AMU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 298: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed mv.), fra Arbejdstilsynet

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø(Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.)§1I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved lov nr. 300 af19. april 2006, lov nr. 175 af 27. februar 2007, § 29 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 39 i lov nr. 106 af26. februar 2008, lov nr. 559 af 17. juni 2008, lov nr. 1395 af 27. december 2008 og § 7 i lov nr. 482 af12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 2, §§ 5-9,affattes således:»Kapitel 2Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhedSamarbejde§ 5.Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellemarbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.Arbejdsmiljøorganisation§ 6.I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske ved løbende direk-te kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesmi-nisteren kan fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation, hvor dette findessærligt påkrævet.§ 6 a.I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i enarbejdsmiljøorganisation således, at der oprettes et udvalg bestående af en eller flere arbejdsledere ogen eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter og med arbejdsgiveren eller en repræsentant for dennesom formand. Udvalget varetager både de daglige og de overordnede, planlæggende og koordinerendeopgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.

§ 6 b.I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes enarbejdsmiljøorganisation i to niveauer, hvor1) en eller flere grupper, som hver består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljøre-præsentant, varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed, og2) et eller flere udvalg, som er sammensat af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter jf. nr. 1,og med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand, varetager de overordnede,planlæggende og koordinerende opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.§ 6 c.Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne antallet af arbejdsmil-jørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter § 6 a og § 6 b,under hensyntagen til virksomheden og dens arbejdsmiljøforhold, og sådan at de ansatte har mulighedfor at få kontakt med deres arbejdsmiljørepræsentanter.Stk. 2.De ansatte vælger arbejdsmiljørepræsentanter i det antal, som er fastsat efter stk. 1, til at indtræ-de i arbejdsmiljøorganisationen og repræsentere sig i spørgsmål om sikkerhed og sundhed.Stk. 3.Arbejdsgiveren udpeger arbejdsledere i det antal, som er fastsat efter stk. 1, til at indtræde i ud-valget i henhold til § 6 a og gruppen eller grupperne i henhold til § 6 b, nr. 1.Stk. 4.Arbejdslederne vælger blandt sig arbejdsledere i det antal, som er fastsat efter stk. 1, til at ind-træde i udvalget i henhold til § 6 b, nr. 2.§ 6 d.Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge ind-holdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skalforegå.Stk. 2.Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte ogarbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.Stk. 3.Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceplan for medlemmerne af ar-bejdsmiljøorganisationen vedrørende arbejdsmiljøuddannelsen og den supplerende uddannelse, jf. § 9.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3samt om dokumentation for opfyldelsen heraf.§ 6 e.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejds-miljøorganisation skal opbygges og fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisatio-nen skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter, valg og udpegning af arbejdsledere i arbejds-miljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnesupåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter reglerne i §§6 a-6 d, stk.1, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.§ 7.For at styrke og effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed kan §§ 6 a–6d, stk. 1, fraviges, hvis der1) er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modståendearbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem ar-bejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke vilkår §§ 6 a–6 d, stk.1, kan fraviges gennem aftale indgået efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsættenærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 1 indgås.Stk. 3.Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvan-2

lige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes forArbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.§ 7 a.Organiseringen af en arbejdsmiljøorganisation kan omfatte1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted, eller3) kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommunen eller regionen har indgåetdriftsoverenskomst med.Stk. 2.Organisering efter stk. 1, er betinget af, at der1) er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modståendearbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem ar-bejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og under hvilke vilkår afta-ler efter stk. 1 og 2, kan indgås.§ 7 b.Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte udvi-des til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kanfastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.§ 8.Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får en efter forhol-dene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i arbejdsmiljøarbejdet.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at erhvervesig den fornødne viden om eller uddannelse i arbejdsmiljømæssige spørgsmål.Stk. 3.Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at deltage iplanlægningen for så vidt angår spørgsmål om arbejdsmiljø på arbejdspladsen.Stk. 4.Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordine-re deres samarbejde.§ 8 a.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om rettigheder og pligter for medlemmeraf arbejdsmiljøorganisationen.§ 9.Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannel-se af en varighed på 3 dage. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorgani-sationen supplerende uddannelse, i det første år svarende til 2 dages varighed og i hvert af de efterføl-gende år i funktionsperioden svarende til 1½ dags varighed.Stk. 2.Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøud-dannelse inden 1. juli 2010, skal ikke gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse eller havetilbud om supplerende uddannelse efter stk. 1.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemfø-relse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, den supplerende uddannelse og en særlig arbejdsmil-jøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet,undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriskearbejdsmiljøuddannelse og den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.«2.I§ 10, stk. 1,ændres »sikkerhedsrepræsentantens« til: »arbejdsmiljørepræsentantens«.

3.I§ 10, stk. 2,ændres »sikkerhedsrepræsentanten« til: »arbejdsmiljørepræsentanten«.4.I§ 11ændres »sikkerhedsgruppen« til: »arbejdsmiljøorganisationen«.5.Efter§ 11indsættes:»§ 11 a.Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljø-repræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelæggespørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.«6.I§ 15 a, stk. 3,ændres »sikkerhedsorganisationen« til: »arbejdsmiljøorganisationen«.7.I§ 15 aindsættes somstk. 5:»Stk.5.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at sikre, atlæger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske under-søgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollenaf de ansatte.«8.I§ 18ændres »sikkerhedsrepræsentanter« til: »arbejdsmiljørepræsentanter« og »tillidsmænd«til: »tillidsrepræsentanter«.9.I§ 28, stk. 2,ændres »sikkerhedsgruppen« til: »arbejdsmiljøorganisationen«.10.I§ 72indsættes somstk. 2:»Stk.2.Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. lovom et indkomstregister § 7, til identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssyg-domme, jf. § 75.«11.I§ 72 b, stk. 5,erstattes »§ 8, stk. 4,« af: »§ 7, stk. 1, § 7 a, stk. 2,«12.Efter§ 72 bindsættes som ny bestemmelse:»§72 c.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke skal påse overhol-delse af §§ 6 a-6 d, stk. 1, når der er indgået aftaler i henhold til § 7, stk. 1. Beskæftigelsesministerenkan endvidere fastsætte nærmere regler om Arbejdstilsynets kompetence, når der er indgået aftale ihenhold til § 7 a.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal dokumentere, at virksomheden er omfattet af en aftale om fravigelse af §§ 6a–6 d, stk. 1, indgået i henhold til § 7, stk. 1.«13.I§ 77indsættes somstk. 6:»Stk.6.Arbejdstilsynet kan påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, etpersonligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når detpågældende tekniske hjælpemiddel, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorligrisiko.«14.§ 79, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren, dennes repræsentant eller andre oplyse, at ettilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.«

Almindelige bemærkninger1. Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Hovedpunkterne i lovforslaget2.1. Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed2.1.1. Samarbejde2.1.2. Små virksomheder2.1.3. De nye regler om organisering af samarbejde om sikkerhed og sundhed2.1.4. Aftaler om organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed2.1.5. Arbejdsmiljøuddannelse2.1.6. Øvrige rettigheder og pligter2.2. Begrænsning af Arbejdstilsynets kontrol, når der er indgået aftaler om organiseringen af samarbej-det om sikkerhed og sundhed2.3. Adgang for læger m.v. til virksomhedens arbejdspladsvurdering2.4. Påbud om destruktion af ulovlige tekniske hjælpemidler m.v.2.5. Sikring af arbejdstagernes anonymitet ved klage2.6. Klage over afgørelser truffet i henhold til EF-forordninger2.7. Præcisering af § 83, stk. 2 vedrørende arbejdsgiverens strafansvar2.8. Adgang til oplysninger i indkomstregistret3. Administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. IndledningMed dette lovforslag fremsætter regeringen forslag til nye regler for virksomhedernes arbejdsmiljøor-ganisation, dvs. de regler som fastlægger de interne strukturer, der skal være i virksomhederne, for atder kan foregå et samarbejde om at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Reglerne er ikke ændret væ-sentligt siden 1977. Efter ønske fra Arbejdsmiljørådet er der i et trepartssamarbejde mellem arbejds-markedets parter i Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet udarbejdet en rapport med en række anbefalin-ger om et nyt koncept for virksomhedernes sikkerhedsorganisation: ”Afrapportering fra trepartsdrøftel-ser om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde, april 2009”. Rapporten er offentliggjort påwww.at.dk.Formålet med trepartsdrøftelserne har været at udvikle en række forslag, som samlet setkan bidrage til et løft af arbejdsmiljøet, og som skaber bedre rammer for det strategiske arbejdsmiljøar-bejde i virksomhederne. Omdrejningspunktet har været en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet, således atvirksomhederne bliver bedre i stand til at løfte de nye krav og udfordringer, der følger af de forandrin-ger, der er i arbejdslivet og arbejdsmiljøet. Målet har også været at modernisere og effektivisere regler-

ne om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Rapportens forslag og anbefalinger er fremsat af et enigt tre-partsudvalgRegeringen deler trepartsudvalgets ønske om at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed på virk-somhederne og forventer, at der med det fremsatte lovforslag skabes bedre rammer for en proaktiv ogfremadrettet arbejdsmiljøindsats. Virksomhederne får med det fremsatte lovforslag mulighed for attilrettelægge samarbejdet, så det passer til den enkelte virksomhed, og det forventes derved, at der vilske en øget ledelsesmæssig prioritering af arbejdsmiljøet.Regeringen er enig med trepartsudvalget i, at arbejdsmiljø skal indgå i virksomhedens strategiske ledel-se og daglige drift, og at arbejdsmiljø bør drøftes i de fora, hvor virksomheden i forvejen drøfter strate-gi, værdigrundlag, planlægning, kvalitet, økonomi m.v. Den øverste ledelse i virksomheden bør inte-grere arbejdsmiljøet i alle virksomhedens processer, og det bør i videst muligt omfang ske i samarbejdemed de ansatte. Trepartsudvalget har anbefalet en række ændringer af det organiserede samarbejde omsikkerhed og sundhed, som tilgodeser tre mål: En forenklet organisering af virksomhedens samarbejdeom arbejdsmiljø, en mere fleksibel og målrettet arbejdsmiljøuddannelse og en styrkelse af samarbejdetom arbejdsmiljø på virksomheder med under 10 ansatte.Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af de anbefalinger, som trepartsudvalget er fremkommet med.Den foreslåede modernisering og effektivisering af reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sund-hedsarbejde består af følgende konkrete elementer:•Bestemmelser om organisering af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, som gør det muligt atstrukturere arbejdsmiljøorganisationen under hensyntagen til den enkelte virksomhed og dens ar-bejdsmiljøforhold og sådan, at de ansattes kontakt til deres arbejdsmiljørepræsentanter tilgodeses.•Nye regler for virksomhedernes årlige tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet.•Ny aftalemulighed for at etablere arbejdsmiljøorganisation, som omfatter flere virksomheder.•Nye regler om en obligatorisk fælles arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorgani-sationen og pligt for arbejdsgiveren til at tilbyde løbende, supplerende uddannelse.•Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning af Ar-bejdstilsynets kompetence, når der er indgået aftale om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, somerstatter den organisering, der følger af arbejdsmiljølovgivningen.Lovforslaget ændrer ikke de grundlæggende regler om arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funkti-on, ligesom der ikke ændres ved pligter og rettigheder i relation hertil. Det er således fortsat arbejdsgi-veren, der har ansvaret for, at virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed fungerer. Ligeledesberører forslaget ikke arbejdsgiverens, arbejdslederes eller den ansattes almindelige pligter efter ar-bejdsmiljøloven.Udover den foreslåede modernisering og effektivisering af reglerne om virksomhedernes sikkerheds-og sundhedsarbejde indeholder forslaget en række mindre ændringer:- Adgang for læger til virksomhedens arbejdspladsvurdering- Påbud om destruktion af ulovlige tekniske hjælpemidler m.v.- Arbejdstilsynets adgang til at få oplysninger fra indkomstregistret.- Præcisering af, at Arbejdstilsynet ikke må videregive oplysning om klage- Præcisering af, at klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet på baggrund af forordninger kanpåklages til Arbejdsmiljøklagenævnet

