BOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 111: Statusrapport om integrationsindsatsen 2009

INDLEDNINGMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationer en koncern med en omfattende virksomhed bådei Danmark og internationalt. Den overordnede politik·formulering vedrører således en fastholdelse af den fasteog fair udlændingepolitik gennem en udlændingelov,der skal styre indvandringen og på samme tid have ethumanitært ansigt, dæmme op for misbrug og tilgodeseDanmarks behov for den bedst mulige udenlandskearbejdskraft. Derudover er det en væsentlig opgave tilstadighed at udvikle integrationspolitikken under hensyn·tagen til menneskers forskellighed og til tidens bestandigændrede udfordringer nationalt såvel som internationalt.Både udlændingepolitikken og integrationspolitikkenkræver således en stor og løbende opdateret viden hosmedarbejderne i Udlændingeservice og i Integrations·ministeriets departement om bl.a. forholdene på arbejds·markedet, i kommunerne og det frivillige Danmark,men tillige et indgående kendskab til forholdene i EU·samarbejdet og i de enkelte EU·lande, i internationaleorganisationer og i de lande, vi samarbejder med ombl.a. flygtningepolitik og rekruttering af den nødvendigearbejdskraft til Danmark.Denne publikation fortæller først og fremmest om devigtigste indsatsområder i integrationen og viser et billedeaf de primære aktiviteter, der er gennemført i 2008 ogplanlægges gennemført i løbet af 2009.Mange mennesker finder vej til Danmark som blivendested, medens andre kommer til Danmark for at arbejdei kortere eller længere tid. Ikke to mennesker har desamme forudsætninger, og det stiller store krav tilintegrationen.Tusinder af mennesker vælger hvert år Danmark somderes nye fædreland, ikke mindst som flygtninge eller somfamiliesammenførte. Det er vigtigt, at de, der har valgtDanmark som deres nye fædreland, også føler sig som endel af fællesskabet og en del af det danske demokrati. Deter vigtigt, at de og deres børn gennem uddannelse ogvidereuddannelse kvalificeres til at bestride et arbejde,også på de nye arbejdspladser, der uanset de økonomiskeforhold til stadighed oprettes på nye områder.Trods den nuværende krise har Danmark stadig brugfor arbejdskraft fra udlandet. Det er derfor vigtigt, atDanmark er et attraktivt land for udenlandsk arbejdskraft.Derfor skal familien tænkes med i integrationen.For at et lille land som Danmark på én gang kan byde demange nye medborgere velkommen og samtidig bevaresammenhængskraften, er det vigtigt med et intensivtog mangfoldigt integrationsarbejde. Enhver må efter evneyde en indsats, lære dansk og tage arbejde og deltagei demokratiet.Erfaringerne viser, at det nytter at tro på det enkeltemenneskes muligheder for derved at skaffe selv dénmed de dårligste forudsætninger en tro på sig selvog tro på muligheder i Danmark.I Danmark gælder frihedsrettighederne for enhver, uansetden enkeltes køn og den enkeltes etniske, kulturelle ogreligiøse baggrund. Den frihed og ligestilling må, for atden kan fungere, respekteres af enhver uanset baggrund.Det danske demokrati udøves ikke kun i Folketingetog i de kommunale råd. Overalt, hvor borgerne færdesog mødes, er der demokratiske spilleregler. Det gælderpå arbejdspladserne og i de hundrede af tusinder afforeninger, som mange borgere er medlemmer af.Det gælder endvidere i råd og bestyrelser og udvalg,som nedsættes for at varetage bestemte opgaver ellerfor at rådgive politikerne.

Masser af nye medborgere har for længst indtaget posterpå alle niveauer i samfundet, i arbejdslivet, i foreningslivetog i politik.Mange med både danske og etniske rødder deltageri dag i integrationsindsatsen for at skaffe nye medborgerearbejde og aktivere dem i fritidslivet.Danskundervisningen er en grundforudsætning for inte·gration, men kun ved i det daglige at være sammen meddanskere lærer man for alvor sproget og demokratietat kende. Og kun hvis vi er sammen om noget, vi har tilfælles i det daglige, i arbejdslivet og i fritidslivet, kan viføle os som en del af det store fællesskab som danskere.Alle dele af samfundet bidrager aktivt til integrations·arbejdet. Utroligt mange mennesker i Danmark lige frade kommunale sagsbehandlere, som står for den dagligekontakt med de nyankomne, til de mange frivilligeorganisationer og enkeltpersoner har betydning for,om integrationen lykkes.I Integrationsministeriet yder mange medarbejdereen stor daglig indsats for at sikre grundlaget for ensuccesfuld integration. Måned for måned bliver nyeprojekter og initiativer iværksat, ligesom nødvendigelovændringer gennemføres.Truslen om radikalisering og tilstedeværelsen af ekstre·mistiske kræfter også i Danmark nødvendiggør en styrketindsats til bekæmpelsen heraf. Det lange seje træk iintegrationsarbejdet for at få enhver til at føle sig somen del af fællesskabet er det bedste værn mod, at borgeredrives ud i ekstremisme. Jo større fortrolighed den enkeltehar med frihedsbegreberne og folkestyrets funktion, og jomere aktivt den enkelte deltager i fællesskabet, jo størremodstandskraft vil den enkelte kunne mobilisere modekstremistiske kræfter. Desværre er dette ikke tilstrækkeligt,

og regeringen har derfor udarbejdet en særlig handlings·plan mod radikalisering.Denne publikation omtaler en række indsatsområder, derer aktuelle, men integrationsindsatsen udvikles hele tiden,i takt med at nye udfordringer viser sig.I det følgende præsenteres ni centrale indsatsområder,som har stor fokus i ministeriets arbejde: medborgerskabog inklusion, nydanskere under integrationsloven,ny arbejdskraftindvandring, nydanske kvinder, nydanskebørn og unge, nydanskeres beskæftigelse, bolig· ogbyindsatsen, effektmåling og videndeling samt det inter·nationale samarbejde om integration.Lad mig til slut sende en tak til alle de mange, der gøren stor indsats for, at integrationen kan lykkes til gavnfor den enkelte og for Danmark.

MEDbORGERSkAbOG INkLuSIONRegeringen har i det seneste år iværksat en række initiativerfor at styrke det demokratiske fællesskab i samfundet.Flest muligt skal deltage i det demokratiske fællesskab ogbakke op om de grundlæggende værdier. Det indebærer,at man som medborger har kendskab til demokratiskeprincipper om frihed og gensidigt ansvar som borger i detdanske samfund, dialog og respekt for andres synspunkterog forskelligheder.Der er i 2008 bl.a. iværksat dialogarrangementer, inte·grationsinitiativer i idræts· og foreningslivet, demokrati·undervisning, kampagner mod racisme, fremme afSSP·samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi),udvidelse af rollemodeluddannelsen mv. Disse initiativerskal både fremme inklusion og demokratisk deltagelseog medvirke til at svække grobunden for ekstremistiskeholdninger blandt unge.Indsats mod diskriminationDiskrimination – både den oplevede og den reelle – kanfremme følelsen af eksklusion og dermed svække mod·standskraften mod ekstremisme. Der er taget en rækkeinitiativer til at fremme ligebehandling og bekæmpediskrimination. Der er gennemført en ny lovgivning,som giver den enkelte en styrket beskyttelse mod dis·krimination, Institut for Menneskerettigheder er etableretsom det danske ligebehandlingsorgan, og der er etablereten klagekomite. Fra 1. januar 2009 er klagemulighederneblevet styrket yderligere gennem etableringen af Lige·behandlingsnævnet, der behandler klager over alleformer for diskrimination, herunder diskriminationpå grund af race og etnicitet.I 2008 har Integrationsministeriet støttet fem nye projek·ter for at bekæmpe diskrimination i nattelivet med i altcirka 2,6 mio. kr. Det er bl.a. et efteruddannelsesprojekti vagt· og dørmandsbranchen og en teaterperformance.

Forebyggelse af ekstremistiske holdningerog forebyggelse af radikaliseringBehovet for en tidlig forebyggende indsats over forekstremistiske holdninger og radikalisering blev særligklart i forbindelse med en terrorsag i 2007, hvor to ungemænd på Glasvej i Københavns nordvestkvarter blevanholdt, sigtet og senere dømt for at planlægge terror.De to unge mænd var tilsyneladende velintegrerede, talteflydende dansk og var begge i beskæftigelse. Derudovervurderer Politiets Efterretningstjeneste, at der blandthøjreekstremister fortsat er et højt aktivitetsniveau.Integrationsministeriet har siden januar 2008 varetagetformandskabet i en embedsmandsarbejdsgruppe, derhar haft til opgave at udarbejde en samlet handlingsplantil forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radika·lisering blandt unge. Embedsmænd fra Justitsministeriet,Udenrigsministeriet, Kulturministeriet, Velfærdsministeriet(nu Indenrigs· og Socialministeriet), Forsvarsministerietog Undervisningsministeriet har desuden deltageti arbejdsgruppen.

I juni 2008 blev et forslag til handlingsplan (”En fællesog tryg fremtid – forslag til en handlingsplan om fore·byggelse af ekstremistiske holdninger og radikaliseringblandt unge”) sendt i høring, og der blev afholdt tre dialog·møder herom med repræsentanter fra forskningsinstitu·tioner, civile aktører og lokale myndigheder. Den endeligehandlingsplan blev offentliggjort i begyndelsen af 2009.Som led i det styrkede fokus på området blev der i april2008 oprettet et nyt kontor i Integrationsministeriet– Kontoret for demokratisk fællesskab og forebyggelseaf radikalisering – med 11 medarbejdere. Formålet medkontoret er at indsamle og formidle national og inter·national viden om inklusion, medborgerskab og fore·byggelse af radikalisering. Gennem en bred indsatsskal kontoret understøtte lokale aktørers arbejde medat fremme inklusion og medborgerskab og forebyggeradikalisering. Ministeriet lægger vægt på, at indsatseni høj grad forankres lokalt, så lokale aktører, der harkendskab og direkte kontakt til de unge, kan påvirkede unge i en positiv retning.

