Til medlemmerne af

Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SKRIFTELIG OPLÆG TIL MØDE I UDVALGET DEN 3.12.2008

 

 

 

Projekt Hyr en Hjemløs udspringer fra Sølyst er et af de tidligere forsorgshjem- nu socialt døgncenter- og ligger i Horsens. Her er plads til ca. 30 beboere og Sølyst har også et efterværn. Projekt HH er et tilbud til alle kontanthjælpsmodtagere, som er indskrevet på Sølyst

Ideen til projektet fik Thomas Søndberg. Han så beboere tilmelde sig vikarbureauerne ude i byen. Han så dem også hurtig give op i forhold til de krav, de blev stillet overfor.

Herved opstod en ide til selv, at oprette et vikarbureau på Sølyst tilrettet målgruppens behov.

Han udviklede på ideen og søgte midler hjem via Velfærdsministeriets Fælles ansvar II

PROJEKTET

Projektet er et 2 ½ årigt ide-og metode udviklings projekt med opstart 1.11. 07

Målgruppen kontanthjælpsmodtagere indskrevet på Sølyst.

Den overordnede målsætning med projektet er at afprøve daglejer princippet med henblik på, at få målgruppen tættere tilknyttet arbejdsmarkedet

På Sølyst skulle der oprettes eget vikarbureau, hvor beboerne på daglejerbasis kunne få arbejde hos private arbejdsgivere i Horsens og omegn.

Projektleder og virksomhedskonsulent blev ansat pr. 1.11 07 og påbegyndte straks opbygningen af projektet. Det stod hurtigt klart for os, at hvis det her skulle lykkes, så måtte vi ud og være aktive opsøgende i forhold til vore fremtidige samarbejdspartnere.

Vi var i kontakt med mange, men de primære var:

• MÃ¥lgruppen
• Personalet pÃ¥ Sølyst
• Horsens kommune
• Arbejdsmarkeds parter
• Pressen

Da vi præsenterede målgruppen for ideen om arbejde på daglejerbasis i det private erhvervsliv, blev vi mødt med et skuldertræk og spørgsmål om hvorfor de skulle arbejde for en timeløn/arbejdsdusør på kr. 13,38 brutto. Vi fangede dog deres interesse, da vi fortalte dem, at de fik udbetalt lønnen(vi kalder det løn) dagen efter, de havde været i arbejde.

En anden gruppe, der meget hurtig skulle knyttes en kontakt til, var personalegruppen på Sølyst.

Projektet skulle gøres til en del af de tilbud der gives på Sølyst. Det vil sige, at hele personalegruppen gerne skulle føle et ejerskab i forhold til projektet. Det kræver et meget tæt samarbejde mellem de projektansatte og den øvrige personalegruppe. Det lykkes udelukkende ved at projektmedarbejderne er synlige i huset, deltager i møder som omhandler beboerne, orienterer om projektets udvikling indgår i samarbejde om den enkelte beboer og er lydhør overfor ideer fra personalegruppen. Dette er i høj grad lykkes for os på Sølyst, men det er en løbende proces, som hele tiden skal vedligeholdes og udvikles.

 

Kontakten til Horsens kommune har vi skabt på flere niveauer. Vi har holdt orienterings og dialog møder med socialrådgiverne på jobcentret. Ligeledes har vi gjort på mellemleder og leder niveau Desuden har vi på det politiske niveau orienteret om projektet på forskellige udvalgsmøder.

Alt dette for også at få kommunen til at føle ejerskab i forhold til projektet.

Et af de første møder vi afholdte var med arbejdsmarkeds parter. Vi mødtes med erhvervschefen i Horsens erhvervsråd og orienterede om projektet i diverse nyhedsbreve og magasiner til erhvervslivet. vi afholdte møde med formanden for LO i Horsens og formanden for NNF og fortalte om vore idéer, som på daværende tidspunkt bl.a. gik ud på at få fastlagt, hvor meget arbejdsgiverne skulle betale i timen for den arbejdskraft de fik via vore daglejere i vikarbureauet. Vi blev på det møde enige om, at fastlægge en timeløn på kr. 60 i timen. Også her var tanken at få parterne til at føle en form for ejerskab af projektet. Det lykkedes da også meget godt, idet LO senere sendte bud efter 3 vikarer til at arbejde hos dem omkring deres 1 Maj arrangement.

