|
|
|
Resumé
På beskæftigelsesdelen blev de to direktivforslag vedr. europæiske samarbejdsudvalg og søfarendes arbejdsforhold godkendt, hvorved formandskabet har sikret en vedtagelse i første læsning på begge forslag. Vedrørende arbejdstidsdirektivet vedtog Europa-Parlamentet til gengæld samme dag alle ordførerens forslag til ændringer til den fælles holdning.
På socialområdet tiltrådte Rådet uden debat den fælles holdning på begge punkter om social sikring. Rådskonklusionerne om aktiv inklusion, kvinder i væbnede konflikter samt bedre balance mellem familie- og arbejdsliv blev alle vedtaget. Fremskridtsrapporten om ligebehandlingsdirektivet blev taget til efterretning.
De sociale følger af den finansielle krise, beskæftigelsessituationen og den videre gennemførelse af den sociale dagsorden – drøftelse
Mødet blev indledt med en bordrunde om de sociale og beskæftigelsesmæssige implikationer af den finansielle krise. Det blev fremhævet af mange medlemsstater, at krisen allerede havde sat sine spor på beskæftigelsen og den sociale sammenhængskraft, og at prognoserne for fremtiden gav anledning til yderligere bekymring. Mange medlemsstater fortalte om de nationale initiativer, de havde iværksat for at dæmpe følgerne af krisen.
Der blev af formandskabet, kommissær Spidla og de fleste ministre appelleret til handling på alle niveauer for at formindske fattigdommen, arbejdsløsheden og den sociale udstødelse. Der var i det store og hele støtte til de konkrete forslag fra redningspakken om at anvende Globaliseringsfonden og socialfondsmidlerne til målrettet at bekæmpe krisen. Enkelte lande, herunder Danmark, var dog skeptiske over for at ændre kriterierne vedrørende Globaliseringsfonden.
Den endelige rapport fra Flexicurity-missionen blev præsenteret som led i debatten. Som vigtige komponenter i flexicurity-tilgangen fremhævedes uddannelse og op-/omkvalificering, en integreret tilgang, hvor man tænker pÃ¥ tværs af indsatsomrÃ¥der, samt en proaktiv og forebyggende indsats, der har fokus pÃ¥ beskæftigelsesegnethed (â€employabilityâ€). Arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse og medansvar for (udbredelsen af) flexicurity blev ogsÃ¥ understreget.
De forskellige udtalelser fra EMCO, SPC, m.v. blev godkendt.
Arbejdstidsdirektivet – information fra formandskabet
Punktet var på dagsordenen efter, at Europa-Parlamentets plenar samme dag havde stemt for alle Europa-Parlamentets ordførers ændringsforslag til Rådets fælles holdning.
Formandskabet sagde, at man over for Europa-Parlamentet havde forsvaret Rådets fælles holdning fra juni 2008, men at man efter afstemningen i Europa-Parlamentet imidlertid stod i en ny situation, som Rådet nu måtte forholde sig til, idet der fortsat i mange lande er behov for at finde en løsning og sikre klarhed om rådighedsvagter og kompenserende hviletid.
En række lande tog herefter ordet for at kommentere på Europa-Parlamentets afstemning og indikere holdninger til den kommende tid. Flere lande understregede, at den fælles holdning havde været udtryk for et kompromis, og at der nu fortsat ikke var fundet en løsning på SIMAP/Jaeger-dommene.
Direktivforslag om europæiske samarbejdsudvalg – politisk enighed
Formanden kvitterede for parternes samarbejde i sagen. Ingen delegationer tog ordet, og forslaget blev derved vedtaget i første læsning.
Direktivforslag om søfarendes arbejdsforhold – politisk enighed
Kommissær Spidla lagde vægt på parternes rolle i forløbet og fandt, at aftalen understregede en vigtig erkendelse af sammenhæng mellem sociale kontrakter/ansættelsesforhold og effektivitet.
Der var enkelte indlæg, hvori landene kvitterede for forslaget og parternes indsats. DK fandt det afgørende, at det foreliggende forslag ikke ændrede i parternes aftale, hvilket formanden bekræftede, at det ikke gjorde. Herefter konkluderede formanden, at der var enighed om forslaget og en løsning i første læsning.
Meddelelse fra Kommissionen om konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af udvidelsen af EU – forelæggelse ved Kommissionen
Kommissionen præsenterede rapporten og understregede, at omfanget af vandrende arbejdstagere fra de nye til de gamle medlemslande ikke havde været uoverskuelige, og at konsekvenserne af vandringerne først og fremmest var til gavn for arbejdsmarkedernes og væksten.
En række af lande tog ordet og kvitterede for Kommissionens meddelelse. Flere benyttede også lejligheden til minde om, at det fra maj 2009 kræver særlige begrundelser, hvis overgangsordningerne fsva. EU-8 skal forlænges yderligere, og de appellerede til, at den økonomiske krise ikke blev brugt som argument.
Implementeringsforordningen om koordineringen af de sociale sikringsordninger – Vedtagelse af fælles holdning
Den fælles holdning blev vedtaget uden debat.
Koordinering af de sociale sikringsordninger: Fastlæggelse af indholdet i bilagene – Vedtagelse af fælles holdning
Den fælles holdning blev vedtaget uden debat.
Rådskonklusioner om aktiv inklusion af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet – vedtagelse
RÃ¥dskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
Direktivforslag om ligebehandling – statusrapport
Formanden redegjorde kort for fremskridtsrapporten: Visse fremskridt var allerede gjort fx med hensyn til at sikre juridisk sikkerhed i direktivteksten, men der var stadig meget arbejde at gøre.
Beijinghandlingsprogrammet: Indikatorer vedrørende kvinder og væbnede konflikter – vedtagelse af rådskonklusioner
Efter at Malta havde hævet sit forbehold vedrørende formuleringen om kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder var der fuld enighed om rådskonklusionerne, der blev vedtaget af Rådet uden bemærkninger.
Beijinghandlingsprogrammet: Bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv – vedtagelse af rådskonklusioner
Rådskonklusionerne blev tiltrådt med en enkelt tilføjelse. Sverige oplyste, at man under det kommende svenske formandskab vil have opmærksomhed på ligestillingens betydning for den økonomiske vækst.