19. december 2008
Arbejdsmarkedsudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om afskaffelsen af kravet til ledige om 4 jobansøgninger om ugen. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 23. december 2008 i 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 15.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at ledige ikke mister deres dagpengeret, fordi de har handlet i god tro og troet, at regelændringen allerede var trådt i kraft straks med ministeren udmelding den 12. december 2008. Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for,
- hvorfor regelændringerne ikke trådte i kraft straks, da han besluttede sig for at opgive kravet om, at ledige skal søge mindst fire jobs ugentligt for at kunne få dagpenge,
- hvor mange ledige ministeren forventer, der vil miste deres dagpenge som følge af, at de har troet, at reglerne om fire jobansøgninger om ugen var bortfaldet allerede efter beskæftigelsesministerens udmelding i pressen den 12. december 2008?
- Hvilke kriterier ministeren vil opstille i forbindelse med udarbejdelsen af nye retningslinjer til afløsning af modellen med 4 jobansøgninger om ugen, og hvordan det sikres, at løsningsmodellen bliver lavbureaukratisk for både de ledige og arbejdsgiverne?
Samrådsspørgsmålene N-Q kan læses på Folketingets hjemmeside under Arbejdsmarkedsudvalget:
http://www.ft.dk/doc.aspx?/Samling/20081/MENU/01544347.htm
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 38 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 22. december 2008 kl. 14.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Mette Hansen, tlf. 33 37 55 18