§1

I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf.lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, som ændret ved §21 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 11 i lov nr. 539 af 8. juni2006, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 7, nr. 1,ændres ”eller til offentlig vej” til: ”, til offentligvej eller til søterritoriet”

2.

§ 10affattes således:”§

10.

Matrikelmyndigheden er Kort- og Matrikelstyrelsen.”

3.

I§ 13, stk. 2,ændres ”Kort- og Matrikelstyrelsen” til:”Matrikelmyndigheden”.

4.

§ 13, stk. 3,ophæves.

5.

I§ 17indsættes som stk. 2:”Stk.2.Ændres en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet vedafgivelse af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning,skal ændringen registreres i matriklen ved arealoverførsel.”

6.

§ 21, stk. 1,affattes således:”Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulærforandring, jf. §§ 14-16, ejeren af et areal, der indvindes frasøterritoriet, og ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives arealtil søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning,skal inden 3 måneder fra det tidspunkt, der er anført i stk. 2,anmode en praktiserende landinspektør om at begæreregistrering i matriklen af den nødvendige matrikulæreforandring.”

7.

I§ 21, stk. 2, nr. 3,indsættes efter ”indvindingsarbejdets”:”eller anlægsarbejdets”.

landinspektører, der er ansat ved kommunen, fuldførematrikulært arbejde og andet arbejde, der ifølge lovgivningenskal udføres af en landinspektør, såfremt de hidtidigekommunale matrikelmyndigheder blev anmodet om at udførearbejdet før lovens ikrafttræden. Endvidere kan sådannearbejder fuldføres af Kort- og Matrikelstyrelsen.Stk. 2.Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ogFrederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sitområde regler om opkrævning og betaling for arbejder, somudføres efter stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler omopkrævning og betaling for arbejder, som Kort- ogMatrikelstyrelsen udfører efter stk. 2. Betaling kan krævesforud.Stk. 3.Betales krav ifølge de efter stk. 3 fastsatte regler ikkerettidigt, svares renter efter reglerne i lov om renter vedforsinket betaling m.v.Stk. 4.Københavns og Frederiksberg kommuners immateriellerettigheder til kommunernes matrikelkort og -registre overførestil Kort- og Matrikelstyrelsen.

§6

Stk. 1.Tjenestemænd, der ved lovens ikrafttræden er ansat iKøbenhavns eller Frederiksberg kommuner til at udføreopgaver vedrørende matrikulære arbejder og andre arbejder, derefter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, overgår tilansættelse i Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, påvilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.Stk. 2.Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fraansættelsen i Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen,udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.Stk. 3.Ved beregning, administration, refusion, revision m.v. afpensionerne til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd følges reglernei lov om visse proceduremæssige spørgsmål vedrørendekommunalreformen og reglerne udstedt i medfør af denne lovmed de nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet fortjenestemændenes overgang til staten.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningRegeringen nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, som analyserede,hvorledes konkurrencebegrænsende regler i lovgivningen kanændres, uden at andre væsentlige samfundshensyn tilsidesættes.På baggrund af arbejdsgruppens arbejde besluttede regeringenblandt andet, at bestemmelserne i lov udstykning og andenregistrering i matriklen (udstykningsloven) og lov omlandinspektørvirksomhed (landinspektørloven) om, atmatrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksbergkommuner har eneret til at udføre matrikulært arbejde m.m. ihver sin kommune, bør ophæves. Beslutningen herom blevoffentliggjort i juni 2004 i publikationen ”Mere konkurrence -større vækst”. I øvrigt har Konkurrencerådet ogKonkurrencestyrelsen ved flere lejligheder inden for de senesteår rejst spørgsmålet om, hvorvidt de kommunalematrikelmyndigheders eneret til at udføre matrikulært arbejdem.m., bør opretholdes. Lovforslaget tilsigter at afvikle dennesærordning.Endvidere har det vist sig nødvendigt at indføje regler iudstykningsloven, som sikrer, at det registreres i matriklen, aten ejendoms grænse mod søterritoriet er ændret som følge af, aten del af ejendommen er gravet bort.

2. Lovforslagets baggrund2.1. Matrikelmyndighederne og matrikulært arbejdeIfølge udstykningslovens § 13, stk. 1, må matrikulært arbejdekun udføres af praktiserende landinspektører med beskikkelse.Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samtudarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige forregistrering af matrikulære forandringer. Som undtagelse herfragælder efter udstykningslovens § 13, stk. 3, for Københavns ogFrederiksberg kommuner, at matrikulært arbejde og andetarbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør,kun må udføres af matrikelmyndigheden. Efterudstykningslovens § 10, stk. 2 og 3, er matrikelmyndigheden iKøbenhavns Kommune Borgerrepræsentationen vedStadskonduktøren og i Frederiksberg Kommunekommunalbestyrelsen ved Stadslandinspektøren. Ogsålandinspektørlovens § 4, stk. 1 og 2, viser, at praktiserende

landinspektører med beskikkelse ikke - som i den øvrige del aflandet - må udføre matrikulært arbejde i Københavns ogFrederiksberg kommuner.Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner er Kort- ogMatrikelstyrelsen matrikelmyndighed. For styrelsen og dekommunale matrikelmyndigheder gælder efterudstykningslovens § 11, at de skal føre og vedligeholdematriklen som et register over samtlige ejendomme og som etkortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skalblandt andet indeholde oplysninger om matrikelbetegnelser ogarealstørrelser.De nævnte bestemmelser i udstykningsloven oglandinspektørloven medfører således, at de særlige kommunalematrikelmyndigheder i København og på Frederiksberg udoverat føre og vedligeholde matriklen udfører - og har eneret til atudføre - matrikulært arbejde, som i den øvrige del af landetudføres at praktiserende landinspektører i konkurrence. Detsamme gælder andre arbejder, som efter lovgivningen skaludføres af en landinspektør, for eksempel opdeling iejerlejligheder.2.2. Historiske forholdI 1680’erne blev der udført en opmåling af ejendomme iKøbenhavn med henblik på at tilvejebringe et retfærdigtgrundlag for beskatning af ejendommene. København var ikkeomfattet af den dagældende matrikel, som kun omfattedeejendomme på landet. Ejendomme i byerne uden forKøbenhavn (købstæderne) blev først matrikuleret efter 1863. Iforbindelse med, at den københavnske matrikel trådte i kraft i1690, blev stadskonduktørembedet oprettet, og København harsiden haft sit eget matrikelvæsen. Først i nyere tid ermatrikelvæsenet i København blevet omfattet afudstykningslovgivningen, som gælder for den øvrige del aflandet. Reglerne om matrikelvæsenet i København fandtes iden særlige københavnske byggelov, indtil loven blev ophæveti forbindelse med kommuneplanlovens vedtagelse i 1975 ogikrafttræden i 1977. Reglerne blev da overført tiludstykningsloven. Samtidigt blev enkelte af udstykningslovensøvrige bestemmelser gjort landsdækkende. De nærmere reglerom matrikulære forandringer i kommunen var fastsat i etreglement, som Københavns Magistrat udstedte. Først med dennugældende udstykningslov, som trådte i kraft den 1. april1991, blev Københavns Kommune omfattet afudstykningslovgivningen for den øvrige del af landet; doggælder lovens §§ 35-40 om skelforretninger ikke i kommunen.Den omstændighed, at Københavns Kommune gennem megetlang tid har haft sit eget matrikelvæsen, som har udført såvel