 

Endelig knyttede vi kontakt til pressen ved udsending af en pressemeddelelse via kommunikationsafdelingen i Horsens kommune. Det viste sig, senere at være en rigtig god ide, idet projektet har været meget interessant for pressen (vi har bl.a. været i tv avisen tv 2 nyhederne, de fleste landsdækkende aviser og mange lokalradioer) Det har været en rigtig god reklame for os og har fungeret som annoncer for vikarbureauet, mange arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere, er blevet opmærksomme på projektet via pressen.

 

OPRETTELSE AF VIKARBUREAUET AKTIVE HJEMLØSE.

Efter det ovennævnte benarbejde påbegyndte vi oprettelse af et Vikarbureauet. Beboerne på Sølyst valgte navnet  ”AKTIVE HJEMLØSE” til  vikarbureauet.

I denne proces løb vi ind i rigtig rigtig mange, spændende og forskelligartede problemstillinger.

 

Vi skulle bl.a. tage stilling til:

1. Hvordan skaber vi kontakt til de private arbejdsgivere
2. Aflønning, indrapportering til skattevæsenet
3. Forsikringer, dækning af transport udgifter og indkøb af arbejdstøj
4. Hvordan kan vi aflønne vore vikarer
5. Korrespondance med beskæftigelsesministeren.
6. Projektet pt.

1 Hvordan skaber vi kontakt til de private arbejdsgivere?

De private arbejdsgivere fik vi kontakt med, ved benhårdt opsøgende arbejde. Mette og jeg delte simpelthen en liste over 100 private arbejdsgivere i Horsens og omegn mellem os, og så gik vi ellers i gang med at ringe rundt. Vi blev meget positivt modtaget. Mange havde hørt om os via pressen og ville gerne samarbejde og syntes det er et spændende projekt. Vi fik en liste på ca. 25 arbejdsgivere, som vi kunne kontakte, når vi startede vikarbureauet op.

Arbejdsgiverne er selvfølgelig glade for den lave timeløn 60 kr. men vi har en fornemmelse af, at de også gerne påtager sig det sociale ansvar, og give deres virksomhed en social profil.

Vi har også flere gange haft arbejdsgivere, som selv er mødt op hos os, for at deltage i projektet.

Nye arbejdsgivere aflægger vi altid et besøg, dels for at se på arbejdsforholdene, men også for at vurdere om arbejdsgiveren har den rette indstilling til at kunne modtage vore daglejere. Vi har endnu ikke sagt nej til en arbejdsgiver, men vil ikke udelukke at det kan ske.

 

2 Aflønning, indrapportering til skattevæsenet.

De private arbejdsgivere synes det er en stor fordel, at de slipper for al det administrative bøvl, omkring oprettelse af vikarerne i deres lønsystem. Den del tager vi os af i vikarbureauet. Vi sender en regning til arbejdsgiveren og aflønner vore vikarer. Vi indrapporterer skat og ATP til skattevæsenet. Laver lønsedler og udbetaler løn dagen efter udført arbejde. Det vil sige, vore vikarer står med kontanter i hånden for udført arbejde, dagen efter de har været på arbejde.

 

3 Forsikringer, dækning af transport udgifter og indkøb af arbejdstøj.

 Det stod hurtigt klart at forsikring af vikarerne når de var på arbejde også, var et tema der skulle løses. Transport til og fra arbejde, var en anden problemstilling, ligeledes var indkøb af Arbejdstøj. Da alle deltagerne i projektet er kontanthjælpsmodtagere, er de ikke i stand til selv at afholde udgifter til de ovennævnte ting. Vi ansøgte Velfærdsministeriet om ekstra midler til projektet, således vi i hele projektperioden, kunne sørge for, at projektet dækker udgifter til forsikringer, transport og arbejdstøj. Den bevilling har vi fået og det er vi naturligvis meget glade for, idet det er en forudsætning for at projektet kan køre.

