Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)^[1]

Forslag

til

 

Lov om ændring af lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

(Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidraget til Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for refusion og bidrag, klageadgang, udskudt lovrevision mv.)

 

 

                                                                          § 1

                                                                           

I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres ”der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barseldagpenge)” til: ”der efter barsellovens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption”.

 

2. I § 2, stk. 2, ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.

 

3. § 3, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

 

      ”Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren.”

      Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

 

4. I § 4, stk. 1 og 2, ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.

 

5. § 4, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

 

”Stk. 3. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedet Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedet Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 4. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3.

Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

 

6. I § 5, stk. 1, ophæves nr. 5, og stk. 1, nr. 6, der herefter bliver nr. 5, affattes således:

 

”5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel inden for et fast kroneloft. Kroneloftet må ikke fastsættes lavere end kroneloftet fastsat i henhold til § 3.”

Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6.

 

7. I § 5, stk. 2, ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren” og

”stk. 1, nr. 1-7,” ændres til: ”stk. 1, nr. 1-6,”.

 

8. I § 5, stk. 3, ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.

 

9. I § 5, stk. 4, ændres ”stk. 1, nr. 1-7,” til: ”stk. 1, nr. 1-6,”.

 

10. § 6, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

 

”Stk. 2. Ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drift af barseludligningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i henhold til loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.”

 

11. I § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.

 

12. I § 13, stk. 3, ændres ”folketingsåret 2009-10” til: ”folketingsåret 2011-12”.

 

13. I § 14 ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.

 

§ 2

 

Stk.1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-3.

 

Stk. 2. Ankenævnet, nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan herefter behandle klager over afgørelser truffet af ATP efter denne lovs ikrafttræden, jf. § 1, nr. 10.

Stk. 3. Bidrag, der i medfør af barseludligningslovens § 4, stk. 3, indgÃ¥r i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, opkræves første gang med forfaldsdato den 1. april 2011 pÃ¥ grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden fra den 23. november 2010 til den 22. februar 2011, jf. § 1, nr. 5. Herefter beregnes bidrag pÃ¥ grundlag af indbetalte ATP-bidrag i en forudgÃ¥ende 3-mÃ¥neders-periode.

 

Stk. 4. Inden overgangen til fællesopkrævning, jf. stk. 3, opkræver Arbejdsmarkedets Tillægspension sidste gang bidrag efter de hidtil gældende regler med forfaldsdag den 1. oktober 2010 på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden fra den 23. maj til den 22. august 2010.

 

§ 3

 

  Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning

      Formålet med dette lovforslag er at gøre det muligt at tilslutte den lovbaserede barseludligningsordning (Barsel.dk) til ATP’s eksisterende fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag for derved at opnå en forenkling i opkrævningen og en administrativ gevinst for de omfattede virksomheder.

 

      Formålet er endvidere at gøre det muligt fremover at regulere balancen mellem bidrag og refusion mere fleksibelt. Der sker ved at fjerne de beløbsfastsatte refusionslofter i loven for både den lovbaserede og de decentrale udlig­nings­ordninger. Der sker også ved at fjerne den lovmæssige styring af bidragsniveauet i de decentrale ordninger, når det samtidig sikres, at refusionen i de decentrale ordninger ikke må fastsættes lavere end i den lovbaserede ordning. Denne fleksibilitet er nødvendig, da der i dag opspares midler i barsel­udligningsord­ningerne, både i den lovbaserede og i de decentrale ordninger. Det har aldrig været hensigten, at der skulle indbetales bidrag, som ophobes som overskud i ordningerne. Det præciseres, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP’s bestyrelse kan fastsætte bidraget til 0 kr., når arbejdsgiverens ret til refusion ikke berøres heraf. Tilsvarende er det præciseret, at det også vil være muligt for de decentrale ordninger at fastsætte en bidragsfri periode.

 

      Endvidere foreslås der indført en generel klageadgang. Alle ATP’s afgørelser på den lovbaserede barseludlig­ningsordnings område skal fremover kunne indbringes for ATP’s Ankenævn. Endelig foretages en række mindre tekniske ændringer.

 

      Samlet er der tale om mindre justeringer i barseludligningsordningen, og en egentlig lovrevision foreslås udskudt til folketingsåret 2011-12. Derved bliver det også muligt at evaluere de her foreslåede ændringer.