2. Lovforslaget indhold2.1. Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed2.1.1. Samarbejde (§ 1, nr. 2 - § 5)2.1.1.1. Gældende retPå arbejdsmiljøområdet er der tradition for, at arbejdsmiljøarbejde i virksomheden sker ved samarbejdemellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. I overensstemmelse med arbejdsmiljølo-vens formål er der i lovens kapitel 2 udformet regler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsar-bejde som et centralt element i virksomhedernes egen indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejds-miljø. Som en naturlig følge af, at virksomhedernes egen indsats er det centrale omdrejningspunkt forarbejdsmiljøindsatsen, har alle parter i virksomheden en selvstændig pligt til at deltage i samarbejdetom sikkerhed og sundhed efter lovens kapitel 2, ligesom arbejdsgiveren yderligere skal sørge for, atsamarbejdet kan finde sted.2.1.1.2. OvervejelserRegeringen finder, at det er vigtigt eksplicit at præcisere pligten til samarbejde i lovgivningen. Et vel-fungerende samarbejde er et centralt omdrejningspunkt i det nye koncept, fordi det giver et bedregrundlag for at træffe beslutninger og en bedre gennemførelse af beslutningerne. Det skaber tillid, erværdiskabende og giver arbejdsglæde, når arbejdsgivere, ledere og ansatte oplever opgaverne som fæl-les, og når der samarbejdes om at udvikle fælles løsninger.2.1.1.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede nye § 5 fastlægges samarbejdsprocessen som et centralt udgangspunkt for fremti-dens arbejdsmiljøorganisation.Terminologien i kapiteloverskriften og i relevante bestemmelser foreslås ændret fra ”virksomhedernessikkerheds- og sundhedsarbejde” til ”virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed”, sådan atalle dele af de foreslåede organiseringsregler nu beskriver strukturer for internt samarbejde.Betegnelsen ”arbejdsmiljøorganisation” anvendes i stedet for den nuværende ”sikkerhedsorganisation.”Endelig moderniseres lovens øvrige betegnelser vedrørende sikkerhedsorganisationen ved at ændre”sikkerhedsrepræsentant” til ”arbejdsmiljørepræsentant.”Trepartudvalget har endvidere foreslået, at ”sikkerhedsgruppe” ændres til ”arbejdsmiljøgruppe” og”sikkerhedsudvalg” til ”arbejdsmiljøudvalg.” Disse forslag bliver behandlet i forbindelse med fastlæg-gelse af nærmere regler for de nye organer i arbejdsmiljøorganisationen.2.1.2. Små virksomheder (§ 1, nr. 2 - §§ 6 og 6 d, stk. 2)2.1.2.1. Gældende retArbejdsmiljølovens § 5 og § 22, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksom-hedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer (herefter SIO-bekendtgørelsen), be-skriver sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheder med 1-9 ansatte.

Hovedreglen er, at der ikke skal ske en formel organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virk-somheder med 1-9 ansatte. I stedet skal arbejdet for sikkerhed og sundhed udføres ved løbende person-lig kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de ansatte. I samarbejdet lig-ger bl.a., at de ansatte skal høres og informeres om arbejdsmiljøforhold.I dag er der særregler for organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på midlertidige eller skif-tende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde. Des-uden er der særregler for havne, for kontor, handel og administrativt arbejde og for arbejde i holddrift.2.1.2.2. OvervejelserDen nuværende samarbejdsform på små virksomheder ønskes bevaret. Regeringen ønsker dog, at sam-arbejdet i de små virksomheder styrkes ved, at der i den enkelte virksomhed sker en mere systematiskstillingtagen til, hvordan samarbejdet tilrettelægges og ved, at man i fællesskab overvejer, om virksom-heden råder over den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø.2.1.2.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilI lovforslaget videreføres princippet om, at der som hovedregel ikke skal oprettes en formel arbejdsmil-jøorganisation på virksomheder med mindre end 10 ansatte. Forslaget medfører således en videreførel-se af princippet om den personlige kontakt mellem arbejdsgiveren og de ansatte som det bærende ele-ment i arbejdsmiljøsamarbejdet på de små virksomheder, og som noget nyt en årlig drøftelse om plan-lægning af samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomheden.Det foreslås, at bestemmelsen om virksomheder med 1-9 ansatte fremover indgår i arbejdsmiljølovensafsnit om ”Arbejdsmiljøorganisation”, selvom disse virksomheder ikke formelt skal organisere sikker-heds- og sundhedsarbejdet. Med denne ændring af strukturen i lovens kapitel 2 understreges det, atogså arbejdsgivere på små virksomheder skal planlægge og strukturere samarbejdet om sikkerhed ogsundhed, selvom der ikke er etableret en formel arbejdsmiljøorganisation.Det er hensigten at opretholde de særlige regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet påmidlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- oganlægsvirksomhed.Efter forslagets § 6 d fastsættes der et nyt krav om en årlig drøftelse på den enkelte virksomhed, hvorarbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og eventuelle arbejdsledere tilrettelægger det kommendeårs samarbejde om sikkerhed og sundhed. Endvidere skal arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle ar-bejdsledere hvert år drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede på virk-somheden. Det er hensigten med den årlige drøftelse, at der etableres en enkel proces, som understøtterog styrker de små virksomheders arbejdsmiljøindsats. Der er således tale om at sætte de eksisterendepligter i system.Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kravtil dokumentation for samarbejdet om sikkerhed og sundhed, som alene vil være en dokumentation for,at samarbejdet har fundet sted.2.1.3. De nye regler om organisering af samarbejde om sikkerhed og sundhed (§ 1, nr. 2 - §§ 6 a-6 e)

2.1.3.1. Gældende retDe gældende regler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet for virksomheder med 10 an-satte eller derover findes i arbejdsmiljølovens §§ 6 og 7 og i SIO-bekendtgørelsens kapitel 2.Herefter skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheder med 10 eller flere ansatte organiseres ien sikkerhedsorganisation. Det sker ved, at der dannes en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdslederom-råde. Sikkerhedsgruppen består af en arbejdsleder for det pågældende område og en valgt repræsentantfor de ansatte (sikkerhedsrepræsentant). Sikkerhedsgruppen har en række opgaver i forhold til det dag-lige arbejde for sikkerhed og sundhed og skal arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssigeproblemer på det område, som gruppen dækker. Opgaverne er fastlagt i SIO-bekendtgørelsen.Antallet af sikkerhedsgrupper i virksomheden bestemmes som udgangspunkt af antallet af arbejdsle-derområder i virksomheden. Der er betydelige forskelle i antallet af sikkerhedsgrupper mellem de for-skellige brancher.Antallet af medlemmer fastlægges desuden under hensyntagen til art. 7, nr. 5, i Rådets direktiv89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sik-kerhed og sundhed under arbejdet (”Rammedirektivet”), der fastsætter, at antallet af arbejdstagere til atvaretage aktiviteterne til beskyttelse og aktiviteterne til forebyggelse af erhvervsbetingede risici skalomfatte et tilstrækkeligt antal til at kunne påtage sig de pågældende aktiviteter til beskyttelse og fore-byggelse under hensyntagen til virksomhedens og/eller institutionens størrelse og/eller de risici, ar-bejdstagerne er udsat for, samt disses placering i virksomheden og/eller institutionen som helhed.I virksomheder med 20 eller flere ansatte skal medlemmerne af sikkerhedsgrupperne desuden nedsætteet sikkerhedsudvalg, hvor arbejdsgiveren er formand, hvilket betyder, at sikkerhedsorganisationen fårto niveauer. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere samt føre kontrol med sik-kerheds- og sundhedsarbejdet indenfor virksomheden. Der er i SIO-bekendtgørelsen fastsat en rækkebestemmelser om sikkerhedsudvalgets opgaver og funktion. Bl.a. er der krav om kvartalsmæssige mø-der, referat fra møderne m.v.2.1.3.2. OvervejelserRegeringen ønsker ligesom trepartsudvalget, at der kommer mere fokus på selve indholdet i arbejdsmil-jøarbejdet og vurderingen af virksomhedens konkrete arbejdsmiljøforhold og mindre fokus på at opfyl-de formelle regler om organisering. Der er også behov for en højere prioritering af arbejdsmiljøarbejdeti virksomhedens ledelse.Reglerne om organisering af samarbejdet og et tæt samarbejde mellem de ansatte og den daglige ledel-se skal være mere fleksible. Det kan opnås ved at give nye og bedre muligheder for at tilpasse arbejds-miljøorganisationen til virksomhedens behov og ledelsesstruktur, så den passer til virksomhedens øvri-ge strukturer og opgaver, og ved at give arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren en me-re central rolle. Reglerne skal tilgodese både store og små virksomheders behov.Samtidig skal samarbejdet i alle virksomheder styrkes, ved at arbejdsgiveren i samarbejde med arbejds-lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne nu skal tage stilling til, hvordan arbejdsmiljøarbejdet merekonkret skal foregå i virksomheden.

Derfor ønsker regeringen at fjerne de gældende regler, som fastlægger formelle krav til organiseringen,antal møder m.v. for sikkerhedsudvalget.2.1.3.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed lovforslaget udmøntes trepartsudvalgets anbefalinger således, at samarbejdet på virksomhedermed 10 eller flere ansatte organiseres efter mere fleksible regler.Efter forslaget skal der i virksomheder med 10-34 ansatte etableres et udvalg, som skal varetage bådede daglige opgaver og de planlæggende og koordinerende opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.Medlemmerne af udvalget er de valgte arbejdsmiljørepræsentanter og de valgte eller udpegede arbejds-ledere. Betydningen af udvalgets arbejde understreges ved, at der etableres en formandsfunktion, somskal varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne.I virksomheder med 35 ansatte eller derover skal arbejdsmiljøorganisationen have to niveauer – etgruppeniveau og et udvalgsniveau. De daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed skal vareta-ges af en eller flere grupper, hver bestående af en arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant,svarende til de nuværende sikkerhedsgrupper. De overordnede, planlæggende og koordinerende opga-ver vedrørende sikkerhed og sundhed varetages af et eller flere udvalg, der svarer til det nuværendesikkerhedsudvalg.Antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen fastsættes af arbejdsgiveren i samarbejde med deansatte og arbejdslederne. I afgørelsen heraf indgår en række relevante kriterier i relation til virksom-heden og dens arbejdsmiljøforhold samt hensyntagen til behovet for nærhed mellem ansatte og deresrepræsentanter. Der skal således tages højde for, at de ansatte skal have mulighed for at komme i kon-takt med deres arbejdsmiljørepræsentanter.Kravet om kvartalsmæssige møder for sikkerhedsudvalget og referat herfra bortfalder. Det samme gæl-der kravet om en daglig sikkerhedsleder og kravet om hovedsikkerhedsudvalg i visse situationer.I stedet indeholder lovforslaget et krav om, at der på alle virksomheder foretages en årlig drøftelse,hvor arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdslederne og arbejdsmiljørepræsentanterne skal tilrettelæg-ge det kommende års arbejde i arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentereover for Arbejdstilsynet, at virksomheden har været gennem denne proces. Dokumentationen kan fore-ligge i arbejdspladsvurderingen eller i et særskilt dokument.Reglerne vedrørende arbejdsmiljøorganisationens opgaver samt pligter og rettigheder for medlemmer-ne videreføres. De gældende regler om opgørelse af antallet af ansatte, der udfører kontorarbejde ogandet administrativt arbejde m.v., videreføres endvidere uændret.Med lovforslaget videreføres endvidere de gældende regler for valg af arbejdsmiljørepræsentanter. Ar-bejdsgiveren udpeger det antal arbejdsledere, som skal indgå i arbejdsmiljøorganisationen, og de udpe-gede arbejdslederne vælger blandt sig hvem, der indtræder i arbejdsmiljøudvalget. Nærmere regler omvalg af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fastsættes i en bekendtgørelse.2.1.4. Aftaler om organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed (§ 1, nr. 2, - §§ 7-7 b)

2.1.4.1. Gældende retDen gældende aftaleordning er fastlagt i lovens § 8, stk. 4-6. Bestemmelserne giver mulighed for atfravige arbejdsmiljølovens bestemmelser om organisering i § 6 (sikkerhedsgrupper) og § 7, stk. 1 (sik-kerhedsudvalg), når der er indgået aftale herom på to niveauer: 1) en rammeaftale mellem en eller flerelønmodtagerorganisationer og de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere og 2) envirksomhedsaftale. Formålet er at give mulighed for større fleksibilitet i organiseringen af virksomhe-dernes sikkerheds- og sundhedsarbejde for derigennem at styrke og effektivisere dette arbejde.Endvidere har virksomheder i henhold til § 8, stk. 3, en mulighed for ved aftale at udvide sikkerhedsor-ganisationens opgaver til også at omfatte miljøspørgsmål.Der er ikke efter de gældende regler mulighed for at oprette en tværgående eller en fælles sikkerheds-organisation mellem flere virksomheder. De gældende regler hindrer derimod ikke, at flere arbejdsgive-re som supplement til virksomhedens egen sikkerhedsorganisation etablerer tværgående enheder, derhar til opgave at deltage i aktiviteterne i forbindelse med varetagelsen af det organiserede samarbejdeom sikkerhed og sundhed.2.1.4.2. OvervejelserRegeringen ønsker at videreføre den gældende aftaleordning og støtter trepartudvalgets ønske om, ataftalerne får en større udbredelse.Regeringen finder det desuden hensigtsmæssigt, at der ved aftale åbnes mulighed for en tværgåendeorganisering mellem flere virksomheder i visse situationer.2.1.4.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede § 7 videreføres den gældende mulighed for at fravige lovens regler om organise-ring, når der er indgået aftaler på to niveauer. Der skal fortsat være indgået aftaler på to niveauer i formaf en rammeaftale og en tilhørende virksomhedsaftale. Virksomhederne skal fortsat overholde degrundlæggende, ufravigelige regler om arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion, og de pligterog rettigheder i relation hertil, som er beskrevet i den gældende SIO-bekendtgørelses kapitel 3 og 4.Aftalemuligheden tilsigter at dække det samme område som hidtil, nemlig lovens regler om organise-ring af strukturerne i arbejdsmiljøorganisationen.Med den foreslåede § 7, stk. 2, videreføres bemyndigelsen for beskæftigelsesministeren til at fastsættenærmere regler om aftaleordningen, og med den foreslåede § 7, stk. 3, videreføres de gældende reglerom fagretlig behandling af fortolkning af og brud på indgåede aftaler.Med den foreslåede § 7 a imødekommer regeringen anbefalingen fra trepartsudvalget om mulighed forat aftale en organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed, der omfatter flere virksomheder.Denne aftalemulighed kan udnyttes for at styrke og effektivisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet ogvil kunne anvendes for flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, mellem flere arbejdsgivere påsamme arbejdssted og mellem kommuner eller regioner og selvejende institutioner, som kommuneneller regionen har indgået driftsoverenskomst med. En organisering af samarbejdet om sikkerhed ogsundhed, der omfatter flere virksomheder, kan fx indebære, at udvalg i henhold til § 6 a og grupper ogudvalg i henhold til § 6 b kan sammensættes af personer fra flere virksomheder og fungere og løse op-gaver i flere virksomheder og således omfatte flere virksomheder.