det matrikulære arbejde som den matrikulære registrering,medfører, at det adskiller sig væsentligt fra matrikelvæsenet iden øvrige del af landet. Stadskonduktørembedet er integreret iden kommunale forvaltning og udgør nu en del af Miljø- ogTeknikforvaltningen. Måloplysninger og øvrigeregistreringsdokumenter samt matrikelkortet i Københavnadskiller sig i sit indhold væsentligt fraregistreringsdokumenterne og matrikelkortet i den øvrige del aflandet. Derimod har Københavns Kommune anvendt sammematrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen anvendte,indtil styrelsen i 2008 tog et nyt register i brug. Kommunenforventes fortsat at anvende dette matrikelregister indtilbegyndelsen af 2010.Ved Stadskonduktørembedet foretages en særlig identifikationog registrering af bygninger på lejet grund af hensyn tiltinglysning af rettigheder over sådanne bygninger eftertinglysningslovens § 19. Registreringen hviler på en særligaftale fra 1957-58 mellem Justitsministeriet, Københavns Byretog Københavns Magistrat. Registreringen foretages i etkortværk og et særskilt register og udgør i realiteten en matrikelover bygninger på lejet grund. Endvidere blev der kort tid efterejerlejlighedslovens ikrafttræden i 1966 indgået en aftalemellem stadskonduktørembedet og Københavns Byret omudarbejdelsen af sager om opdeling i ejerlejligheder. Aftalensikrer, at opdelingsdokumenterne udarbejdes ensartet ogarkiveres hensigtsmæssigt. Stadslandinspektøren påFrederiksberg har indgået en lignende aftale med Retten påFrederiksberg.Frederiksberg Kommune var i modsætning til Københavnoprindeligt omfattet af den matrikulære ordning, som har væretgældende i den øvrige del af landet siden 1844, da dennuværende matrikel blev sat i kraft. Forholdene udviklede sigimidlertid således, at langt de fleste matrikulære arbejder blevudført af én og samme landinspektørforretning, som kommunenovertog i 1918. Kommunen fandt det uhensigtsmæssigt, atandre landinspektører i et vist omfang fortsat udførtematrikulært arbejde i kommunen, og ønskede derfor en særligordning af matrikelvæsenet. Ved lov nr. 187 af 8. maj 1923 omMatrikulsvæsenet i Frederiksberg Kommune overgikmatrikelvæsenet i kommunen fra Matrikeldirektoratet tilkommunalbestyrelsen under en af kommunalbestyrelsen valgtstadslandinspektør, hvis valg stadfæstes af kongen. Ordningenskulle først træde i kraft, når kommunalbestyrelsen havdevedtaget og kongen havde stadfæstet et reglement for detkommunale matrikelvæsen, og det skete først i 1925.Byggeloven indeholdt enkelte bestemmelser ommatrikelvæsenet på Frederiksberg indtil 1977, da de ligesom

reglerne for Københavns Kommunes matrikelvæsen blevoverført til udstykningsloven. Siden 1977 harudstykningslovens regler for de to kommuners matrikelvæsenerstort set været ens, og Frederiksberg Kommune blev også førstomfattet af udstykningslovgivningen for den øvrige del aflandet med den nugældende udstykningslov. Loven gælder nuligeledes med undtagelse af §§ 35-40 i FrederiksbergKommune.Af samme grunde som Københavns matrikelvæsen adskillermatrikelvæsenet på Frederiksberg sig væsentligt framatrikelvæsenet i den øvrige del af landet.Stadslandinspektørembedet er også integreret i den øvrigekommunale forvaltning og udgør nu en del af TekniskDirektorat. Måloplysninger, øvrige registreringsdokumenter ogmatrikelkortet i Frederiksberg Kommune adskiller sig også fraden øvrige del af landet. Frederiksberg Kommune har imodsætning til Københavns Kommune ikke anvendt sammematrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen, men har siteget.2.3. Privatiseringen af de sønderjyske landinspektørkontorer.Efter at Danmark afstod Slesvig og Holsten til Preussen i 1864,etablerede Preussen i tidsrummet fra 1870-78 sin form formatrikelvæsen i disse områder. Dette matrikelvæsen, som vardecentralt og statsligt, blev opretholdt efter genforeningen i1920, og det daværende Matrikeldirektorat og senere Kort- ogMatrikelstyrelsen havde først fem og siden firelandinspektørkontorer i Sønderjylland. Ligesom de kommunalematrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksbergkommuner havde de sønderjyske landinspektørkontorer tilopgave både at udføre matrikulært arbejde og at føre ogvedligeholde matriklen. Landinspektørkontorerne havde ogsåeneret til i Sønderjylland at udføre andet arbejde, der efterlovgivningen skal udføres af en landinspektør.Udover i sin organisatoriske form adskilte det sønderjyskematrikelvæsen sig i teknisk og registreringsmæssig henseendefra matrikelvæsenet i den øvrige del af landet. Efter enmodernisering og ”fordanskning” af det sønderjyskematrikelvæsen, som tog omkring ti år at gennemføre, blev desønderjyske landinspektørkontorer privatiseret ved lov nr. 139af 18. marts 1999 om ændring af lov om udstykning og andenregistrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhedm.m. Siden loven trådte i kraft den 1. oktober 1999, harSønderjylland været omfattet af den samme matrikulæreordning, som gælder i den øvrige del af landet bortset fraKøbenhavn og Frederiksberg kommuner, således at matrikulærtarbejde m.m. udføres af praktiserende landinspektører, mensKort- og Matrikelstyrelsen fører og vedligeholder matriklen.

3. Lovforslagets indhold3.1. Matrikelmyndighederne i Københavns og FrederiksbergkommunerDen særlige ordning af matrikelvæsenet i København og påFrederiksberg, som giver de kommunale matrikelmyndighedereneret til at udføre matrikulært arbejde og eneret til at udføreandre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af enlandinspektør, er alene begrundet i de ovennævnte historiskeforhold og medfører en vidtgående konkurrencebegrænsning.Med hensyn til udførelsen af matrikulært arbejde m.m. adskillerforholdene sig i de to kommuner væsentligt fra den øvrige delaf landet, hvor disse arbejder udføres af praktiserendelandinspektører i konkurrence. Eneretten for de kommunalematrikelmyndigheder bør derfor afskaffes, således atmatrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningenskal udføres af en landinspektør, også i Københavns ogFrederiksberg kommuner udføres af praktiserendelandinspektører. Matrikelmyndigheden i de to kommuner børsom i den øvrige del af landet være Kort- og Matrikelstyrelsen.Udover at skabe samme konkurrencevilkår i Københavns ogFrederiksberg kommuner som i resten af landet for så vidtangår matrikulært arbejde og andre arbejder, der efterlovgivningen skal udføres af landinspektører, opnås andrefordele ved at gøre Kort- og Matrikelstyrelsen tilmatrikelmyndighed for hele landet. Herved tilgodeses også etaf de principper, som lå til grund for Strukturkommissionensarbejde med kommunalreformen, nemlig at samme typer afadministrative opgaver bør placeres på samme administrativeniveau i hele landet. Endvidere vil der være samfundsmæssigefordele for anvendelsen af geodata ved, at hele landet bliveromfattet af den samme ordning af matrikelvæsenet. Vedgeodata forstås data eller informationer, der kan stedfæstes, foreksempel ejendoms-, miljø-, sundheds- og trafikdata.Matrikelbetegnelsen (matrikelnummeret) anvendes ofte somnøgle ved dannelsen af geodata og digitale matrikelkortanvendes ofte til stedfæstelse af data eller informationer.Matrikelkortene i Københavns og Frederiksberg kommuner erligesom Kort- og Matrikelstyrelsens kort i digital form. De tokommuners matrikelkort adskiller sig imidlertid som nævnt ideres indhold fra matrikelkortet i den øvrige del af landet,blandt andet ved at matrikelkortene i kommunerne er integrereti de kort, som kommunernes tekniske forvaltninger anvender.Kortene kan derfor ikke i deres nuværende form anvendes somen del af Kort- og Matrikelstyrelsens kort. KøbenhavnsKommune anvendte tidligere samme matrikelregister som

Kort- og Matrikelstyrelsen, mens Frederiksberg Kommune harhaft og fortsat har sit eget.Kort- og Matrikelstyrelsen tog i 2008 et nyt, integreretmatrikelkort og matrikelregister i anvendelse, og bådeKøbenhavns og Frederiksberg kommuner har besluttet attilslutte sig systemet. Dette vil gøre overførslen afmatrikelmyndigheden fra kommunerne til Kort- ogMatrikelstyrelsen lettere.For at praktiserende landinspektører kan udføre matrikulærtarbejde i Københavns og Frederiksberg kommuner, er detnødvendigt, at måloplysninger og andre oplysninger omtidligere matrikulære forandringer bliver tilgængelige for dem.Især for Københavns Kommune gælder, at disse oplysninger,som til dels findes i protokoller, kan være vanskeligttilgængelige, og anvendelsen af oplysningerne kan krævesærligt kendskab. Før matrikelmyndigheden i de to kommunerkan overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, skalmåloplysninger m.m. gøres lettere tilgængelige, ogkommunernes arkivalier vil skulle overføres til styrelsen.Kommunerne og styrelsen vil indgå nærmere aftaler omoverførslen. Styrelsen skal også opbygge et kendskab til desærlige matrikulære forhold i kommunerne. Problemet med, atanvendelsen af oplysningerne kan kræve særligt kendskab,forventes kun at bestå i en kortere periode. En lignendesituation forelå ved privatiseringen af de sønderjyskelandinspektørkontorer, hvor de praktiserende landinspektøreruden større problemer tog de sønderjyske måloplysninger m.m.i anvendelse.Matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksbergkommuner vil således ikke kunne overføres til Kort- ogMatrikelstyrelsen, før kommunernes måloplysninger og andreoplysninger om matrikulære forandringer er gjort tilgængeligefor de praktiserende landinspektører. Ved privatiseringen af desønderjyske landinspektørkontorer varede gennemførelsen afde tilsvarende ændringer samt tilpasninger af matrikelkort og -registre omkring 10 år. For Københavns og Frederiksbergkommuner vil dette arbejde være mindre omfattende end forSønderjylland, blandt andet fordi det allerede er planlagt, atkommunerne skal anvende Kort- og Matrikelstyrelsenskommende register, og det skønnes, at arbejdet vil kunnegennemføres på omkring 9 måneder.

