i bygninger.«2.I§ 8, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »Beslutningen«: »efter stk. 1, nr. 1 og 2,«.3.I§ 8indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Beslutningen efter stk. 1, nr. 3, kan omfatte energiforbedrende foranstaltninger, der er fo-reslået i energimærkningsrapport, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.4.I§ 8, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes efter »og 4«: », samt stk. 3«.5.I§ 21indsættes som nr. 3:»3) Ejer- og andelsboliger, som har fået udarbejdet en energimærkning, der indeholder forslag tilenergiforbedringer, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger.«6.I§ 22, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »Støtte«: »til boliger omfattet af § 21, nr. 1 og 2,«.7.I§ 22indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Støtte til boliger omfattet af § 21, nr. 3, kan omfatte energiforbedrende foranstaltninger,der er foreslået i energimærkningsrapport, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.8.I§ 22, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »Istandsættelse« til: »Arbejder efter § 22, stk. 1, nr. 1 og 3,samt stk. 2,«.9.I§ 22, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1, nr. 1,«: »samt stk. 2,«.

§ 38 a.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til forsamlingshuse og byg-ninger med lignende anvendelse beliggende i landsbyer og landdistrikter.§ 38 b.Støtte kan ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm, etablering af tilgængelig-hedsforanstaltninger samt afhjælpning af kondemnable forhold.Stk. 2.Ansøgnings- og beslutningsprocedure sker efter bestemmelserne i §§ 23-25, og fastsættelseaf støtte samt finansiering og refusion ydes efter §§ 26 -29 og 34.«14.I§ 75 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »meddele ejeren påbud herom« til: »samtidig med eller efter, atder er nedlagt forbud efter § 76, stk. 1, meddele ejeren påbud herom.«15.I§ 75 a, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.: »Er der tale om bygninger, der ikke benyttes til beboelseeller ophold for mennesker, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud uden at have nedlagt for-bud.«.16.I§ 75 a, stk. 4, nr. 3,indsættes efter »påbuddet«: »vedrørende en tom bygning«.§2Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslagets hovedformål er at forbedre kommunernes muligheder for efter byfornyelsesloven dels atenergioptimere den eksisterende boligmasse dels at styrke bosætningen i områder præget af dårlige og falde-færdige boliger.Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009 indeholder en bred vifte afinitiativer, der skal bidrage til at sikre, at mulighederne for at nedbringe energiforbruget i eksisterende byg-ninger bliver udnyttet. En stor del af den eksisterende boligmasse er opført, før der blev stillet egentligeenergikrav til nybyggeri, og har derfor et væsentligt større energiforbrug end nybyggeriet i dag. Sådanneboliger vil i stigende grad blive utidssvarende og vil ikke kunne bidrage til den nødvendige reduktion afenergiforbruget. Det foreslås derfor at give kommunalbestyrelsen mulighed for, inden for den gældenderamme til bygningsfornyelse, at støtte energiforbedrende arbejder i eksisterende boliger uanset bygningensopførelsesår og vedligeholdelsesstand. Hermed udmøntes energistrategiens initiativer vedrørende renoveringaf ældre boligbyggeri.Det er regeringens opfattelse, at det skal være attraktivt at bo i alle dele af landet. Nogle steder påvirkesbosætningen imidlertid negativt af misligholdte huse mv. Statens Byggeforskningsinstitut gennemførte i2007 for det daværende Velfærdsministerium en undersøgelse ”Dårlige boliger i landets yderområder – omomfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand”. Undersøgelsen konkluderede, at der er i omegnenaf 10.000 dårlige og nedrivningstruede boliger i landets yderområder. Den dårlige boligmasse og områdernesdårlige fremtoning har en negativ betydning for områdets generelle attraktivitet i forhold til potentielle til-flyttere. Boligerne kan ofte ikke omsættes på almindelige markedsvilkår og kommer til at stå tomme ellertiltrækker beboere på overførselsindkomst.Herudover er en stor del af landsbyernes omdrejningspunkt – forsamlingshusene – så nedslidte, at de er ifare for at forsvinde. Mister de små lokalsamfund dette centrale sociale mødested, forsvinder samtidig etattraktivt element for bosætning. Der er derfor behov for at give kommunerne de bedst mulige redskaber tilat afhjælpe disse byfornyelsesproblemer.Med henblik på at understøtte kommunernes indsats for at styrke bosætningen i landdistrikterne er det somen del af aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2010 aftalt, at der etableres enpulje til medfinansiering af kommunernes indsats på 150 mio. kr. Puljen kan yde tilskud til den kommunaleudgift til opkøb af private ejendomme og visse avls- og driftsbygninger med henblik på nedrivning og reno-vering, til kommunal medvirken ved oprydning samt til den kommunale andel af byfornyelsesmidlerne.Målgruppen for lovforslaget er ejere af udlejningsejendomme, ejer- og andelsboliger samt ejere af forsam-lingshuse og bygninger med lignende anvendelse.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:2.1. Adgang til beslutning vedrørende boliger, der har fået udarbejdet energimærkning, der indeholder for-slag til energiforbedringer2.2. Nedrivning af ejer- og andelsboliger – sidestilling med reglerne for udlejningsboliger2.3. Adgang til beslutning om istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse2.4. Andre mindre ændringer