 

2. Baggrunden for lovforslaget

      Loven om barseludligning på det private arbejdsmarked blev vedtaget den 8. maj 2006 og trådte i kraft den 1. oktober 2006. Etableringen af en barseludligningsordning havde til formål at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd gennem udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselorlov (dvs. adoptions-, barsel-, graviditets-, fædre- og forældreorlov). Den lovbaserede ordning administreres af ATP og er en arbejdsgiverfinansieret ordning, således at alle private arbejdsgivere indbetaler et bidrag pr. lønmodtager, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning, og lønmodtageren er tilsluttet denne.

 

      Parallelt blev der i samme folketingssamling vedtaget en samlet og særskilt barsellov (lov nr. 566 af 9. juni 2006). Der var tale om en teknisk sammenskrivning af hidtidige regler om barseldagpenge i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og reglerne om barselorlov i ligebehandlingsloven. Udgangspunktet var en regelforenkling uden at ændre på den hidtidige retstilstand. Barselloven har givet anledning til en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til § 1, nr. 1.

 

      Senere samme år blev der for andre arbejdsgiverfinansierede ordninger på ATP’s område ved lov indført en fællesopkrævning, kaldet Samlet betaling. Herefter foretages der en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag til en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, som administreres af ATP. Samlet betaling omfatter i dag bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervs­sygdoms­sikring, Arbejdsgivernes Elevrefusion og Finansierings­bidraget, jf. lov nr. 1538 af 20. december 2006. Indførelsen af Samlet betaling, hvis formål var at minimere de administrative byrder for virksomhederne, skete med virkning fra 1. januar 2008. Det var tale om en udmøntning af regeringsgrundlaget og af regeringens målsætning om at lette virksomhedernes administrative byrder.

 

      Det var ikke hensigtsmæssigt så kort tid efter barseludligningslovens vedtagelse at foretage ændringer i arbejdsgiverbetalingen, som en tilslutning til fællesopkrævningen ville forudsætte. I lighed med de øvrige omfattede ATP-ordninger ville en tilslutning af barseludligningsordningen til Samlet betaling således forudsætte, at reglerne om beregning og opkrævning af bidrag blev harmoniseret i forhold til de øvrige ordninger.

 

      Det er nu nødvendigt at foretage en justering af barseludligningsordningen, da der i barsel­udlignings­ordningerne, såvel den lovbaserede som de decentrale, er opsparet et betydeligt overskud. Efter 1. halvår 2008 kunne der således konstateres et overskud på 299 mio. kr. i den lovbaserede ordning. Dette var ikke hensigten med ordningen.

 

      Det er i den forbindelse naturligt at opnå en administrativ lettelse ved at gøre det muligt, at også bidrag til Barsel.dk, kan indgå i fællesopkrævningen. Som led heri forslås der indført en klageadgang på den lovbaserede barseludligningsordnings område, ikke mindst fordi der for de øvrige ATP-ordninger omfattet af Samlet betaling gælder en klageadgang til ATP’s Ankenævn. 

 

3. Lovforslagets indhold

Med dette lovforslag foreslås der derfor følgende ændringer:

 

-       Det skal være muligt, at den lovbaserede barseludligningsordning sÃ¥ vidt muligt kan tilknyttes ATP’s allerede eksisterende fællesopkrævning af ar­bejdsgiverbidrag (Samlet betaling). Tilslutningen til Samlet betaling vil forud­sætte en teknisk og administrativ tilpasning af barseludligningsordningen, herunder pÃ¥ bekendt­gørelses­niveau. Denne tilpasning indebærer bl.a., at barseludligning fremover kan følge samme beregnings­prin­cipper, forfaldstider mv. som de øvrige omfattede ordninger. Som led i en sÃ¥dan harmonisering foreslÃ¥s det endvidere, at der skal gælde samme regler for videregivelse af oplysninger til brug for beregningen, opkrævningen og behandlingen af bidrag som led i fællesopkrævning, samt at der skal indføres en klageadgang til ATP´s Ankenævn over ATP´s afgørelser, se nedenfor.

 

-       Der indføres en klageadgang til ATP´s Ankenævn over ATP´s afgørelser vedrørende den lovba­serede barseludligning. Dette skal ses i sammenhæng med den klageadgang, der i dag gælder for de øvrige ordninger omfattet af Samlet betaling. Klageadgangen foreslÃ¥s dog ikke kun at omfatte arbejdsgiver­bidraget, men alle ATP’s afgørelser efter denne lov, herunder afgørelser om udbetaling af refusion.