er det andetsteds i lovgivningen fastsat, at sådanne arbejder iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner skal udføres afhenholdsvis Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren. I § 26,stk. 3, i bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen er såledesfastsat, at visse dokumenter om opdeling i ejerlejligheder iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner skal være attesteredeaf henholdsvis Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren. Ibygningsreglement 2008 afsnit 1.3.3, stk. 3, nr. 5, er påtilsvarende måde fastsat, at attester om grundens størrelse elleret byggeris afsætning i de to kommuner afgives afStadskonduktøren og Stadslandinspektøren. Dissebestemmelser skal ændres i forbindelse med dette lovforslagsgennemførelse.Borgerrepræsentation i Københavns Kommune ogFrederiksberg Kommunalbestyrelse finder, at den nuværendeordning, hvor de kommunale matrikelmyndigheder udførermatrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningenskal udføres af en landinspektør, og hvor dissematrikelmyndigheder nu er integreret i kommunernes miljø- ogteknikforvaltninger, giver fordele for såvel de øvrige dele afkommunernes forvaltninger som kommunernes borgere ogvirksomheder. Integrationen indebærer efter kommunernesmening blandt andet en smidigere behandling af byggesager itilfælde, hvor ejendomme udstykkes til bebyggelse.Kommunerne finder således ikke, at hensyn til øgetkonkurrence og til, at matrikelmyndigheden udøves på sammeadministrative niveau i hele landet, kan begrunde, at dennuværende ordning med kommunale matrikelmyndighederbringes til ophør.Praktiserende Landinspektørers Forening har oplyst, atforholdene i Københavns og Frederiksberg kommuner ikkeefter foreningens mening medfører hurtigere eller smidigerebehandling af sager om byggeri og udstykning end i den øvrigedel af landet.3.2. SkelforretningerUdstykningslovens §§ 35-40 om skelforretninger gælder ikke iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner. Efter dissebestemmelser kan enhver, der har en retlig interesse i enejendomsgrænses beliggenhed, rekvirere en landinspektør til atafholde en skelforretning, hvor landinspektøren kan fastlæggeskellets beliggenhed. Landinspektørens afsætning af skellet erbindende for ejerne, medmindre en af disse inden udløbet af enfrist på otte uger anlægger retssag mod ejeren af den andenejendom om skellets beliggenhed. Retssager om skelsbeliggenhed, herunder om hævdserhvervelse, kan ifølgeudstykningslovens § 38 ikke anlægges, før der er afholdt

skelforretning. Ved skelforretningen kan landinspektørensåledes træffe afgørelse i tvister om skels beliggenhed.Ifølge udstykningslovens § 39 kan hegnssynet efter begæring afrekvirenten af en skelforretning pålægge andre at betale sagensomkostninger helt eller delvist. Hegnssynet behandler sådannesager efter hegnslovens regler om hegnssynsforretninger.Begrundelsen for, at bestemmelserne om skelforretninger ikkegælder i Københavns og Frederiksberg kommuner, er, atskeltvister og ændringer af ejendomsgrænser ved hævdsjældent forekommer i bymæssige områder, og at hegnslovensregler om hegnssyn ikke gælder i København. Skeltvister iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner afgøres såledesumiddelbart ved domstolene.Hegnslovens almindelige regler, herunder reglerne omhegnssyn, gælder som nævnt ikke i København. I stedet kanBorgerrepræsentationen efter hegnslovens § 52 fastsættesærlige hegnsregler i København.Reglerne i udstykningsloven om skelforretninger forudsætter afhensyn til fordeling af de dermed forbundne omkostninger, athegnslovens almindelige regler gælder. Da der næppe ervæsentlige behov for at kunne afholde skelforretninger iKøbenhavn, vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføresærlige regler for Københavns Kommune om fordeling afomkostninger ved skelforretninger, og det foreslås derfor, atreglerne om skelforretninger ikke bringes til at gælde iKøbenhavns Kommune. Derimod er der intet til hinder for, atreglerne kommer til at gælde i Frederiksberg Kommune, hvorhegnslovens almindelige regler gælder. Herefter vil reglerneom skelforretninger være ens for hele landet bortset fraKøbenhavns Kommune.3.3. Registrering af ejendommes grænser mod søterritorietEfter § 21 i den gældende udstykningslov er parterne iretsforhold, som forudsætter matrikulære forandringer, d.v.s.udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, forpligtet til atforanledige, at de nødvendige matrikulære forandringer bliverforetaget. Hvis parterne ikke opfylder denne forpligtelse, kanmatrikelmyndigheden efter lovens § 22 påbyde aftalenophævet.Pligten til at foranledige, at matrikulære forandringer bliverregistreret, gælder også i tilfælde, hvor en ejendoms grænsemod søterritoriet ændres ved, at der indvindes areal frasøterritoriet, for eksempel ved opfyldning til havneanlæg.Udstykningsloven indeholder derimod ikke tilsvarende reglerfor tilfælde, hvor der i forbindelse med anlægsarbejder

bortgraves landarealer, som herved overgår til søterritoriet. Isådanne tilfælde er ejeren af en ejendom, hvorfra der afgivesareal til søterritoriet, ikke ifølge udstykningsloven forpligtet tilat berigtige ejendomsregistreringen, som således ikke længerestemmer med de faktiske forhold. Sådanne uoverensstemmelserkan endvidere medføre vanskeligheder ved administration afbebyggelovgivningen ved, at det areal, som er registreret imatriklen, og som efter bortgravningen er for stort, skalanvendes ved beregningen af bebyggelsesprocenten(etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal). Ifølgebygningsreglementets bilag B.1.1.2, stk. 1. omfatter grundensareal det areal, der er angivet for det pågældendematrikelnummer. Det foreslås derfor, at der indføres en pligt tilat registrere ændringer i matriklen, efter en ejendoms grænsemod søterritoriet er ændret ved bortgravning og lignende.Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes naturligfraskylning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige4.1. StatenKort- og Matrikelstyrelsen behandler for tiden årligt ca. 11.000sager om matrikulære registreringer. I Københavns ogFrederiksberg kommuner er der årligt omkring 150 sager, somindebærer registreringer i matriklen, samt yderligere omkring150 sager om afsætning af skel m.m., som ikke medførermatrikulære forandringer. Overførslen af matrikelmyndighedenfra Københavns og Frederiksberg kommuner til Kort- ogMatrikelstyrelsen vil derfor kun medføre en mindre forøgelse afantallet af sager i styrelsen.Københavns og Frederiksberg kommuners matrikulærearkivalier adskiller sig på nogle punkter fra Kort- ogMatrikelstyrelsens for det øvrige land. Kommunernes arkiverskal derfor overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen og tilpassesstyrelsens arkiv. Endvidere skal styrelsen opbygge et kendskabtil de særlige matrikulære forhold i kommunerne. De samledeengangsudgifter til dette forventes at være ca. 7,6 mio. kr. Disseudgifter vil blive afholdt inden for Miljøministerietseksisterende rammer.Af de ansatte ved matrikelmyndigheden ved Københavns ogFrederiksberg kommuner er omkring ni tjenestemænd. Dissetjenestemænd udfører alle opgaver vedrørende matrikulærearbejder og tænkes at overgå til ansættelse ved Kort- ogMatrikelstyrelsen, hvor de vil kunne udføre tilsvarende opgavermed matrikulære registreringer. Overførslen aftjenestemændene vil også sikre, at der til styrelsen overføres