Styrket foreningsdeltagelseBoldklubben af 1893 på Østerbro – B.93 – har altid modtagetunge fra alle sociale lag og med vidt forskellige baggrunde.Boldklubben oplevede dog, at det var vanskeligt at fastholde etforsvarligt ungdomsarbejde på hold med mange nydanske unge.Klubben har derfor gennemført et projekt, der skal rette op påde disciplinære problemer på visse ungdomshold og øge andelenaf medlemmer i klubben, herunder nydanske unge. Klubben harmed projektet bl.a. sikret, at der er kommet 87 nye nydanskemedlemmer og 12 nydanske trænere, at forældreopbakningener styrket, og at en række nydanske spillere er blevet kontrakt·spillere på klubbens divisionshold og på DBU’s ungdomslands·hold. Erfaringerne fra projektet har været så gode, at KøbenhavnsKommune har etableret lignende tiltag i fire andre klubberi København.Læs mere påwww.nyidanmark.dk/b93

Inddragelse gennemRådet for Etniske MinoriteterRådet for Etniske Minoriteter rådgiver integrations·ministeren i spørgsmål af betydning for flygtningeog indvandrere i Danmark. Rådet for Etniske Minoriteterhar i dets nuværende form eksisteret siden 1999 ogbestår af 14 medlemmer fra forskellige oprindelseslande.Medlemmerne kommer fra de lokale integrationsrådog er valgt af Repræsentantskabet for Rådet for EtniskeMinoriteter.Rådet har været meget aktivt i 2008, hvor der blevafholdt ni rådsmøder med emner som indsatsen tilbekæmpelse af radikalisering, uddannelsesforhold, for·ældreansvar mv. Integrationsministeriet er repræsenteretpå rådets møder og har løbende orienteret om ny lov·givning på udlændinge· og integrationsområdet samtom øvrige relevante initiativer på integrationsområdet.Ministeren afholdt endvidere tre møder med Rådet forEtniske Minoriteter i 2008, hvor emner som reglerne

for opnåelse af dansk indfødsret, rekruttering af etniskeminoriteter som plejefamilier og skole·hjem samarbejdeblev drøftet.En central opgave for Rådet for Etniske Minoriteter erat afgive høringssvar i forhold til forslag om ny lovgivningpå udlændinge· og integrationsområdet.Herudover har Rådet for Etniske Minoriteter deltageti 14 eksterne udvalg som f.eks. bestyrelsen for Institutfor Menneskerettigheder, Ligebehandlingsudvalget,Kontaktudvalget mellem Københavns Politi og repræsen·tanter for etniske minoriteter.Endelig har Rådet for Etniske Minoriteter deltaget somoplægsholdere på en række konferencer og seminarernationalt og internationalt.Læs mere om rådets arbejde i Rådet for Etniske Minori·teters Årsberetning for 2008, som findes på hjemmesidenwww.rem.dk.

Frivilligt Socialt Arbejde i Mange FarverFrivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter arbejdede i 2008videre med det fælles projekt ”Frivilligt Socialt Arbejde i MangeFarver”, som begyndte i januar 2007 og blev afsluttet i april2009.Projektet havde to overordnede formål:– At sikre at flere nydanskere bliver en del af det frivillige socialeforeningsliv både som frivillige og som brugere.– At fremme samarbejdet mellem etniske minoritetsforeningerog andre foreninger.Projektet etablerede et rollemodelkorps bestående af i alt 19rollemodeller, som parvist holdt oplæg om deres erfaringer medfrivilligt socialt arbejde. Det skete på en række foreningsmøder,hvor både etniske minoritetsforeninger og traditionelle frivilligeforeninger deltog. I projektperioden blev der afholdt 26foreningsmøder landet over samt ti ”frivilligmarkeder”.Projektets øvrige elementer var udviklingen af en værkstøjskassemed redskaber og gode råd til øget samarbejde og mangfoldig·hed i foreningsarbejdet samt udarbejdelse af en landsdækkendeliste over etniske minoritetsforeninger.

INDSATSER I 2009MEDbORGERSkAb OG INkLuSIONRegeringen vil i 2009 fremlægge en ny samlet handlings·plan for at modvirke diskrimination. Handlingsplanenvil omfatte både igangværende og nye initiativer for atbekæmpe forskelsbehandling på grund af race eller etniskoprindelse, fremme mangfoldighed og lige mulighedersamt bevare Danmark som et åbent samfund med respektfor den enkelte og med plads til forskellighed.En anden højt prioriteret opgave i 2009 er at igangsættede initiativer, som indgår i regeringens handlingsplan tilforebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikaliseringblandt unge. Der skal bl.a. udvikles en mentorordning,som har til formål at yde individuel rådgivning og støttetil personer, der er på vej ind i et radikaliseringsforløb.Derudover skal den lokale indsats styrkes, så lokaleaktører modtager den nødvendige viden og rådgivningtil at gennemføre initiativer, der dels styrker medborger·skab og inklusion og dels forebygger radikalisering ogekstremistiske holdninger blandt unge.Endelig skal der etableres en demokratisk platform forunge, som gennem udadvendte aktiviteter skal nå unge,som ikke ser sig selv som en del af det danske samfundog det demokratiske fællesskab.Ministeriet vil også i 2009 iværksætte en række konkreteaktiviteter under initiativet ”Mangfoldigt Forenings·danmark – Integration gennem foreningslivet”. Som ledheri skal idræts· og foreningslivet og de frivillige socialeforeninger styrkes, så de har de nødvendige ressourcertil fortsat at medvirke til at løfte integrationsopgaven.Derudover skal det sikres, at den frivillige sektor fortsatkan rekruttere og fastholde nydanske medlemmer samtsætte fokus på, at nydanskere – som frivillige – og deresforeninger inddrages i den lokale integrationsindsats.Regeringens tværministerielle arbejdsgruppe for bedreintegration vil i 2009 sætte fokus på medborgerskab.Arbejdsgruppen vil bl.a. få foretaget en spørgeskema·undersøgelse om medborgerskab, der vil belyse, i hvilketomfang nydanskere føler sig som en del af samfundet,er aktive deltagere i samfundslivet samt har tillid tilmyndighederne og til andre borgere. Arbejdsgruppen vilendvidere udgive et debatoplæg samt afholde debat·møder og et seminar om medborgerskab. I begyndelsenaf 2010 offentliggør arbejdsgruppen en rapport medresultaterne af spørgerskemaundersøgelsen om med·borgerskab samt arbejdsgruppens anbefalinger til, hvordanmedborgerskabet styrkes.

NyDANSkERE– INTEGRATIONSLOvENvk-regeringens intensiveredeintegrationsindsatsDet blev allerede i VK·regeringens handlingsplan ”På vejmod en ny integrationspolitik” fra 2002 slået fast, atmålet er at få integreret nye borgere, så de kan deltagei arbejds· og samfundslivet på lige fod med den øvrigedel af befolkningen. Fokus blev nu rettet mod at få ny·ankomne hurtigt i arbejde gennem forenkling af de aktivetilbud, effektivisering af danskundervisningen og bedreudnyttelse af de nyankomnes medbragte kvalifikationer.På beskæftigelsesområdet var formålet med initiativernebl.a. at få skabt personlig kontakt mellem den enkeltenydansker og arbejdsgiveren ved hjælp af ansættelse medløntilskud, virksomhedspraktik o.l. Også danskuddannelsenskulle gøres mere erhvervsorienteret: Den skulle væremere fleksibel og give plads til, at nydanskere kunnearbejde og følge danskundervisning samtidig. Herudoverblev der også iværksat en række initiativer for bl.a. ny·danske kvinder, børn og unge og til fremme af denfrivillige indsats.Incitamenterne for den enkelte nydansker til at kommei arbejde skulle være i orden. Der blev derfor indført enlavere ydelse – starthjælpen – bl.a. for de nydanskere, somhar været i landet i mindre end syv år, for at få de nyeborgere hurtigere i arbejde. Senere blev der indført enegentlig integrationskontrakt, som forpligter den enkeltetil at deltage aktivt i introduktionsprogrammet og til atvære en aktiv samfundsborger. Nyankomne, der deltageraktivt i introduktionsprogrammet og hurtigt kommeri arbejde, har nu også mulighed for at opnå permanentopholdstilladelse tidligere end ellers.Også kommunerne skulle have incitamenter til at gøreen ekstra indsats. Der blev således f.eks. i 2004 indførtet resultattilskud, hvilket indebærer, at kommuner med debedste resultater bliver belønnet økonomisk. Og senest erder i 2008 gennemført en mere omfattende finansierings·reform, der styrker kommunernes økonomiske incitamen·ter yderligere til at yde en effektiv integrationsindsats.I 2006 blev der med Velfærdsaftalen bl.a. indført en nysærlig ordning for ansættelse med løntilskud i privatevirksomheder, og kommunerne fik mulighed for at giveaktivering til personer, som ikke modtager offentligforsørgelse.Den lave arbejdsløshed og de mindre årgange på arbejds·markedet tydeliggjorde i løbet af 2007 behovet forinternational arbejdskraft. En plan for international rekrut·tering blev offentliggjort i oktober 2007. Som led i planengennemføres en række initiativer, der skal fastholde ogintegrere arbejdskraftindvandrere. Det drejer sig bl.a. omindførelsen af familiepakker, som er et integrationstilbudfor hele familien, og danskundervisning på nettet, såindvandrere kan begynde at lære dansk allerede indenankomsten til Danmark. Disse initiativer er nu underudmøntning og er beskrevet nærmere på side 16.

boligplaceringNår en flygtning får opholdstilladelse i Danmark, afgørUdlændingeservice, hvilken kommune flygtningen skalbo i. Udlændingeservice skal i forbindelse med boligplace·ringen først og fremmest tage hensyn til den generelleintegration af flygtninge i Danmark, således at der skeren jævn geografisk spredning af de nyankomne til allelandets kommuner. Fordelingen af flygtninge finder stedefter aftale mellem regionerne, og inden for regionerneefter aftale mellem kommunerne. Udlændingeserviceskal i forbindelse med boligplaceringen tage hensyntil flygtningens egne ønsker og personlige forhold, menogså til den enkelte nydanskers muligheder i denkommende bopælskommune. Det er således væsentligt,om den enkelte har nogen form for tilknytning tilen kommune i forvejen, men også mulighederne forbeskæftigelse kan have stor betydning.

IntroduktionsprogramKommunerne skal tilbyde alle nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte over 18 år et introduktionsprogram.Introduktionsprogrammet for den enkelte flygtning ellerfamiliesammenførte varer i højst tre år og skal have etomfang af gennemsnitligt mindst 37 timer om ugen.Introduktionsprogrammet omfatter danskuddannelsei op til tre år, hvilket er beskrevet nærmere nedenfor.Herudover omfatter programmet en række beskæftigelses·rettede tilbud. Det skønnes, at omkring 60.000 personerhar været omfattet af et introduktionsprogram fra 1999til i dag (heraf omkring 15.000 flygtninge).Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammetsenkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt,som indgås mellem den nyankomne og kommunen.Kontrakten bliver indgået på grundlag af en samletvurdering af den enkeltes situation og behov med henblikpå hurtigst muligt at opnå ordinært arbejde. I vurderingenindgår bl.a. den enkeltes individuelle færdigheder ogforudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Det eri den forbindelse væsentligt, at der foretages en effektivkompetenceafklaring af de nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte, så den enkeltes medbragte kom·petencer og kvalifikationer udnyttes bedst muligt.

Kompetenceafklaringen kan ske gennem afdækkendesamtaler, arbejdsprøvning i virksomheder eller afklarings·forløb, f.eks. på en uddannelsesinstitution. Bl.a. anvendesto redskaber: En afklaringsskabelon og et kompetencekort,som sætter kompetenceafklaringen i system og giver dennyankomne et skriftligt bevis – et kompetencekort.En formel vurdering af en medbragt uddannelse foretagesgennem CIRIUS, som vurderer, hvilket uddannelsesniveauog fagområde den udenlandske uddannelse svarer tili Danmark.Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, dermodtager introduktionsydelse, skal (samtidig med dansk·uddannelsen) tilbydes deltagelse i beskæftigelsesrettedetilbud. Nyankomne, der ikke modtager introduktions·ydelse, kan tilbydes deltagelse i beskæftigelsesrettedetilbud.Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, dertilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltageaktivt i programmets enkelte dele. Deltager en nyan·kommen ikke, kan det få konsekvenser for udbetalingenaf ydelser og i sidste ende også for muligheden for atopnå permanent opholdstilladelse.