 

4 Hvordan kan vi aflønne vore vikarer

Endelig kommer vi til det helt store spørgsmål nemlig aflønningen af vore vikarer som naturligvis har været et tema lige siden vi påbegyndte arbejdet med oprettelse af vikarbureauet. Det var ikke noget problem at få fastlagt de 60 kr. pr time, som arbejdsgiverne skal betale i løn, det blev vi efter et enkelt møde med arbejdsmarkeds parter enige om. Problemet er mere- hvordan får vi kanaliseret de penge hen til vikarerne, som vi jo mener skal have pengene, fordi det er dem, som udfører arbejdet.

I opstarten af projektet vælger vi at fortolke gældende lov meget bredt og udbetaler de 60 kr. Da vi startede vikarbureauet op medio april, blev vore vikarer aflønnet med kr. 60 pr time. Det bliver vi efter 6 uger stoppet i af ydelsesafdelingen i Horsens kommune, som meddeler os, at vores fortolkning er i strid med gældende lov.

Vikarbureauet går fra at være rimelig succesfuld i forhold til at have vikarer ude i arbejde til at blive et helt uinteressant tilbud til vores målgruppe. Der er ganske enkelt ingen interesse for at arbejde til kr. 13,38 i timen.

 

5 Korrespondance med beskæftigelsesministeren.

 Samtidig med opstarten af vikarbureauet arbejdede vi også med problemstillingen omkring gældende lov og arbejdsdusør. Vi var- som alle andre vidne til. At Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen næsten dagligt tonede frem på TV og fortale om, at der var plads til alle på arbejdsmarkedet, alle skulle have en chance også de marginaliserede grupper og det var nu hvor efterspørgslen efter arbejdskraft var stor, at denne gruppe også havde sin plads og berettigelse.

Vi syntes, det var dybt frustrerende at høre på taget i betragtning de vilkår man bød vores målgruppe, hvis de sagde ja til et job.

Vi blev hurtig enige med os selv om, at gøre ministeren opmærksom på, at han måtte forbedre på nogle forhold, hvis han mente det han hele tiden gik og sagde, nemlig at alle skulle ud på arbejdsmarkedet og nu var tiden til det.

Vi fik ideen til at ansøge ministeren om frikommunestatus i de 2 ½ år projektet løber, således vi kunne afprøve nye ideer og metoder, som jo ligger i konceptet, i forhold til at være et ide og metodeudviklings projekt.

Vi præsenterede vores ide for embedsmænd og politikere på Horsens kommune. Og da Horsens kommune på mange måder en meget progressiv og visionær kommune sagde de ja til ideen. Vi udfærdigede en ansøgning til beskæftigelsesministeriet underskrevet af borgmester Jan Trøjborg fra Horsens kommune.

Forud for denne ansøgning til ministeriet ligger rigtig mange timers forsøg på at få Claus Hjort i tale. Vi blev altid afvist, i vore forsøg på at få kontakt. Efter lang tids kamp får vi endelig en melding om, at almindelige borgere ikke kan komme til at tale med ministeren, så vi spilder bare vores tid i forhold til vore forsøg. Vi afsender ansøgningen om af få frikommune status, således vi bl.a. kunne udbetale vore vikarer 60 kr. i timen for udført arbejde.

Først får vi et skriftligt svar tilbage, som tydeligt bærer præg af en rutinemæssig afvisning skrevet af en embedsmand, hvor vi kan være i tvivl om ministeren i det hele taget har set ansøgningen. Afslaget er begrundet med at fastholde princippet om, at det kan betale sig at arbejde og han mener der er et udmærket økonomisk incitament i gældende lov i forhold til de kr. 13.38 der må tjenes uden fratræk i kontanthjælpen.

Vi skriver til ham igen og får endnu et afslag med begrundelsen i, at han ikke vil være med til at indføre borgerløn og han ikke tror på ideen på længere sigt.

Vi var så heldige i Horsens, at vi i august i år fik besøg af Velfærdsminister Karen Jespersen. Og i modsætning til Claus Hjort Frederiksen er hun jo ikke bange for at gå i dialog med den enkelte borger tværtimod. Vi fik lejlighed til at forelægge en ny ide vi havde fået i projektet, nemlig indførelse af den gamle 2000 kr. regel fra bistandsloven. Reglen går ud på, at kontanthjælpsmodtagere ud over deres kontanthjælp må tjene kr. 2000 kr, brutto pr. måned i en sammenhængende periode over 6 måneder.