kendskab til de særlige matrikulære forhold i KøbenhavnsKommune. Endvidere vil overførslen medføre, at staten ikkesom følge af overførslen af matrikelmyndigheden i kommunenskal yde kommunen kompensation for udgifter til rådighedsløneller ventepenge til tjenestemændene. Udgifterne til løn til detjenestemænd, som overgår til ansættelse i Kort- ogMatrikelstyrelsen, forventes at udgøre i alt 17 mio. kr. iperioden 2010-2015. Overførslen af de kommunalematrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen vil i øvrigtikke indebære, at der overføres personale fra kommunerne tilstyrelsen. Der er imidlertid indgået aftale om, at kommunernekompenseres for udgifter til fratrædelsesgodtgørelse tiloverenskomstansatte indenfor en ramme på 0,3 mio. kr.De kommunale matrikelmyndigheders ydelser har hidtil ikkeværet momspligtige, da de ikke leveres i konkurrence medandre. Lovforslaget vil medføre, at der ligesom i den øvrige delaf landet skal betales moms af matrikulært arbejde iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner. Endvidere villovforslaget medføre, at udstykningsafgiften, som vedudstykning i Københavns og Frederiksberg kommuner hidtil ertilfaldet kommunerne, fremover vil tilfalde staten. Endelig vilKort- og Matrikelstyrelsens provenu fra matrikulære gebyrerblive forøget som følge af, at styrelsen tilføres sager frakommunerne.De samlede merudgifter for staten i tidsrummet 2010-15 somfølge af lovforslaget anslås til i alt 24,9 mio. kr., der modsvaresaf forventede merindtægter for staten i samme periode på i alt22,9 mio. kr. Heraf vedrører i alt 14,2 mio. kr. (2,7 mio. kr.helårligt) øgede momsindtægter og 3,7 mio. kr. (0,7 mio. kr.helårligt) øgede indtægter fra udstykningsafgift, mens deresterende 5 mio. kr. vedrører et forventet øget provenu vedgebyrer for ekspedition af matrikulære sager.Forslagets § 5, stk.1, giver Københavns og Frederiksbergkommuner mulighed for at fuldføre matrikulære arbejder ogandre arbejder, der skal udføres af en landinspektør, når dehidtidige kommunale matrikelmyndigheder blev anmodet om atudføre arbejdet før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen giverogså mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen i særligetilfælde kan fuldføre sådanne arbejder. Denne mulighed tænkesanvendt i tilfælde, hvor kommunerne ikke ser sig i stand til atfuldføre arbejderne. Kort- og Matrikelstyrelsen vil udføresådanne arbejder mod betaling og styrelsens indtægter hervedskønnes at svare til omkostningerne ved at udføre arbejderne.Styrelsen vil eventuelt kunne antage praktiserendelandinspektører til at udføre sådanne arbejder for sig.4.2. Københavns og Frederiksberg kommuner

Omkostningerne ved Københavns Kommunes og FrederiksbergKommunes nuværende virksomhed med matrikulært arbejde ogopdeling i ejerlejligheder er dækket af indtægter i form afvederlag for matrikulære arbejder m.m. og gebyrer ifølgelovgivningen for matrikulære registreringer. De samledeindtægter i Københavns og Frederiksberg kommuner udgørhenholdsvis ca. 10,3 mio. kr. og ca. 0,9 mio. kr. årligt. Disseindtægter vil bortfalde, når praktiserende landinspektører skaludføre disse arbejder i de to kommuner ogmatrikelmyndigheden i kommunerne overføres til Kort- ogMatrikelstyrelsen. Der foreligger ikke særskilte opgørelser afgebyrerne for matrikulære registreringer i de to kommuner, dagebyrerne indgår i de førnævnte beløb.Ifølge § 1, stk. 1, i lov om afgift ved udstykning m.m. betalesder ved udstykning og matrikulering en afgift på 5.000 kr. forhver ejendom, der oprettes. Afgiften tilfalder staten, iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner dog kommunen. Nårmatrikelmyndighederne i de to kommuner overføres til Kort-og Matrikelstyrelsen, er der ikke grundlag for at opretholde densærlige ordning for kommunerne. Udstykningsafgiften i de tokommuner udgjorde i 2008 ca. 0,7 mio. kr.Kommunerne vil på den anden side opnå besparelser ved ikkelængere at skulle føre og vedligeholde matriklen og udførematrikulært arbejde.Kommunerne har haft visse, mindre fordele ved, atmatrikelmyndighederne er integreret i deres miljø- ogteknikforvaltninger eksempelvis i forbindelse med sager ombåde byggeri og udstykning. Disse fordele vil bortfalde, nårmatrikelmyndigheden i kommunerne overføres til Kort- ogMatrikelstyrelsen. Københavns Kommune, som ejer mangeejendomme, har hidtil kunnet rekvirere ydelser hosStadskonduktøren. Forslaget vil medføre, at de to kommunermå rekvirere matrikulært arbejde og opdeling af ejendomme iejerlejligheder hos praktiserende landinspektører ligesom andrekommuner i landet.De kommunale matrikelmyndigheders indtægter vedmatrikulært arbejde, registrering af matrikulære forandringer ogopdeling af ejerlejligheder vurderes i de seneste år, hvor der harværet meget høj aktivitet for så vidt angår byggeri ogudstykning m.m., at overstige udgifterne, således at det samletset giver et mindre overskud. Set over en længere årrækkevurderes der samlet set at have været balance mellem dekommunale matrikelmyndigheders indtægter og udgifter.Ved matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksbergkommuner har hidtil været ca. 31,5 årsværk beskæftiget med

matrikulært arbejde, matrikulære registreringer og opdeling iejerlejligheder. Når de opgaver, som de hidtil har udført,overgår til praktiserende landinspektører og Kort- ogMatrikelstyrelsen, må det antages, at nogle af de ansatte vedkommunerne kan finde beskæftigelse i privatelandinspektørvirksomheder eller ved andre offentligemyndigheder.Af de ansatte ved matrikelmyndighederne i Københavns ogFrederiksberg kommuner er omkring ni tjenestemænd, somudfører opgaver vedrørende matrikulære arbejder, og de tænkessom nævnt i afsnit 4.1 at overgå til ansættelse ved Kort- ogMatrikelstyrelsen, hvor de vil kunne udføre tilsvarende opgavermed matrikulære registreringer. Overførslen af de kommunalematrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen vil i øvrigtikke indebære, at der overføres personale fra kommunerne tilstyrelsen.Overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns ogFrederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsenindebærer, at styrelsen herefter skal anvende og vedligeholdekommunernes matrikelkort og -registre, og styrelsen skal derforovertage kortene og registrene. Efter forslagets § 5, stk. 4,overføres kommunernes immaterielle rettigheder til kort ogregistre til styrelsen. Kommunerne kan dog fortsat benytte kortog registre, som de forelå ved overførslen, og Københavns ogFrederiksberg kommuner må i fremtiden - ligesom andrekommuner og andre offentlige myndigheder - få data tilajourføring af kort og registre leveret af Kort- ogMatrikelstyrelsen alene mod betaling afleveringsomkostningerne.Overførslen af de kommunale matrikelmyndigheder til Kort- ogMatrikelstyrelsen indebærer også, at kommunernesmatrikelarkiver må overføres til styrelsen, da oplysningerneanvendes ved registrering af matrikulære forandringer.Endvidere ville det være uhensigtsmæssigt, at praktiserendelandinspektører ikke i alle tilfælde kunne indhente oplysningerom opmålinger m.m. i Kort- og Matrikelstyrelsen til brug vedmatrikulært arbejde. Københavns og Frederiksberg kommunervil herefter på samme vilkår som andre kunne rekvirere kopieraf de overførte arkivalier i Kort- og Matrikelstyrelsen.Overførslen af kommunernes arkivalier vil kunne gennemføresved, at arkivalierne skannes og overføres til Kort- ogMatrikelstyrelsen i digital form. Kommunerne beholder såledesde originale arkivalier. Kort- og Matrikelstyrelsen vil indgånærmere aftaler med kommunerne om overførsel af data.

Som nævnt ovenfor under pkt. 1 og 3 indebærer lovforslaget, atden særlige ordning af matrikelvæsenet i København og påFrederiksberg, som giver de kommunale matrikelmyndighedereneret til at udføre matrikulært arbejde mv. i hver afkommunerne, ophæves. I stedet indføres en ordning, hvoreftermatrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningenskal udføres af en landinspektør, også i Københavns ogFrederiksberg kommuner fremover skal udføres afpraktiserende landinspektører.Lovforslaget indebærer endvidere, at matrikelmyndigheden i deto kommuner fremover - ligesom i den øvrige del af landet - vilskulle varetages af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det følger i denforbindelse af lovforslaget, at Kort- og Matrikelstyrelsen skalovertage - og fremover anvende og vedligeholde -kommunernes matrikelkort og matrikelregistre og skal haveoverført kommunernes matrikelarkiver, da disse oplysningeranvendes ved registrering af matrikulære forandringer.Det følger af grundlovens § 73, at ingen kan tilpligtes at afståsin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kunske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Vurderingen af,om et lovindgreb i en beskyttet rettighed, må karakteriseressom ekspropriativt, vil bero på et samlet skøn over indgrebetsbeskaffenhed, herunder dettes formål og intensitet mv.Justitsministeriet har oplyst, at den omstændighed, atmatrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningenskal udføres af en landinspektør, også i Københavns ogFrederiksberg kommuner fremover skal udføres afpraktiserende landinspektører, efter ministeriets opfattelse ikkerejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 73. Det sammegælder efter Justitsministeriets opfattelse med hensyn tiloverflytningen af (selve) matrikelmyndigheden i de tokommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen.Justitsministeriet har derudover overvejet, om den foreslåedeoverførsel af Københavns og Frederiksberg kommunersmatrikelkort mv. til Kort- og Matrikelstyrelsen vil indebæreekspropriation. Spørgsmålet er relevant at overveje, fordilovforslagets § 5, stk. 4, vil betyde, at de to kommunersimmaterielle rettigheder til kommunernes matrikelkort ogmatrikelregistre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen.Heroverfor står imidlertid navnlig følgende:Der kan for det første henvises til, at matrikelmaterialet ertilvejebragt ved offentlig myndighedsudøvelse, som de tokommuner efter gældende ret har haft pligt til at varetage. Derer således ikke tale om immaterielle rettigheder, somkommunerne frit har besluttet at investere kommunale midler i.