AfbureaukratiseringRegeringen har iværksat et afbureaukratiseringsprogram. På Inte·grationsministeriets ressort er der særlig fokus på boligplacering,integrationskontrakter, danskkuddannelse og sikkerhedsstillelsei familiesammenføringssager. Forslag til afbureaukratiseringpå andre områder end på disse fire ovennævnte områder vil ogsåblive inddraget i det videre arbejde.I slutningen af 2008 blev gennemført såkaldte scanninger, hvorkommunale ledere og medarbejdere fra seks kommuner og tresprogcentre har udpeget statslige, kommunale og andre proce·durer, som de i dagligdagen oplever som unødigt bureaukratiskeog administrativt belastende. Ligeledes er en række interessenter,herunder KL, blevet hørt.Inputtet fra de deltagende kommuner, sprogcentre og interes·senter blev samlet i et udkast til bruttokatalog over forenklings·forslag, som blev drøftet på en konference om afbureaukratise·ring på integrations· og udlændingeområdet, der blev afholdti Eigtveds Pakhus den 5. februar 2009. Til denne konference blevsamtlige landets kommuner, sprogcentre m.fl. inviteret. På bag·grund af drøftelserne på konferencen er der blevet udarbejdetet endeligt bruttokatalog over kommunernes og sprogcentrenesforenklingsforslag.Derudover er der iværksat kortlægninger og målinger af udvalgtekommunale medarbejderes administrative opgaver, som målertidsforbruget af udvalgte opgaver.På baggrund af bl.a. scanningerne og kortlægning og målingerneudarbejder Integrationsministeriet en række konkrete forslag tilafbureaukratisering, som fremlægges i efteråret 2009.Læs mere om afbureaukratiseringsprogrammet påwww.nyidanmark.dk/afbureaukratisering11

beskæftigelsesrettede tilbudunder introduktionsprogrammetKommunernes mulighed for at give beskæftigelsesrettedetilbud omfatter i dag tre tilbud: vejledning og opkvalifice·ring, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der harbehov for at få afklaret eller opkvalificeret deres kompe·tencer, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering.Det kan f.eks. være kurser, introduktion til bestemtebrancher eller kommunale beskæftigelsesprojekter.Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der harbehov for at få afklaret deres beskæftigelsesmuligheder,eller som mangler de nødvendige færdigheder for atkomme i beskæftigelse på normale løn· og arbejdsvilkåreller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik.Under en virksomhedspraktik skal den enkeltes faglige,sproglige eller sociale kompetencer på en arbejdspladstrænes, og den pågældende skal opnå øget samfunds·mæssig forståelse.Endelig kan der gives tilbud om ansættelse med løn·tilskud. Tilbuddet består i ansættelse på en offentlig ellerprivat virksomhed med henblik på oplæring af sociale,sproglige eller faglige kompetencer. Ved løntilskudansættes den ledige f.eks. i en privat virksomhed og fårordinær løn.

De beskæftigelsesrettede tilbud kan kombineres meden mentorordning. Her yder kommunen tilskud til,at en medarbejder i virksomheden eller en eksternkonsulent sørger for at introducere, vejlede eller oplærede nyankomne.En systematisk indsats med bl.a. danskuddannelse, hurtigkompetenceafklaring, opkvalificering og brug af virksom·hedsrettede tilbud er vejen til at få nyankomne flygtningeog familiesammenførte i arbejde hurtigst muligt. Densåkaldte trappemodel, der er aftalt med arbejdsmarkedetsparter, kan benyttes til at systematisere indsatsen og sikreet udviklingsforløb for den enkelte, hvor målet er ordinæransættelse.Den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger i forholdtil arbejdsmarkedet afgør, hvor på trappen der startes,og hvilke trin det er relevant at gennemføre. Første trini trappemodellen er en aktiv startperiode, hvor de grund·læggende forudsætninger for den senere integration påarbejdsmarkedet bliver skabt, f.eks. med indledendeafklaring og danskundervisning. Herefter foregår denarbejdsmarkedsrettede integration via virksomhedspraktikog introduktion til ordinær beskæftigelse gennem ansæt·telse med løntilskud eller ansættelse på særlige løn·og ansættelsesvilkår kombineret med sproglig og fagligopkvalificering.

DanskuddannelseNydanskere, der bor i Danmark, har ret til danskuddan·nelse i tre år. Dette gælder både nyankomne omfattetaf integrationsloven (flygtninge og familiesammenførte)og andre indvandrere, f.eks. EU·borgere. Kommunernehar ansvaret for at tilbyde danskuddannelsen.Nogle kommuner driver selv sprogskolerne, men de flestekommuner har indgået aftaler med f.eks. oplysnings·forbund eller Dansk Flygtningehjælp om at drive skolerne.Der findes tre danskuddannelser – danskuddannelse 1, 2eller 3 – som er målrettet kursisternes uddannelsesbag·grund. Alle tre danskuddannelser er opdelt i seks modulerog afsluttes med en statslig prøve: Prøve i Dansk 1, 2 eller3. Danskuddannelserne skal kunne tilpasses kursisten,så undervisningen kan kombineres med f.eks. arbejde ellerandre uddannelsestilbud.Danskuddannelserne skal give kursisterne sprogligekvalifikationer, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet ogkan blive aktive medborgere i samfundet. Undervisningi kultur· og samfundsforståelse er en integreret del afuddannelserne.

Den nuværende lov om danskuddannelse trådte i kraft1. januar 2004 og skal grundlæggende sikre en effektivog fleksibel danskuddannelse. En samlet evaluering afloven om danskuddannelse fra januar 2008 viser bl.a.,at lovens rammer og redskaber er med til at fremme dissemålsætninger: Kursisterne færdiggør nu uddannelsernehurtigere, end det var tilfældet før lovens ikrafttræden,og der er blandt kursister og virksomheder tilfredshedmed fleksibiliteten i uddannelserne og med mulighedernefor at kombinere danskuddannelse med beskæftigelse.Sammensætningen af eleverne på sprogskolerne harde sidste år ændret sig markant. Antallet af nyankomne,der er omfattet af integrationsloven, er blevet mindre,medens antallet af EU·borgere og personer, der kommertil Danmark som studerende, arbejdstagere m.fl., og somtypisk opholder sig i Danmark i kortere perioder, er stegetbetydeligt.

Finansieringen af integrationsindsatsenIntegrationsministeriet yder tilskud og refusion tilkommunernes udgifter til danskuddannelse, introduk·tionsydelse og introduktionsprogrammet. Reglerneomkring denne finansiering blev ændret pr. 1. januar2008 for at forenkle finansieringen og for at skærpekommunernes økonomiske incitamenter til at ydeen effektiv integrationsindsats.Før finansieringsreformen fik kommunerne bl.a. finan·sieret deres udgifter til introduktionsprogrammet viaprogramtilskud. Fra 1. januar 2008 indførtes i stedet50 pct. refusion af kommunernes udgifter til introduk·tionsprogrammet.Herudover yder staten et resultattilskud til kommunerne.Kommunerne får et resultattilskud på ca. 40.000 kr.,hvis en person i løbet af den treårige introduktionsperiodekommer i ordinært arbejde eller uddannelse, og et resultat·tilskud på 30.000 kr., hvis en person inden for introduk·tionsperioden tilmelder sig og består en danskprøve.

FN-kvoteflygtningeDanmark modtager hvert år ca. 500 FN·kvoteflygtninge.Der er ofte tale om meget sårbare personer med behovfor en særlig indsats. Danmark giver opholdstilladelsedels til personer, der skønnes at have en sådan gradaf integrationspotentiale, at integration kan lykkes.Dels personer, der har særligt behov for behandlingaf alvorlige sygdomme.Kvoteflygtningene modtager et førafrejsekursus før deresafrejse til Danmark, der arrangeres af Udlændingeservicei samarbejde med Integrationsministeriets departement.På førafrejsekurserne modtager kursisterne ti timersdanskundervisning og ti timers orientering om det danskesamfund via tolk. Formålet med kurserne er at forberedeflygtningene på overgangen fra livet i en flygtningelejr tillivet i Danmark.I 2008 blev der afholdt kurser i Malaysia, Zambia ogNepal. Flygtningegrupppen bestod af hhv. burmesiske,congolesiske og bhutanesiske FN·kvoteflygtninge.Undervisningen varetages af ansatte i Udlændingeserviceog i Integrationsministeriet samt af eksterne sproglærere.Også i 2009 afholdes førafrejsekurser for FN·kvote·flygtninge. Det forventes, at der i 2009 vil blive organi·seret førafrejsekurser i bl.a. Nepal for kvoteflygtningefra Bhutan og i Afrika primært for kvoteflygtninge fraDen Demokratiske Republik Congo.

INDSATS 2009NyDANSkERE – INTEGRATIONSLOvENSom opfølgning på regeringens kvalitetsreform fra august2007 og regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund”fra november 2007 er der iværksat en større øvelseom afbureaukratisering på det kommunale og regionaleområde. Det indebærer, at Integrationsministeriet – i lighedmed en række andre ministerier – i efteråret 2009 vil frem·lægge en række konkrete forslag til afbureaukratisering.Disse initiativer vil blandt andet bygge på en rækkeudtalelser og forslag, der er indhentet i kommunerne ogsprogcentrene, om procedurer, som i dagligdagen oplevessom unødigt bureaukratiske og administrativtbelastende. I Integrationsministeriet er der særligfokus på boligplaceringsområdet, området ved·rørende indgåelse af og opfølgning på integrations·kontrakter, området vedrørende danskuddannelsetil voksne udlændinge m.fl. og opgaver i forbindelsemed sikkerhedsstillelse i familiesammenføringssager,men også andre områder inddrages i forbindelse medarbejdet.

Ny ARbEJDSkRAFTArbejdskraftindvandrereog medfølgende familierI dag kommer der langt flere indvandrere til Danmarkfor at arbejde end tidligere. Størstedelen er fra de nyeEU·lande som Polen og Litauen samt fra Tyskland oguden for EU er det især fra Indien. Der er tale om ressource·stærke personer, som stiller nye krav til integrations·indsatsen. I 2008 har der derfor været særlig fokus påto nye initiativer til denne målgruppe: familiepakkerog Online Dansk.For at arbejdskraftindvandrerne og deres medfølgendefamilier hurtigt kan falde til og blive en del af samfundet,har de behov for viden om og personlige kontakter idet danske samfund. Integrationsministeriet har derforudviklet familiepakker med integrationstilbud til arbejds·kraftindvandrere og deres familier.Familiepakkerne indeholder en informationspakke,der skal oplyse arbejdskraftindvandrere og deres familierom det danske samfund og et kort introduktionskursusom det danske samfund. Derudover kan familien – eftercanadisk forbillede – få tilknyttet en vært, der f.eks. kanintroducere familien til lokalsamfundet og foreningslivet,give lektiehjælp og sprogtræning. Familier med børn kanfå information om f.eks. de lokale dagpasnings· og skole·tilbud, det danske uddannelsessystem samt udvalgteuddannelsers og jobfunktioners indhold.Projektet Online Dansk blev igangsat i 2008. OnlineDansk henvender sig primært til personer, som gerne vilarbejde i Danmark. Det er et gratis online undervisnings·tilbud, som skal gøre det muligt at lære dansk, indenman kommer til Danmark for at arbejde. Online Danskhenvender sig til såvel personer, som aldrig har talt danskfør, som til personer med et vist kendskab til det danskesprog. Man skal ved hjælp af Online Dansk kunne nå heltop til et danskniveau, så man kan begå sig på arbejds·markedet og i samfundslivet.Ud over danskundervisning vil undervisningen bestå af treorienteringsmoduler om det at bo og arbejde i Danmark.Disse orienteringsmoduler bliver oversat til både engelsk,tysk og polsk. Det første orienteringsmodul handler omarbejdsmiljø og arbejdssikkerhed og blev færdigudvikleti 2008.Derudover afholdt Integrationsservice i Integrations·ministeriet i november 2008 en vidensbasar om fast·holdelse og integration af arbejdskraftindvandrere.Deltagerne havde mulighed for at bevæge sig rundt påbasarens store udstillingsområde, hvor over 30 virksom·heder, kommuner og andre aktører fra hele landetpræsenterede deres erfaringer og gode tiltag. Herudovervar det muligt at få inspiration til at tage fat på opgavengennem oplæg om vellykkede indsatser, som gennemføresaf virksomheder, offentlige myndigheder, uddannelses·institutioner, foreninger og andre aktører.