2.1. Adgang til beslutning vedrørende boliger, der har fået udarbejdet energimærkning, der indeholderforslag til energiforbedringerKommunalbestyrelsen har efter de gældende regler visse muligheder for at give støtte til energiforbedrendeforanstaltninger i private udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger. Muligheden gælder kun, hvis boli-gen enten har installationsmangler i form af manglende wc, bad eller tidssvarende opvarmning eller er opførtfør 1950 og er væsentligt nedslidt.Med henblik på at øge ejernes incitament til at gennemføre energiforbedringer på boligerne og samtidigsikre kvaliteten foreslås det at udvide byfornyelseslovens anvendelsesområde således, at kommunalbestyrel-sen kan beslutte at yde støtte til afhjælpning af væsentlige energimæssige mangler i eksisterende boliger,uanset boligens opførelsesår og vedligeholdelsesstand.En stor del af den eksisterende boligmasse er opført i perioden fra 1950 til 1979, hvor energikravene til ny-byggeri blev strammet betydeligt. En stor del af disse bygninger har et væsentligt større energiforbrug endnybyggeriet i dag.Samtidig er det en kendsgerning, at gennemførelse af energiforbedrende foranstaltninger i den eksisterendeboligmasse stiller store krav til tekniske løsninger for at undgå efterfølgende skader på bygningen. Byggesa-ger, der gennemføres efter byfornyelsesloven, er omfattet af krav til kvalitetssikring og myndighedsbevågen-hed, der sikrer, at arbejderne udføres teknisk korrekt, idet kommunerne efter byfornyelsesloven kan stillerelevante krav til udførelsen, materialer m.v.Det foreslås endvidere, at afgrænsningen af de bygninger og energiforbedrende foranstaltninger, som skalvære omfattet af støttemuligheden efter byfornyelsesloven, sker på baggrund af energimærkninger af de en-kelte bygninger udført i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Støtte vil således alenekunne gives til arbejder, der er anbefalet i konkrete energimærkningsrapporter. Hermed sikres kommunalbe-styrelsen et nemt og utvetydigt grundlag for at afgøre, hvorvidt en ejendom er omfattet af anvendelsesområ-det samt hvilke energiforbedrende arbejder, der kan støttes.Udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte boliger, som har fået udarbejdet energimærkning, der inde-holder forslag til energiforbedringer, får endvidere den betydning, at byfornyelseslovens almindelige be-stemmelser om genhusning og byggeskadeforsikring vil finde anvendelse. Genhusningsmuligheden kan væreaf afgørende betydning for gennemførelse af større energirenoveringsprojekter i private udlejningsejendom-me, hvor f.eks. indvendig efterisolering af ydervægge er en del af projektet. Større energirenoveringer medstøtte efter loven vil endvidere være omfattet af byggeskadeforsikring i Byggeskadefonden vedrørende byg-ningsfornyelse. Byggeskadeforsikringen er med til at sikre investeringen gennem teknisk og økonomisk støt-te i forbindelse med eventuelle efterfølgende skader.2.2. Nedrivning af ejer- og andelsboliger – sidestilling med reglerne for udlejningsboligerKommunalbestyrelsen kan efter de gældende regler yde støtte til nedrivning af alle boligtyper. Størrelsenaf støtten til nedrivning fastsættes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med ejeren. Støtten til ejere afejer- og andelsboliger i form af tilskud kan dog maksimalt udgøre en tredjedel af udgiften til nedrivningenUndersøgelsen ”Dårlige boliger i landets yderområder – om omfanget og betydningen af boliger i særligringe stand” fra 2007 viser, at der særligt i landets yderområder er et stort antal boliger, der er så dårlige, atnedrivning kan komme på tale.Herudover fremgår det af evalueringen af den gældende byfornyelseslov, der blev afsluttet i 2008, at dissedårlige boliger udgør et stort problem for mange kommuner. Den dårlige boligmasse og områdets dårligefremtoning gør bosætning mindre attraktiv for potentielle tilflyttere. Kommunerne har brug for både instru-menter og incitamenter, som giver gode muligheder for at afhjælpe disse byfornyelsesproblemer.Dårlige og faldefærdige boliger på landet har ofte status som ejerboliger. Den begrænsede støttemulighedefter de gældende regler har vist sig at være utilstrækkelig til at motivere ejerne til på frivillig basis at nedri-ve bygningerne.