Der skal dog altid udpeges en person fra hver virksomhed til den fælles arbejdsmiljøorganisation.En organisering, som omfatter flere virksomheder, fritager ikke den enkelte arbejdsgiver for de pligter,der følger af arbejdsmiljølovgivningen, herunder pligter vedrørende samarbejde om sikkerhed og sund-hed.2.1.5. Arbejdsmiljøuddannelse (§ 1, nr. 2 - § 9)2.1.5.1. Gældende retReglerne om arbejdsmiljøuddannelserne er med hjemmel i den nuværende § 8, stk. 2, fastsat i bekendt-gørelse nr. 1503 af 21. december 2004 med senere ændringer om arbejdsmiljøuddannelserne (Godken-delsesordning m.v.) og i SIO-bekendtgørelsen. Arbejdsmiljøuddannelserne er opdelt i tre spor: 1) en37-timers uddannelse for det generelle arbejdsmarked, 2) en 30-timers uddannelse for kontor- og admi-nistrationsområdet, og 3) en 37-timers uddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdetinden for bygge- og anlægsområdet. Uddannelsen er en metodeuddannelse med fokus på det forebyg-gende arbejdsmiljøarbejde. Udbydere af arbejdsmiljøuddannelser skal godkendes af Arbejdstilsynet oger underlagt løbende evaluering og kvalitetssikring af Danmarks Evalueringsinstitut. Godkendelsen ertidsbegrænset til en treårig periode for at sikre en systematisk og dynamisk godkendelsespraksis, hvorder løbende ses på, om godkendte udbydere fortsat overholder betingelserne for godkendelse.2.1.5.2. OvervejelserRegeringen er enig med trepartsudvalget i, at tilstedeværelse af arbejdsmiljøviden og –kompetencer eren grundlæggende forudsætning for et helstøbt og effektivt arbejdsmiljøsamarbejde i virksomhederne.Regeringen ønsker derfor at ændre arbejdsmiljøuddannelsen, sådan at den fremtidige arbejdsmiljøud-dannelse både giver en fælles basis og mulighed for løbende målrettet opdatering. Dette kan gøres vedat videreføre den nuværende obligatoriske uddannelse i et grundkursus af en mere begrænset varighedsuppleret med en efteruddannelse, som skal tilbydes hvert år i hele funktionsperioden for medlemmerneaf arbejdsmiljøorganisationen. Herved er der mulighed for, at medlemmerne kan får den nyeste videnom arbejdsmiljøforhold til brug for det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.Formålet er at styrke og målrette arbejdsmiljøkompetencerne i virksomhederne. Den løbende supple-rende uddannelse skal også medvirke til, at hvervet som arbejdsmiljørepræsentant bliver mere kompe-tencegivende og attraktivt, og således at flere har lyst til at varetage hvervet i flere år.2.1.5.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilDer foreslås et nyt uddannelsesforløb, som er fælles for alle nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisati-onen, som ikke har været igennem den nuværende obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Forløbet skalbestå af en obligatorisk 3-dages uddannelse og derudover en pligt for arbejdsgiveren til at tilbyde lø-bende, supplerende uddannelse til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen, så længe de er i deresfunktion. Det ligger i forslaget, at der skal fastsættes frister for gennemførelse af de enkelte uddannel-sesforløb, sådan at uddannelsen kommer i gang hurtigt efter valget eller udpegningen. Indholdet i dengældende obligatoriske uddannelse fastholdes i den nye uddannelse med de ændringer, der følger afden nye uddannelses kortere varighed.Der foreslås endvidere en stort set uændret videreførelse af den gældende bemyndigelse, således at denkonkrete udformning af de fremtidige regler om arbejdsmiljøuddannelse vil blive fastlagt i forbindelsemed ændring af bekendtgørelse nr. 1503 af 21. december 2004 med senere ændringer om arbejdsmiljø-uddannelserne (Godkendelsesordning m.v.) og SIO-bekendtgørelsen. Ligeledes fastholdes godkendel-13

sesordningen for udbydere af arbejdsmiljøuddannelser, idet den gældende treårige tidsbegrænsning forgodkendelse af udbydere dog foreslås ophævet eller forlænget som led i en ændring og forenkling afgodkendelsesproceduren.Den nuværende arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden forbygge- og anlægsområdet videreføres uændret.2.1.6. Øvrige rettigheder og pligter (§ 1, nr. 2 - §§ 8, 8 a og 11 a)2.1.6.1. Gældende retArbejdstilsynets tilsynsførende skal efter den gældende § 7, stk. 2, ved besøg på virksomheden normaltsøge kontakt med medlemmer af sikkerhedsorganisationen, og disse har ret til at forelægge spørgsmålaf sikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynetI den gældende § 8, stk. 1, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a.sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder og pligter. Bemyndigelsen er udmøntet i SIO-bekendtgørel-sens kapitel 3, som indeholder regler om pligter og rettigheder for arbejdsgiveren, valg af sikkerhedsre-præsentant, pligter og rettigheder for arbejdslederen, sikkerhedsgruppens uddannelse og den dagligeleder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.Arbejdsgiveren er efter den gældende § 9, stk. 2-4, forpligtet til at sørge for, at medlemmerne af sik-kerhedsorganisationen har rimelig tid til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet, at de har lejlig-hed til at erhverve sig den fornødne viden eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål, og at de harlejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på ar-bejdspladsen.2.1.6.2. OvervejelserRegeringen ønsker at opretholde hovedindholdet i de gældende bestemmelser i kapitel 3 og 4 i SIO-bekendtgørelsen om rettigheder, pligter og opgaver. Der skal dog ved udformningen af det nye regelsætske en modernisering af beskrivelsen af opgaverne.2.1.6.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed forslagets § 8 sker der en uændret videreførelse af de gældende bestemmelser i § 9, stk. 2-4, omrettigheder for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen om, at medlemmerne skal have rimelig tid tilat varetage deres pligter, og at de skal have lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden og lejlighedtil at deltage i planlægningen. Endvidere foreslås en ny bestemmelse, hvor det præciseres, at medlem-merne af arbejdsmiljøorganisationen skal have mulighed for at koordinere deres samarbejde.Forslagets § 8 a er en videreførelse af den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til atfastsætte regler om pligter og rettigheder, dog udvides formuleringen til at omfatte fastsættelse af ret-tigheder og pligter for alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, dvs. ikke kun for arbejdsmiljøre-præsentanter, men også for arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse bestemmelser gælder,uanset om en virksomhed følger lovgivningens organiseringskrav eller aftalte organiseringskrav.Med forslagets § 11 a videreføres reglen om, at Arbejdstilsynet ved besøg på virksomheden skal søgekontakt med medlemmer af sikkerhedsorganisationen, og at disse har ret til at forelægge spørgsmål afsikkerheds- og sundhedsmæssig art for tilsynet.14

2.2. Begrænsning af Arbejdstilsynets kontrol, når der er indgået aftaler om organiseringen af samar-bejdet om sikkerhed - og sundhed (§ 1, nr. 1 - § 72 c).2.2.1. Gældende retI den gældende aftaleordning er det forudsat, at aftaler om en ændret organisering af samarbejdet omsikkerhed og sundhed indgået i henhold til § 8, stk. 4, har karakter af kollektive aftaler, og at uoverens-stemmelser vedrørende de indgåede aftaler derfor behandles efter de almindelige regler om fortolkningaf og brud på kollektive aftaler, jf. § 8, stk. 6. Det er samtidig forudsat, at aftaler ikke ændrer ved Ar-bejdstilsynets myndighedsudøvelse efter arbejdsmiljøloven.Det gælder i øvrigt, at en virksomhedsaftale skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte, men Ar-bejdstilsynet skal ikke underrettes om aftalen.2.2.2. OvervejelserDer har i trepartsudvalget været enighed om at videreføre reglerne om, at arbejdsmiljølovgivningensregler om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet håndhæves af Arbejdstilsynet, mens parter-nes aftaler håndhæves efter de fagretlige regler. Regeringen er enig i disse overvejelser og ønsker der-for at præcisere Arbejdstilsynets opgaver i relation til aftaler om at fravige organiseringsreglerne.2.2.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede § 72 c får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Ar-bejdstilsynet ikke skal påse overholdelse af arbejdsmiljølovens regler om organisering, når der er ind-gået aftale herom. Efter forslagets § 7, stk. 1, kan reglerne om organisering af arbejdsmiljøarbejdet fra-viges ved aftale. Hermed får arbejdsmarkedets parter mulighed for at aftale organiseringen af arbejds-miljøarbejdet på virksomhederne. Det indebærer samtidig, at disse regler håndhæves ved fagretlig be-handling. Parterne har råderet over aftalens indhold og håndhævelse, og aftaleparterne har pligt til atforfølge brud på aftalen. Samtidig begrænses Arbejdstilsynets tilsynskompetence, idet Arbejdstilsynetalene skal påse, om der er indgået en rammeaftale og en virksomhedsaftale. Arbejdstilsynets skal derforunderrettes om indgåede rammeaftaler af hensyn til Arbejdstilsynets planlægning.Aftalerne angår alene organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Aftalerne skal omfatte alle ansatte på virk-somheden eller alle ansatte på den del af virksomheden, som aftalen omfatter.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler omArbejdstilsynets kompetence, når der er indgået aftale om en organisering af samarbejdet om sikkerhedog sundhed, der omfatter flere virksomheder, i henhold til § 7 a.2.3. Adgang for læger m.v. til virksomhedens arbejdspladsvurdering (§ 1, nr. 7 - § 15 a )2.3.1. Gældende retArbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at alle led i arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udfø-res, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder bl.a., at sikkerheds- ogsundhedsforholdene på arbejdspladsen skal vurderes.Alle arbejdsgivere har siden udgangen af år 2000 været omfattet af kravet om at udarbejde en arbejds-15

pladsvurdering. Alle arbejdsgivere med ansatte har pligt til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurde-ring samt pligt til at revidere den i overensstemmelse med reglerne. Arbejdspladsvurderingen skal fore-findes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet.I den gældende bestemmelse om arbejdspladsvurdering tages der således udtømmende stilling til, hvemarbejdspladsvurderingen skal stilles til rådighed for.2.3.2. OvervejelserI forbindelse med gennemførelsen i dansk ret af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse medarbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) er det nød-vendigt at indføre en hjemmel til, at andre end virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet haradgang til arbejdspladsvurderingen.Direktivet stiller således krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at læger, den arbejdsmedicinske konsu-lent eller en sundhedsmyndighed med ansvar for lægetilsyn i overensstemmelse med national lovgiv-ning og praksis har adgang til virksomhedens risikovurdering, dvs. arbejdspladsvurdering, når det errelevant for helbredskontrollen af de ansatte.2.3.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede § 15 a, stk. 5, får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om,at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske un-dersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når dette er relevant for helbredskon-trollen af de ansatte. Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at implementere dele af direktiv om kun-stig optisk stråling.Når arbejdsgiveren vurderer, at ansatte udsættes for risici som følge af kunstig optisk stråling, skal ar-bejdspladsvurderingen indeholde en vurdering af disse risici. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, atlæger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske under-søgelser kan få adgang til arbejdspladsvurderingen, når det er relevant for helbredskontrollen af de an-satte.Arbejdspladsvurdering er virksomhedens redskab til at strukturere arbejdsmiljøarbejdet og indeholderikke personoplysninger. Forslaget giver derfor ikke anledning til problemer i forhold til persondatalo-ven.Der vil ske en nærmere udmøntning i en bekendtgørelse samtidigt med at direktivet om kunstig optiskstråling implementeres. Implementeringsfristen er den 27. april 2010.2.4. Påbud om destruktion af ulovlige tekniske hjælpemidler m.v. (§ 1, nr. 13)2.4.1. Gældende retDer er ikke i dag i arbejdsmiljøloven hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan påbyde destruktion af ulovligetekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer.2.4.2. Overvejelser