INDSATS I 2009Ny ARbEJDSkRAFTIntegrationsministeriet vil i 2009 igangsætte nyeforsøgsprojekter med integrationstilbud til arbejdskraft·indvandrere og deres medfølgende familier. Bl.a. skalOnline Dansk videreudvikles for at give arbejdskraft·indvandrere og deres familier endnu bedre mulighedfor at begynde at lære dansk inden deres ankomst tilDanmark.En arbejdsgruppe ser i øjeblikket på mulighederne for,at den eksisterende treårige ret til danskuddannelseerstattes af en klippekortsmodel, hvor en tilsvarendeuddannelsesret kan anvendes inden for fem år. Formåleter at give et mere fleksibelt tilbud til personer i beskæftigelseeller til personer med særlige indlæringsvanskeligheder.

NyDANSkE kvINDERDe nydanske kvinder har en central rolle, når det handlerom integration. Flere undersøgelser har vist, at i familier,hvor moderen er velintegreret, klarer også børnene sigbedre i skolen og på arbejdsmarkedet. Efter aftale medordførere fra et bredt flertal i Folketinget gennemførerIntegrationsministeriet derfor kvindeprogrammet”Nydanske kvinders ressourcer i fokus”. Der er i altafsat 56 mio. kr. af de såkaldte satspuljemidler til kvinde·programmet for perioden 2007·2011.Kvindeprogrammet skal bidrage til, at flere nydanskekvinder bliver aktive medborgere i det danske samfund.Programmet omfatter 11 initiativer, der skal styrkekvindernes muligheder for at komme i arbejde, få enuddannelse og deltage i idræts· og foreningslivet.Samtidig skal initiativerne give kvinderne bedre mulig·heder for at fremme deres børns integration og udviklingi bred forstand.Et fællestræk for de 11 initiativer er, at de bygger viderepå de ressourcer, kvinderne allerede har, og på forskelligvis forbedrer kvindernes muligheder for at være aktivemedborgere i det danske samfund. Det gælder foreksempel initiativet ”Projekt Bydelsmødre”, der på få årer blevet en stor succes i Berlin, og nu er ved at bliveudbredt i Danmark. Som led i Projekt Bydelsmødre ud·dannes nydanske mødre til bydelsmødre. Bydelsmødreneopsøger andre mødre i hjemmet og giver råd om, hvordande kan styrke deres børns udvikling og integration.Integrationsministeriet har indtil videre givet støtte til13 bydelsmødreprojekter landet over.

Styrket integration af nydanske kvinderI 2008 blev der igangsat et projekt med bydelsmødre i Volls·mose. Her gennemgår ressourcestærke mødre i Vollsmoseet kursusforløb, så de kan blive bydelsmødre. Mødrene bliverundervist i danske samfundsforhold, fritidsaktiviteter ogforeningslivet, børneopdragelse, sundhed og kost. Hvert temaunderbygges af en ekskursion til et relevant sted.Bydelsmødrene tager derefter på regelmæssige hjemmebesøghos mødre i Vollsmose og fortæller om det, de har lært påkurset. Bydelsmødrene skal endvidere introducere mødrenefor en ny frivilliggruppe i Vollsmose, der tilbyder aktivitetersom lektiehjælp, sprogtræning og introduktion til foreningslivfor mødre, fædre og børn. Hjemmebesøgene henvender sig bl.a.til mødre, der er uden for arbejdsmarkedet, og som hverkenbenytter sig af de lokale tilbud til kvinder eller har et stort netværk.Læs mere om projektet Bydelsmødre i Vollsmose på ministerietsErfaringsbasewww.nyidanmark.dk/bydelsmoedre_vollsmose

Æresrelaterede konflikter,tvangsægteskaber og bigamiAntallet af sager vedrørende æresrelaterede konfliktereller forbrydelser er steget markant over de seneste år.Det viser tal fra bl.a. Landsorganisationen af Kvindekrise·centre (LOKK) og politiet. Det kan dog ikke umiddelbarttolkes som en stigning i antallet af tvangsægteskaberog æresrelaterede konflikter eller forbrydelser, men ersnarere et udtryk for en større bevidsthed hos de ungeom egne rettigheder og om, at der er mulighed for at fåhjælp. Integrationsministeriet følger løbende udviklingen,således at indsatsen kan afpasses herefter.Der er taget en lang række initiativer, der har til formålat forebygge tvangsægteskaber, støtte ofre for tvangs·ægteskaber og beskytte kvinder, der er brudt ud af ettvangsægteskab. I 2003 udkom en handlingsplan modtvangsægteskaber, og en række initiativer herfra er videre·ført efter handlingsplanens udløb i 2005. Derudover ernye initiativer iværksat – initiativer, som også omfatterandre former for æresrelaterede konflikter. I 2008 er derbl.a. blevet etableret en forældretelefon, hvor forældreanonymt kan ringe og få rådgivning, hvis de opleverat have alvorlige generationskonflikter med deres børn.

Konfliktmægling i familier, hvor der er opstået alvorligeæresrelaterede konflikter mellem en ung kvinde ellermand og den øvrige familie, er i 2008 blevet etableretsom et fast tilbud. Også evaluering og videreudviklingaf Rehabiliteringscentret for Etniske kvinder i Danmark(R.E.D.) har været en vigtig opgave i 2008. R.E.D. er etbosted for unge kvinder, der flygter fra æresrelateret voldeller trusler herom. Alene i 2008 har ca. 40 kvinder væretindskrevet på R.E.D. Endelig er der etableret en ny pulje,hvorfra der kan gives støtte til projekter der handlerom oplysning, holdningsbearbejdning og støtte til ofrenefor æresrelaterede konflikter.Der har i foråret 2009 været rejst en diskussion ombigami. Bigami kan i Danmark straffes, og den, der fore·tager en vielse af en person, som allerede er gift, kan fåsin vielsesbeføjelse inddraget. Forkyndere med opholds·tilladelse, der medvirker til bigami, vil kunne udvises.Regeringen har endvidere for at gøre det helt tydeligt,at bigami ikke blot er strafbart, men strider mod heltgrundlæggende normer om frihed og ligestilling, i foråret2009 fremsat lovforslag med henblik på at få skærpetudvisningsreglerne for den, der begår bigami eller med·virker hertil.

Familieforsørgede kvinderBlandt nydanske kvinder, der forsørges af ægtefælle ellerandre familiemedlemmer, er der et uudnyttet potentialei forhold til arbejdsmarkedet. Det er én af konklusionernei rapporten ”Familieforsørgede indvandrerkvinders mulig·heder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddan·nelse. En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse” franovember 2008. Undersøgelsen er udarbejdet af AnvendtKommunalForskning (AKF) og finansieret af Integrations·ministeriet.Rapporten konkluderer, at gruppen af familiesammenførtekvinder, bl.a. på grund af de skærpede familiesammen·føringsregler, samlet set rummer flere ressourcer endtidligere, men at en del kvinder med medbragte kvalifi·kationer har svært ved at anvende disse, når de opnårbeskæftigelse. Kommunerne har mulighed for at givede familieforsørgede en række tilbud, men undersøgelsenpeger på, at kommunernes beskæftigelsesrettede indsatsover for de familieforsørgede er meget varierende.For at styrke kommunernes viden om de muligheder ogfordele, der er ved at yde en beskæftigelsesrettet indsatsover for gruppen af familieforsørgede, har Integrations·service og Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelses·indsats (under Beskæftigelsesministeriet) udarbejdet

pjecen ”Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig”,og i efteråret 2008 blev der afholdt et seminar herom.Derudover har de i fællesskab oprettet et videndelings·og erfaringsnetværk for medarbejdere i kommuner, derarbejder med målgruppen af familieforsørgede kvinder.Nydanske kvinders deltagelsei danskuddannelseFor at undersøge barrierer og muligheder for indvandrer·kvinders deltagelse i danskuddannelse blev der i maj2008 igangsat et forskningsprojekt om, hvorfor forskelligegrupper af nydanske kvinder ikke gennemfører eller ikkedeltager i danskuddannelse. Projektet skal også undersøgede forskellige gruppers holdninger til at deltage i dansk·uddannelse, deres eventuelle barrierer i form af forvent·ninger, motivation, holdninger i hjemmet og andresociale forhold, der kan være en barriere for deltagelsei undervisningen. Desuden vil kvindernes egen vurderingaf danskuddannelsestilbud blive belyst, ligesom projektetvil indsamle erfaringer, best·practices og metoder i kom·munerne, jobcentrene og sprogcentrene i deres arbejdemed information, vejledning og undervisning. Projektetforventes afsluttet medio 2009.

INDSATS I 2009NyDANSkE kvINDERKvindeprogrammet videreføres i 2009, og der dannesnetværk mellem de støttede projekter, så de godeerfaringer videreformidles.Der er afsat i alt ca. 20 mio. kr. årligt de næste tre år(2009·2011) til indsatsen mod æresrelaterede konflikter.Nye aktiviteter i 2009 vil bl.a. omfatte etableringaf et botilbud for unge par, der flygter fra æresrelateredekonflikter, etablering af en central rådgivnings· og infor·mationsenhed vedrørende æresrelaterede konflikter, eta·blering af et landsdækkende mæglerkorps samt etableringaf et mandligt rollemodelkorps.For at sikre videndeling på tværs af kommunerne bliverder i foråret 2009 afholdt regionale netværksmøder forkommunale praktikere, der arbejder med beskæftigelses·rettede tilbud til familieforsørgede nydanskere.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vilforpligte kommunerne til at give de hjemmegående,familiesammenførte kvinder tilbud om aktivering,og styrke de nydanske kvinders beskæftigelse, iværk·sætteri og netværk. Mulighederne for ændring af reglerneherom undersøges pt.