Karen Jespersen synes idéen var meget interessant og vi har siden da, været i dialog med velfærdsministeriet om ideen, med henblik på en kontakt til beskæftigelsesministeriet om genindførelse af denne regel.

6 Projektet pt.

I dag fungerer vikarbureauet Aktive Hjemløse på følgende måde: vi får en opringning fra en arbejdsgiver eller vi ringer til en arbejdsgiver. Vi matcher arbejde til en daglejer. Vi sørger for arbejdstøj og transport. Vikaren får penge udbetalt for udført arbejde dagen efter de har været på arbejde.

Arbejdsgiverne får stadig en regning på kr. 60 pr time hvoraf vikarerne får udbetalt kr.13.38 Det resterende beløb bruges til at arrangere ture ud af huset for daglejerne og til foredragsaftener på Sølyst.

Daglejerne får mulighed for selv at købe deres arbejdstøj, ved opsparing i et piontsystem, som udløser x antal kr. ,som udløser et gavekort til en forretning, hvor de kan indkøbe arbejdstøj. Indtil de selv har optjent til arbejdstøj, låner de arbejdstøj fra projektet.

Vi oplever en fornyet interesse for projektet fra målgruppen og vi sender igen vikarer ud.

 

7 Daglejermetoden.

Sluttelig vil jeg ridse nogle af de væsentlige erfaringer op, som vi har gjort os i projekt Hyr en Hjemløs indtil d.d. Daglejerprincippet er særdeles velegnet til brug for denne målgruppe bl.a. fordi:

·        Arbejdsgiverne vil det

·        Arbejdsgivere slipper for alt det tidskrævende administrativt arbejde.

·        Arbejdsgiverne slipper for samarbejde med kommunen som de oplever som en tidskrævende besværlig bureaukratisk modspiller i stedet for medspiller.

·        Arbejdsgiverne kan fÃ¥ arbejdskraft, nÃ¥r de har behov for det.

·        MÃ¥lgruppen vil det fordi de opfatter det som et tilbud hvor de har mulighed for at vælge til og fra ud fra egne ønsker og behov.

·        MÃ¥lgruppen vil det hvis der er et økonomisk incitament.

·        MÃ¥lgruppen vil det fordi der udbetales løn i kr. og øre efter endt arbejdsdag.

·        MÃ¥lgruppen vil det, fordi der er tale om rigtig arbejde hos en rigtig arbejdsgiver.

·        MÃ¥lgruppen befinder sig pÃ¥ en døgninstitution, hvor der altid er personale opfølgning.

·        Fordomme overfor hinanden fra arbejdsgivere og mÃ¥lgruppen nedbrydes i mødet ude pÃ¥ arbejdspladsen.

 

Vi har gjort os mange flere erfaringer, som vi gerne deler ud af nu og senere. Vi ser den glæde vikarerne kommer hjem og udstråler efter endt arbejdsdag, hvor de har fået anerkendelse for deres arbejdsindsats ude på arbejdspladsen af deres kollegaer og chef.

I flere tilfælde er vores målgruppe efter korte forløb hos en arbejdsgiver blevet tilbudt en arbejdsprøvnings plads.

 

Når projektet ophører pr. 1.juni 2010 udgives et metodehæfte med overskrifterne hvad virker- hvad virker ikke, som udsendes til alle kommuner i Danmark og andre interesserede.

Vi mener der skal sættes fokus på daglejermetoden som en metoden der skal udvikles og implementeres på arbejdsmarkedet. Metoden er særdeles anvendelig når de marginaliserede grupper skal knyttes tættere på arbejdsmarkedet. Som en del af daglejermetoden skal bl.a. indgå en ændring af lovgrundlaget, således målgruppen bl.a. får et økonomisk incitament til at sige ja tak til arbejde, hvilket i vores projekt, har vist sig at være en af de vigtigste motivationsfaktorer.