På den baggrund foreslås det, at reglerne om støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger sidestilles medreglerne for udlejningsboliger. Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen på baggrund af forhandlingmed ejerne kan fastsætte den procentuelle, finansielle støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger.2.3. Adgang til beslutning om istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelseDet er regeringens opfattelse, at det skal være attraktivt at bo og arbejde i alle områder af Danmark. For-samlingshuse udgør ofte en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund. De fungerer som landsbyens kultur-hus, et hjemsted for aktiviteter, som samler den lokale befolkning. Forsamlingshusene er med til at gøre detattraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter og dermed fastholde bosætningen i disse områder. En stor del afDanmarks forsamlingshuse i landsbyer og landdistrikter er imidlertid i dårlig vedligeholdelsesmæssig standog er i fare for at forsvinde.For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved understøtte bosætningeni lokale områder foreslås det at udvide byfornyelseslovens anvendelsesområde, så kommunalbestyrelsen fårmulighed for at yde støtte til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse. Det foreslås, at støtten kan ydes tilistandsættelse af klimaskærm, afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold samt til forbedring af til-gængeligheden for ældre og handicappede som f.eks. etablering af niveaufri adgang og handicaptoiletter.2.4. Andre mindre ændringerEfter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen udstede et påbud om afhjælpning af kondemnable for-hold samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud mod beboelse eller ophold som følge af de sundheds-eller brandfarlige forhold. Da bestemmelsernes formulering har givet anledning til tvivl om retstilstanden,foreslås det, at ordlyden præciseres.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget finansieres inden for den eksisterende statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål, som læggerloft over de statslige og kommunale udgifter til byfornyelse. Forslaget medfører derfor ingen udvidelse afden samlede aktivitet på byfornyelsesområdet og giver ikke anledning til hverken statslige eller kommunalemerudgifter.Forslaget medfører dog begrænsede statslige udgifter til tilretning af Indenrigs- og Socialministeriets ad-ministrative edb-system BFO & BFU i 2009. Disse merudgifter afholdes inden for Indenrigs- og Socialmini-steriets eksisterende ramme.Forslaget forventes samlet at forbedre energistandarden i eksisterende boliger ved gennemførelse af flereenergiforbedrende foranstaltninger samt styrke bosætningen i landsbyer og landdistrikter, idet det forventes,at flere nedslidte ejer- og andelsboliger vil blive nedrevet, ligesom flere forsamlingshuse vil kunne reddesgennem fysisk istandsættelse.4. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget forventes at bidrage til en reduktion af energiforbruget i den eksisterende private boligmasse,idet det antages, at en forøget andel af de byfornyede boliger bliver forbedret energimæssigt som følge af denforeslåede adgang til at træffe byfornyelsesbeslutning vedrørende boliger i dårlig energimæssig stand. Hviseksempelvis andelen forøges med 5 procentpoint, vil i størrelsesordenen 60 ekstra boliger årligt blive forbed-ret energimæssigt i forbindelse med bygningsfornyelse.

8. Forhold til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. HøringAndelsboligernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Advokatrådet, BAT-Kartellet, Bo-ligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, BYG ByggerietsArbejdsgivere, Byfornyelseskonsulenterne A/S, By og Bolig, By- og Landskabsstyrelsen, ByggesocietetetsByfornyelsesudvalg, BID Bygherreforeningen i Danmark, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, DanmarksLejerforeninger, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Entreprenører, Ejendomsforeningen Danmark, Fre-deriksberg Kommune, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Grundejernes Investeringsfond; Håndværksrå-det, I.C. Byfornyelse, Jyske Grundejerforeninger, KL, Kuben Byfornyelse Danmark A/S, KøbenhavnsKommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark,Realkreditrådet, Sbs rådgivning A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Søren Garde Rådgivning.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser / min-dreudgifterIngen.Negative konsekvenser / merud-gifterIngen udvidelse af den samledeaktivitet på byfornyelsesområdet.Begrænsede statslige merudgiftertil tilretning af det administrativeedb-system.Ingen.