NyDANSkEbØRN OG uNGEMarginaliserede nydanske børn og ungeDer har i 2008 i regi af regeringens arbejdsgruppefor bedre integration været fokus på marginaliseredenydanske børn og unge, dvs. nydanske børn og unge,der er fagligt svage, socialt udsatte eller har svært vedat klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.Arbejdsgruppen har i 2008 offentliggjort et debatoplæg,afholdt et seminar og udarbejdet en rapport om emnet.Rapporten viser bl.a., at 36.000 af de nydanske børnog 11.000 af de nydanske unge er i risiko for at blivemarginaliserede eller er marginaliserede. Det svarertil mere end hver fjerde af de nydanske børn og unge.Blandt danske børn og unge er det mindre end hvertiende.Arbejdsgruppen peger på en række årsager til, at enrelativt stor gruppe nydanske børn og unge er i risiko forat blive marginaliserede. En væsentlig årsag er, at mangenydanske forældre har et lavt uddannelsesniveau, ståruden for arbejdsmarkedet og mangler viden om detdanske samfund. Derfor kan forældrene have svært ved athjælpe deres børn med lektier og vejlede om uddannelses·valg. Mange nydanske elever forlader på den baggrundgrundskolen med så svage faglige kompetencer, at deikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Særligtpå erhvervsuddannelserne er frafaldet højt. En stor gruppestår dermed uden en uddannelse efter grundskolenog har derfor svært ved at få et arbejde. I nogle tilfældekan marginaliseringen give sig udslag i kriminalitet.Arbejdsgruppen foreslår 18 nye, konkrete statslige initia·tiver for at modvirke marginalisering blandt nydanskebørn og unge. Først og fremmest foreslår arbejdsgruppen,at der skal indgås partnerskabsaftaler om den lokaleindsats mellem Integrationsministeriet og kommuner, derhar eller kan forventes at få særlige udfordringer omkringmarginaliserede nydanske børn og unge. Partnerskabs·aftalen skal indeholde en handlingsplan med resultatmålfor indsatsen, og den skal udarbejdes og gennemføresi et forpligtende samarbejde mellem kommunen og deøvrige aktører i den lokale indsats.

Integrationsministeriets rollemodeller, som ved at fortællederes egen historie om uddannelse og integration er medtil at motivere andre unge til at gennemføre en uddan·nelse, har gennemført mere end 125 besøg for ungeog deres forældre. Besøgene har bl.a. fundet sted i grund·skolen og på erhvervsskoler. I 2008 blev der ligeledesarbejdet videre med at etablere lokalt forankrede rolle·modelkorps rundt om i landet, som der nu er 11 af.Brug for alle unge var derudover initiativtager og sam·arbejdspartner i udviklingen af den såkaldte OnlineLektiehjælpscafe, som fremover vil give danske skoleelevermulighed for at modtage hjælp til deres lektier via deresegen hjemmecomputer.

brug for alle unge”Brug for alle unge” er en enhed i Integrationsministeriet,som siden 2003 har arbejdet for, at flere nydanske unge på·begynder og fuldfører en uddannelse med henblik på at opnåen varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsens fokus hari 2008 rettet sig mod fastholdelse af de unge, idet kun seks udaf ti nydanskere i dag gennemfører den ungdomsuddannelse,som de har påbegyndt.Brug for alle unge tilbyder og formidler en bred vifte af aktiviteterog indsatser, herunder rollemodelbesøg, lektiehjælpsordningerog holdningsbearbejdende kampagner. Indsatsen er rettet modde sidste år i grundskoleforløbet, brobygningsprojekter samt ung·domsuddannelser med et særligt fokus på erhvervsskoleområdet.Brug for alle unge·indsatsen, der er satspuljefinansieret, løberforeløbigt frem til og med 2010.Læs mere om Brug for alle unge påwww.brugforalleunge.dk

brug for alle unges rollemodellerBrug for alle unges rollemodeller er unge og forældre, hvorafde fleste er nydanskere. De unge fortæller på baggrund af egneerfaringer, hvordan det kan lade sig gøre at tage en uddannelsepå trods af udfordringer, mens forældrene holder oplæg om detat være forælder til en ung på vej til uddannelse og job, og omhvordan forældrene bedst muligt kan støtte den unge i valgetog gennemførelse af en uddannelse.Ved hjælp af meget personlige og ærlige oplæg motivererrollemodellerne andre unge til at tage en uddannelse oggiver forældre og professionelle handlingsstrategier i forholdtil de unge.Rollemodellerne besøger bl.a. uddannelsesinstitutioner, ungdoms·klubber, foreninger, mødregrupper, forældremøder og fængsleri hele landet. Siden 2003 har rollemodellerne været i kontaktmed mere end 15.000 unge.

FastholdelseskaravanenI 2008 igangsatte Integrationsministeriet i samarbejdemed Undervisningsministeriet også en helt ny indsats– Fastholdelseskaravanen – for at tiltrække og fastholdenydanske unge på de erhvervsfaglige uddannelser.Fastholdelseskaravanens overordnede målsætning er,at nydanske unge i 2015 vælger og gennemførererhvervsrettede uddannelser i samme grad som danskeunge.Fastholdelseskaravanen blev lanceret i november 2008.Ved udgangen af 2008 var der indledt samarbejde medfire erhvervsskoler. Indsatsen på skolerne omfatter bl.a.kompetenceudvikling af undervisere. Der er også indledtaktiviteter for at styrke familie· og forældresamarbejdetog udvikle intensive læringsforløb.

Forældreinddragelse i grundskolenIntegrationsministeriet igangsatte endvidere i 2008en fireårig indsats, der skal sætte fokus på nydanskeforældres ressourcer og styrke inddragelsen af nydanskeforældre i børnenes sociale og faglige udvikling i grund·skolen. Indsatsen er en del af aftalen om ”Lige Mulig·heder” under satspuljeaftalen for 2008, og der er afsati alt 56 mio. kr. til initiativer. Indsatsen udmøntesi samarbejde med Undervisningsministeriet og Indenrigs·og Socialministeriet.Der ydes bl.a. støtte til skole·hjemvejledere. Vejlederener en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger,ledelse og forældre på skolen om skole·hjemsamarbejdetmed nydanske forældre. Derudover udvikles et efterud·dannelsesforløb for skole·hjemvejledere samt en håndbogfor skole·hjemsamarbejdet med nydanske forældre.

Skoleudviklingsprojektet”For-di – forældredialog i skolen”Integrationsministeriet har i 2008 støttet projektet”For·di – forældredialog i skolen”, der ledes af UC2, UC Lillebæltsamt forældreorganisationen Skole og Samfund. Projektet er etfireårigt skoleudviklingsprojekt, der skal afprøve nye forløb medskole·hjemsamarbejde på indskoling, mellemtrin og udskolingpå ni skoler i tre kommuner. Projektet skal bl.a. medvirke til,at skolen og hjemmet opbygger en fælles forståelse af skole·hjemsamarbejdet og af elevens forudsætninger med henblik på,at de tosprogede elevers færdigheder forbedres. Erfaringernefra projektet indgår løbende i efteruddannelseskurser for skole·hjemvejledere og i ministeriets andre initiativer på området.Læs mere om puljerne ”Skole·hjemvejledere” og ”Styrketforældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen” påwww.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/puljer

INDSATS I 2009NyDANSkE bØRN OG uNGEIntegrationsministeriet vil i 2009 indgå flerårige partner·skabsaftaler med udvalgte kommuner, for at skabe størresammenhæng i den lokale indsats for marginaliseredenydanske børn og unge. Som led i satspuljeaftalen for2009 er der afsat 40,5 mio. kr. til disse partnerskabsaftalerfor perioden 2009·2012.Brug for alle unge vil i 2009 bl.a. have fokus på nydanskedrenge og de udfordringer drengene står overfor, hvadangår skole, uddannelse mv. Desuden vil der bliveigangsat forsøg med etablering af alternative lektie·hjælpsordninger og drengeklubber, ligesom der vil blivegennemført en holdningsbearbejdende kampagne rettetmod de unge med henblik på at fremme deres deltagelsei frivilligt arbejde.Fastholdelseskaravanen vil i 2009 bl.a. inddrage sekstil otte nye erhvervsskoler og samarbejde med to til fireproduktionsskoler. Desuden vil der blive startet nyestudie· og lektiehjælpsordninger i erhvervsskoleregi.Endvidere sætter Integrationsministeriet i 2009 yderligerefokus på nydanske forældres ressourcer · fra en tidligindsats for tosprogede småbørn til de unge har gennem·ført en ungdomsuddannelse. Som særligt indsatsområdei 2009 vil Integrationsministeriet prioritere samarbejdetmed nydanske forældre til tosprogede småbørn i dag·tilbud samt styrke forældreinddragelsen blandt ungepå ungdomsuddannelserne.

NyDANSkERESbESkÆFTIGELSESelvom der de senere år har været en positiv udviklingi nydanskeres beskæftigelse, er beskæftigelsesfrekvensenfor nydanskere fortsat lavere end blandt danskere.Integrationsministeriet har derfor i 2008 fortsat haftfokus på at fremme beskæftigelsen både generelt blandtnydanskere samt i forhold til særligt udsatte grupper somtraumatiserede flygtninge, nydanske kvinder og unge.Samarbejde med kommunerDer er gennem de senere år udviklet mange løsningerog redskaber, der kan hjælpe kommunerne til at løfteintegrationsopgaverne, men ikke alle kommuner kenderog bruger dem. Integrationsministeriet har derfor eta·bleret konsulentenheden Integrationsservice, der yderkommunerne en service, som kan inspirere til at brydemed vanetænkning og sikre tværgående samarbejdeom en mere effektiv opgaveløsning.

IntegrationsserviceIntegrationsministeriets Integrationsservice er oprettet somen udgående service til kommunerne med det formål ’at gøregode eksempler til hverdag’ – dvs. at sikre en udbredelse ogrådgivning om integration, der virker. Integrationsserviceformidler erfaringer, som viser, at det betaler sig at investerei integration, og konsulenterne bistår kommunerne lokalt medudviklingen af integrationsindsatsen.Konsulenterne er udviklings· og løsningsorienterede og under·støtter kommunernes forandring og forankring af integrations·indsatsen med afsæt i lokale forhold, eksisterende videnog kompetencer på tværs af aktører og kommuneskel.Integrationsservice er med til at sætte integrationen pådagsordenen i alle kommuner.Læs mere om Integrationsservice påwww.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/integrationsservice

Styrket beskæftigelsesindsats– GribskovmodellenGribskovmodellen er et målrettet beskæftigelsesforløb for ny·danske kvinder, der er udviklet i samarbejde mellem GribskovKommune, Sprogcenter Nordsjælland, Københavns Hotel· ogRestaurationsservice, Servisio og Integrationsservice. Der er taleom et kort målrettet beskæftigelsesforløb inden for service·branchen for ledige på kontanthjælp, der har væsentligebegrænsninger i de sproglige, faglige, helbredsmæssige og socialeforudsætninger for at indgå i arbejdsstyrken på ordinære vilkår.Indsatsen har gennem bl.a. en intensiv faglig og sproglig træningpå en lukket træningsbane, inddragelse af to·sprogede instruk·tører samt brug af pointscore og kåring af deltagere opnået enbemærkelsesværdig og langtidsholdbar selvforsørgelseseffekt fordeltagerne. Indsatsen er blandt de mest effektive beskæftigelses·indsatser for nyankomne og langtidsledige nydanske kvinder fraikke·vestlige lande.Læs mere om Gribskovmodellen på ministeriets Erfaringsbasewww.nyidanmark.dk/gribskovmodellen

Fokus på helbred og integrationIntegrationsservice satte med kursusrækken ”Helbred og inte·gration” i efteråret 2008 fokus på nydanskeres sygdomstyperog ·mønstre, effektfulde redskaber og metoder og samarbejdetmellem forskellige beskæftigelses· og sundhedsfaglige aktører.Kurserne henvendte sig både til beslutningstagere, front·medarbejdere og leverandører, og interessen var overvældende.På de ti kurser, der blev afholdt, var der ca. 450 deltagere. Herafvar en overvejende del ansat inden for den beskæftigelsesfagligeindsats i kommunerne, og deltagerne dækkede 48 kommunerlandet over, hvilket viser, at interessen og behovet for kursernevar stor.Læs mere i kataloget ”Helbred og integration” påwww.nyidanmark.dk/publikationer

MentorkampagneIntegrationsministeriet gennemførte i 2008 flereinitiativer for at fremme brugen af mentorer i beskæf·tigelsesindsatsen med henblik på at støtte både ansæt·telse og efterfølgende fastholdelse af personer medindvandrerbaggrund. Der blev f.eks. gennemført enoplysningskampagne rettet mod arbejdsgivere ogkommuner. Kampagnen omfattede bl.a. et korps afmentorer og fyrtårnsvirksomheder, der blev promoveretsom gode eksempler påwww.nyidanmark.dk/mentorog i en brochure. Derudover blev der afholdt regionalekurser om mentorer. Integrationsministeriet udgav ogsåen mentortjekliste, der indeholder gode råd og vejledningtil virksomheder, jobkonsulenter mv. om mentorer.