Der kan dernæst peges på, at gældende ret betyder, at de tokommuner ikke har mulighed for at udnytte rettighederne overmatrikelmaterialet økonomisk, således som det sædvanligvis ermuligt for indehavere af immaterielle rettigheder. Kommunernekan således ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen ikke sælge ellerpå anden måde afhænde rettighederne, da disse følger af og erknyttet til udøvelsen af matrikelmyndigheden. De to kommunerkan endvidere - når der ses bort fra opkrævning af afgift forudstykning og matrikulering i medfør af § 1, stk. 1, i lov omafgift ved udstykning m.m. - alene opkræve betaling i form afgebyr for salg af f.eks. kort til private eller til offentligemyndigheder og kan derudover heller ikke på anden mådeudnytte deres rettigheder over matrikelmaterialet til at tjenepenge. Det er i den forbindelse oplyst, at der, for så vidt angårde kommunale matrikelmyndigheders indtægter vedmatrikulært arbejde, registrering af matrikulære forandringer ogopdeling af ejerlejligheder, samlet set vurderes at have væretbalance mellem de kommunale matrikelmyndighedersindtægter og udgifter set over en længere årrække.Herudover gælder, at det indgreb, som en gennemførelse aflovforslaget vil indebære i kommunernes rettigheder overmatrikelmaterialet, vedrører en afgrænset del af de tokommuners opgavevaretagelse, og at overførselen til Kort- ogMatrikelstyrelsen sker som led i en omordning og ensretning afopgavevaretagelsen inden for matrikelvæsenet. Overførelsen afmatrikelmaterialet kan i den forbindelse sammenlignes medden situation, hvor et sagsområde flyttes fra én myndighed tilen anden, og hvor det er nødvendigt at overføre det materiale,f.eks. edb-registre, sagsakter mv., som knytter sig tilsagsområdet, til den anden myndighed med henblik på dennesløsning af de nye opgaver. Det matrikelmateriale, som Kort- ogMatrikelstyrelsen skal overtage, har således en nær ogumiddelbar sammenhæng med de overflyttedemyndighedsopgaver.Hertil kommer ifølge det oplyste, at hvis de to kommunerbeholdt rettighederne over matrikelmaterialet i forbindelse medoverflytningen af matrikelmyndigheden til Kort- ogMatrikelstyrelsen, ville den manglende ajourføring af f.eks.kortmaterialet betyde, at kortmaterialet hurtigt ville miste sinværdi.Der kan desuden henvises til, at Københavns og Frederiksbergkommuner, hvis kommunerne ønsker det, vil kunne beholde ogbenytte selve matrikelkortene, matrikelregistrene ogmatrikelarkivalierne, som de forelå ved overførslen. Kort- ogMatrikelstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der kan væretale om, at det omhandlede matrikelmateriale afleveres til

styrelsen som en (fuld) digitaliseret kopi, mens de to kommunerbeholder det originale matrikelmateriale, herunder også detoprindelige papirbaserede matrikelmateriale, som det forelå påtidspunktet for lovens ikrafttræden. De to kommuner vil ifølgedet oplyste frit kunne disponere over dette materiale, herundersælge det til eventuelt interesserede.Kommunerne vil derudover fremover - ligesom øvrigekommuner og offentlige myndigheder - kunne få data tilajourføring af kort og registre alene mod betaling afleveringsomkostningerne.Det er på navnlig den anførte baggrund Justitsministerietsopfattelse, at lovforslaget heller ikke i forhold til detomhandlede matrikelmateriale vil indebære ekspropriation.Det bemærkes i den forbindelse, at den endelige vurdering afspørgsmålet om ekspropriation henhører hos domstolene. I detomfang domstolene under en eventuel retssag måtte finde, atdet foreslåede lovindgreb er af ekspropriativ karakter, vilkommunernes krav om fuldstændig erstatning i givet faldkunne støttes direkte på grundlovens § 73.

4.5. Andre administrative konsekvenserSom nævnt i de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1medfører forslaget også, at bestemmelsen i § 26, stk. 3, ibekendtgørelse om tinglysning i tingbogen skal ophæves. Efterdenne bestemmelse skal visse dokumenter om opdeling iejerlejligheder i Københavns og Frederiksberg kommuner væreattesterede af henholdsvis Stadskonduktøren ogStadslandinspektøren. Bestemmelserne i bygningsreglementetsafsnit 1.3.3, stk. 3, nr. 5,, skal, som også nævnt tidligereophæves. Efter disse bestemmelser afgives attester om etgrundstykkes størrelse eller et byggeris afsætning i de tokommuner af Stadskonduktøren eller Stadslandinspektøren.Udover de kommunale matrikelmyndigheders eneret til atudføre matrikulært arbejde vedrører forslagetmatrikelmyndighedernes eneret til at udføre andre arbejder, derefter lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Disse andrearbejder omfatter først og fremmest opdeling af ejendomme iejerlejligheder.

Opdeling af ejendomme i ejerlejligheder godkendes ogregistreres ikke af den offentlige forvaltning. Derimod påsesdet ved tinglysning af dokumenter om opdeling iejerlejligheder, at ejerlejlighedslovens betingelser for opdelinger opfyldt. Tinglysningskontoret ved den lokale byret påsersåledes på grundlag af attester fra en landinspektør, atopdelingen kan foretages lovligt.Lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysningog forskellige andre love (digital tinglysning) indebærer, attinglysning for hele landet vil blive foretaget ved samme ret,Tinglysningsretten. Indførelsen af digital tinglysning vedTinglysningsretten vil medføre, at tinglysningen somudgangspunkt foretages på samme måde for hele landet.Domstolsstyrelsen, som forestår indførelsen af digitaltinglysning, er bekendt med de særlige samarbejdsaftalervedrørende ejerlejligheder mellem Københavns Byret ogStadskonduktørembedet og mellem Stadslandinspektøren ogRetten på Frederiksberg. Aftalerne vil blive taget i betragtning iforbindelse med indførelsen af digital tinglysning. Indførelsenaf digital tinglysning vil således medføre, at lovforslaget ikkevil give anledning til særlige administrative problemer medhensyn til samarbejdsaftalerne mellem de to kommunalematrikelmyndigheder og Københavns Byret og Retten påFrederiksberg vedrørende ejerlejligheder.Lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysningindebærer endvidere, at den geografiske placering af bygningerpå lejet grund skal registreres i forbindelse med den førstetinglysning af rettigheder over sådanne bygninger.Justitsministeren vil fastsætte nærmere regler herom. Disseregler vil kunne varetage de samme hensyn somsamarbejdsaftalen fra 1957-58 mellem Justitsministeriet,Københavns Byret og Københavns Magistrat om bygninger pålejet grund i Københavns Kommune, og de vil medføre, atlovforslaget ikke giver anledning til særlige administrativeproblemer i relation til den hidtidige, særlige ordning iKøbenhavns Kommune.

6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget vil medføre, at borgere i Københavns ogFrederiksberg kommuner, som ønsker at udstykke deresejendomme eller foretage andre matrikulære forandringer, fritkan vælge den landinspektør, som de ønsker, skal udførearbejdet. Sager om byggeri i forbindelse med udstykning vilikke som hidtil kunne behandles samlet af de kommunalemyndigheder, men vil blive behandlet på samme måde som iden øvrige del af landet.Forslaget skønnes i øvrigt ikke at ville medføre administrativekonsekvenser for borgerne.