nedslidt. Boliger opført efter 1950 er således ikke omfattet af lovens anvendelsesområde, med mindre boli-gerne mangler wc, bad eller tidssvarende opvarmning.Det foreslås at udvide byfornyelseslovens anvendelsesområde således, at forslag til energiforbedrende for-anstaltninger, der fremgår af en energimærkningsrapport, udarbejdet i medfør af lov om fremme af energibe-sparelser i bygninger, bliver en selvstændig betingelse for at lade en bolig være omfattet af lovens bestem-melser om støtte til private udlejningsboliger. Med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 3, vil boligeropført efter 1950, som energimæssigt kan forbedres, være omfattet af lovens almindelige anvendelsesområdefor private udlejningsboliger, selv om boligen ikke lider af installationsmangler eller er væsentligt nedslidt.Kommunalbestyrelsen vil således umiddelbart på baggrund af de konkrete forslag i energimærkningsrap-porter kunne tage stilling til, hvorvidt ejendommen er omfattet af anvendelsesområdet og hvilke arbejder, dervil kunne støttes.Til nr. 2Den foreslåede ændring i § 8, stk. 2, 1. pkt., er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, vedrørende adgang tilbeslutning for private udlejningsboliger, der har fået udarbejdet energimærkning, der indeholder forslag tilenergiforbedringer.Til nr. 3Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, vedrører afgrænsning af de energiforbedrende foranstaltninger,der kan ydes støtte til, hvis den private udlejningsejendom er omfattet af forslagets § 1, nr. 1.Det foreslås at afgrænse de energiforbedrende arbejder, der kan ydes støtte til, til at omfatte de konkreteenergiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i energimærkningsrapporten, jf. lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke af de i energimærkningsrapporten nævntearbejder, den ønsker at støtte. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne yde støtte til andre energiforbedrendeforanstaltninger end dem, der er nævnt i energimærkningsrapporten, med mindre boligen i øvrigt er omfattetaf lovens anvendelsesområde, fordi den har installationsmangler eller er opført før 1950 og er væsentligtnedslidt.Til nr. 4Den foreslåede ændring i § 8, stk. 4, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3, vedrørende adgang til beslut-ning for private udlejningsboliger, der har fået udarbejdet energimærkning, der indeholder forslag til energi-forbedringer.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse i § 21, nr. 3, udvider byfornyelseslovens anvendelsesområde til at omfatteejer- og andelsboliger, der i overensstemmelse med forslag i energimærkningsrapport, udført i henhold til lovom fremme af energibesparelser i bygninger, kan energimæssigt forbedres.Efter de gældende regler er kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutning om at yde støtte tiludgifter til bygningsfornyelse i ejer- og andelsboliger begrænset til boliger, som enten mangler installationeri form af tidssvarende opvarmning eller wc i boligen, eller som er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt.Boliger, opført efter 1950, er således ikke omfattet af lovens anvendelsesområde, med mindre boligernemangler wc eller tidssvarende opvarmning.Det foreslås at udvide byfornyelseslovens anvendelsesområde vedrørende ejer- og andelsboliger, så derkan ydes støtte til de forslag til energiforbedringer, der fremgår af en energimærkning udført i henhold til lovom fremme af energibesparelser i bygninger uanset ejendommens alder og øvrige installationsstandard. Medden foreslåede bestemmelse i § 21, nr. 3, vil ejer- og andelsboliger opført efter 1950, som kan energimæssigtforbedres, således være omfattet af lovens almindelige anvendelsesområde for ejer- og andelsboliger, selvom boligen ikke mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er væsentligt nedslidt.