MangfoldighedsprogrammetIndsatsen i Mangfoldighedsprogrammet “Arbejdsplads tilnye danskere”, som gennemføres i perioden 2006·2011,er blevet yderligere styrket i 2008. Programmet skalopsamle, videreudvikle og videreformidle virksomhedersgode erfaringer med mangfoldighedsledelse med henblikpå at fremme nydanskeres beskæftigelse og integrationenfor de allerede ansatte. Der var oprindeligt afsat omkring23 mio. kr. til formålet. I 2008 blev der afsat yderligere12 mio. kr. fra satspuljen til programmet.Mangfoldighedsprogrammet har med udgangen af 2008støttet 15 konkrete projekter. Der er allerede opnået enrække erfaringer, bl.a. med virksomhedernes rekrutteringog ansættelse af nydanskere, brug af mentorer og omreligion på arbejdsmarkedet. Disse erfaringer blev i 2008formidlet gennem publikationer som f.eks. ”Religion pådet danske arbejdsmarked” og ”Nydanske medarbejderei små og mellemstore virksomheder” samt på en rækkekonferencer i efteråret.Integrationsministeriet gennemførte i 2008 flere informa·tionsaktiviteter, bl.a. videospots om integration i praksisog en kampagne ”KulturMødet” med radiospots ogannoncer med gode råd om mangfoldig arbejdspladskultur.

INDSATS I 2009NyDANSkERES bESkÆFTIGELSEIntegrationsservice vil i 2009 bl.a. sætte fokus påmodtagelse og integration af nye flygtninge, fastholdelseaf nydanskere på arbejdsmarkedet, aktive beskæftigelses·tilbud til familiesammenførte selvforsørgede samtbeskæftigelsesindsatsen for traumatiserede nydanskere.Som opfølgning på den trepartsaftale om nedbringelseaf sygefraværet, som regeringen indgik med arbejds·markedets parter den 29. september 2008, vil der i 2009ske en udvidelse af mentorordningen. Fremover skal dergives støtte til en mentor til en sygemeldt, for at densygemeldte bliver fastholdt i beskæftigelse eller kanopnå beskæftigelse. Lovændringen forventes at trædei kraft medio 2009.I 2009 vil Integrationsministeriet også lægge særlig vægtpå at videreformidle de mange erfaringer, som er opnåetgennem Mangfoldighedsprogrammet. Der afholdes bl.a.i maj 2009 en konference med fokus på resultaterneunder Mangfoldighedsprogrammet.

FRA uDSAT bOLIG-OMRÅDE TIL HEL byDELSom led i regeringens strategi mod ghettoisering fra maj2004 blev der nedsat en Programbestyrelse for at følgeudviklingen i udsatte boligområder og vurdere behovetog muligheden for at iværksætte nye initiativer. Program·bestyrelsen afsluttede sine aktiviteter i 2008 efter at havesystematiseret og formidlet de erfaringer og den viden,som Programbestyrelsen har samlet sammen de senestefire år.I november 2008 afholdt Programbestyrelsen en afslut·ningskonference og offentliggjorde en rapport, som inde·holder en række anbefalinger til regeringen, kommunerog boligorganisationer. Der peges på syv indsatsområder,som kan supplere og udfylde regeringens ghettoiserings·strategi. Det er: 1) omdannelse af de monofunktionellekvarterer og bebyggelser, 2) styring og regulering afbeboersammensætningen i de mest truede områder,3) skolegang og uddannelse, 4) beskæftigelse, 5) tryghedog naboskab, 6) effektiv organisation og 7) kommunikation.Ifølge rapporten bør indsatsen gå i to retninger. Den eneretning er radikale forandringer af de udsatte områdergennem fysiske ændringer, nye byfunktioner og ændringaf ejerforholdene ved salg og fortætning kombineret medstyring af beboersammensætningen. Den anden retninger styrket integration gennem uddannelse og sprogligopkvalificering, forståelse af det danske samfund,erhvervelse af kvalifikationer, der er relevante på detdanske arbejdsmarked og i samfundslivet i øvrigt, samtbeskæftigelsesfremme.Integrationsministeriet har endvidere arbejdet med udvik·ling af såkaldte byindikatorer. Det er en række indikatorer,der skal identificere udsatte boligområder og områder,der er i fare for at udvikle sig hertil. Formålet er løbendeat følge udviklingen i områderne, så det også kan måles,om en bestemt indsats har en effekt. Det drejer sig ommåling af indkomster, flytninger, beboersammensætning,beboernes beskæftigelse mv. Projektet udføres i etsamarbejde med Indenrigs· og Socialministeriet (tidl.Velfærdsministeriet) og Danmarks Statistik.

INDSATS I 2009FRA uDSAT bOLIGOMRÅDE TIL HEL byDELI 2009 vil fokus være på opfølgning på Programbestyrel·sens anbefalinger vedrørende den integrationsmæssigedel af indsatsen i de udsatte boligområder. Anbefalingernevil indgå i ministeriets overvejelser omkring den frem·tidige indsats i de mest udsatte boligområder, bl.a.med særlige indsatser i forhold til beskæftigelse og børnog unge.Desuden arbejdes der med indsamling og formidlingaf best practises i forhold til den integrationsmæssigedel af indsatsen i de mest udsatte boligområder. I denforbindelse deltager ministeriet i det såkaldte URBACT·samarbejde, som er et program under EU·kommissionen.Ministeriet vil sikre, at de større kommuner får et bedrekendskab til arbejdet i URBACT.

EFFEkTMÅLINGOG vIDENDELINGMåling af effekten af lovgivningenpå integrationsområdetIntegrationsministeriet har løbende haft fokus på atmåle effekterne af lovgivningen. I 2004 blev den førsteeffektmåling af kommunernes integrationsindsatsoffentliggjort. Målingen sammenligner kommunerne udfra, hvem der er hurtigst til at få nyankomne flygtningeog familiesammenførte under integrationsloven i beskæf·tigelse eller uddannelse. Formålet er at anspore kommu·nerne til videndeling om den mest effektive måde attilrettelægge indsatsen på.Derudover har Integrationsministeriet gennemført enrække større evalueringer sideløbende med analyser afspecifikke dele af integrationsindsatsen. Evalueringerneviser bl.a., at kommunerne siden 2001 er blevet merefokuserede på den beskæftigelsesrettede indsats. Denyankomne flygtninge og familiesammenførte kommersåledes i dag hurtigere i varig beskæftigelse end tidligere.Sandsynligheden for, at nyankomne påbegynder etbeskæftigelsesforløb inden for det første år, de opholdersig i Danmark, er steget fra 16 pct. til 29 pct. fra 2001til 2006.I september 2008 blev der også offentliggjort en effekt·måling af udbyderne af danskuddannelse, som viste,hvilke udbydere der er mest effektive og hurtigst til atlære kursisterne dansk. Målingen viser, at effektiviteteni danskundervisningen er steget markant under den nyedanskuddannelseslov. I perioden 2004 til 2006 blev dersåledes brugt væsentlig færre undervisningslektioner påat gennemføre de enkelte moduler på danskuddannelsen,end det var tilfældet tidligere.Integrationsministeriet gennemførte i 2008 en bruger·undersøgelse af introduktionsprogrammet. Brugerunder·søgelsen bygger på 500 interviews blandt flygtningeog familiesammenførte i en række kommuner og viser,at der blandt de adspurgte var stor tilfredshed medprogrammet og modtagelsen. Hele 78 pct. er tilfredsemed danskundervisningen, og 72 pct. er tilfredse medderes praktikforløb og ansættelse med løntilskud, ligesomlangt over halvdelen – nemlig 63 pct. – er tilfredse medden behandling, de får af sagsbehandlerne. En ny bruger·undersøgelse forventes at udkomme i løbet af 2009.

Måling af effekten af projekterIntegrationsministeriet har i 2008 afsluttet et udviklings·arbejde om effektmåling af projekter, der modtager støttefra ministeriets puljer.Fokus på effektmåling er med til at sikre, at målene forindsatsen bliver klare, og at der etableres præcise mål for,hvad succes er for de enkelte puljer og støttede projekter.Effektmåling er også et redskab til at prioritere, hvilketyper projekter Integrationsministeriet skal støtte, for atnå de overordnede mål for ministeriets forskellige puljer.Samtidig kan effektmåling hjælpe med at prioritere fokusog indsats på de enkelte projekter.Med effektmåling opnår både de enkelte projekter ogministeriet altså en øget styringskapacitet, der gør detmuligt at vurdere fremdrift og resultater af indsatsen.Integrationsministeriet vil på denne måde få en internevalueringskapacitet, der gør det muligt at opsamle godeerfaringer om, hvad der virker eller ikke virker. Mange afdisse erfaringer offentliggøres på ministeriets Erfarings·base påwww.nyidanmark.dk.

EffektstyringUd over effektmåling arbejder Integrationsministerietogså med effektstyring, også kaldet resultatbaseret styring.Formålet er løbende at følge udviklingen på centrale deleaf integrationsindsatsen og se, om de effekter/resultater,der sigtes imod, også opnås. Centrale dele af indsatsener f.eks. nydanskeres beskæftigelse, uddannelsesniveau,bosætning og danskkundskaber. Nedenstående model(forandringsteori) illustrerer, hvordan ministeriets aktivi·teter, lovgivning og samarbejde med centrale aktørerpåvirker integrationen. Der er pt. opstillet 17 delmål·sætninger for ministeriets aktiviteter på kort sigt og seksoverordnede målsætninger for arbejdet på længere sigt.Den langsigtede effekt af den daglige indsats i ministerietog hos centrale aktører på området er ”Bedre integrationog sammenhængskraft i det danske samfund”.Et eksempel på en af de målsætninger, som ministerietarbejder med, er målsætningen om øget beskæftigelse.Regeringen opstillede i 2004 et mål om, at ”25.000 flerenydanskere skal i beskæftigelse inden 2010”. Tallet bliverkorrigeret for, at der i samme periode kommer flere ny·danskere i denne aldersgruppe. Det er en målsætning,som ministeriet løbende følger og fra 2004 til 2008 er der(korrigeret for befolkningsudviklingen) kommet 26.000flere nydanskere fra ikke·vestlige lande i beskæftigelse.Målet er dermed nået to år før tid.Det forventes, at den samlede forandringsteori og mål·sætningerne kan offentliggøres i løbet af 2009 medoplysninger om udviklingen.