9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder ogorganisationer: Københavns Kommune, FrederiksbergKommune, Den danske Landinspektørforening, PraktiserendeLandinspektørers Forening, Ansatte LandinspektørersForening, HK Danmark, Akademikernes Centralorganisation,FOA - Fag og Arbejde, Frederiksberg Kommunalforening,Københavns Kommunes Embedsmandsforening, Advokatrådet,Forbrugerrådet, Aalborg Universitet, DanmarksNaturfredningsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Indenrigs- ogSundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,Konkurrencestyrelsen, Transportministeriet, Kulturministeriet,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet,Domstolsstyrelsen og Personalestyrelsen.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsregulering har udtalt, at lovforslaget ikke vil medføreadministrative konsekvenser for erhvervslivet.10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/MindreudgifterKøbenhavns og Frederiksbergkommunernes udgifter tilmatrikelmyndighederne, somstort set svarer til indtægterne,vil falde bort.Matrikulære gebyrer ogudstykningsafgift tilfalder ifremtiden staten, hvis indtægterherved forøges ubetydeligt.Endvider vil staten i fremtidenoppebære moms af matrikulærearbejder, der udføres i de tokommuner.Negative konsekvenser/MerudgifterKøbenhavns og Frederiksbergkommunernes udgifter tilmatrikelmyndighederne, somstort set svarer til indtægterne,vil falde bort.Statens omkostninger vedmatrikulære registreringer øgesubetydeligt.Overførsel m.m. afkommunernes matrikelarkivermedfører en engangsudgift forstaten på 7,6 mio. kr.Udgifterne som følge af, attjenestemænd i Københavns ogFrederiksberg kommunerovergår til ansættelse i staten,vil i perioden fra 2010-15udgøre 17 mio. kr.Kommunerne kompenseres forudgifter tilfratrædelsesgodtgørelse tiloverenskomstansatte indenforen ramme på 0,3 mio. kr.Matrikelmyndigheden ikommunerne overføres tilstaten.

Til nr. 1Udstykningslovens definition af arealoverførsel omfatter blandtandet tilfælde, hvor der overføres areal fra en samlet fastejendom til en anden, og hvor der overføres umatrikuleret areal,som for eksempel en del af søterritoriet, til en samlet fastejendom. Definitionen har hidtil ikke omfattet tilfælde, hvor deroverføres areal fra en samlet fast ejendom til søterritoriet, menforeslås nu ændret på dette punkt af hensyn til de foreslåedebestemmelser i § 1, nr. 5-7, om pligt til at foranledige, at detregistreres i matriklen, når der fra en ejendom afgives areal påanden måde end ved naturlig fraskylning. Ændring af enejendoms afgrænsning til søterritoriet som følge af naturligfraskylning eller tilvækst behandles fortsat efterudstykningslovens regler om ejendomsberigtigelse, jf. lovens §9.Arealoverførsler, hvorved der overføres areal til søterritoriet,vil blive registreret i matriklen efter de almindelige regler iudstykningslovens § 25.

Til nr. 5Efter den foreslåede bestemmelse skal det registreres imatriklen, at et areal afgives fra en ejendom til søterritoriet påanden måde end ved naturlig fraskylning. Efter forslagets § 1,nr. 6, vil ejeren af den pågældende ejendom herefter væreforpligtet til at foranledige ændringen registreret i matriklen.Opfyldes denne forpligtelse ikke, eller undlader ejeren atefterkomme et påbud efter lovens § 22 om lovliggørelse, vilforholdet kunne sanktioneres efter udstykningslovens § 48, stk.1, ligesom andre tilfælde, hvor pligten til at foranledigenødvendige ændringer registreret i matriklen ikke opfyldes.

Til nr. 6Ejere af arealer, der indvindes fra søterritoriet, samt parter iretsforhold, der nødvendiggør matrikulære forandringer, erefter udstykningslovens § 21, stk. 1 og 2, forpligtet til at ladeændringen registrere i matriklen. Bestemmelserne foreslåsændret således, at også ejere af ejendomme, hvorfra der afgivesareal til søterritoriet på anden måde end ved naturligfraskylning, er forpligtet til at lade ændringen registrere imatriklen. Efter udstykningslovens § 30 kanmatrikelmyndigheden kun nægte at registrere ændringen, hvislovens §§ 18-20 ikke er overholdt, hvis der ikke foreligger deoplysninger, som efter loven er nødvendige for registreringen,eller hvis afgifter eller gebyrer ikke er betalt.Ændring af en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet vednaturlig tilvækst eller fraskylning behandles efterudstykningslovens § 9 om ejendomsberigtigelse. Tilvækst ogfraskylning ved naturens påvirkninger finder til stadighed sted,og ejere af ejendomme, som er berørt af sådanne forandringer,er ikke forpligtet til at lade forandringerne registrere imatriklen.Tilsidesættelse af forpligtelsen efter § 21, stk. 1, til atforanledige ændringer registreret i matriklen kan sanktioneresmed påbud efter lovens § 22 om ophævelse af den pågældendeaftale og med bødestraf efter lovens § 48.

Til nr. 9Som det nærmere fremgår af afsnit 3.2. i lovforslagetsalmindelige bemærkninger, vil det være en forudsætning for, atreglerne om skelforretninger kan gælde KøbenhavnsKommune, at der indføres særlige regler for kommunen omfordeling af omkostninger ved skelforretninger. Da der næppeer væsentlige behov for at kunne afholde skelforretninger iKøbenhavn, vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføresådanne særlige regler, og det foreslås derfor, at reglerne omskelforretninger kun bringes til at gælde FrederiksbergKommune.

Bestemmelsen om, at Borgerrepræsentationen i KøbenhavnsKommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse hver for sitområde kan fastsætte regler om betaling m.m. formatrikelmyndighedens forretninger, foreslås ophævet somfølge af, at matrikelmyndigheden i kommunerne overføres tilKort- og Matrikelstyrelsen. Forslagets § 5, stk.2, indeholderhjemmel til, at sådanne regler om betaling kan fastsættes fortiden efter lovens ikrafttræden, hvor landinspektører ansat vedde to kommuner kan fuldføre arbejder, som de kommunalematrikelmyndigheder blev rekvireret til at udføre, før lovensikrafttræden.

Til nr. 1Efter § 1, stk. 1, i lov om afgift ved udstykning tilfalder afgiftenved udstykning og matrikulering i Københavns ogFrederiksberg kommuner kommunerne. Begrundelsen forbestemmelsen er, at den tidligere gældende lov omudstykningsafgift ikke gjaldt i de to kommuner, og atmatrikelmyndighederne medregnede et til afgiften svarendebeløb i betalingen for udstykning og matrikulering, således atde samlede omkostninger herved i de to kommuner svaredenogenlunde til omkostningerne i den øvrige del af landet. Dennugældende udstykningsafgiftslov, som trådte i kraft den 1.april 1991, gælder også for Københavns og Frederiksberg

Til stk. 2§ 2, nr. 2, som alene er en følge af, at amterne er nedlagt, børtræde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Til stk. 3Som nævnt under bemærkningerne til § 1, nr. 7, foreslås, atpligten til at iværksætte matrikulær berigtigelse af, at der vedanlægsarbejder afgives areal fra en ejendom til søterritoriet,indtræder ved anlægsarbejdets afslutning. Det foreslåsendvidere, at den nye regel om denne forpligtelse får virkningfor anlægsarbejder, der afsluttes efter lovens ikrafttræden. Foranlægsarbejder, som er afsluttet tidligere, vil det således ikkeskulle registreres i matriklen, at ejendommen har afgivet arealtil søterritoriet.

Til stk. 1Bestemmelsen giver mulighed for, at matrikulære arbejder ogandre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af enlandinspektør, som de nuværende matrikelmyndigheder iKøbenhavns og Frederiksberg kommuner rekvireres til atudføre før lovens ikrafttræden, kan fuldføres af landinspektører,som er ansat ved kommunerne. Personale ved kommunerne kansåledes udarbejde sager om matrikulære forandringer, mensregistreringen af disse skal foretages af Kort- ogMatrikelstyrelsen.Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at Kort- ogMatrikelstyrelsen kan fuldføre matrikulære arbejder og andrearbejder, der skal udføres af en landinspektør, og som blevpåbegyndt af de kommunale matrikelmyndigheder. Efterforslagets § 6 overgår den tjenestemandsansatte del afpersonalet ved de kommunale matrikelmyndigheder tilansættelse i Kort- og Matrikelstyrelsen. Denne reduktion afkommunernes personale vil muligvis kunne gøre det vanskeligtfor kommunerne at fuldføre påbegyndte arbejder efter lovensikrafttræden. Kommunerne vil i sådanne tilfælde kunne antagepraktiserende landinspektører til at udføre arbejdet for sig. Hvisdet imidlertid viser sig, at en af kommunerne ikke er i stand tilat opfylde sine forpligtelser overfor en rekvirent af etmatrikulært arbejde eller et andet arbejde, der efterlovgivningen skal udføres af en landinspektør, vil Kort- ogMatrikelstyrelsen om nødvendigt kunne indtræde ikommunernes forpligtelse overfor den pågældende rekvirent ogfuldføre arbejdet. Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne antagepraktiserede landinspektører til at udføre arbejdet for sig.