 

-       Den egentlige lovrevision udskydes indtil folketingsÃ¥ret 2011-12, hvor de herved foreslÃ¥ede tilpasninger ogsÃ¥ har haft tid til at virke.

 

-       Der foreslÃ¥s mindre konsekvensrettelser, primært som følge af, at loven og barselomrÃ¥det er overgÃ¥et til Beskæftigel­sesministeriets ressort i forbindelse med den omlægning, der skete, da det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt den 24. november 2007.

 

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

         Loven er en ligestillingslov, og især punktet om fastsættelse af refusions størrelse kan være med til at højne arbejdsgivernes villighed til at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, og dermed spille en rolle for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked. En mere fleksibel regulering af refusions størrelse kan være med til at sikre en mere ligelig fordeling af udgiften til barsel og dermed mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd.

 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

          Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, da barseludligningsordningen er en arbejdsgiverbetalt ordning på det private arbejdsmarked.

 

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

          Lovforslaget skønnes at indebære en økonomisk og administrativ lettelse for de private arbejdsgivere, idet virksomhederne får én fælles opkrævning én gang i kvartalet, hvor bidraget til den lovbaserede barseludligningsordning vil indgå. En harmonisering af betalingstidspunkterne vil lette virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages én gang i kvartalet.

 

7. Administrative konsekvenser for borgerne

          Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

 

8. Forslagets miljømæssige konsekvenser

          Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

9. Forholdet til EU-retten

          Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

         

10. Høring

         Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn, Arkitektforbundet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, C3, ledelse og økonomi, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Journalistforbund, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, DS Håndværk og Industri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Aktive Kvinder, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af yngre læger, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kommunikation og Sprog, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet, Personalestyrelsen, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Tandlægeforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening.

 

11. Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr. 1

         Med forslaget indsættes der en henvisning til barsellovens regler, hvorefter det afgøres, om en lønmodtager har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af, at reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel nu er samlet i barselloven (lov nr. 566 af 9. juni 2006), som blev vedtaget efter barseludligningsloven, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.

 

Til nr. 2

         Det foreslås, at ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” ændres til ”Beskæftigelses­mini­steren”. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ressortomlægningen af barselområdet i forbindelse med, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt den 24. november 2007.

 

Til nr. 3

          Forslaget til ny § 3, stk. 1 indebærer, at lovens hidtidige beløbsangivelse for kroneloftet på 142 kr. pr. time og kravet om en årlig regulering ophæves. Det betyder, at refusionen fortsat skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter stk. 2 og som kan ændres, når der er behov herfor.

          Med forslaget kan der ske en mere smidig administrativ fastsættelse af kroneloftet. Det forventes, at der kan være behov for at regulere kroneloftet, sådan at refusionen fra Barsel.dk også kan indeholde fx feriegodtgørelse og pensionsbidrag, hvilket ikke er tilfældet i dag. Samtidig sikres det, at refusionen i de decentrale ordninger ikke må fastsættes lavere end kroneloftet i den lovbaserede ordning, se bemærkninger til nr. 6.

          Efter forslaget til ny § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren beløbet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for ATP og efter forhandling med finansministeren. Forslaget viderefører, hvad der i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt. er bestemt om ministerens bemyndigelse til at regulere beløbet (kroneloftet) i stk. 1. Modellen, som kendes fra fastsættelse af ATP-bidraget, har til formål at sikre, at reguleringen sker i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og efter dialog med arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i ATP´s bestyrelse.

 

Til nr. 4

            Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til nr. 2.

 

Til nr. 5

         Det foreslås i § 4, stk. 3, at det arbejdsgiverbetalte bidrag til barseludligningsordningen, Barsel.dk. kan tilsluttes ATP’s allerede eksisterende fællesopkrævning af ar­bejdsgiverbidrag (Samlet betaling). Tilslut­nin­gen til Samlet betaling vil forudsætte visse tekniske og administrative tilpasninger af barseludlignings­ord­ningen, herunder på bekendtgørelsesniveau. Denne tilpasning indebærer bl.a., at barseludlignings­ordningen fremover kan følge samme beregningsprincipper og -perioder, forfaldstider mv. som de øvrige omfattede ordninger af Samlet betaling. Samlet betaling vil dermed kunne lette administrationen for arbejdsgiverne, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages én gang i kvartalet sammen med de øvrige bidrag i Samlet betaling.