Den såkaldte ”varepakke” indeholder en række tiltag og ændringer af de eksisterende regler vedrørendeanvendelse af nationale tekniske forskrifter på produkter, akkreditering og markedsovervågning samtmarkedsføring.”Varepakken” udgøres af Europa-parlamentets og Rådets forordning nr. 764/2008 af 9. juli 2008 omprocedure for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligti en anden medlemsstat m.v., Europa-parlamentet og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008 omkravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter m.v.(akkrediteringsforordningen) samt Europaparlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter m.v.Forordning 765/2008 indeholder i artiklerne 19 og 29 hjemmel til destruktion af produkter, der udgøren alvorlig risiko, men forholder sig ikke yderligere til, hvordan dette udmøntes i praksis. Der er derforbehov for en præcisering af forordningens hjemmel til destruktion af produkter for at gøre det klart, ihvilke situationer beføjelsen tænkes anvendt på arbejdsmiljølovens område.Selvom der er hjemmel til destruktion efter produktsikkerhedslovens regler, findes det hensigtsmæssigtat præcisere beføjelsen til destruktion i arbejdsmiljølovgivningen på grund af beføjelsens indgribendekarakter.2.4.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede § 77, stk. 6, får Arbejdstilsynet beføjelse til at påbyde den, der har leveret ellermarkedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruereproduktet, hvis det udgør en alvorlig risiko.Den foreslåede bestemmelse svarer til en tilsvarende bestemmelse i lov om produktsikkerhed § 27.Bestemmelsen omfatter enhver, der har leveret et produkt på markedet med henblik på distribution,forbrug eller anvendelse i erhvervsmæssig henseende. Den, der bliver påbudt destruktion, skal selvafholde omkostningerne hermed.Arbejdstilsynet kan alene påbyde destruktion af produkter, der er omfattet af arbejdsmiljølovens be-stemmelser i øvrigt, dvs. tekniske hjælpemidler i form af maskiner, personlige værnemidler, trykbæ-rende udstyr og elevatorer samt et stof eller materiale.Det er en betingelse, at det tekniske hjælpemiddel, personlige værnemiddel eller stof eller materialeudgør en alvorlig risiko. Med »alvorlig risiko« skal forstås, at det pågældende tekniske hjælpemiddel,personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en betydelig fare, sådan som begrebet anvendesi arbejdsmiljølovgivningen i dag. Det er endvidere en betingelse, at produktet ikke på anden måde kanlovliggøres eller ændres til at kunne anvendes sikkert. Der gælder i øvrigt det almindelige proportiona-litetsprincip ved administrationen af bestemmelsen, hvilket indebærer, at der alene kan ske destruktion,når det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt. Destruktion kan således alene påbydes, hvisder ikke er rimelige muligheder for at tilrette produktet, så det lovliggøres, og hvis mindre indgribendeforanstaltninger således ikke er tilstrækkelige.Med »destruktion« menes, at det pågældende produkt gøres ubrugeligt. Destruktionen skal foregå un-der forsvarlige forhold.17

2.5. Sikring af arbejdstagernes anonymitet ved klage (§ 1, nr. 14)2.5.1. Gældende retBestemmelsen i den gældende § 79, stk. 2, er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 50, stk.2, i den tidligere gældende lov nr. 226 af 11. juli 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse. Heraf frem-går det, at arbejderen eller dennes tillidsmænd har fri adgang til at gøre anmeldelse til Arbejdstilsynet,og at sådanne anmeldelser skal betragtes som strengt fortrolige.Den nugældende bestemmelse fastslår, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller dennes re-præsentant må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage. Bestemmelsen beskytterklageren således, at det ikke blot er forbudt at videregive selve klagen. Det er også forbudt at oplyse, atder er indgivet en klage.Forholdet til forvaltningsloven og offentlighedslovenEfter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan en part forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.En arbejdsgiver vil i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på virksomheden, i almindelighed værepart i sagen. Det fremgår imidlertid af forvaltningslovens § 15, stk. 1, at adgangen til aktindsigt kanvige for afgørende hensyn til bl.a. private interesser. I den forvaltningsretlige litteratur anføres vedrø-rende spørgsmålet om anmelderes anonymitet, at der i arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, er taget direktestilling til dette spørgsmål. Litteraturen konkluderer, at denne bestemmelse må tillægges betydning vedafgørelsen af partens adgang til aktindsigt, således at arbejdsgiveren kan nægtes aktindsigt i den pågæl-dende arbejdsmiljøsag med hensyn til en eventuel anmeldelse.Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, somer indgået til en offentlig myndighed som led i administrativ sagsbehandling. En anmeldelse er omfattetaf denne bestemmelse. Adgangen til aktindsigt kan efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, begræn-ses, når det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. private og offentlige interesser,hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.Arbejdstilsynet har efter fast administrativ praksis anvendt bestemmelsen i forbindelse med anmodnin-ger om aktindsigt fra pressen og andre interesserede tredjemænd i sager, hvor det ville fremgå, at Ar-bejdstilsynet har modtaget en klage. En offentlig omtale af, at der er indgivet klage over en virksomhedkan indebære, at arbejdsgiveren ad omvejen får kendskab til, at der er indgivet en klage. Hensynet bagbegrænsningen i adgangen til aktindsigt er at beskytte klageren imod eventuelle sanktioner eller truslerfra arbejdsgiveren, hvis denne bliver bekendt med, at klageren har klaget til Arbejdstilsynet over for-holdene på virksomheden. Hensynet er også at sikre, at Arbejdstilsynet fortsat frit kan modtage klagerover arbejdsmiljøet.Offentlighedsloven indeholder derudover i § 14 en bestemmelse om, at adgangen til aktindsigt er be-grænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer,der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Bestemmelsen gælder ikke, for så vidt angår den almindeligetavshedspligt efter bl.a. forvaltningsloven, og dermed altså ikke for parter.2.5.2. Overvejelser

Efter sin ordlyd omfatter § 79, stk. 2, arbejdsgiveren og dennes repræsentant. Baggrunden er, at journa-lister, faglige organisationer m.fl. ikke på den tid, hvor disse regler blev til, spillede nogen væsentligrolle som observatører vedrørende forholdet mellem myndighed og borger.Arbejdstilsynet lægger betydelig vægt på beskyttelsen af klagers anonymitet og har derfor fortolket §79, stk. 2, som anført under pkt. 2.5.1, da beskyttelsen ellers ville være illusorisk. Det skal ikke kunnelægges den ansatte til last, at den ansatte klager til Arbejdstilsynet.Der er en almen interesse i, at klager er effektivt beskyttet mod, at arbejdsgiveren får kendskab til kla-gen, samt at Arbejdstilsynet kan indrette sit tilsyn gennem forfølgelse af klager.Det vurderes, at der er behov for at tydeliggøre grundlaget for denne praksis, således at det fremgårklart af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren, dennes repræsentant ellerandre må oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at Arbejdstilsynet har modta-get en klage.Hensigten med præciseringen er at sikre, at klager og oplysninger om klager fra en ansat afgivet til Ar-bejdstilsynet er beskyttet mod videregivelse til arbejdsgiveren. Denne beskyttelse skal gælde, uansetom anmodningen om aktindsigt kommer direkte til arbejdsgiveren eller fra andre.2.5.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilDen foreslåede præcisering af § 79, stk. 2, betyder, at det fremgår tydeligt af arbejdsmiljøloven, at Ar-bejdstilsynet har modtaget en klage, eller at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller atArbejdstilsynet har modtaget en klage.Beskyttelsen i § 79, stk. 2 omfatter ansatte. Endvidere gælder beskyttelsen oplysninger, der har karakteraf klage afgivet af ansatte.Præciseringen tydeliggør, at der efter en konkret vurdering gives afslag på aktindsigt til arbejdsgiverensom part, og at aktindsigt er afskåret for så vidt angår andre end parter, herunder pressen, efter offent-lighedslovens § 14. Bestemmelsen omfatter selve klagen samt oplysninger i dokumenter, der omtaleren eventuel klage fra ansatte.Den foreslåede bestemmelse giver ikke problemer i forhold til persondataloven, da pligten til efter persondatalo-vens § 29, stk. 1, at orientere enkeltmandsejede virksomheder om, at der er registreret en klage, viger for hensy-net til Arbejdstilsynets kontrol og tilsynsopgaver, jf. persondatalovens § 30, stk. 2.

Det vurderes, at der er behov for at præcisere, at klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i hen-hold til EF-forordninger følger den samme klageadgang, som klager over afgørelser truffet i henhold tilarbejdsmiljøloven.2.6.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede ændring af § 81 præciseres, at klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i hen-hold til EF-forordninger kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. Der kan klages over afgørelser,der er truffet i henhold til både arbejdsmiljølovgivningen og EF-forordninger.2.7.Præcisering af § 83, stk. 2, vedrørende arbejdsgiverens strafansvar(§ 1, nr. 16)2.7.1. Gældende retVed den seneste ændring af arbejdsmiljøloven, der trådte i kraft 1. januar 2009 (jf. lov nr. 1395 af 27.december 2008), blev indholdet af § 82, stk. 2, ændret, således at straffen kan stige til fængsel i indtil toår, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.§ 83, stk. 1 omhandler ansvaret for personligt ejede virksomheder. § 83, stk. 2, opregner de bestemmel-ser, der finder anvendelse ved udmålingen af straffen for overtrædelse af § 83, stk. 1. Bestemmelsenindeholder ikke en henvisning til § 82, stk. 2.2.7.2. OvervejelserVed ændringen foreslås § 82, stk. 2, tilføjet til opremsningen i § 83, stk. 2. Hensigten er at tydeliggøre,at bødeniveauet for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfaldtil følge, forhøjes for enkeltmandsejede virksomheder på samme måde som for selskaber.2.7.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede tilføjelse til § 83, stk. 2, præciseres, at arbejdsgiveren i personligt ejede virksom-heder kan straffes på samme måde som andre arbejdsgivere for overtrædelser, der har medført en ulyk-ke med alvorlig personskade eller døden til følge.2.8. Adgang til oplysninger i indkomstregistret (§ 1, nr. 10)2.8.1. Gældende retEfter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendtearbejdsløshedskasser m.fl. få terminaladgang til indkomstregistret, i det omfang de pågældende i hen-hold til anden lovgivning kan få sådan adgang.Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke en hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang tiloplysningerne i indkomstregistret.Efter arbejdsmiljølovens § 75, stk. 4, skal en læge eller tandlæge, der konstaterer eller får mistanke om,at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, underrette Arbejdstilsynetherom. De nærmere regler på området er fastsat i bekendtgørelse nr. 950 af 26. november 2003 omlægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet og Arbejdsskade-styrelsen.