Formidling af videnEn undersøgelse viser, at der findes meget relevant videnom integration, men at der er behov for at øge koordine·ringen heraf mellem videnproducenter og behov for atgøre viden lettere tilgængelig og situationsbestemt.En stor del af brugerne, der især omfatter kommunalepraktikere, efterspørger konkrete råd, afleveret personligtog tilpasset deres konkrete situation. Brugerne anvenderderfor i høj grad personlige netværk, når de har brug forviden, og efterspørger kun i mindre grad teoretisk viden,der kan være svært tilgængelig, tidskrævende at sættesig ind i og vanskelig at omsætte i praksis.Der er som led i satspuljeaftalen for 2008 afsat i alt 13mio. kr. til at gennemføre en række initiativer, der skalsikre en aktiv og opsøgende formidling af viden på inte·grationsområdet. Udarbejdelse af en vidensportal, deri lettilgængelig form skal give brugerne et overblik overeksisterende viden på integrationsområdet, er såledesigangsat, og der skal etableres et forpligtende netværks·samarbejde mellem videnscentre og brugerne.Der er i efteråret 2008 oprettet en uafhængig styregruppebestående af et bredt udsnit af repræsentanter fra videns·centre og brugere. Styregruppens opgave er at bringeviden om integration tættere på brugerne og at sikre,at den eksisterende viden – såvel praktisk som mereteoretisk – formidles til brugerne i en nærværende ogtilgængelig form.

INDSATS I 2009EFFEkTMÅLING OG vIDENDELINGMinisteriet udgiver igen i 2009 en effektmåling afkommunernes integrationsindsats. I den forbindelsevil ministeriet søge at inddrage et antal kommuneri et tættere samarbejde om effektmåling og effekt·styring af integrationsindsatsen.Derudover vil der også i 2009 være fokus på målingaf effekten af integrationsindsatsen og af de konkreteintegrationsprojekter.I løbet af 2009 fremlægges der en ny brugerundersøgelseom tilfredsheden med introduktionsprogrammet.Endelig forventes et antal faglige netværk etablereti 2009. Netværkene skal i samarbejde med f.eks.eksisterende videnscentre og efteruddannelsestilbudsikre, at der løbende sker en erfaringsudveksling omog praktisk brug af viden på integrationsområdet.Desuden forventes en portal etableret, der i lettilgængeligform skal give brugerne et overblik over eksisterendeviden på integrationsområdet.

INTERNATIONALTSAMARbEJDE OMINTEGRATIONDet nordiske samarbejdeDe nordiske lande mødes to gange hvert år i NordiskSamrådsgruppe. På møderne i NSHF diskuteres aktuelleemner på asyl· og indvandringsområdet, herunder ogsåintegrationspolitiske tendenser i de enkelte lande.Den 12.·13. juni 2008 var Integrationsministeriet værtfor årets nordiske embedsmandsmøde om integrationmed deltagere fra Finland, Norge og Sverige. Fokus forårets møde var ”Bedre integration af nordiske unge medindvandrerbaggrund”.Samarbejde i Eu-regiEU·samarbejdet på integrationsområdet omfatterinformationsudveksling, indsamling af eksempler på godintegrationspraksis og anbefalinger om god integrations·politik. De enkelte landes integrationspolitik er nationalkompetence, og der kan dermed ikke fastlægges EU·retlige regler herom.

National Contact Points on IntegrationIntegrationsministeriet repræsenterer Danmark i netvær·ket National Contact Points on Integration under Europa·Kommissionen, som er et forum for udveksling af infor·mationer og best practices om integration. I netværket,der afholder kvartalsvise møder, deltager repræsentanterfra de 27 EU·medlemsstater. Netværket er bl.a. involvereti Kommissionens arbejde med udgivelse af EU·hånd·bøgerne om integration, der indeholder eksempler på godintegrationspraksis i medlemslandene.Eu-ministerkonferenceDe anbefalinger om god integrationspolitik, som EU’sintegrationssamarbejde bygger på, formuleres på de EU·ministerkonferencer om integration, der afholdes ca. hvertandet år, og vedtages efterfølgende af Rådet (for retligeog indre anliggender) og medlemslandene. I 2004 blevder opnået enighed om en række fælles grundlæggendeprincipper for integration. Den seneste EU·minister·konference om integration fandt sted den 3·4. november2008 i Vichy, Frankrig. Formålet med konferencen varat udbygge samarbejdet og fremme muligheden forkoordination af medlemsstaternes integrationspolitik·og praksis. Fokus var især på sprogundervisning, fremmeaf nationale og europæiske værdier samt integration påarbejdsmarkedet.

Samarbejde om bypolitikBypolitikken ligger ligesom integrationspolitikken i øvrigtuden for EU·traktatens område, og der er således isærtale om at udveksle viden om området. I 2008 har isærto forhold været i fokus. For det første, hvorledes bypoli·tikken kan bidrage til en mere gunstig klimaudvikling,og for det andet, hvordan medlemslandene kan følge oppå det såkaldte Leipzig·charter fra maj 2007, som bl.a.lægger stor vægt på, at man bør arbejde mere helheds·orienteret, når der skal løses problemer med f.eks.integration i udsatte boligområder. I 2008 har Integrati·onsministeriet også deltaget i European Urban KnowledgeNetwork (EUKN) og URBACT, der er et program underKommissionen.

Øvrigt internationaltsamarbejde om integrationspolitiske emnerIntergovernmental Consultationson Migration, Asylum and Refugees (IGC)Danmark deltager i samarbejdet i IGC, der er et uformeltsamarbejdsforum for udveksling af oplysninger og politiskdebat om emner, der har betydning for håndteringen afinternationale migrationsstrømme. Tolv lande fra Vest·europa samt Australien, Canada, New Zealand og USAdeltager i samarbejdet. Der er i IGC·regi nedsat enarbejdsgruppe om integration, der omfatter udvekslingaf oplysninger om nationale politikker, erfaringer, bestpractices etc.OECD-samarbejdeDanmark og OECD har et tæt samarbejde på migrations·og integrationsområdet. Integrationsministeriet bidragerhvert år med en landerapport, den såkaldte SOPEMI·rapport, der indeholder den seneste udvikling inden formigrations· og integrationstrends samt policytiltag.SOPEMI·rapporten danner baggrund for OECD’s årligeudgivelse af International Migration Outlook, der inde·holder såvel overordnede tendenser i OECD·landene somkorte beskrivelser af de enkelte lande. Derudover foregårder et uformelt samarbejde om erfaringsudveksling, nårbehovet opstår.

Senest har OECD – med bidrag fra Integrationsministeriet– udfærdiget en rapport om integration på det danskearbejdsmarked, som indgår i publikationerne ”Jobs forImmigrants vol. 1” og ”Jobs for Immigrants vol. 2”. Hergennemgår OECD integrationsindsatsen på arbejds·markedet og udbyttet heraf i otte OECD·lande (Danmark,Sverige, Tyskland, Australien, Frankrig, Portugal, Belgienog Nederlandene).ALTE – Samarbejdevedrørende sproguddannelseFor at sikre at de afsluttende prøver ved danskuddannelse– Prøve i Dansk 1, 2 og 3 samt Studieprøven – lever op tilinternationale standarder, indgår ministeriet i et europæiskkvalitetssikringssamarbejde gennem den Cambridge·base·rede organisation ALTE – Association of Language Testersin Europe. I det løbende revisionsarbejde analyserer oggennemgår internationale prøveeksperter de forskelligemedlemslandes sprogprøver og udfærdiger på dennebaggrund en samlet rapport, der vurderer de pågældendeprøvers kvalitet. I 2008 blev Prøve i Dansk 1, 2 og 3, hvortilder stilles krav f.eks. ved ansøgning om permanent opholds·tilladelse eller dansk indfødsret, således gennemgåetaf en norsk testekspert. I 2009 bliver en gennemgang afStudieprøven igangsat, hvortil der stilles krav f.eks. vedoptagelse på videregående uddannelser i Danmark.

INDSATS I 2009INTERNATIONALT SAMARbEJDE OM INTEGRATIONAf sluterklæringen fra den seneste EU·ministerkonferenceom integration fremgår det bl.a., at der skal sættes fokuspå promovering af de rettigheder, der er indeholdt i EU´scharter om grundlæggende rettigheder, samt at der skalsættes fokus på integration på arbejdsmarkedet og inte·gration af kvinder. Integrationsministeriet vil gå aktivt indi arbejdet med implementeringen af de initiativer, der erindeholdt i sluterklæringen.I april 2009 var Integrationsministeriet vært for et EU·embedsmandsmøde omkring interkulturel dialog. Mødeti Danmark blev afholdt som et ud af to årlige møder, derafholdes med henblik på udveksling af erfaringer ved·rørende interkulturel dialog blandt EU·medlemslandene.Der blev i juni 2009 i Berlin afholdt en EU·embedsmands·konference om integrationsindikatorer og effektmåling,som blev arrangeret af de tyske myndigheder. Inte·grationsministeriet vil også fremover tage aktivt del i detinternationale arbejde vedrørende integrationsindikatorerog effektmåling.Integrationsministeriet vil endvidere i 2009 gennem sindeltagelse i EU·samarbejdet på integrationsområdet,herunder i netværket National Contact Points on Inte·gration, fortsætte arbejdet med aktivt at præge dags·ordenen med danske synspunkter og mærkesager indenfor integrationsområdet. Ministeriet vil endvidere fort·sætte den aktive deltagelse i udvekslingen af erfaringermed god integrationspraksis mellem medlemsstaterne.

INTEGRATIONS-PRISERNE 2008Integrationsministeriet uddeler hvert år integrationspriserinden for følgende kategorier: Beskæftigelsesprisen,Ildsjæleprisen, Myndighedsprisen, Skole· og Uddannelses·prisen og – som noget nyt i 2008 – Organisations· ogForeningsprisen. Priserne uddeles for at anerkende oghylde alle de gode integrationsindsatser, der foregåri virksomheder, skoler, kommuner, foreninger mv.Integrationsprisen 2008 blev uddelt i festlige omgivelseri Cirkusbygningen i København den 4. november. I alt124 ansøgere dystede om priserne, 15 blev nomineret,og fem vindere modtog prisen, som blev overrakt afKronprinsesse Mary. Integrationsminister Birthe RønnHornbech roste i sin tale alle dem, der i deres dagligearbejde gør en ekstra indsats for integrationen, og sommed deres engagement og forbilledlige arbejde er medtil at gøre en forskel. I alt deltog ca. 800 i arrangementet.beskæftigelsesprisensvinder var METRO Cash& CarryApS, som har formået at gøre integration til dagligdag.Indsatsen er i høj grad forankret. Virksomhedens med·arbejderstab afspejler det omgivende samfund, og deter en del af virksomhedskulturen at være en mangfoldigarbejdsplads blandt alle faggrupper og på alle niveauer.Dommerne mente, at indsatsen er forbilledlig, og atmange andre virksomheder kan lade sig inspirere heraf.Ildsjæleprisensvinder var Parshank Saeed, Multikulturelkvindeforening. Hun er indbegrebet af en ildsjæl. Hun harihærdigt hjulpet over 1.000 kvinder over de sidste 10 årog har medvirket til at skabe forandringer i et stort antalfamilier, hvoraf mange har det meget vanskeligt. ParshankSaeed tænker kreativt og har gennem sit arbejde i for·eninger mv. været med til at skabe livslyst, engagementog beskæftigelse for en lang række kvinder.