         Forslaget til § 4, stk. 4, indebærer, at der også administrativt kan fastsættes regler om betaling af bidrag, der indgår i den fælles opkrævning. Bemyndigelsen vil blive udmøntet bl.a. ved en tilpasning i fælles­opkrævningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2007). Herud­over er der alene tale om en redaktionel ændring af den hidtidige bemyndigelse, hvorefter ministeren efter indstilling kan fastsætte regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf. Bemyndigelsen er i dag udmøntet i barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1548 af 13. december 2007).

         Med forslaget til ny § 4, stk. 5, indsættes en hjemmel, således at oplysninger, der er nødvendige til brug for beregningen, opkrævningen og behandlingen af bidrag ved den fælles opkrævning, kan videregives. Bestemmelsen er enslydende med, hvad der gælder for de øvrige ordninger, der indgår i Samlet betaling, se fx den gældende § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. § 2, nr. 8, i lov nr. 1538 af 20. december 2006.

          Det bemærkes, at der er arbejdsgivere, som selv beregner og indbetaler bidraget til Barsel.dk på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Dette er arbejdsgivere, der også har lønmodtagere, der er omfattet af en decentral barseludligningsordning (delvist omfattet). Denne mindre gruppe af arbejdsgivere, vil ikke blive berørt af den foreslåede fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag. Samlet betaling vil alene omfatte de arbejdsgivere, der kun har ansatte omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning (fuldt omfattet). Arbejdsgivere der er delvist omfattet af Barsel.dk, vil forsat selv skulle beregne og indbetale kvartalets bidrag til Barsel.dk.

         Der er i dag behov for at justere overskuddet i Barsel.dk, og det præciseres derfor, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP’s bestyrelse vil kunne fastsætte bidraget til 0 kr., når arbejdsgiverens ret til refusion ikke berøres heraf.  Det kan ske i barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1548 af 13. december 2007).

 

Til nr. 6

          Lovens § 5, stk. 1, opstiller kravene til de decentrale barseludligningsordninger. Kravene i stk. 1, nr. 1-7, skal være opfyldt, for at en ordning kan blive godkendt af ministeren, og for at en arbejdsgiver kan være undtaget fra den lovbaserede barseludligningsordning.

         Det foreslås at ophæve lovens hidtidige krav i § 5, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse skal udgif­terne i ord­ningen mindst svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksomhedernes lønsum pr. år eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. De bagvedliggende hensyn var at sikre en reel udligning i arbejdsgivernes udgifter, hvor udgifterne i ordningen (dvs. refusion, etablering, administration og kontrol) var så store, at de svarede til de anførte minimumsbidrag. Det har imidlertid vist sig, at der ikke ved dette lovkrav sikres den forudsatte balance i udgifter og indtægter. Tværtimod er der også overskud i de decentrale ordninger, og lovkravet kan skabe tvivl om, hvorvidt arbejdsgiverbidraget i denne uforudsete situation kan nedsættes. Forslaget skal gøre det muligt for de decentrale ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen mere smidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de decentrale barseludligningsordninger ikke er lavere end i den lovbaserede barseludligningsordning. Det er således sikret, at der ikke kan spekuleres mod den lovbaserede ordning. Det er stadig forudsat, at der er tale om solidariske ordninger med et lige bidrag pr. lønmodtager.

         Det foreslås herefter, at refusionen fra en decentral ordning skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel inden for et fast kroneloft. Kroneloftet må ikke fastsættes lavere end kroneloftet fastsat i henhold til § 3.