Den anmeldepligtige læge eller tandlæge skal i dag i anmeldelsen give nogle oplysninger om den virk-somhed, hvor skadelidte er eller var ansat. Dette vil ofte kræve, at læger eller tandlæger slår op i detCentrale Virksomhedsregister (CVR) for at kunne udfylde anmeldelsen.Arbejdstilsynet anvender primært oplysningerne i statistik- og analysearbejde, men oplysningerne giverogså i visse tilfælde anledning til tilsynsbesøg på enkeltvirksomheder.2.8.2. OvervejelserHidtidige erfaringer viser, at mange læger og tandlæger i dag fravælger muligheden for at foretageelektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme (arbejdsbetingede lidelser). Læger og tandlæger oplyser,at årsagen ofte er, at det opleves som en barriere at skulle foretage opslag i CVR.Arbejdstilsynet har behov for at kende navn, adresse og branchetilhørsforhold for den virksomhed,hvor skaden er pådraget. Disse oplysninger er af væsentlig betydning for Arbejdstilsynets varetagelseaf sine opgaver efter arbejdsmiljøloven.Via indkomstregisteret kan Arbejdstilsynet få direkte adgang til opdaterede og fyldestgørende oplys-ninger, som kan identificere de virksomheder og brancher, hvor ansatte med arbejdsbetingede lidelserer eller har været ansat.Som følge af regeringens strategi for obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og detoffentlige, forventes læger og tandlæger med virkning fra 1. juli 2010 at blive forpligtet til at indberetteerhvervssygdomme digitalt.Hverken lægens eller tandlægens anmeldepligt forudsætter samtykke fra den tilskadekomne.2.8.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilMed den foreslåede hjemmel sikres, at Arbejdstilsynet får adgang til fyldestgørende virksomhedsop-lysninger, når erhvervssygdomme anmeldes af læger og tandlæger.Terminaladgangen skal således bruges til, at Arbejdstilsynet på baggrund af anmeldelsens oplysningerom tilskadekomnes CPR-nummer kan få overført oplysninger, som kan identificere den virksomhed,hvor skaden er opstået, herunder virksomhedens CVR-nr., adresse og branchekode.Arbejdstilsynets terminaladgang til indkomstregistret vil ske i overensstemmelse med persondatalovensregler.Arbejdstilsynet vil således kun få adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige for Arbejds-tilsynet, jf. bemærkningerne til lov om et indkomstregister, hvorefter terminaladgang kun vil kunneopnås i det omfang, myndigheden kan og skal bruge oplysningerne fra indkomstregistret.Arbejdstilsynet vil endvidere i overensstemmelse med persondatalovgivningen sikre, at det kun et be-grænset antal medarbejdere, for hvem adgang til registret er nødvendig, fx statistiske medarbejdere o.l.,der får adgang til oplysningerne.Arbejdstilsynet vil indgå en særskilt aftale med SKAT om omfanget af de oplysninger i indkomstregi-stret, som Arbejdstilsynet konkret vil få adgang til.21

Ved at give Arbejdstilsynet denne elektroniske vej til virksomhedsoplysninger, gøres det samtidignemmere for læger og tandlæger at foretage anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser.Med den foreslåede ordning skal læger og tandlæger fremover i højere grad give Arbejdstilsynet deoplysninger, som lægen eller tandlægen i forvejen har behov for at indhente hos patienten til brug forden sundhedsfaglige udredning. Det er fx oplysninger om diagnose og påvirkning.3. De administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om modernisering af reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde m.v. vilhave administrative og deraf afledte økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af en merefleksibel organisering af virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed og en ny struktur foruddannelse af medlemmerne af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation.Med hensyn til ændringerne i bestemmelserne vedrørende organisering af arbejdsmiljørganisationer vildisse medføre reducerede krav til mødeaktivitet og dokumentation samt give mulighed for smallerearbejdsmiljøorganisationer med færre grupper. De økonomiske konsekvenser for det offentlige vil dogvære begrænsede, da en betydelig andel af det offentlige område er dækket af aftaleordning, der ikkeforventes at blive påvirket af de foreslåede lovændringer. Samlet forventes ændringerne i bestemmel-serne vedr. organisering af arbejdsmiljøorganisationer at medføre en mindre årlig besparelse for detoffentlige på ca. 1,3 mio. kr.Den foreslåede ændring af arbejdsmiljøuddannelser for medlemmerne af virksomhedernes arbejdsmil-jøorganisation har økonomiske konsekvenser for hele det offentlige område inklusiv de dele, der erdækket af aftaleordninger. Den foreslåede forkortelse af den obligatoriske grunduddannelse for nyemedlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation fra ca. 5 dage til 3 dage medfører en redukti-on i det offentliges udgifter til uddannelse af nye medlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorgani-sation. Samtidig pålægges de offentlige arbejdsgivere at tilbyde yderligere 2 dages supplerende uddan-nelse til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne inden for det første år og efterfølgende yderligere1,5 dages løbende videreuddannelse om året.Samlet vil omlægningen af arbejdsmiljøuddannelserne i de første år medføre væsentlige besparelser fordet offentlige, da det kun er medlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation uddannet efterden nye ordning, der skal tilbydes løbende supplerende uddannelse. Herefter vil udgifterne stige i taktmed at flere medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne uddannes efter den nye ordning. På dennebaggrund forventes omlægningen af arbejdsmiljøuddannelserne i 2. halvår 2010 at medføre en samletbesparelse for det offentlige på i alt 10,9 mio. kr., hvilket svarer til en helårs besparelse på 21,8 mio. kr.Herefter vil omkostningerne stige, således at omlægningen i 2020 og frem vil pålægge det offentlige ensamlet meromkostning på i alt ca. 5,0 mio. kr.Konsekvenser for det offentlige i forbindelse med modernisering af reglerne om virksomhedernes sik-kerheds- og sundhedsarbejdeMio. kr.2010niveauStatKommuner2010*-1,9-7,52011-3,5-13,42012-3,0-10,62013-2,4-8,22014-2,0-6,02015-1,6-4,02016-1,2-2,32017-0,9-0,82018-0,60,52019-0,41,72020 --0,12,8

De øvrige dele af forslaget forventes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for detoffentlige.4. De økonomiske konsekvenser for det offentligeUdover de ovenfor beskrevne økonomiske konsekvenser, der er afledt af forslagets administrative kon-sekvenser, forventes forslaget ikke at give anledning til yderligere økonomiske konsekvenser for detoffentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om modernisering af reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde m.v. vilhave væsentlige administrative og deraf afledte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af:1. Mere fleksibel organisering af arbejdsmiljøorganisation2. Ny struktur for uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterDe mere fleksible regler med hensyn til organisering af arbejdsmiljøorganisationerne giver virksomhe-derne bedre mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til den enkelte virksomheds behov. Foren stor gruppe virksomheder betyder de foreslåede regelændringer en væsentlig lettelse af de admini-strative byrder i form af reducerede krav til mødeaktivitet og dokumentation i arbejdsmiljøorganisatio-nerne. Desuden flyttes grænsen for krav om oprettelse af arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer fra 20 til35 ansatte, og reglerne om nedsættelse af grupper gøres mere fleksible, så antallet af grupper på destørre virksomheder kan reduceres.Endelig skal virksomheder med under 10 ansatte afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse inklusiv doku-mentation. På grundlag af AMVAB-måling vurderer CKR, at denne opgave isoleret set vil kunne inde-bære merudgifter på op til 50 mio. kr. AMVAB-målingen bygger på, at der i dag ikke eksisterer forma-liserede regler om, med hvilke intervaller de små virksomheder skal gennemføre drøftelser på arbejds-miljøområdet. Med lovforslaget videreføres princippet om den personlige kontakt mellem arbejdsgive-ren og de ansatte som det bærende element i arbejdsmiljøsamarbejdet på de små virksomheder, mensamtidig formaliseres samarbejdet via krav om en årlig drøftelse om arbejdsmiljø på virksomheden.Det forventes, at virksomhederne vil blive forpligtet til at dokumentere, at denne drøftelse har fundetsted fx ved udfyldelse af et kort standardskema. Det er hensigten, at der etableres en enkel proces, somunderstøtter og styrker de små virksomheders arbejdsmiljøindsats.Samlet vurderes disse ændringer at medføre en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet på ialt 235 mio. kr. om året. Denne lettelse vil være størst for de store og mellemstore virksomheder, mensde små virksomheder vil blive pålagt en stigning i deres administrative omkostninger på arbejdsmiljø-området.Lovændringen indebærer endvidere en større omlægning af kravene til arbejdsmiljøuddannelser formedlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation. Længden af den obligatoriske grunduddan-nelse af nye medlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation forkortes fra i gennemsnit ca. 5dage til 3 dage, hvilket vil reducere erhvervslivets omkostninger til uddannelse af nye arbejdsmiljøre-23

præsentanter. Samtidig pålægges virksomhederne at tilbyde yderligere 2 dages supplerende uddannelseinden for det første år og herefter tilbyde 1,5 dages videreuddannelse om året. Det er op til det enkeltemedlem af arbejdsmiljøorganisationerne at afgøre, i hvilket omfang han eller hun vil tage i mod tilbud-det om supplerende uddannelse.Omlægningen af arbejdsmiljøuddannelserne vil i de første år medføre store besparelser for erhvervsli-vet, da det kun er medlemmer af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation uddannet efter den nyeordning, der skal tilbydes løbende videreuddannelse. Herefter vil virksomhedernes udgifter stige i taktmed, at flere medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne er uddannet efter den nye ordning. Det vur-deres, at omlægningen af arbejdsmiljøuddannelserne i 2.halvår 2010 vil medføre en samlet besparelsefor erhvervslivet på i alt 33,1 mio. kr., svarende til en helårsbesparelse på 66,2 mio. kr. Herefter vilomkostningerne stige, således at omlægningen i 2020 og frem vil pålægge erhvervslivet en samlet mer-omkostning på i alt 14,9 mio. kr.Konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med modernisering af reglerne om virksomhedernes sik-kerheds- og sundhedsarbejdeKilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og Arbejdstilsynets beregninger* Lovforslaget træder i kraft 1.juli 2010 og har således kun økonomiske konsekvenser i 2.halvår 2010.Mio. kr. i 2010-niveauØkonomiske konsekvenser i alt2010*-150,62011-294,32012-281,62013-270,12014-260,22015-251,42016-243,42017-236,62018-230,32019 2020 --224,8 -220,1

De øvrige dele af forslaget forventes ikke umiddelbart at give anledning til nævneværdige administrati-ve eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslagets bestemmelser om modernisering af reglerne om virksomhedernes sikkerheds- og sund-hedsarbejde vedrører gældende bestemmelser, som gennemfører EU’s rammedirektiv, Rådets direktivaf 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed ogsundhed under arbejdet (89/391/EØF), om, at arbejdsgiveren skal udpege mindst en person i virksom-heden til varetagelse af aktiviteter om sikkerhed og sundhed.Lovforslaget om destruktion af ulovlige tekniske hjælpemidler m.v. knytter sig til Europaparlamentetsog Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008, der træder i kraft 1. januar 2010, hvormed der indfø-res hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan destruere produkter, når en række nærmere betingelser er op-fyldt.Med forslagets § 1, nr. 7, skabes den nødvendige hjemmel til, atderkan stilles krav til arbejdsgiverenom at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsme-dicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for hel-bredskontrollen af de ansatte, med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med ar-bejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling).9. Hørte myndigheder og organisationerDatatilsynet, Rigsadvokaten, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen iDanmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation,Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsfor-ening), Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Advo-katrådet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kri-stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Producentforeningen, Energistyrelsen, Trans-portministeriet, Fødevareministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Miljøministeri-et, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Søfartsstyrelsen,Erhvervs- og Byggestyrelsen og Danmarks Evalueringsinstitut.10. Sammenfattende skemaDe økonomiske konsekvenserfor det offentligePositive konsekvenser/-mindreudgifterIngen (udover de økonomiskekonsekvenser, der følger afforslagets administrative kon-sekvenser)Forslaget har administrativekonsekvenser med deraf føl-gende afledte økonomiske kon-sekvenser i form af besparelserpå 11,6 mio. kr. i 2. halvår2010 og 20,9 mio. kr. i 2011faldende til 1,8 mio. kr. i 2017Negative konsekvenser/-merudgifterIngen