Til stk. 4Overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns ogFrederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsenindebærer, at styrelsen herefter skal anvende og vedligeholdekommunernes matrikelkort og -registre, og styrelsen skal derforovertage kortene og registrene. Kort er ophavsretligt beskyttetefter ophavsretslovens § 1, stk. 2, mens registre kan væreomfattet af beskyttelsen af rettigheder til databaser efterophavsretslovens § 71. I den udstrækning, der er knyttetimmaterielle rettigheder til de overførte kort og registre,overføres også disse rettigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen.Kommunerne kan dog fortsat benytte kort og registre, som deforelå ved overførslen, og Københavns og Frederiksbergkommuner må i fremtiden - ligesom andre kommuner og andreoffentlige myndigheder - få data til ajourføring af kort ogregistre leveret af Kort- og Matrikelstyrelsen alene modbetaling af leveringsomkostningerne.

Til § 6Til stk. 1Efter stk. 1 overgår tjenestemænd i Københavns ogFrederiksberg kommuner, som er ansat til at udføre opgavervedrørende matrikulære arbejder og andre arbejder, der efterlovgivningen skal udføres af en landinspektør, til ansættelse iMiljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på vilkår, der iøvrigt svarer til de hidtidige vilkår. De pågældende ansættessom statstjenestemænd i henhold til tjenestemandslovgivningenog de kollektive aftaler, der er indgået i henhold til dennelovgivning.Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nyeansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge afovergangen sker forringelse af den pensionsret, der er optjent iden hidtidige ansættelsesmyndigheds regi. Tilsvarende vil depågældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder istaten, blive sikret mod lønnedgang som følge af overgangen.Lovforslaget indebærer, at Miljøministeriet, Kort- ogMatrikelstyrelsen, er ansættelsesmyndighed, og atansættelsesområdet er det samme som for andre tjenestemænd,der ansættes hos denne ansættelsesmyndighed.Overgangen til ansættelse ved Miljøministeriet, Kort- ogMatrikelstyrelsen, vil ikke i sig selv være en forflyttelse. Detjenestemænd, der overføres, vil således ikke kunne kræve sigafskediget med rådighedsløn eller ventepenge eller pension

som følge af selve overgangen til ansættelse underMiljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen.Endvidere indebærer bestemmelsen, at de pågældendetjenestemænd fremover vil kunne være forpligtet til at overtageen anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde,som ikke ændrer tjenestens karakter. Ved spørgsmål om,hvorvidt en anden stilling kan anses for passende, vil det udover en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng medden hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter enbedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder,helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.v. kansiges at have fået anvist en passende stilling. Ved vurderingenvil det endvidere blandt andet skulle indgå, at ændringen afansættelsesområdet sker som led i en ændring af den offentligesektor, således at hele landet bliver omfattet af den sammeordning også for så vidt angår matrikelmyndigheden. Detbetyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne væreforpligtede til at overtage en anden passende stilling inden fordet nye ansættelsesområde, som de ikke ville have væretforpligtede til at overtage inden for rammerne af deres hidtidigeansættelsesområde.Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerneaf det nye ansættelsesområde at overtage en anden stillingmåtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.Der kan ikke angives præcise retningslinjer for forpligtelsen tilat påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold tileksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem dethidtidige og det nye tjenestested udelukker således ikke i sigselv pligten til at overtage den nye stilling.

Til stk. 2Det fremgår af bestemmelsen, at det er staten, der over fortjenestemanden er forpligtet til at udbetaletjenestemandspensionen. Som nævnt under bemærkningerne tilstk. 1, vil det blive sikret, at de pågældendes pensionsret ikkeforringes som følge af overgangen til statstjenestemænd.Til stk. 3Ved beregning, administration, refusion, revision m.v. af depensioner, som skal udbetales til de overførte tjenestemænd,når de pensioneres m.v., eller når der skal udbetales ægtefælle-eller børnepension, følges de regler, som anvendes i forbindelsemed kommunalreformen, dog med de nødvendige tilpasningersom følge af, at tidspunktet for tjenestemændenes overgang tilstaten afviger fra det tidspunkt, da tjenestemænd overgik til

staten i forbindelse med kommunalreformen. Efter § 7, stk. 3og 6, i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssigespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen kanfinansministeren efter forhandling med indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætte regler om beregning,administration, refusion m.v. af pensioner for tjenestemænd,der overføres til en anden myndighed. Disse regler er fastsat ibekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 omtjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse medkommunalreformen samt i bekendtgørelse nr. 130 af 28.februar 2006 om beregning af tjenestemandspensioner og omfordeling af pensionsbyrden i forbindelse medkommunalreformen. Endelig vil principperne i aftale af 21.december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår tilansættelse i staten m.v. i forbindelse med kommunalreformen,jf. Personalestyrelsens cirkulære af 16. januar 2006 omansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i statenm.v. i forbindelse med kommunalreformen, blive fulgt.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om udstykning og andenregistrering i matriklen, jf.lovbekendtgørelse nr. 494 af12. juni 2003, som ændret ved§ 21 i lov nr. 542 af 24. juni2005 og § 11 i lov nr. 539 af8. juni 2006, foretagesfølgende ændringer:

§ 7.

Ved arealoverførselforstås i denne lov, at detregistreres i matriklen, at deruden for tilfælde afejendomsberigtigelse, jf. § 9,overføres1) areal fra en samlet fastejendom til en andensamlet fast ejendom ellertil offentlig vej eller2) umatrikuleret areal til ensamlet fast ejendom ellertil offentlig vej.

§ 10.

Kort- ogMatrikelstyrelsen ermatrikelmyndighed uden forKøbenhavns og FrederiksbergKommuner.Stk. 2.I KøbenhavnsKommune udøvesmatrikelmyndigheden afBorgerrepræsentationen vedstadskonduktøren.Stadskonduktøren udnævnesaf Borgerrepræsentationen.Stk. 3.I FrederiksbergKommune udøvesmatrikelmyndigheden afkommunalbestyrelsen ved

Stk. 2.Kort- og

3.

I§ 13, stk. 2,ændres ”Kort-Matrikelstyrelsen kan afkræve og Matrikelstyrelsen” til:en praktiserende landinspektør ”Matrikelmyndigheden”.nærmere oplysninger omudførelsen af et matrikulærtarbejde.Stk. 3.I Københavns og

4.

§ 13, stk. 3,ophæves.Frederiksberg Kommuner måmatrikulært arbejde og andetarbejde, der efter lovgivningenskal udføres af enlandinspektør, kun udføres afmatrikelmyndigheden.

§ 17.

Et areal, der indvindesfra søterritoriet, skalregistreres i matriklen vedmatrikulering ellerarealoverførsel.

5.

I§ 17indsættes som stk. 2:”Stk.2.Ændres en ejendomsafgrænsning mod søterritorietved afgivelse af areal på andenmåde end ved naturligfraskylning, skal ændringenregistreres i matriklen ved

§ 21.

Parterne i etretsforhold, der forudsættermatrikulær forandring, jf.§§ 14-16, og ejeren af et areal,der indvindes fra søterritoriet,jf. § 17, skal inden 3 månederfra det i stk. 2 anførtetidspunkt anmode enpraktiserende landinspektørom at begære registrering imatriklen af den nødvendigematrikulære forandring. IKøbenhavns og Frederiksbergkommuner skal anmodningenrettes tilmatrikelmyndigheden.Stk. 2.Fristen efter stk. 1regnes1) for retsforholdomfattet af § 14 eller § 15fra rettighedens stiftelse,2) for retsforholdomfattet af § 16 fra dettidspunkt, hvor brugerenifølge aftalen kan tiltrædebrugen, eller, hvis etsådant tidspunkt ikke eraftalt, fra aftalensindgåelse,3) for forhold omfattet af§ 17 fraindvindingsarbejdetsafslutning.Stk. 3.Når der vedekspropriation ellerjordfordelingskendelse stiftesrettigheder som nævnt i §§ 14,15 eller 16, skalvedkommende myndighedsnarest muligt begæreregistrering i matriklen af dennødvendige matrikulæreforandring.

6.