Kommunalbestyrelsen vil således umiddelbart på baggrund af de konkrete energimærkningsrapporter kun-ne tage stilling til, hvorvidt ejendommen er omfattet af anvendelsesområdet og hvilke arbejder, der vil kunnestøttes.Til nr. 6Den foreslåede ændring i § 22, stk. 1, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 5, vedrørende adgang til be-slutning for ejer- og andelsboliger, der har fået udarbejdet energimærkning, der indeholder forslag til energi-forbedringer.Til nr. 7Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, vedrører afgrænsning af de energiforbedrende foranstaltninger,der kan ydes støtte til, hvis en ejer- eller andelsbolig er omfattet af forslagets § 1, nr. 5.Efter de gældende regler kan der for så vidt angår ejer- og andelsboliger kun ydes støtte til istandsættelses-arbejder på klimaskærmen samt arbejder, der afhjælper kondemnable forhold.Det foreslås at afgrænse de energiforbedrende arbejder, der kan ydes støtte til, til at omfatte de konkreteenergiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i energimærkningsrapporten for boligen, jf. lov omfremme af energibesparelser i bygninger. De støtteberettigede foranstaltninger er således ikke begrænset tilklimaskærmen. Kommunalbestyrelsen beslutter hvilke af de i energimærkningsrapporten nævnte arbejder,den ønsker at støtte. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne yde støtte til andre energiforbedrende foranstalt-ninger, end dem, der er nævnt i energimærkningsrapporten, med mindre ejer- eller andelsboligen i øvrigt eromfattet af lovens anvendelsesområde, fordi boligen mangler tidssvarende opvarmning, wc eller er opført før1950 og er væsentligt nedslidt. Hvis disse betingelser er opfyldt, vil der kunne ydes støtte til alle foranstalt-ninger vedrørende klimaskærmen herunder energiforbedrende foranstaltninger.Til nr. 8 og 9Ændringerne i § 22, stk. 2 og 3, er konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 7.Til nr. 10Ændringsforslaget i § 27 medfører sidestilling af reglerne om støtte til nedrivning af ejer- og andelsboligermed de tilsvarende regler for udlejningsboliger.Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen yde støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger iform af tilskud på maksimalt en tredjedel af udgiften til nedrivningen, mens det vedrørende private udlej-ningsboliger er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af forhandling med ejeren, fastsætter den procentuel-le, finansielle støtte til nedrivning af disse boliger.Det foreslås, at reglerne om støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger sidestilles med reglerne for udlej-ningsboliger, så det også vedrørende disse boliger er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af forhandlingmed ejeren fastsætter den procentuelle, finansielle støtte til nedrivning af udlejningsboliger.Til nr. 11Ændringsforslaget i § 30 vedrører bygningsforbedringsudvalg.Et bygningsforbedringsudvalg kan efter de gældende regler helt eller delvis varetage kommunalbestyrel-sens beføjelser vedrørende bygningsfornyelse af ejer- og andelsboliger. Udvalget nedsættes af kommunalbe-styrelsen med 2 kommunale repræsentanter, 2 medlemmer til varetagelse af grundejerinteresser samt 1 med-lem til varetagelse af bevaringsinteresser. Der er tale om en særlig enkel og ubureaukratisk sagsbehandlings-procedure.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får mulighed for også at henlægge beslutninger om at yde støtte tilistandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse til et bygningsforbedringsudvalg.

Til nr. 12Ændringen i kapiteloverskriften er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13, vedrørende adgang til be-slutning om at yde støtte til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse.Til nr. 13Den foreslåede § 38 aDen foreslåede nye bestemmelse i § 38 a vedrører udvidelse af byfornyelseslovens anvendelsesområde tilat omfatte forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse beliggende i landsbyer og landdistrikter.For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved understøtte bosætningeni lokale områder foreslås det at udvide byfornyelseslovens anvendelsesområde, så kommunalbestyrelsen fårmulighed for at yde støtte til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse beliggende i disse områder.Den foreslåede § 38 bDen foreslåede nye bestemmelse i § 38 b, stk. 1, vedrører afgrænsning af de foranstaltninger, der kan ydesstøtte til, hvis forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse er omfattet af den foreslåede bestem-melse i § 38 a.Det foreslås, at støtten kan ydes til istandsættelse af klimaskærm, afhjælpning af sundheds- og brandfarligeforhold samt til forbedring af tilgængeligheden for ældre og handicappede, som f.eks. etablering af niveaufriadgang og handicaptoiletter.I stk. 2, foreslås det, at ansøgnings- og beslutningsprocedure sker efter de samme regler som gælder forejer- og andelsboliger, jf. lovens §§ 23 – 25. Det foreslås endvidere, at støtte ydes efter reglerne for ejer- ogandelsboliger, det vil sige efter reglerne i §§ 26 - 29 og 34.Til nr. 14, 15 og 16Forslagene er en præcisering af, at kommunalbestyrelsen alene kan udstede påbud om afhjælpning af kon-demnable forhold, hvis der er nedlagt forbud mod beboelse efter lovens § 76, stk. 1. Forbuddet skal nedlæg-ges før eller senest samtidig med påbuddet. Kommunalbestyrelsen kan ikke vælge mellem et forbud og etpåbud, da kommunalbestyrelsen har pligt til at udstede forbud mod beboelse eller ophold øjeblikkeligt ellermed frist, hvis benyttelsen af en bygning er forbundet med sundheds- eller brandfare for mennesker.Benyttes bygninger ikke til beboelse eller ophold for mennesker, kan kommunalbestyrelsen dog meddelepåbud, uden at have nedlagt forbud, da der i den situation ikke eksisterer et hensyn til sikkerheden for bruge-re af bygningen.