![]() |
|
|
Høring – Udkast til Forslag
til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af 300 timers reglen
for ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager kontanthjælp).
Hermed sendes udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af 300 timers reglen for ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager kontanthjælp), idet der anmodes om eventuelle bemærkninger senest mandag den 15. december 2008.
Lovforslaget har sin baggrund i regeringens aftale af 22. september 2008 med Dansk Folkeparti om håndtering af EU retten efter Metock-dommen.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
Skærpelse af kravet om arbejde fra 300 til 450 timer inden for de seneste 2 år
I lovudkastet er foreslået en skærpelse af kravet om arbejde for ægtepar, der har modtaget kontanthjælp i 2 år, således at hver ægtefælle fremover skal dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp.
Lovudkastet indeholder forslag til overgangsbestemmelser, der betyder, at forhøjelsen af timetallet fra 300 til 450 timer får virkning 2 år efter lovens foreslåede ikrafttræden pr. 1. juli 2009, dvs. fra 1. juli 2011. Det gælder både for den løbende vurdering af, om betingelserne for fortsat at modtage hjælp er opfyldt, og for genoptjening af retten til hjælp. Herved får de berørte ægtepar en rimelig tid til at indrette sig på det nye krav.
Præcisering af målgruppen for 450 timers reglen
I lovudkastet er bestemmelserne nu udformet således, at kravet om arbejde stilles til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til kontanthjælp, og hvor der foretages en fælles ægtefælleberegning efter lovens § 26, stk. 1.
Det betyder, at også ægtepar, hvor den ene har ordinært fuldtidsarbejde, og det kun er den anden ægtefælle, der får udbetalt hjælp, er omfattet af 450 timers reglen, dvs. at den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, mister retten til hjælp, hvis den pågældende ikke opfylder kravet om arbejde. Dette forslag til ændring skal ses på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse A-1-08, der afgjorde, at den gældende lovtekst ikke kan fortolkes således, at kravet om arbejde stilles til sådanne ægtepar.
Samtidig betyder det, at også ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse/særlig ydelse eller er i fleksjob, er omfattet af reglen, dvs. at den ægtefælle, der modtager kontanthjælp, skal opfylde kravet om arbejde.
De sÃ¥kaldte â€kombinationsægteparâ€, hvor der kun beregnes hjælp til den ene ægtefælle (dvs. par, hvor den ene ægtefælle modtager folkepension, førtidspension, SU, orlovsydelse, efterløn, eller fleksydelse) er fortsat undtaget fra 450 timers reglen og dermed kravet om arbejde.
Der er i lovudkastet foreslået en indfasning for inddragelsen af de ægtepar, hvor det kun er den ene ægtefælle, der modtager kontanthjælp, således at de skal opfylde kravet om 450 timers arbejde inden for de seneste 24 måneder pr. 1. juli 2011, dvs., at den kontanthjælpsmodtagende ægtefælle tidligst kan miste retten til hjælp pr. 1. juli 2011.
Udover de 2 punkter fra aftalen indeholder lovudkastet enkelte forslag til præciseringer af lovteksten, som har givet anledning til tvivl i den løbende administration i kommunerne.
Forslaget er sendt i høring til de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Høringssvar vedrørende lovforslaget bedes sendt til direktoratet enten skriftligt eller på e- mail til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected].
Med venlig hilsen
Kirsten Brix Pedersen
kontorchef
Â