Lovforslaget involverer EU’s rammedirektiv, Rådets direktiv af12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedringaf arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(89/391/EØF).Lovforslaget om destruktion af ulovlige tekniske hjælpemidlerm.v. baseres på EF-forordning 765/2008 af 9. juli 2008 om kra-vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse medmarkedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forord-ning (EØF) nr. 339/93.Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbin-delse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysi-ske agenser (kunstig optisk stråling).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1-4.Arbejdsmiljølovens kapitel 2 omfatter §§ 5-13 c. Lovforslaget omfatter §§ 5-9, mens §§ 10–13 c ikkeer taget med.Ad § 5Bestemmelsen er ny.Den foreslåede bestemmelse indleder kapitel 2 om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed ogsundhed og præciserer det grundlæggende princip i lovgivningen om, at arbejdsgiver, ansatte og ar-bejdsledere skal indgå i et samarbejde om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i virksomheden.Understregningen af samarbejdets betydning i kapitel 2 ændrer ikke den gældende regulering af pligterog ansvar, som i øvrigt findes i arbejdsmiljølovgivningen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.Ad § 6Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 5. Der er alene foretageten sproglig modernisering af bestemmelsen, og der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.Arbejdsgiveren i små virksomheder skal give de ansatte alle nødvendige oplysninger af betydning forsikkerhed og sundhed. De ansatte skal have adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og26

sundhed. Desuden skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte bliver hørt ved planlægning og indførelseaf ny teknologi.Derudover er arbejdsgiveren i de små virksomheder, ligesom arbejdsgivere i alle andre virksomheder,forpligtet til at sørge for, at der er den fornødne sagkundskab om arbejdsmiljø til stede på virksomhe-den.Bemyndigelsesbestemmelsen vil fortsat blive anvendt til at fastsætte særregler for midlertidige ellerskiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde,hvor grænsen for oprettelse af arbejdsmiljøorganisation på fem ansatte videreføres.De øvrige særregler vedrørende organiseringen af samarbejdet på havne, for kontorarbejde, butikker ogadministrativt arbejde og for arbejde i holddrift bortfalder.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.Ad § 6 aDet foreslås, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 10-34 ansatte organiseres iet udvalg, som består af en arbejdsmiljørepræsentant valgt af og blandt de ansatte, en arbejdsleder ud-valgt af arbejdsgiveren, jf, § 6 c, stk. 3, og med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne somformand. Formanden for udvalget skal kunne træffe beslutninger af bindende karakter for arbejdsgive-ren i arbejdsmiljøspørgsmål. Antallet af medlemmer fastsættes efter lovforslagets § 6 c, stk. 1, og derkan være mere end tre medlemmer. Er der ingen arbejdsleder i virksomheden, træder arbejdsgiverenind i dennes funktion i udvalget.Sikkerorganisationens sammensætning er i dag bestemt af hensynet til, at der er brug for arbejdslede-rens overblik over afdelingen og sikkerhedsrepræsentantens viden om de ansattes erfaringer. Dissehensyn skal også fremover tilgodeses ved etableringen af arbejdsmiljøorganisationen.Efter de gældende regler danner arbejdslederen for et arbejdslederområde en sikkerhedsgruppe sammenmed en sikkerhedsrepræsentant. Efter forslaget skal der i virksomheder af denne størrelse fremover kunvære et udvalg, uanset antallet af arbejdsledere. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræ-sentanter som arbejdsledere i udvalget.Det nye udvalg skal varetage både de daglige arbejdsmiljøopgaver, som i dag varetages af sikkerheds-gruppen, samt de planlæggende og koordinerende opgaver, som i dag varetages af sikkerhedsudvalget.Varetagelsen af disse opgaver indebærer, at udvalget skal sørge for, at opgaverne bliver udført. Hvis etudvalgsmedlem er fraværende, består udvalget af de øvrige medlemmer, på samme måde som i dag.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.Ad § 6 bDet foreslås, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 35 eller flere ansatte bliverorganiseret i mindst to niveauer, som det kendes for virksomheder med 20 ansatte eller derover efterden gældende lov – henholdsvis gruppeniveau og udvalgsniveau. Flere niveauer i arbejdsmiljøorganisa-tionen kan oprettes efter behov.

Efter den foreslåede § 6 b nr. 1, skal der oprettes en eller flere grupper, som skal varetage de dagligeopgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Disse opgaver varetages i dag af sikkerhedsgruppen. Hveraf grupperne skal bestå af en arbejdsmiljørepræsentant valgt af og blandt de ansatte og en arbejdslederudvalgt af arbejdsgiveren, jf. 6 c, stk. 3. Antallet af grupper bestemmes af antallet af arbejdsmiljøre-præsentanter og arbejdsledere, som fastlægges efter § 6 c, stk. 1.Efter § 6 b, nr. 2, skal der nedsættes et eller flere udvalg blandt arbejdsmiljøgruppernes medlemmer,som skal varetage de overordnede, planlæggende og koordinerende opgaver. Formanden for udvalgeter arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne. Formanden skal kunne træffe beslutninger af binden-de karakter for arbejdsgiveren i arbejdsmiljøspørgsmål.Varetagelsen af opgaverne indebærer, at grupperne og udvalgene skal sørge for, at opgaverne bliverudført.Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper til varetagelse af de daglige opgaver, består udvalgetaf gruppens eller gruppernes medlemmer og med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne somformand for udvalget. Er der oprettet flere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og ar-bejdslederne hver især to medlemmer imellem sig til udvalget. Der kan oprettes flere udvalg.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.Ad § 6 cBestemmelsen er ny.Det foreslås, at arbejdsgiveren efter stk. 1 i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne skal fastsætteantallet af grupper og medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen. Der tages således ikke længere ude-lukkende udgangspunkt i arbejdslederområder ved dannelsen af grupper i det organiserede arbejdsmil-jøsamarbejde.Det foreslås, at der ved fastlæggelsen af antallet af grupper og medlemmer i det organiserede samarbej-de tages udgangspunkt i et nærhedsprincip, hvor hensyntagen til virksomheden, dens arbejdsmiljøfor-hold og muligheden for de ansattes kontakt til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen indgår.Hensyntagen til virksomheden indebærer en vurdering af virksomhedens størrelse, ledelsesstruktur,geografiske forhold og om der udføres ensartet eller forskelligt arbejde i virksomhedenHensyntagen til virksomhedens arbejdsmiljøforhold indebærer bl.a. en vurdering af arbejdets art ogfarlighed. Der skal være tilstrækkelig tid, ressourcer og praktisk mulighed for til at udføre dels deopgaver, der er beskrevet i det nuværende kapitel 4 i SIO-bekendtgørelsen, dels de nye opgaver, somfølger af det nye koncept, ligesom der skal være tilstrækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, derer knyttet til virksomhedens arbejdspladsvurdering. Endvidere skal der via antallet af arbejdslederesikres viden om virksomhedens produktion/ydelse m.v.Antallet skal endvidere fastsættes under hensyntagen til, at de ansatte skal have mulighed for kontaktmed den valgte medarbejderrepræsentant og med arbejdsmiljøgruppen. Dette gælder også for ansattemed skifteholdsarbejde og hjemme-/udearbejde.

Sikkerhedsorganisationens sammensætning er i dag bestemt af hensynet til, at der er brug for arbejds-lederens overblik over afdelingen og sikkerhedsrepræsentantens viden om de ansattes erfaringer. Dissehensyn skal også fremover iagttages ved etableringen af arbejdsmiljøorganisationen.Alle ansatte skal være omfattet af virksomhedens arbejdsmiljøsamarbejde. Det vil sige, at også ansatte,der arbejder hjemmefra eller fra distancen, i holddrift eller på et andet arbejdssted end virksomhedenshjemadresse, skal være omfattet af arbejdsmiljøorganisationen.Det foreslås i stk. 2, at reglerne om valg af arbejdsmiljørepræsentanter videreføres. Der er ikke tilsigtetnogen realitetsændring.Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er nye. Det foreslås, at arbejdsgiveren udvælger de arbejdsledere, der skalindtræde i udvalget efter § 6 a og i grupperne efter § 6 b, nr. 1. De udpegede arbejdsledere vælger selvblandt sig de repræsentanter, som skal indtræde i udvalget efter § 6 b, nr. 2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.Ad § 6 dBestemmelsen er ny.Med det foreslåede stk. 1 skal arbejdsgiveren på alle virksomheder med ansatte hvert år tilrettelæggedet kommende års arbejdsmiljøsamarbejde i virksomheden i samarbejde med de ansatte og arbejdsle-derne. Ved drøftelsen herom skal det besluttes, hvad der skal samarbejdes om, hvordan samarbejdetskal foregå, og hvorvidt det foregående års mål for samarbejdet er nået. Der fastsættes endvidere målfor det kommende års samarbejde.I virksomheder, hvor der er oprettet en formel arbejdsmiljøorganisation, sker tilrettelæggelsen i samar-bejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.For at støtte og give et løft i vidensniveauet skal arbejdsgiveren på virksomheder med 1-9 ansatte efterstk. 2 hvert år sammen med de ansatte og eventuelle arbejdsledere drøfte, om der er den nødvendigesagkundskab om arbejdsmiljø til stede på virksomheden. Hvis det ikke er tilfældet, skal der indhentesekstern sagkyndig bistand.Det foreslås, at det i stk. 3 fastsættes, at arbejdsgiveren ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov skaludarbejde en kompetenceplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen vedrørende supplerendeuddannelse.Stk. 4 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1og 2. Det foreslås, at der i bekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om den årlige drøftelses indhold,herunder samarbejdsformer og mødeintervaller samt i hvilket omfang og hvordan den årlige drøftelseskal dokumenteres.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.Til § 6 e

Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende lovs § 8. Dog er bemyndigelsen til at fastsæt-te nærmere regler om arbejdsmiljørepræsentanternes pligter og rettigheder med lovforslaget udskilt i enselvstændig bestemmelse.Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedens arbejdsmil-jøorganisation skal opbygges. Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastlægge:•De kriterier, der skal indgå ved fastsættelse af antallet af medlemmer af arbejdsmiljøorganisati-onen efter § 6 c,•regler om valg af arbejdsmiljørepræsentanter og valg eller udpegning af arbejdsledere,•regler om opgørelse af antallet af ansatte i virksomheden med henblik på afgørelse af, om virk-somheden skal oprette en arbejdsmiljøorganisation efter §§ 6 a-6 c, samt•arbejdsmiljøorganisationens opgaverEndelig kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om, under hvilke betingelser der kan etable-res en organisering på mere end to niveauer i virksomheder med 35 eller flere ansatte.Bestemmelsens stk. 2 er videreførelse af den gældende lovs § 8, stk. 7. Bestemmelsen er konsekvens-rettet i forhold til de øvrige bestemmelser, og der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.Trepartsudvalget har foreslået, at ”sikkerhedsgruppe” ændres til ”arbejdsmiljøgruppe”, og at ”sikker-hedsudvalg” ændres til ”arbejdsmiljøudvalg.” Disse forslag bliver medtaget i forbindelse med fastlæg-gelse af nærmere regler for de nye organer i arbejdsmiljøorganisationen, jf. lovforslagets § 6 e.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.Ad § 7Forslaget til stk. 1 svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 8, stk. 4. Der er alene foretaget enenkelt sproglig ændring og en konsekvensrettelse i første sætning. Der stilles samme krav som hidtil tilde aftaler, som fraviger lovens organiseringskrav. Der skal således være indgået aftale på to niveauer,dels rammeaftaler mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og de modstående arbejdsgiveror-ganisationer eller arbejdsgivere dels en virksomhedsaftale.Det foreslås, at det skal være muligt at fravige følgende af de foreslåede bestemmelser:••••

handles efter de almindelige regler om fortolkning af og brud på kollektive aftaler. Eventuelle brud påaftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, (virksomhedsaftaler) kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, menskal afgøres ved faglig voldgift.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.Ad § 7 a.Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at der gives mulighed for at etablere en organisering af samarbejdeom sikkerhed og sundhed, der omfatter flere virksomheder.Stk. 1 åbner mulighed for, at flere virksomheder kan omfattes af en og samme arbejdsmiljøorganisati-on. Det foreslås, at det er en betingelse, at de virksomheder, der omfattes, enten er driftsmæssigt for-bundne virksomheder, er flere virksomheder på samme arbejdssted eller er kommuner eller regioner ogselvejende institutioner, som kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst med.I de fleste tilfælde vil arbejdsmiljølovens arbejdsgiver- eller virksomhedsbegreb være det samme somden juridiske enhed i Det centrale virksomhedsregister (CVR). Den nye mulighed efter forslaget til § 7a betyder således, at der fx kan oprettes en arbejdsmiljøorganisation, som omfatter flere virksomhedermed forskellige CVR-numre.Overholdelse af EU’s rammedirektiv, Rådets direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstalt-ninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF), om ar-bejdsmiljø indebærer, at arbejdsgiveren skal udpege mindst en person i virksomheden til varetagelse afaktiviteter om sikkerhed og sundhed. Der skal således være mindst en person fra hver af de deltagendevirksomheder i den fælles arbejdsmiljøorganisation.I stk. 2 beskrives den aftalemodel, som skal anvendes ved oprettelse af en arbejdsmiljøorganisation,som omfatter flere virksomheder. Det foreslås, at der skal være indgået aftale i to niveauer, dels ram-meaftaler mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og de modstående arbejdsgiverorganisatio-ner eller arbejdsgivere dels en virksomhedsaftale. Aftalemodellen er identisk med den aftalemodel, deri medfør af forslaget til § 7 gør det muligt at fravige lovens organiseringskrav.Efter stk. 3 gives bemyndigelse til administrativ fastlæggelse af de vilkår, der i øvrigt skal være op-fyldt, for at der kan indgås aftaler efter stk. 1 og 2 om en arbejdsmiljøorganisation, som omfatter flerevirksomheder. Det foreslås, at de nærmere regler bliver fastlagt i en bekendtgørelse, herunder om ind-retningen og funktionen af en sådan tværgående organisering, om hvilke bestemmelser, der kan fravi-ges til brug for etablering af tværgående arbejdsmiljøorganisation, og hvilke krav der i øvrigt skal stil-les til de aftaler, som etablerer tværgående arbejdsmiljøorganisation. En tværgående organisering kanfx indebære, at udvalg i henhold til § 6 a og grupper og udvalg i henhold til § 6 b kan sammensættes afpersoner fra flere virksomheder og fungere og løse opgaver i flere virksomheder og således omfatteflere virksomheder.Arbejdsgiverens pligter og ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen berøres ikke af forslaget.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.Ad § 7 b.31