Vinderen aforganisations- og foreningsprisenvarGAM3, som siden etableringen i 2002 har formåetat skabe en fast forankret indsats og imponerenderesultater. Foreningen når ud til en stor gruppe ungefra nogle af landets mest belastede boligområder.GAM3 har formået at engagere et stort antal frivilligeunge, der har hjulpet med bl.a. rekruttering og socialkontakt til deltagerne.Myndighedsprisensvinder var VerdenskulturcentretsForeningssekretariat i Københavns Kommune, som spilleren væsentlig rolle med deres støtte til etniske minoritets·foreninger. Foreningerne modtager rådgivning og støttetil aktiviteter, som gør foreningerne i stand til at fungereselvstændigt fremover.

INTEGRATIONI TALDer bor i 2009 knap 530.000 nydanskere i Danmark. Detsvarer til 9,5 pct. af befolkningen. I statistiske sammen·hænge betegnes en nydansker som indvandrer, når perso·nen er født i udlandet, og som efterkommer, når personener født i Danmark af indvandrerforældre (se nedenståendeboks med definition).De senere år er der sket en markant ændring i indvandrin·gen, og der kommer nu flere nye indvandrere til Danmarkfra vestlige lande end fra ikke·vestlige lande. Således ernettoindvandringen faldet fra 2001 til 2008 blandt ind·vandrere fra ikke·vestlige lande, og samtidig steget blandtindvandrere fra vestlige lande.Figur 1 viser en opgørelse over udviklingen i netto·indvandringen, dvs. indvandring fratrukket udvandring.I 2004 var nettoindvandringen blandt indvandrerefra vestlige lande for første gang større end netto·indvandringen blandt indvandrere fra ikke·vestlige lande.Dette nye indvandringsmønster medfører nye udfordrin·ger for integrationsindsatsen.Der er i dag knap 60.000 personer med tyrkisk oprindelsebosat i Danmark, og det er dermed den største gruppeaf nydanskere i Danmark (se også tabel 1). To ud af trepersoner med tyrkisk oprindelse har opholdt sig iDanmark i mere end 15 år. Derudover er der omkring30.000 personer fra Irak og Tyskland bosat i Danmark.

Statistisk definition af indvandrere,efterkommere og danskereEn person er dansker, hvis mindst én af forældrene både erdansk statsborger og er født i Danmark. Det har således ikkebetydning, om personen selv er dansk statsborger eller er fødti Danmark.Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende:– indvandrer, hvis personen er født i udlandet– efterkommer, hvis personen er født i Danmark.Børn af efterkommere (3. generation) indgår i tallene somenten danskere eller efterkommere afhængig af, om én af deresforældre har dansk statsborgerskab. Den 1. januar 2008 varder i alt 8.331 børn af efterkommere i Danmark, og heraf erni ud af ti under 10 år (Indvandrere i Danmark 2008, DanmarksStatistik 2007).

været en forventning om, at 2. generation, dvs. de ungeefterkommere, der er født og opvokset i Danmark, villeklare sig lige så godt i uddannelsessystemet som andreunge. Den forventning har ikke holdt stik, og der harderfor de senere år været en intensiveret indsats forat få de unges uddannelsesniveau op på samme niveausom de danske unges. Udviklingen har været positiv, idetflere og flere unge nydanskere begynder på en uddan·nelse. Blandt de 16·19·årige indvandrere og efterkom·mere fra ikke·vestlige lande er andelen, der er i gang meden ungdomsuddannelse, steget fra 42 pct. i skoleåret2001/2002 til 48 pct. i skoleåret 2007/2008 (se tabel 3).Og andelen af 20·24·årige indvandrere og efterkommerefra ikke·vestlige lande, der er i gang med en videregåendeuddannelse, er steget fra 11 pct. i 2001/2002 til 20 pct.i 2007/2008.Det er meget positivt, at flere unge går i gang med enuddannelse, men en stor andel er desværre også faldetfra igen. En opgørelse fra 2004 viser, at op mod 60 pct.af de unge nydanskere falder fra en erhvervsuddannelse.Regeringen har igangsat en række initiativer for atmindske dette frafald. Dette er nærmere beskrevetunder indsatsområde 5.Overordnet er uddannelsesniveauet blandt de unge ny·danskere dog steget fra 2001 til 2008. Som det fremgåraf tabel 4, er andelen af 25·29 årige efterkommere fraikke·vestlige lande, der har gennemført en ungdoms·eller videregående uddannelse, steget, og kommer tættereog tættere på niveauet for danske unge. For mange hardog fortsat kun en grundskoleuddannelse. Det er isærdrengene, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet.

bosætningSiden integrationsloven blev indført, er 22.000 nyan·komne flygtninge blevet boligplaceret rundt om i landetskommuner under det treårige introduktionsprogram.Formålet er at modvirke den koncentration i bosætningi de store byer, som havde vist sig forud for vedtagelsenaf integrationsloven, samt at sikre en bredere deltagelseblandt alle landets kommuner i integrationsindsatsen.Og boligplaceringsreglerne har virket efter hensigten.Der er i dag en bedre fordeling af integrationsopgaven,end der var tidligere: Alle kommuner tager i dag del i op·gaven. En stor andel af de boligplacerede bliver boendei den kommune, de oprindeligt blev boligplaceret i, hvilkettyder på, at de er faldet til i lokalområderne. En mindreandel flytter, f.eks. fordi de opnår beskæftigelse i en andenkommune eller skal uddanne sig på f.eks. et universitet.I perioden 1999·2005 var det ca. 7 pct. af de boligplace·rede, der flyttede under den treårige introduktionsperiode,mens det før 1999 var 17 pct., der flyttede kommuneover en treårig periode.Figur 2 viser, hvordan indvandrere og efterkommere fraikke·vestlige og vestlige lande nu bosætter sig i Danmark.Indvandrere og efterkommere fra ikke·vestlige lande eri dag bosat i næsten hele landet dog med størst koncen·tration i de større byer. Derimod bosætter indvandrereog efterkommere fra vestlige lande sig hovedsagligti Sønderjylland og i Hovedstadsregionen.Der er rundt om i Danmark en række udsatte boligom·råder med sociale problemer. En stor andel af beboernei disse områder er nydanskere. Den positive økonomiskeudvikling og en intensiv indsats de senere år har dogbetydet, at også flere beboere i de udsatte boligområderer kommet i varig beskæftigelse. Det giver et betydeligtløft til boligområderne. Udfordringen er nu at sikre, at

INTEGRATIONS-AFDELINGENkontoret for IntegrationspolitikKontoret for Integrationspolitik tager sig først og frem·mest af formuleringen af den overordnede integrations·politik og udformningen af lovgivningen om integration.Derudover løses udviklings·, lovgivnings· og driftsmæssigeopgaver vedrørende danskundervisning for voksne.Endelig beskæftiger kontoret sig med områderne repa·triering, etnisk ligebehandling og diskrimination, udsatteboligområder og socialt udsatte flygtninge og indvan·drere, herunder vedrørende æresrelaterede konflikter, ogkontoret er sekretariat for Rådet for Etniske Minoriteter.kontoret for beskæftigelse og uddannelseKontoret for beskæftigelse og uddannelse tager sig afindsatsen vedrørende integration af udlændinge påarbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet samt indsat·sen vedrørende styrkelse og udbredelse af den frivilligelokale integrationsindsats. Indsatsen Brug for Alle Unge,der arbejder for, at flere nydanske unge påbegynder ogfuldfører en uddannelse, samt konsulentenhedenIntegrationsservice, der rådgiver kommunerne om godintegrationspraksis, er også forankret i dette kontor.Derudover igangsættes initiativer og ydes støtte til enlang række projekter, der har til formål at udvikle ogmålrette integrationsindsatsen, bl.a. omkring nydanskekvinders integration og den frivillige indsats. Som ledheri gennemfører kontoret systematisk opsamling afindsatsen og udbreder de gode erfaringer til kommuner,virksomheder, skoler og andre centrale parter.kontoret for demokratisk fællesskabog forebyggelse af radikaliseringKontoret for demokratisk fællesskab og forebyggelse afradikalisering blev etableret 1. april 2008. Kontoret blevoprettet for at styrke og koordinere indsatsen mod kræf·ter, der modvirker grundlaget for integration. Kontoret harfokus på at styrke sammenhængskraften og medborger·skabsfølelsen for alle borgere i Danmark, ligesom kontoretarbejder for at medvirke til at øge modstandskraften modekstremisme.En af kontorets hovedopgaver er at etablere sig somvidencenter med fokus på medborgerskab og forebyggelseaf radikalisering. For at få et nuanceret indblik i disseemner indhentes både teoretisk viden fra national oginternational forskning og en mere praktisk ”hands on”·viden gennem en løbende kontakt og dialog med kommu·ner og relevante lokale aktører. Kontoret bearbejder ogvidereformidler denne viden og bidrager dermed tilerfaringsudveksling af forebyggende initiativer.Økonomi- og analysekontoretØkonomi· og analysekontoret følger udviklingen i inte·grationen gennem bl.a. analyser, evalueringer og effekt·målinger. Der udgives herfra tal og fakta om udviklingeni antallet af nydanskere, deres bosætning, beskæftigelse,uddannelse, ægteskabsmønstre mv. Derudover udgivesherfra brugerundersøgelser af nyankomnes tilfredshedmed introduktionsprogrammet, effektmålinger af kommu·nernes integrationsindsats og af danskuddannelsesloven.Kontoret følger samt støtter derudover dansk og inter·national forskning om integrationsindsatsen. Endelig tagerkontoret sig af finansieringen via finansloven af det tre·årige introduktionsprogram gennem udbetaling af tilskudog refusion til kommunerne samt fører tilsyn med, atkommunerne overholder lovens bestemmelser gennemårlige revisioner

PubLIkATIONERSIDEN 2001Regeringsgrundlag ”Vækst, velfærd – fornyelse”(november 2001)På vej mod en ny integrationspolitik (marts 2002)En ny udlændingepolitik (januar 2002)Status for regeringens integrations· og udlændingepolitik(marts 2003)Regeringens vision og strategier for en bedre integration(juni 2003)Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfol·dighed og til bekæmpelse af racisme (november 2003)Handlingsplan for regeringens indsats i perioden2003·2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignendeægteskaber og arrangerede ægteskaber (august 2003)Regeringens strategi mod ghettoisering (maj 2004)Regeringsgrundlaget ”Nye mål” (februar 2004)En ny chance til alle (maj 2005)Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder for alle– regeringens handlingsplan for at nedbryde køns·bestemte barrierer til uddannelse, arbejde og forenings·livet blandt kvinder og mænd med anden etniskbaggrund end dansk. (december 2005)Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringeri fremtiden (juni 2006)Aftale om fremtidig indvandring (oktober 2007)”En fælles og tryg fremtid – forslag til en handlingsplanom forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikali·sering blandt unge” (juni 2008)Regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund”(november 2008)”Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiskeholdninger og radikalisering blandt unge” (februar 2009).