§ 21, stk. 1,affattes således:”Parterne i et retsforhold, derforudsætter matrikulærforandring, jf. §§ 14-16, ejerenaf et areal, der indvindes frasøterritoriet, og ejeren af enejendom, hvorfra der afgivesareal til søterritoriet på andenmåde end ved naturligfraskylning, skal inden 3måneder fra det tidspunkt, derer anført i stk. 2, anmode enpraktiserende landinspektørom at begære registrering imatriklen af den nødvendigematrikulære forandring.”

7.

I§ 21, stk. 2, nr. 3,indsættes efter”indvindingsarbejdets”: ”elleranlægsarbejdets”.

Gældende formulering

§ 31.

Matrikelmyndighedenfastsættermatrikelbetegnelserne.Stk. 2.Matrikelmyndighedenafgør, om oplysninger, der erregistreret i matriklen, skalrettes som følge af tekniskeændringer af det materiale, derligger til grund forregistreringen.Miljøministeren kan pålæggede praktiserendelandinspektører at giveindberetning til Kort- ogMatrikelstyrelsen omforbedrede målinger ogarealstørrelser m.v., derfremkommer i forbindelsemed arbejder, som ikke afanden grund nødvendiggørregistrering i matriklen.Stk. 3.Hvismatrikelmyndigheden iforbindelse med fremstillingaf nye matrikelkort bliverbekendt med, at der i etområde er væsentliguoverensstemmelse mellemforeliggende oplysninger omskels beliggenhed, skal ejerneaf de pågældende ejendommeefter anmodning framatrikelmyndigheden oplyseom skelforholdene.Stk. 4.I Sønderjylland kanmatrikelmyndigheden rettematriklens oplysninger, hvisde matrikulære forhold erregistreret efter regler, der vargældende ved den tyskematrikulering og ikke svarertil de danske regler, og hvisrettelsen ikke medførerindgreb i beståenderettigheder.Matrikelmyndigheden skalgive ejerne af de pågældende

§ 36.

Ved skelforretningenskal landinspektøren afsætteskellet med den beliggenhed,som på grundlag af deforeliggende oplysninger efterlandinspektørens skøn måanses for at være den retteejendomsgrænse.Stk. 2.Afsætningen afskellet er bindende for ejerneaf de pågældende ejendomme,såfremt1) de skriftligt tiltræderafsætningen eller2) ingen af dem inden 8uger efter datoen formodtagelsen af skriftligunderretning fralandinspektøren omafsætningen har anlagtretssag med påstand om,at vedkommende naboejerskal anerkende, at skelletligger anderledes.Stk. 3.Såfremt der vedendelig dom eller indenretligtforlig sker ændring aflandinspektørens fastlæggelseaf skellet, skallandinspektøren snarest ændreafsætningen af skellet ioverensstemmelse meddommen eller forliget.Stk. 4.Retten kan i ganskesærlige tilfælde tillade, at saganlægges efter udløbet affristen i stk. 2. Fører en sådansag til, at landinspektørensfastlæggelse af skellet ændres,påhviler det den, der haranlagt sagen, at rekvirere enlandinspektør til at udføre deti stk. 3 nævnte arbejde. Retten

Gældende formuleringsender udskrift af dommeneller et eventuelt indenretligtforlig til Kort- ogMatrikelstyrelsen.

§ 37.

Når et skel er blevetendeligt fastlagt efter reglernei §§ 35 og 36, skallandinspektøren snarestindsende oplysning omskellets rette beliggenhed tilKort- og Matrikelstyrelsen tilnotering i matriklen.Stk. 2.Medmindre skelletsrette beliggenhed er afgjortved domstolene, kan Kort- ogMatrikelstyrelsen nægte atforetage notering efter stk. 1,såfremt der konstateres fejleller mangler vedskelforretningen. Nægtesnotering, er forretningenugyldig.

§ 40.

Når der foreliggersærlige omstændigheder, kanden stedlige statsforvaltningtræffe beslutning om, atomkostningerne vedskelforretningen helt ellerdelvis skal betales af staten.Miljøministeren fastsætternærmere regler herom.Stk. 2.Statsforvaltningensbeslutning kan påklages tilKort- og Matrikelstyrelsen.

Gældende formuleringregler om opkrævning ogbetaling for ekspedition afmatrikulære sager. Betalingkan kræves forud.Stk. 2.Borgerrepræsentationen iKøbenhavns Kommune ogFrederiksbergKommunalbestyrelsefastsætter hver for sit områderegler om opkrævning ogbetaling formatrikelmyndighedensforretninger. Betaling kankræves forud.Stk. 3.Sker betaling ikkerettidigt, tillægges renter frasidste rettidigeindbetalingsdag, og indtilbetalingen sker. Rentesatsener den til enhver tid i medføraf § 5 i lov om renter vedforsinket betaling m.v.fastsatte rentesats.Stk. 4.Matrikelmyndighedenkan fastsætte regler om gebyrfor udskrivning afrykkerskrivelse, såfremtbetaling ikke sker rettidigt.

amtskommuner, kan dog med herunder amtskommuner,”.samtykke fra miljøministerenlade matrikulære arbejderudføre af landinspektøreransat under kommunen, nårsærlige forhold taler derfor.Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1er ikke til hinder for, atmiljøministeren lader særligematrikulære arbejder udføre aflandinspektører, der er ansat iKort- og Matrikelstyrelsen.Stk. 5.Miljøministeren kan iøvrigt fravige bestemmelsernei stk. 1, når særlige forholdtaler derfor.

§3

I lov om afgift ved udstykningm.m., jf. lovbekendtgørelse nr.42 af 22. januar 1998, somændret ved § 4 i lov nr. 485 af9. juni 2004, foretagesfølgende ændring:

§ 1.

Ved udstykning ogmatrikulering betales en afgiftpå 5.000 kr. for hver samletfast ejendom, der oprettes.Afgiften tilfalder staten, iKøbenhavns og FrederiksbergKommuner dog kommunen.

1.

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,affattessåledes:”Afgiften tilfalderstatskassen.”

Lovforslagetsøterritoriet, nåranlægsarbejdet afsluttes efterlovens ikrafttræden.

§5

Stk. 1.Uanset § 1, nr. 4, og §2, nr. 1, kan ogsåBorgerrepræsentationen iKøbenhavns Kommune ogkommunalbestyrelsen iFrederiksberg Kommune ladelandinspektører, der er ansatved kommunen, fuldførematrikulært arbejde og andetarbejde, der ifølgelovgivningen skal udføres afen landinspektør, såfremt dehidtidige kommunalematrikelmyndigheder blevanmodet om at udføre arbejdetfør lovens ikrafttræden.Endvidere kan sådannearbejder fuldføres af Kort- ogMatrikelstyrelsen.Stk. 2.Borgerrepræsentationeni Københavns Kommune ogFrederiksbergKommunalbestyrelsefastsætter hver for sit områderegler om opkrævning ogbetaling for arbejder, somudføres efter stk. 2.Miljøministeren fastsætterregler om opkrævning ogbetaling for arbejder, somKort- og Matrikelstyrelsenudfører efter stk. 2. Betalingkan kræves forud.Stk. 3.Betales krav ifølge deefter stk. 3 fastsatte regler ikkerettidigt, svares renter efterreglerne i lov om renter vedforsinket betaling m.v.Stk. 4.Københavns ogFrederiksberg kommunersimmaterielle rettigheder tilkommunernes matrikelkort og

Lovforslaget-registre overføres til Kort- ogMatrikelstyrelsen.

§6

Stk. 1.Tjenestemænd, der vedlovens ikrafttræden er ansat iKøbenhavns ellerFrederiksberg kommuner til atudføre opgaver vedrørendematrikulære arbejder og andrearbejder, der efterlovgivningen skal udføres afen landinspektør, overgår tilansættelse i Miljøministeriet,Kort- og Matrikelstyrelsen, påvilkår, der i øvrigt svarer til dehidtidige vilkår.Stk. 2.Tjenestemænd omfattetaf stk. 1 får ved pensioneringfra ansættelsen iMiljøministeriet, Kort- ogMatrikelstyrelsen, udbetaltden samledetjenestemandspension afstaten.Stk. 3.Ved beregning,administration, refusion,revision m.v. af pensionernetil de i stk. 1 nævntetjenestemænd følges reglerne ilov om visseproceduremæssige spørgsmålvedrørendekommunalreformen ogreglerne udstedt i medfør afdenne lov med de nødvendigetilpasninger som følge aftidspunktet fortjenestemændenes overgang tilstaten.

Forslag

Lov om ændring af

lov om udstykning og anden registrering i matriklen,

lov om landinspektørvirksomhed og

lov om afgift ved udstykning m.m.

§1

1.

2.

10.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

41.

10.

11.

§2

1.

2.

§3

1.

§4

§5

§6

Bilag 1