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 3.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.Ad § 8.Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 9, stk. 2-4. Samtidig er der medtaget en ny bestemmel-se i stk. 4, som præciserer, at arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere mu-lighed for at koordinere deres samarbejde.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.6.Ad § 8 a.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bemyndigelsen for så vidt angår arbejdsmiljørepræ-sentanters rettigheder og pligter i den gældende lovs § 8, stk. 1. Bemyndigelsen omfatter med den fore-slåede formulering fastsættelse af rettigheder og pligter for alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisatio-nen, dvs. også for arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i ind-holdet af de eksisterende rettigheder og pligter.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.6.Ad § 9.Bestemmelsen i stk. 1 er ny. Det foreslås, at pligten for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen til atgennemføre en fælles, obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse præciseres i loven. Varigheden af denneuddannelse foreslås fastsat til 3 dage. Bestemmelsen giver medlemmer af arbejdsmiljøorganisationensåvel pligt som ret til at gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Den obligatoriske ud-dannelse gælder for alle brancher og skal ikke gennemføres på ny ved nyvalg i forbindelse med ansæt-telse på en anden arbejdsplads.Endvidere foreslås det, at arbejdsgiveren skal være forpligtet til at tilbyde medlemmerne af arbejdsmil-jøorganisationen løbende supplerende uddannelse, i det første år svarende til 2 dage og i hvert af deefterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1½ dag. Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer harret, men ikke pligt til at gennemføre den supplerende uddannelse.I stk. 2 foreslås det, at pligten til at gennemføre den nye uddannelsesordning, som beskrives i stk. 1,skal gælde for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som vælges eller udpeges efter lovens ikraft-træden, som ikke i forvejen har en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse. Har de pågældende gennemførten obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse inden lovens ikrafttræden, skal de ikke gennemføre den obliga-toriske uddannelse på 3 dage eller have tilbud om supplerende uddannelse på henholdsvis 2 dage og 1½dag.I stk. 3 gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om en ny obligatorisk arbejdsmiljøuddannel-se og supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisati-onen.Uddannelsesordningen tænkes indrettet således, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skalgennemføre en fælles obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage inden 3 måneder efter val-get/udpegningen af den pågældende, eller efter den pågældende er trådt i funktion. For så vidt angår32

den supplerende uddannelse skal den første del svarende til 2 dage være tilbudt og kunne være påbe-gyndt inden for de første 9 måneder efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning. Deførste 5 dage skal således være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.Indholdet i den foreslåede obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse vil svare til indholdet af den gældendeuddannelse, dog tilpasset den kortere varighed for den fremtidige uddannelse.Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om en godkendelsesordning for udby-dere af den obligatoriske uddannelse. Den eksisterende godkendelsesordning tænkes videreført medden ændring, at proceduren for fornyelse af en eksisterende godkendelse forenkles, og at kravene tilundervisernes kvalifikationer formuleres generelt, dvs. således at der ikke stilles krav om gennemførel-se af konkrete uddannelser for undervisere med henblik på udbydernes opfyldelse af kvalifikationskravsom led i opnåelse af godkendelse som udbyder. Der vil som hidtil blive gennemført evaluering ogkvalitetssikring af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.Det forventes, at en bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelsen kan offentliggøres i Lovtidende vedudløbet af 1. kvartal 2010, således at udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen har mulighed for at tilpasseuddannelsen herefter og herunder justere uddannelsesplanerne, inden de nye regler træder i kraft den 1.juli 2010.Allerede godkendte udbydere vil kunne udbyde den nye arbejdsmiljøuddannelse den 1. juli 2010 ellersenere uden at skulle godkendes på ny, forudsat at de fremsender en uddannelsesplan for den nye obli-gatoriske arbejdsmiljøuddannelse til Danmarks Evalueringsinstitut inden 1. juli 2010. Arbejdstilsynetvil samtidig løbende offentliggøre på sin hjemmeside, hvilke udbydere der har fremsendt uddannelses-planer efter de nye regler.Nye udbydere, som ønsker godkendelse efter den 1. juli 2010, skal opfylde de nye betingelser for god-kendelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.5.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse i § 11 a er en videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 2. Med den ænd-rede formulering er ikke tilsigtet nogen realitetsændring men alene en sproglig modernisering.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.6.Til nr. 6Den foreslåede ændring i § 15 a, stk. 3, betyder, at ordet ”sikkerhedsorganisation” ændres til ”arbejds-miljøorganisation”. Ændringen medfører ingen realitetsændringer.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.Til nr. 7Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 15 a, stk. 5, tænkes udmøntet således, at der vil blivestillet krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndig-

heder m.fl. med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejds-pladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at implementere dele af direktiv om kunstig optisk stråling.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 8Den foreslåede ændring i § 18 betyder, at ordet ”sikkerhedsrepræsentanter” erstattes af ”arbejdsmiljø-repræsentanter”, og ”tillidsmænd” erstattes af ” tillidsrepræsentanter”. Ændringen medfører ingen reali-tetsændringer.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.Til nr. 9Den foreslåede ændring i § 28, stk. 2 betyder, at ordet ”sikkerhedsgruppen” erstattes med ”arbejdsmil-jøorganisationen” Ændringen medfører ingen realitetsændringer.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.Til nr. 10Arbejdstilsynets adgang til indkomstregisteret skal bruges til, at Arbejdstilsynet på baggrund af en an-meldelse af en erhvervssygdom og oplysninger om tilskadekomnes CPR-nummer heri, kan fremsøgeoplysninger, som kan identificere virksomheden, herunder CVR-nr., adresse og branchekode.Oplysningerne om virksomheden på baggrund af den anmeldte erhvervssygdom kan derefter bruges iArbejdstilsynets tilrettelæggelse af sine opgaver.Læger og tandlæger skal fremover i højere grad give Arbejdstilsynet oplysninger om erhvervssygdom-men, som indhentes hos patienten selv. Det er oplysninger, som lægen eller tandlægen i forvejen harbehov for som led i den sundhedsfaglige udredning, fx hvor og hvornår en anmeldt erhvervssygdomifølge patienten er opstået, den sundhedsskadelige påvirkning i arbejdsmiljøet og diagnose.”En erhvervssygdom forstås som en sygdom opstået på baggrund af en konstateret eller formodet skade-lig påvirkning fra arbejdet. Erhvervssygdomme bliver også i dag omtalt som arbejdsbetingede lidelser.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.Til nr. 11Ændringen i § 72 b, stk. 5 er af ordensmæssig karakter.Til nr. 12Den foreslåede bestemmelse i § 72 c er ny. Bestemmelsen har til formål at begrænse Arbejdstilsynetstilsynskompetence i forhold til organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, når der er indgået afta-ler efter § 7, stk. 1. Forslaget til stk. 1 indeholder bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kanfastsætte regler om, at Arbejdstilsynets ikke skal påse overholdelse af arbejdsmiljølovens §§ 6 a-6 d,stk. 1, når der er indgået aftale i henhold til § 7, stk. 1. Ligeledes giver bestemmelsen beskæftigelses-34

ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Arbejdstilsynets kompetence, når der erindgået aftale indgået i henhold til § 7 a om organisering af samarbejdet for flere virksomheder.I stk. 2 foreslås en regel, at arbejdsgiveren skal dokumentere, at virksomheden er omfattet af en aftaleom fravigelse af organiseringsreglerne i henhold til § 7, stk. 1. Arbejdstilsynet skal alene oplyses om,hvorvidt der er indgået en rammeaftale med tilhørende virksomhedsaftale.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Til nr. 13Den foreslåede § 77, stk. 6, sikrer et klart administrationsgrundlag af forordning 765/2008, idet Ar-bejdstilsynet får beføjelse til at påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel,et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere produktet, hvis det udgør en alvorligrisiko.Bestemmelsen retter sig mod enhver, der har gjort et produkt tilgængeligt på markedet eller leveret etprodukt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse i erhvervsmæssig henseende. Det er ale-ne produkter, der er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser, der kan påbydes destrueret, dvs. ettekniske hjælpemiddel, personligt værnemiddel eller et stof eller materiale.Der stilles krav om, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt at destruere det tekniskehjælpemiddel, personlige værnemiddel eller stof eller materiale, jf. proportionalitetsprincippet. Detulovlige produkt skal udgøre en alvorlig risiko, dvs. udgøre en betydelig fare, sådan som begrebet ken-des fra arbejdsmiljølovgivningen i dag. Produktet må ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ænd-res til at kunne anvendes sikkert. Et produkt betragtes som sikkert, når det er konstrueret og fremstillet ioverensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der måtte være fastsat i lovgivnin-gen.Med »destruktion« menes, at det pågældende produkt gøres ubrugeligt. Destruktionen skal forgå underforsvarlige forhold.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 14Den gældende § 79, stk. 2 beskytter efter sin ordlyd klager over arbejdsmiljøet mod videregivelse tilarbejdsgiveren eller dennes repræsentant.Den foreslåede præcisering af § 79, stk. 2, har til formål at sikre, at anonymitetsbeskyttelsen af ansatte,der klager til Arbejdstilsynet, forbliver i overensstemmelse med hensigten bag bestemmelsen. Arbejds-tilsynet har efter fast praksis fortolket bestemmelsen således, at den også udgjorde en hindring for, atvideregivelse af klagen, eller oplysninger om at der foreligger en klage, kunne ske til fx pressen, da enoffentliggørelse af, at der i en given sag er indgivet en klage ville gøre beskyttelsen illusorisk. Den fo-reslåede ændring er en kodificering af denne fortolkning.Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger om klage omfatter klager fra ansatte.

Med »andre« menes enhver, der anmoder om oplysninger om Arbejdstilsynets dokumenter på en nær-mere angivet virksomhed. Bestemmelsen omfatter selve klagen samt dele af dokumenter, der indehol-der oplysninger om eventuelle klager fra ansatte. Der skal dog hver gang foretages en konkret vurde-ring.Hvor anmeldelsen indgår i en afgørelsessag foretages vurderingen af anmodning om aktindsigt fra ar-bejdsgiveren som part efter forvaltningslovens § 15. I andre tilfælde, som skal afgøres efter offentlig-hedsloven, afskæres aktindsigt efter offentlighedslovens § 14, jf. arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.Til nr. 15Den foreslåede ændring i § 81 præciserer, at en klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i hen-hold til EF-forordninger kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.Til nr. 16Med den foreslåede tilføjelse til § 83, stk. 2, tydeliggøres, at arbejdsgiveren for personligt ejede virk-somheder kan straffes med forhøjet bøde, hvis der er sket en overtrædelse, der har medført en ulykkemed alvorlig personskade eller døden til følge.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.7.Til § 2Det foreslås i stk. 1, at reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed træder ikraft den 1. juli 2010. Endvidere foreslås det i stk. 2, at lovforslagets øvrige dele træder i kraft den 1.februar 2010.