         Efter det hidtidige krav i lovens § 5, stk. 1, nr. 6, skal refusionen fra ordningen mindst udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en timeløn på mindst 140 kr. Ændringen indebærer, at den hidtidige lovbestemte minimumsrefusion på mindst 140 kr. forlades, men at refusionsbeløbet i den decentrale ordning ikke må sættes lavere end refusionen i den lovbaserede barseludligningsordning. Fremover fastsætter beskæftigelsesministeren altså refusionens størrelse i den lovbaserede barseludligningsordning i overensstemmelse med bemyndigelsen i § 3, og refusionen i de decentrale ordninger foreslås fastsat på mindst samme niveau. Derved opnås det, at det ikke vil være muligt at spekulere mod den lovbaserede ordning ved at oprette en decentral barseludlignings­ordning. Som en konsekvens heraf overlades det i højere grad til de decentrale ordninger selv at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen. Det vil derved også være muligt for de decentrale ordninger at fastsætte bidraget til 0 kr., når arbejdsgivernes ret til refusion ikke berøres heraf.  

 

Til nr. 7

          Der er alene tale om en konsekvensrettelse af bestemmelsen, dels som følge af ressortomlægningen af barselområdet, se bemærkningen til nr. 2, dels som følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet i bemærkningerne til nr. 6.

 

Til nr. 8

          Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.

 

Til nr. 9

         Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet i bemærkningerne til nr. 6.

 

Til nr. 10

         Der foreslås indført en klageadgang, således at ATP´s afgørelser på den lovbaserede barseludlignings­ordnings område fremover kan indbringes for ATP´s Ankenævn.

         Forslaget til ny § 6, stk. 2, er en uændret videreførelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 2, 1 pkt. Derudover foreslås den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 2, 2. pkt. ophævet, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at klage over ATP´s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. At der ikke var behov for en klageadgang, blev i lovfor­slaget begrundet med, at ATP´s afgørelser primært ville vedrøre beregninger af bidrag og refusion samt længden af refusionsperioden, og at disse størrelser ville blive beregnet på grundlag af oplysninger, som leveres af arbejdsgiver selv. Ministeren har udmøntet muligheden for at afskære klageadgangen, jf. § 27, stk. 2, i barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1548 af 13. december 2007). Ønsker en arbejdsgiver i dag at få prøvet ATP’s afgørelser om barseludligning, kan dette alene ske ved at indbringe sagen for domstolene. Loven hjemler således ikke i dag mulighed for, at afgørelser kan indbringes for et ankenævn.

         Med denne lovændring, hvorefter arbejdsgiverbidraget til Barsel.dk kan tilsluttes ATP’s eksis­terende fællesopkrævning, fremstår den manglende klageadgang mindre naturlig, eftersom der i dag gælder en klageadgang for de øvrige ordninger omfattet af Samlet betaling. Almindelige retssikkerheds­mæssige hensyn taler ligeledes for, at der også på barseludligningslovens område bør være mulighed for at klage over ATP’s afgørelser.

         Det foreslås derfor i § 6, stk. 3, at klager over ATP´s afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i henhold til loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ATP´s Ankenævn, jf. lovens § 28. Klageadgangen vil herefter ikke kun omfatte afgørelser om beregning og opkrævning af arbejdsgiver­bidraget, men alle ATP’s afgørelser på barseludligningslovens område, herunder afgørelser om udbetaling af refusion og evt. tilbagebetaling af for meget udbetalt refusion.

         Udbetaling af lønrefusion fra Barsel.dk forudsætter, at arbejdsgiveren har ret til at modtage dagpengerefusion efter barsellovens bestemmelser om barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Det er kommunerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er berettiget til dagpengerefusion og i hvilket omfang. ATP lægger disse afgørelser uprøvet til grund ved den løbende beregning af refusion til arbejdsgiver. Kommunens afgørelse kan ikke påklages til ATP´s Ankenævn, men kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet i den enkelte region med yderligere klagemulighed til Ankestyrelsen, jf. barsellovens § 54.

         I forhold til ATP’s beregning og udbetaling af refusion kan der opstå sager fx om indtægtsopgørelsen, der ligger til grund for beregning af refusionen, fordelingen af refusionen mellem forældrenes arbejdsgivere, og om der i forhold til den enkeltes fødsel er udbetalt refusion i indtil 26 uger.

         Hvad angår opkrævning af bidrag, vil ATP’s afgørelser vedrøre beregningen, opkrævningen og indbetalingen, herunder opgørelsen af beregningsgrundlaget, anvendelse af beregningsparametre såsom ATP-satser og barseludligningssatsen, beregning af morarenter, henstand, eftergivelse og modregning mv. Selv om der sjældent i disse sager vil være uenighed om de faktiske omstændigheder, kan der opstå sager, hvor uenigheden beror på fortolkningen og anvendelsen af de regler, som regulerer barseludlignings­ordningen, herunder om de administrativt fastsatte regler har tilstrækkelig hjemmel i loven.