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringKapitel 2Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejdePersonlig kontakt§ 5.I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhe-dens arbejde for sikkerhed og sundhed udføresved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren,eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrigeansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog giveregler om opbygning af en sikkerhedsorganisati-on, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.Sikkerhedsorganisation§ 6.I virksomheder med 10 ansatte eller derover skalvirksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhedorganiseres.Stk. 2.Arbejdslederen for en afdeling eller et ar-bejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræ-sentanten danne en sikkerhedsgruppe for den på-gældende afdeling eller det pågældende arbejds-område.Stk. 3.De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræ-sentant for hver afdeling eller hvert arbejdsleder-område til at indtræde i sikkerhedsgruppen ogrepræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sik-kerhed og sundhed.LovforslagetKapitel 2Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed ogsundhedSamarbejde§ 5.Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkeltevirksomhed varetages gennem samarbejde mel-lem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrigeansatte.

daglige og de overordnede, planlæggende og ko-ordinerende opgaver vedrørende sikkerhed ogsundhed.§ 6 b.I virksomheder med 35 eller flere ansatte skalsamarbejdet organiseres således, at der oprettes enarbejdsmiljøorganisation i to niveauer, hvor1) en eller flere grupper, som hver består afen udpeget arbejdsleder og en valgt ar-bejdsmiljørepræsentant, varetager de dag-lige opgaver vedrørende sikkerhed ogsundhed, og2) et eller flere udvalg, som er sammensat afarbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentan-ter jf. nr. 1, og med arbejdsgiveren eller enrepræsentant for denne som formand, va-retager de overordnede, planlæggende ogkoordinerende opgaver vedrørende sik-kerhed og sundhed.§ 6 c.Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med deansatte og arbejdslederne antallet af arbejdsmiljø-repræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøor-ganisationen, som er oprettet efter § 6 a og § 6 b,under hensyntagen til virksomheden og dens ar-bejdsmiljøforhold, og sådan at de ansatte har mu-lighed for at få kontakt med deres arbejdsmiljøre-præsentanter.Stk. 2.De ansatte vælger arbejdsmiljørepræsen-tanter i det antal, som er fastsat efter stk. 1, til atindtræde i arbejdsmiljøorganisationen og repræ-sentere sig i spørgsmål om sikkerhed og sundhed.Stk. 3.Arbejdsgiveren udpeger arbejdsledere i detantal, som er fastsat efter stk. 1, til at indtræde iudvalget i henhold til § 6 a og gruppen eller grup-perne i henhold til § 6 b, nr.1.Stk. 4.Arbejdslederne vælger blandt sig arbejds-ledere i det antal, som er fastsat efter stk. 1, til atindtræde i udvalget i henhold til § 6 b, nr. 2.§ 6 d.Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med deansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet

af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for detkommende år og fastlægge, hvordan dette skalforegå.Stk. 2.Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatteog arbejdslederne, om der er den nødvendige sag-kundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomhe-den.Stk. 3.Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udar-bejdes en kompetenceplan for medlemmerne afarbejdsmiljøorganisationen vedrørende arbejds-miljøuddannelsen og den supplerende uddannelse,jf. § 9.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om arbejdsgiverens pligter efterstk. 1-3 samt om dokumentation for opfyldelsenheraf.§ 6 e.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmereregler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmil-jøorganisation skal opbygges og fungere, hvordanantallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisatio-nen skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsen-tanter, valg og udpegning af arbejdsledere i ar-bejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljø-organisationens opgaver.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan for fag, fag-lige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnesupåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbyggesamarbejdet om sikkerhed og sundhed efter reg-lerne i §§ 6 a-6 d, stk.1, gøre undtagelse fra disseregler eller tillempe dem efter de særlige forhold.§ 7.I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf.dog § 8, stk. 7, skal der oprettes et sikkerhedsud-valg. Er der i virksomheden oprettet en eller tosikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppenseller -gruppernes medlemmer og virksomhedensleder eller en ansvarlig repræsentant for dennesikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikker-hedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterneimellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne isikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer tilet sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder§ 7.For at styrke og effektivisere virksomhedernessamarbejde om sikkerhed og sundhed kan §§ 6 a–6 d, stk. 1, fraviges, hvis der1) er indgået en aftale mellem én eller flerelønmodtagerorganisationer og den eller demodstående arbejdsgiverorganisationer el-ler arbejdsgivere eller dem, de bemyndigerhertil, og2) på virksomheder, der er omfattet af en af-tale indgået efter nr. 1, er indgået en aftalemellem arbejdsgiveren og de ansatte i

virksomheden eller de ansatte i en del afvirksomheden.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, under hvilke vilkår §§ 6 a–6d, stk. 1, kan fraviges gennem aftale indgået efterstk. 1. Beskæftigelsesministeren kan endviderefastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efterstk. 1 indgås.Stk. 3.Spørgsmål om fortolkning af og brud på deindgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sæd-vanlige fagretlige regler for området. Brud påaftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikkeindbringes for Arbejdsretten, men afgøres vedfaglig voldgift.§ 7 a.Organiseringen af en arbejdsmiljøorganisationkan omfatte1) flere driftsmæssigt forbundne virksomhe-der,2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted,eller3) kommuner eller regioner og selvejende in-stitutioner, som kommunen eller regionenhar indgået driftsoverenskomst med.Stk. 2.Organisering efter stk. 1, er betinget af, atder1) er indgået en aftale mellem én eller flerelønmodtagerorganisationer og den eller demodstående arbejdsgiverorganisationer el-ler arbejdsgivere eller dem, de bemyndigerhertil, og2) på virksomheder, der er omfattet af en af-tale indgået efter nr. 1, er indgået en aftalemellem arbejdsgiveren og de ansatte ivirksomheden eller de ansatte i en del afvirksomheden.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, hvordan og under hvilke vil-kår aftaler efter stk. 1 og 2, kan indgås.§ 7 b.Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efteraftale mellem virksomheden og de ansatte udvi-des til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknyt-ning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningenaf virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.§ 8.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-ler for opbygning og funktion af virksomhedernesarbejde for sikkerhed og sundhed, herunder reglerom valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deresrettigheder og pligter, om oprettelse af sikker-hedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om dissesopgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsar-bejdet.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, ar-bejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikker-heds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- oganlægsområdet, undervisernes kvalifikationer oggodkendelse og kvalitetssikring af udbydere afuddannelserne.Stk. 3.Sikkerhedsorganisationens opgaver kanefter aftale mellem virksomheden og medarbej-derne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i di-rekte tilknytning til virksomheden. Beskæftigel-sesministeren kan fastsætte nærmere regler, dersikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljø-spørgsmål.Stk. 4.Med henblik på at styrke og effektiviserevirksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejdekan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af be-skæftigelsesministeren fraviges, jf. stk. 5, hvis der1) dels er indgået en aftale mellem én eller flerelønmodtagerorganisationer og den eller de mod-stående arbejdsgiverorganisationer eller arbejds-givere eller dem, de bemyndiger hertil, og2) dels på virksomheder, der er omfattet af enaftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mel-lem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomhedeneller de ansatte på en del af virksomheden.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter reglerom, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kanfraviges gennem aftale, jf. stk. 4. Beskæftigelses-ministeren kan endvidere fastsætte nærmere reg-ler om, hvordan aftaler efter stk. 4 indgås.Stk. 6.Spørgsmål om fortolkning af og brud på deindgåede aftaler efter stk. 4 afgøres efter de sæd-vanlige fagretlige regler for området. Brud påaftaler indgået efter stk. 4, nr. 2, kan dog ikke§ 8.Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerneaf arbejdsmiljøorganisationen får en efter forhol-dene rimelig tid til rådighed til at varetage derespligter i arbejdsmiljøarbejdet.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal give medlemmerne afarbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at erhver-ve sig den fornødne viden om eller uddannelse iarbejdsmiljømæssige spørgsmål.Stk. 3.Arbejdsgiveren skal give medlemmerne afarbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at deltagei planlægningen for så vidt angår spørgsmål omarbejdsmiljø på arbejdspladsen.Stk. 4.Arbejdsgiveren skal give medlemmerne afarbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koor-dinere deres samarbejde.

indbringes for Arbejdsretten, men afgøres vedfaglig voldgift.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren kan for fag, fag-lige områder eller arbejdssteder, for hvis ved-kommende det skønnes upåkrævet eller uhen-sigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efterreglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre und-tagelse fra disse regler eller tillempe dem efter desærlige forhold.§ 8 a.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmereregler om rettigheder og pligter for medlemmer afarbejdsmiljøorganisationen.§ 9.Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv ermedlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræ-sentere ved en ansvarlig person.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlem-merne af sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsud-valget får en efter forholdene rimelig tid til rådig-hed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbej-det.Stk. 3.Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerheds-udvalgets som sikkerhedsgruppernes medlemmerlejlighed til at erhverve sig den fornødne videnom eller uddannelse i sikkerhedsmæssigespørgsmål.Stk. 4.Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrup-perne og sikkerhedsudvalget lejlighed til at delta-ge i planlægningen for så vidt angår spørgsmålom sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.Stk. 5.I virksomheder, hvor der i medfør af § 6 eroprettet en eller flere sikkerhedsgrupper, menikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 7, skalarbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hørerunder et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt isamarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.§ 10.Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikker-hedsrepræsentantens hverv og godtgør sikker-hedsrepræsentanten tab af indtægt.§ 9.Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationenskal gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøud-dannelse af en varighed på 3 dage. Arbejdsgive-ren skal herefter tilbyde medlemmerne af ar-bejdsmiljøorganisationen supplerende uddannel-se, i det første år svarende til 2 dages varighed ogi hvert af de efterfølgende år i funktionsperiodensvarende til 1½ dags varighed.Stk. 2.Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen,som har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljø-uddannelse inden 1. juli 2010, skal ikke gennem-føre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelseeller have tilbud om supplerende uddannelse efterstk. 1.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-mere regler om indhold, tilmelding, tilbud oggennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse, den supplerende uddannelse og ensærlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatoreraf sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden forbygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifi-kationer samt godkendelse og kvalitetssikring afudbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddan-nelse og den særlige arbejdsmiljøuddannelse forkoordinatorer.§ 10.Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejds-miljørepræsentantens hverv og godtgør arbejds-miljørepræsentanten tab af indtægt.

Stk. 2.Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet modafskedigelse og anden forringelse af sine forholdpå samme måde som tillidsmænd inden for ved-kommende eller tilsvarende faglige område.Stk. 3.Uoverensstemmelser om beskyttelsen efterstk. 1 og 2, herunder spørgsmål om hvilke regler,der finder anvendelse, og om brud på eller for-tolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behand-ling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.§ 11Såfremt en arbejdsleder i sikkerhedsgruppen af-skediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, ogdet af en af parterne gøres gældende, at afskedi-gelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold,kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperiodenikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergi-vet organisationsmæssig forhandling efter regler-ne inden for det pågældende overenskomstområdeeller behandlet i overensstemmelse med funktio-nærlovens regler om forhandling og mægling.Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mestmuligt.

Stk. 2.Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttetmod afskedigelse og anden forringelse af sineforhold på samme måde som tillidsmænd indenfor vedkommende eller tilsvarende faglige områ-de.Stk. 3.Uoverensstemmelser om beskyttelsen efterstk. 1 og 2, herunder spørgsmål om hvilke regler,der finder anvendelse, og om brud på eller for-tolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behand-ling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.§ 11Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisati-onen afskediges efter udløbet af en eventuel prø-vetid, og det af en af parterne gøres gældende, atafskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssigeforhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelses-perioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har væretundergivet organisationsmæssig forhandling efterreglerne inden for det pågældende overenskomst-område eller behandlet i overensstemmelse medfunktionærlovens regler om forhandling og mæg-ling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmesmest muligt.§ 11 a.Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomhedennormalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljøre-præsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorga-nisationen. Disse har fri adgang til at forelæggespørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig artfor Arbejdstilsynet.§ 15 a.Stk. 3.Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmil-jøorganisationen eller de ansatte i planlægningen,tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt op-følgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1og 2.…Stk. 5.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om arbejdsgiverens pligt til atsikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker ogsundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsme-dicinske undersøgelser, har adgang til virksomhe-dens arbejdspladsvurdering, når det er relevant forhelbredskontrollen af de ansatte.

§ 18.Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattesarbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentan-ter inden for vedkommende område bekendt medde påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgi-vet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiverenover for andre arbejdsmiljørepræsentanter og til-lidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning omat blive gjort bekendt med påbudet, jf. § 78.§ 28.Stk. 2.Bliver de ansatte opmærksomme på fejleller mangler, som kan forringe sikkerheden ellersundheden, og som de ikke selv kan rette, skal demeddele det til et medlem af arbejdsmiljøorgani-sationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.§ 72.Stk. 2.Arbejdstilsynet kan få terminaladgang tilnødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf.lov om et indkomstregister § 7, til identifikationaf virksomheder på baggrund af anmeldte ar-bejdsbetingede lidelser.72 bStk. 5.Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået ihenhold til § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 2, § 17 c og § 55.§ 72 c.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,at Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelse af§§ 6 a-6 d, stk. 1, når der er indgået aftaler i hen-hold til § 7, stk. 1. Beskæftigelsesministeren kanendvidere fastsætte nærmere regler om Arbejds-tilsynets kompetence, når der er indgået aftale ihenhold til § 7 a.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal dokumentere, at virk-somheden er omfattet af en aftale om fravigelse af§§ 6 a–6 d, stk. 1, indgået i henhold til § 7, stk. 1.§ 77.Stk. 6.Arbejdstilsynet kan påbyde den, der harleveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel,et personligt værnemiddel eller et stof eller mate-riale at destruere dette på en forsvarlig måde, nårdet pågældende tekniske hjælpemiddel, personli-

ge værnemiddel eller stof eller materiale udgør enalvorlig risiko.§ 79.Stk. 2.En medarbejder ved Arbejdstilsynet måikke over for arbejdsgiveren eller dennes repræ-sentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages somfølge af en klage.§ 81.Stk. 1.Klage over en afgørelse truffet af Arbejds-tilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kanindbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet indenfire uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-gældende.§ 83.Stk. 2.Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 4 og5, tilsvarende anvendelse.§ 79.Stk. 2.Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgi-veren, dennes repræsentant eller andre oplyse, atet tilsynsbesøg foretages som følge af en klage,eller at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.§ 81.Stk. 1.Klage over en afgørelse truffet af Arbejds-tilsynet i henhold til EF-forordninger og i henholdtil denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes forArbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende.§ 83.Stk. 2.Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 2, 4og 5, tilsvarende anvendelse.