         De klageberettigede vil være de private arbejdsgivere, der efter loven indbetaler bidrag eller modtager refusion.

        

Til nr. 11

          Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.

 

Til nr. 12

      Efter lovens § 13, stk. 3, skal den ansvarlige minister fremsætte forslag til revision af loven for folketinget i folketingsåret 2009-10. Det foreslås, at lovrevisionen udskydes indtil folketingsåret 2011-12. En udskudt lovrevision vil gøre det muligt også at evaluere de herved foreslåede ændringer. Der vil inden revisionen blive foretaget en uafhængig evaluering af lovens virkning på udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder de ligestillingsmæssige konsekvenser i forhold til brancher, funktion, lønudvikling o.l. I det lys vil det blive overvejet, om den lovbaserede ordning skal udvides eller ændres. Tidspunktet er fastsat ud fra overenskomst­perioderne, som typisk strækker sig over 3-4 år.

      I konsekvens af, at lovrevisionen udskydes til folketingsåret 2011-2012, sættes loven til lovovervågning i 2011. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren inden 1. oktober 2011 vil afgive redegørelse til Folke­tingets Arbejdsmarkedsudvalg i overensstemmelse med retningslinjerne herfor.

 

Til nr. 13

          Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.

 

 

Til § 2

      Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli 2009.

 

      Hvad angår klageadgangen, der indføres på den lovbaserede barseludlignings­ordnings område, præciseres det i stk. 2, at Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension herefter kan behandle klager over afgørelser truffet af ATP efter denne dato. Afgørende vil således være datoen for, hvornår ATP har truffet afgørelse.

 

      Hvad angår ATP’s adgang til at opkræve bidrag til Barsel.dk som led i ATP’s eksisterende fælles­opkrævning, foreslås det i stk. 3, at opkrævningen af bidrag til Barsel.dk indgår i fællesopkrævning fra 1. oktober 2010, og at første opkrævning sker for oktober kvartal 2010. Harmonisering af reglerne omkring beregning og opkrævning af bidrag betyder, at bidraget har forfaldsdag den 1. april 2011 og at bidraget beregnes på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden fra den 23. november 2010 til den 22. februar 2011 svarende til arbejdsgivers indbetaling af ATP-bidrag for oktober kvartal 2010. Herefter beregnes bidraget kvartalsvis på baggrund af indbetalte bidrag i en forudgående 3 måneders periode. Barsel.dk’s tilslutning til fællesopkrævningen kan af IT-tekniske grunde først finde sted på dette tidspunkt.

 

      Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner og opkræver bidrag sidste gang inden overgangen til fællesopkrævning for juli kvartal 2010. Bidraget beregnes på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden fra den 23. maj til den 22. august 2010, svarende til arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag for april kvartal 2010.

 

      Da første opkrævning via fællesopkrævning for oktober kvartal 2010 sker på baggrund af indbetalte bidrag i perioden 23. november 2010 til 22. februar 2011, vil der ikke blive opkrævet bidrag på grundlag af ATP-bidrag indbetalt i perioden 23. august til 22. november 2010, svarende til ATP-bidrag for juli kvartal 2010. Det sikres herved, at arbejdsgiverne ikke opkræves bidrag for oktober kvartal 2010 efter såvel nye som gamle regler.

 

      Overgangsbestemmelsen betyder også, at Barsel.dk ikke modtager bidrag i januar 2011 fra de arbejds­givere, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner bidraget. Uanset dette forventes, at egenkapitalen i Barsel.dk vil være tilstrækkelig stor til at dække behovet for refusionsudbetalinger frem til den ordinære indbetaling af bidrag i april 2011. Forudsætningen om en bidragsfri periode skal ligeledes gælde arbejdsgivere, som selv beregner og indbetaler bidraget på baggrund af kvartalets beskæftigelse. Disse arbejdsgivere skal ikke have større udgifter til Barsel.dk end de øvrige arbejdsgivere og skal derfor heller ikke indbetale bidrag for juli kvartal 2010.

 

Til § 3

 

      Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da det ligeledes i barseludlignings­lovens § 15, stk. 2, er bestemt, at denne ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag: (paralleltekst)

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov