Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
AMU Alm.del Bilag 241
Offentligt
BERETNINGom
DEN 97. INTERNATIONALEARBEJDSKONFERENCEiGenève 2008
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
INDHOLDSFORTEGNELSEDen 97. Internationale Arbejdskonference i Genève 2008Indledning ............................................................................................................................................. 2Konferencens dagsorden......................................................................................................................... 2Konferencens sammensætning og ledelse .............................................................................................. 2Regeringens mandatnotits for den 97. Internationale Arbejdskonference.............................................. 3Den danske delegation............................................................................................................................ 3Konferencens åbning .............................................................................................................................. 4Nedsættelse af komitéer.......................................................................................................................... 4Komitéen til prøvelse af fuldmagter ....................................................................................................... 5Konferencens hovedtalere ...................................................................................................................... 6Dagsordenens enkelte punkter mv. ..................................................................................................... 91. Rapporter fra Styrelsesrådets formand og generaldirektøren m.v. ..................................................... 91.a. Rapport fra Styrelsesrådets formand ......................................................................................... 101.b. Generaldirektørens rapport........................................................................................................ 101.c. Rapport om de besatte arabiske områder................................................................................... 101.d. Diskussion af generaldirektørens rapporter .............................................................................. 111.e. Den globale rapport om grundlæggende principper og rettighederi arbejdet (foreningsfrihed).......................................................................................................... 122. Finansielle og administrative spørgsmål ......................................................................................... 133. Komitéen om gennemførelse af konventioner og henstillinger (applikationskomitéen)................. 143.a. Generel debat om det normskabende arbejde ........................................................................... 143.b. General Survey - rapport om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter .................................... 163.c. ”Special Sitting” om Burma ..................................................................................................... 173.d. Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportere ........................... 183.e. Individuelle landesager ............................................................................................................. 194. Fremme af landlig beskæftigelse med henblik på fattigdomsbekæmpelse (genereldiskussion baseret på en integreret tilgang)..................................................................................... 315. Færdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling (genereldiskussion)....................................................................................................................................... 326. Styrkelse af ILO's rolle til at assistere sine medlemsstater for at nå deres mål i englobaliseringskontekst ..................................................................................................................... 347. Decent Work Research Prize ............................................................................................................ 368. Øvrige møder og aktiviteter under konferencen ............................................................................... 369. Valg til Styrelsesrådet....................................................................................................................... 37Bilag 1Beskæftigelsesministerens tale ved konferencen (flexicurity seminar) ................................... 38Bilag 2Marie Louise Knupperts (LO) tale ved konferencen ............................................................... 41Bilag 3Resolution og konklusioner vedr. fremme af beskæftigelse i landdistrikter tilfattigdomsbekæmpelse. ........................................................................................................................ 44Bilag 4Konklusioner vedr. kvalifikationer med henblik på øget produktion, vækst ibeskæftigelsen og udvikling ................................................................................................................. 62Bilag 5ILO-erklæring om social retfærdighed for en fair globalisering og resolution omstyrkelse af ILO’s mulighed for at bistå sine medlemmer… (SILC).................................................... 80Bilag 6Den Internationale Arbejdsorganisations formål og struktur................................................... 91Bilag 7Fortegnelse over medlemmerne afDen Internationale Arbejdsorganisation (pr. 1. september 2008) ............................................ 94Bilag 8Oversigt over vedtagne konventioner, der er ratificeretaf Danmark (pr. 1. september 2008) ........................................................................................ 96Bilag 9Mandatnotits for ILOs 97. Arbejdskonference (uden bilag).................................................. 102
IndledningDen 97. Internationale Arbejdskonference blev afholdt i Genève fra den 28. maj tilden 13. juni 2008.Nærværende beretning gengiver de væsentligste oplysninger og diskussioner frakonferencens plenum og fra komitéerne. Oplysninger m.v. fra konferencenskomitéer er baseret på rapporter fra de deltagende regeringsdeltagere fra detrelevante ressortministerium. Det understreges, at beretningen udgør et resumé ogikke en udtømmende beskrivelse af konferencens forløb. Mere detaljeredeoplysninger (referater m.v.) kan hentes på ILOs hjemmeside på internettet:www.ilo.orgKonferencens dagsordenDer var følgende dagsorden for konferencen:•Rapporter fra Styrelsesrådets formand og generaldirektøren•Rapport om de besatte arabiske områder•Finansielle og administrative spørgsmål•Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger(Applikationskomitéen)•Fremme af landlig beskæftigelse med henblik på fattigdomsbekæmpelse(generel diskussion baseret på en integreret tilgang)•Færdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling(generel diskussion)•Styrkelse af ILO’s muligheder for at assistere sine medlemsstater for at nåderes mål i globaliseringen (SILC) (fortsættelse af diskussionen ogovervejelser om autoritativt dokument)Konferencens sammensætning og ledelseI konferencen deltog 4.2121repræsentanter fra regeringer, arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer samt internationale organisationer og NGO’er.I alt 168 lande ud af ILOs medlemskreds på 180 lande var repræsenteret samt enrække observatører fra bl.a. Vatikanstaten, de palæstinensiske selvstyreområder ogikke-statslige organisationer. 170 ministre og viceministre var akkrediteret tilkonferencen.Det var i år den amerikanske regions tur til at besætte formandsposten forArbejdskonferencen. Konferencen valgte enstemmigt Panamas minister for arbejdeog social udvikling, Edwin Salamín, som formand. Konferencens næstformænd varTayeb Louh (regeringsrepræsentant), Algeriets minister for arbejde, beskæftigelseog social sikkerhed, Ashraf W. Tabani (arbejdsgiverrepræsentant), Pakistan, ogRabiatou Sérah Diallo (arbejdstagerrepræsentant), Guinea.
1
Der var 4.838 tilmeldte og forud akkrediterede repræsentanter til konferencen, men kun 4.212 blev registreretpå konferencen.
2
Regeringens mandatnotits for den 97. Internationale Arbejds-konferenceFor fjerde år i træk havde regeringen udarbejdet en ”mandatnotits” som instruktiontil de danske regeringsrepræsentanter på konferencen. Notitsen beskrev kortkonferencens dagsordensemner og baggrundsinformation om ILO. Mandatnotitsenindeholdt oplysninger om Ekspertkomitéens rapport om gennemførelse af ILO-konventioner og henvisning til de steder, hvor Danmark var nævnt.Mandatnotitsen blev forud for konferencen godkendt af RegeringensUdenrigspolitiske Udvalg. Efterfølgende blev mandatnotitsen sendt til orienteringtil arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-Udvalg (LO, DA, KL, FTF og AC)samt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.Mandatnotitsen (uden bilag) er vedlagt som bilag 9 til beretningen.Den danske delegationBeskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen deltog i det danske flexicurity-arrangement under konferencen den 6. juni 2008 (jf. punkt 8). Ministeren blevledsaget af ministersekretær Rikke Maria Harhoff, kontorchef Ole BondoChristensen og pressechef og særlig rådgiver Søren Møller Andersen.Grønlands Hjemmestyre var repræsenteret ved souschef Christel Lund J.-Hansenog fuldmægtig Hans Kastrup Andersen.Regeringsrepræsentanter og rådgivere:AmbassadørMarie-Louise Overvad, FN-Missionen i Genève,regeringsrepræsentant og delegationsleder.SpecialkonsulentVibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant.AttachéAino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant.FuldmægtigZenia J. Liljeqvist, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver ogstedfortrædende regeringsrepræsentant.ChefkonsulentHelle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver.FuldmægtigNiels Kofoed, Arbejdsmarkedsstyrelsen, rådgiver.PraktikantMette Skovbjerg Jensen, FN-Missionen i Genève, rådgiver.Arbejdsgiverrepræsentanter og rådgivere for denne:ChefkonsulentHenning Gade, DA, stedfortrædende arbejdsgiverrepræsentant.ChefkonsulentHenrik Schilder, KL, rådgiver.Adm. direktørJørn Neergaard Larsen, DA, aflagde konferencen besøg i forbindelsemed flexicurity-arrangementet den 6. juni 2008.Arbejdstagerrepræsentant og rådgivere for denne:International konsulentJens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant.LO-sekretærMarie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædendearbejdstagerrepræsentant.International konsulentKristian Weise, LO, rådgiver.International rådgiverJesper Nielsen, 3F, rådgiver.International konsulentJens Wiene, FTF, rådgiver.Afdelingsleder for international afdelingRune Nørgaard, LO, aflagde desuden3
konferencen et besøg.På den 78. konferencesession i 1991 blev der vedtaget en resolution, somopfordrede medlemslandene til at lade kvinder være repræsenteret i delegationernetil arbejdskonferencen med mindst 1/3. I den danske delegation indgik 22personer, hvoraf 9 var kvinder, altså 41 pct.Konferencens åbningIfølge forretningsordenen skulle konferencen åbnes af formanden forStyrelsesrådet, Dayan Jayatilleka, Sri Lankas ambassadør ved Den faste Mission iGeneve. Konferencens første opgave var at vælge en formand og tre næstformænd.Det var den amerikanske region, der skulle stille med en formandskandidat.Panamas minister for arbejde og social udvikling, Edwin Salamín, takkede forvalget og omtalte kort de emner, der var på konferencens dagsorden samt sinregerings nye fokus på social dialog med inddragelse af alle de sociale parter.Konferencens næstformænd var Tayeb Louh (regeringsrepræsentant), Algerietsminister for arbejde, beskæftigelse og social sikkerhed, Ashraf W. Tabani(arbejdsgiverrepræsentant),Pakistan,ogRabiatouSérahDiallo(arbejdstagerrepræsentant), Guinea.Forretningsudvalget bestod herefter af formanden og de tre næstformænd og medgeneraldirektøren som sekretær.Nedsættelse af komitéerI henhold til konferencens forretningsorden blev der nedsat et forretningsudvalgbestående af formanden og de tre næstformænd og med generaldirektøren somsekretær.Konferencen vedtog efter indstilling fra forretningsudvalget at nedsætte følgendekomitéer:1. FinanskomitéenDenne komité består alene af en regeringsrepræsentant fra hvert land. Fra Danmarkdeltog Vibe Westh.2. Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger(Applikationskomitéen)Zenia J. Liljeqvist og Aino Askgaard deltog som regeringsrepræsentanter, HenrikSchilder som arbejdsgiverrepræsentant, og Jens Erik Ohrt somarbejdstagerrepræsentant.3. Komitéen til fremme af landlig beskæftigelse med henblik påfattigdomsbekæmpelse.FN-Missionen dækkede komitéen som regeringsrepræsentant, og Jesper Nielsendeltog som arbejdstagerrepræsentant.4. Komitéen omfærdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling.Niels Kofoed deltog som regeringsrepræsentant, Henning Gade som4
arbejdsgiverrepræsentant og Jens Wiene som arbejdstagerrepræsentant.5. Styrkelse af ILO's muligheder for at assistere sine medlemsstater for at nå deresmål i globaliseringen (SILC).Vibe Westh deltog som regeringsrepræsentanter, Henning Gade somarbejdsgiverrepræsentant og Kristian Weise som arbejdstagerrepræsentant.6. Udvælgelseskomitéen.Udvælgelseskomitéen består af de 28 regeringsmedlemmer af Styrelsesrådet samtde i alt 28 medlemmer fra hhv. arbejdstager- og arbejdsgiverside (14 fra hver side)samt suppleanterne fra de tre grupper i Styrelsesrådet.Komitéen til prøvelse af fuldmagterFuldmagtskomitéens opgave er at efterprøve de delegeredes ret til at deltage ikonferencen som repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere.Fuldmagtskomitéen sammensættes af 3 medlemmer, der repræsenterer hver af de 3grupper. Regeringsrepræsentanten fungerer som komitéens formand. Sommedlemmer valgtes for regeringsgruppen Isaiah B. Kirigua (Kenya), forarbejdsgivergruppen Lidija Horvatić (Kroatien) og for arbejdstagergruppen UlfEdström (Sverige).Komitéen havde som opfølgning på den 96. Arbejdskonference forud for åretskonference ligesom det foregående år anmodet Djiboutis regering om at aflæggerapport om proceduren for udvælgelse af arbejdstagerrepræsentanter. Komitéenbeklagede stærk det manglende samarbejde fra Djiboutis regerings side, idet derikke var afgivet den anmodede rapport, men kun sendt kopier af breve udveksletmellem myndighederne og arbejdstagerorganisationer, samt at der igen havdeværet gjort indsigelse vedrørende udvælgelsen af arbejdstagerrepræsentanter forDjibouti. Komitéen gentog derfor sin anmodning, og bad Djibouti forud for denkommendekonferenceatafgiverapportomudvælgelsenafarbejdstagerrepræsentanter. Komitéen forventer, at det vil være muligt til denkommende konference at udpege en trepartsdelegation, der lever op til kravenefastlagt i ILO’s statut.Som opfølgning på sidste års konference havde komitéen endvidere besluttet atovervåge proceduren for udvælgelse af arbejdstagerrepræsentanter iBurma/Myanmar. Regeringen nominerede imidlertid ingen arbejdstagerdelegationtil årets konference, og derfor kunne overvågningen ikke finde sted.Fuldmagtskomitéen behandlede i alt 16 indsigelser. Der var indgivet indsigelsermod nomineringen af arbejdsgiverrepræsentanterne fra Makedonien, Guinea, Iran,UkraineogVenezuela,ogindsigelsermodnomineringenafarbejdstagerrepræsentanterne fra Bangladesh, Cameroun, Djibouti, Gabon, Mali,Nicaragua, Paraguay, Sri Lanka og Venezuela.Der var desuden givet indsigelser mod manglende indlevering af nominering afarbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra Burma og Somalia.Derudover var der indgivet klage mod regeringen fra Gambia for at have undladtbetaling for arbejdstagerrepræsentanternes deltagelse, mod regeringen fra Paraguay5
for ubalance mellem antallet af arbejdstager- og arbejdsgiverrådgivere, somregeringen betalte deltagelse for, og mod regeringen fra Den DemokratiskeRepublik Congo for manglende betaling for både arbejdstager- ogarbejdsgiverrepræsentanternes deltagelse.Der var desuden modtaget en henvendelse fra den internationalearbejdsgiverorganisation (IOE) vedrørende Australiens udnævnelse af enarbejdsgiverrådgiver. Komitéen noterede sig henvendelsen, men så ikke behov foregentlig handling i sagen.Der var stærk kritik af processen i flere af sagerne, men ingen af indsigelserne fikkomitéen til at foreslå nomineringerne underkendt. Man anmodede som nævntDjibouti om en rapport om nominering af partsrepræsentanter ved tilmeldingen tilnæste års konference. Desuden vil sammensætningen af arbejdsgiverdelegationenfra Iran til næste års konference blive overvåget, og man anmodede den iranskeregering om at levere en rapport om proceduren for nomineringen afarbejdsgiverrepræsentanter. Også regeringen fra Burma blev anmodet om forud fornæste års konference at levere en rapport om proceduren for udnævnelse afarbejdstagerrepræsentanter.Komitéen bemærkede med tilfredshed, at de midlertidige bestemmelser tilkomitéens forretningsorden vedrørende verifikation af akkrediteringer var blevetpositivt modtaget af Styrelsesrådet. Konferencen vedtog at gøre bestemmelsernepermanente ved at indføre dem som ændringer i konferencens forretningsorden.Konferencens hovedtalerePanamas præsident Torrijos Espino startede med at understrege vigtigheden afDecent Work (anstændigt arbejde) i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom iverden. Især fattigdom på landet, hvor den er mest udbredt, og hvor manglen påmuligheder er størst. Derfor er behovet for forandring også der størst. Espinofremhævede Decent Work-dagsordenen som en ønskelig måde at skabearbejdspladser på og sikre arbejdstagerne tilstrækkelig indkomst til at dækkefundamentale behov, samt sociale rettigheder og beskyttelse. Espino efterspurgtehandling fra verdens statsoverhoveder til at fremme produktivitet, konkurrence oganstændigt arbejde, og bruge social dialog som et afgørende værktøj.Espino fortalte desuden om Panamas store infrastrukturprojekt med udvidelsen afPanama-kanalen, som er et godt eksempel på den udvikling,arbejdstagerrettigheder og arbejdsvilkår har undergået. Da kanalen blev bygget foromtrent 100 år siden kostede processen tusinder af liv og efterfølgende udbredelseaf sygdomme og andre dårligdomme. Espino garanterede, at under den kommendeudbygning vil arbejdstagerrettighederne for hver eneste arbejdstagere bliveoverholdt, og arbejdsvilkårene være i overensstemmelse med ILO’s konventioner.Arbejdstagerne vil desuden modtage uddannelse og kompetenceudvikling.Afslutningsvist takkede han for det gode samarbejde mellem ILO og Panama ogunderstregede vigtigheden af den indsats, som ILO gør.Sloveniens præsident Danilo Türk startede med at understrege vigtigheden afdebatten vedrørende Decent Work-dagsordenen og roste ILO for dens evne til atudbrede denne og anerkendelsen heraf både blandt nationalstater og i internationaltregi. Han talte om, hvordan potentialet ved moderne teknologi og de nye6
økonomiske muligheder, der har fulgt med globaliseringen, ikke automatisk bliveudnyttet fuldt ud i form af større frihed, retfærdighed og mere stabil fred. Fred ogretfærdighed, herunder social retfærdighed, kræver en ekstra indsats. I dennesammenhæng fremhæver Türk ILO som en afgørende aktør. Han understregede devigtige budskaber i generaldirektørens rapport:Decent Work: Some strategicchallenges.Et arbejde er ikke en vare; et arbejde tilføjer værdi under produktionenog et arbejde er et mål i sig selv. Arbejde og kreativitet går hånd i hånd og sammener de en fundamental garant for acceptable livsvilkår og udvikling. Türk lagde ogsåvægt på, at realiseringen af de fundamentale menneskerettigheder, såsom retten tilet arbejde, skal suppleres med standarder indenfor lovgivning, som ILO’s ottegrundlæggende konventioner, hvorefter det så monitoreres, om de respektive landeoverholder disse konventioner.I et europæisk perspektiv, lagde Türk endvidere vægt på kombinationen af socialretfærdighed og økonomisk konkurrencedygtighed som afgørende for bæredygtigudvikling, hvorfor fremme af Decent Work også er en del af Den EuropæiskeSociale Agenda og Lissabon-strategien. Endvidere udtrykte han, på vegne af EU,stor opbakning til ILO’s implementering af standarder for grundlæggendearbejdsvilkår på globalt plan. Der er netop i en globaliseret verden behov forinternationale institutioner, der kan imødekomme globaliseringens udfordringer ogmuligheder, og heriblandt er ILO en af de centrale institutioner.High-level panel om fødevarekrisen: Produktion, investering og decent workLesothos premierminister Pakalitha Mosisilli talte om de enorme udfordringer,globaliseringen medfører, og som rammer særlig hårdt i udviklingslandene,specielt de afrikanske. Lande, der ellers var begyndt at vise tegn på økonomiskfremgang, men nu er hårdt ramt af tumulten på de internationale finansiellemarkeder og høje oliepriser. Disse lande var også plaget af høj inflation ogomfattende ekstern gæld, der alt sammen vanskeliggør realiseringen af MilleniumDevelopment Goals.Mosisilli fortalte om fødevarekrisens konsekvenser, der allerede har udmøntet sig iadskillige oprør og som fortsat spreder sig, hvorfor regeringskollaps og uro udgøren alvorlig trussel mod demokrati og en skrøbelig fred i udviklingslande. Årsagentil fødevarekrisen var ifølge Mosisilli kombinationen af en række faktorer,heriblandt en voksende verdensbefolkning, større forbrug per person og størreoverforbrug i de udviklede lande, herudover voksende udgifter til produktion pga.af stigende oliepriser, mm. Han pegede på nogle af de afgørende tiltag, der måfinde sted for at afværge fødevarekrisen. Heriblandt investeringer i den private ogoffentlige sektor, overførsel og udbredelse af teknologi til landdistrikter, specielt tillandbrugssektoren, desuden uddannelse og adgang til medicin og lægehjælp, mm.Herefter fortalte Mosisilli om nogle af de tiltag, Lesotho havde taget for at forbedrevilkårene og styrke bæredygtigheden for befolkningen i Lesotho, som f.eks. atindføre gratis adgang til grundskole, gratis behandling hos sundhedsvæsenet(inklusiv behandling af HIV), mm.Phil O’Reilly, administrerende direktør for Business New Zealand, fortsatte påvegne af New Zealandske arbejdsgivere med at anskueliggøre fødevarekrisen. Hanpegede ligeledes på en række faktorer, der har været medvirkende til krisen,heriblandt de stigende oliepriser, vedvarende og tilbagevendende ugunstigevejrforhold, øget efterspørgsel fra nye markeder såsom Kina og Indien, etc..7
Samtidig fremhævede han, at regeringerne også bærer et ansvar for krisen.Manglende opmærksomhed på udviklingen indenfor landdistrikterne, manglendeinvestering i infrastruktur og uddannelse samt protektionistisk politik er blandt deuhensigtsmæssige tiltag, der har forstærket krisen.I kampen mod fødevarekrisen kan ILO ifølge O’Reilly spille en afgørende rolleved dels at hjælpe med at udvikle virksomheder, så produktiviteten ogeffektiviteten forbedres blandt disse. Ligeledes er området for social beskyttelse etsted, ILO kan have vigtig indflydelse på ved at fremme beskyttelse af de grupper,der rammes hårdest af fødevarekrisen. Afslutningsvist foreslog han, at ILO fik enafgørende rolle i FN’s ’task force’ til at håndtere fødevarekrisen.Ron Oswald, generalsekretær for International Union for Food, Agricultural,Hotel, Restaurant, Catering, Tobacco and Allied Workers’ Association, startedemed at beklage den opfattelse, at fødevarekrisen alene bestod i stigendefødevarepriser. Der skulle hellere fokus på, at disse prisstigninger er enmanifestation af den udbredte hungersnød, der i dag nægter 800 millionermennesker at få deres basale næringsbehov dækket. Omfanget af personer, deroplever og igennem længere tid har været plaget af hungersnød, er ifølge Oswaldnærmere et udtryk for et alvorligt og grundlæggende strukturelt problem i detglobale system end blot en forbigående krise. Krisen illustrerer den skrøbelighedder er i systemet, og som blandt andet forstærkes af finansielle markedersspekulation på fødevareområdet. Ifølge Oswald vil en del af svaret påfødevarekrisen være, at regeringer investerer i lokale og nationalefødevaresystemer, der kan dække fundamentale behov selv i tilfælde af kriser,frem for en ensrettet og monokulturel industrialisering. Endelig pointerede han, atfor at leve op til de ambitioner vedrørende øget produktion, investering oganstændigt arbejde er social ansvarlig regulering i stil med ILO’s konventioner eraf altoverskyggende betydning; social ansvarlig regulering.Lennart Båge, præsident for International Fund for Agricultural Development, gavudtryk for, at det at imødekomme de mest akutte hungersnødsbehov var den mestpresserende opgave. Det var samtidig nødvendigt, at man øgede indsatsen oginvesteringer for at hæve produktivitet og output indenfor landbrugssektorerne.Problemstillingen er, kort sagt, den drastisk voksende efterspørgsel og denbeskedne vækst i produktivitet. Ligeledes påpegede han, at i de lande hvorhungersnød og fattigdom er mest udbredt, er 50-70 % af arbejdskraften ansatindenfor landbrugssektoren, hvorfor udviklingen indenfor landbrugssektoren er afafgørende betydning for disse landes muligheder for økonomisk vækst og velstand.Ifølge Båge er det ikke nok med investeringer udelukkende i landbrugssektoren, daudvikling, øget velstand og produktivitet relateret til landbrugssektoren i høj grader knyttet til infrastruktur, uddannelse, etc. Mange af de berørte lande harkomparative fordele indenfor landbrug, men for at kunne drage nytte af dissefordele og potentialer kræver det ifølge Båge øgede investeringer i både sektorenog i infrastruktur.
8
Dagsordenens enkelte punkter1. Rapport fra Styrelsesrådets formand og generaldirektøren m.v.1.a. Rapport fra Styrelsesrådets formandFormanden for Styrelsesrådet 2007-2008 præsenterede sin rapport for konferencen.Som vanligt gennemgik rapporten ILO’s aktiviteter og Styrelsesrådets beslutningerinden for det seneste år (juni 2007 til juni 2008).Som opfølgning på drøftelserne ved Arbejdskonferencen 2007, havdeStyrelsesrådet sat komitéen om at styrke ILO’s kapacitet (til at hjælpe detsmedlemmer med at opnå deres mål i globaliseringen) på dagsordenen forArbejdskonferencen 2008.Styrelsesrådet havde behandlet udviklingen i den planlagte FN-reform, også kendtsom “Delivering as One”, hvor arbejdsgiver- og arbejdstagergrupperne havdeunderstreget vigtigheden af at bevare ILO’s trepartsstruktur i forhold til reformen.Adskillige repræsentanter fra forskellige regeringer bakkede op omkring et fuldtILO engagement i reformeringen af FN.ILO’s “Action Plan for Gender Equality” blev præsenteret som instrument forILO’s politik vedrørende ligestilling mellem kønnene. Et særligt fokus understrategien er at gøre ligestilling mellem kønnene på nationalt plan i stedet for“blot” ‘de jure’. Styrelsesrådet bemærkede desuden med tilfredshed, de aktiviteterILO hidtil har udført i forbindelse med “Plan of Action for Migrant Workers”, ogbad om, at indsatsen bliver intensiveret.Styrelsesrådet noterede sig i forbindelse med den supplerende aftale indgåetimellem ILO og Burma de fremskridt, der havde været, indtil de folkeligedemonstrationer og undertrykkelsen af disse begyndte i udgangen af september2007. Styrelsesrådet udtrykte i den forbindelse dyb bekymring over Burmasregerings håndtering af de fredelige demonstrationer, og noterede sig med storbeklagelse fængsling af personer, der har udøvet deres fundamentale rettigheder iform af forenings- og ytringsfrihed. I forlængelse heraf har ILO på det kraftigstebedt Burmas regering om at respektere og handle i overensstemmelse med ILOkonvention 87, som Burma har ratificeret. I marts 2008 gennemgik Styrelsesrådetrapporten fra ILO’s mission i Burma. I den forbindelse udtrykte Styrelsesrådetfortsat alvorlig bekymring over den burmesiske regerings stadig manglendepolitiske tiltag. Tiltag der anses for nødvendige for, at regeringen kan leve op tilforpligtigelserne ifht. ILO konvention 29 så tvangsarbejde og rekruttering afmindreårige til militæret stoppes.I forlængelse af diskussionerne ved Arbejdskonferencen 2007 iapplikationskomitéen vedrørende Hvideruslands overholdelse af konvention 87 og98, har Styrelsesrådet med stor beklagelse kunne konkludere, at den hviderussiskeregering fortsat ikke har gjort videre tiltag for at sikre arbejdstager- ogarbejdsgiverorganisationers mulighed for frit at udføre deres retmæssige hverv.Endelig blev programimplementeringen for 2006-2007 mv. diskuteret ogStyrelsesrådet anså den seneste rapport for en klar forbedring, hvad angår9
gennemskuelighed, men fandt fortsat, at der er plads til forbedring. Styrelsesrådetbidrog med nogle forslag til, hvorledes man kunne måle effekten af “DecentWork” i forlængelse diskussionerne både i november 2007 og marts 2008. Iforbindelse med ILOs 90 års jubilæum i 2009 noterede Styrelsesrådet sig forslag tilafholdelsen af dette, mens det understregede vigtigheden af trepartsforhandlingerog konsensus i denne planlægning samt at undgå unødvendigt omkostningstungeaktiviteter.1.b. Generaldirektørens rapportGeneraldirektøren fremlagde sin rapport til konferencen og indledte medfremhæve, at det at komme til ILO’s Arbejdskonference viser, at man tror på, atdialog og efterfølgende forhandling kan lede til: mere effektive virksomheder,større retfærdighed for arbejdstagere, anstændige arbejdspladser og effektiveregeringspolitikker. ILO’s rolle er at lytte til hvad konferencens deltagere fortællerog giver udtryk for. På den måde kan ILO blive ved at bevæge sig fremad. ILO’svidensgrundlag udvides konstant og redskaberne til at håndtere udfordringernebliver bedre, som f.eks. Decent Work landeprogrammer. ILO arbejder for socialretfærdighed og udryddelse af fattigdom, hvilket hele konferencens dagsorden er etudtryk for. Generaldirektøren fremhævede særligt arbejdet med udformningen afen ny deklaration om social retfærdighed. Konferencen finder sted i turbulentetider, hvor de globale markeders indflydelse er tydelig, som f.eks. fødevarekrisenviser. Generaldirektøren understregede vigtigheden af at sikre stabile finansielleinstitutioner og markeder, som skal bidrage til, at globaliseringen bringer mereudvikling og social retfærdighed.Han fortsatte med at fremhæve, at Decent Work-dagsordenen repræsenterer envigtig balance, der bygger på fuld beskæftigelse, social beskyttelse, social dialogog arbejdstagerrettigheder. I forhold til den fortsatte udvikling af ILO’s arbejdeblev også de kommende drøftelser af Strategic Policy Framework nævnt.Generaldirektøren talte om arbejdet med at sikre fremskridt på områder som: etglobalt socialt sikkerhedsnet, fortsat arbejde for at fremme bæredygtigevirksomheder, sikre arbejdstagerrettigheder og styrke trepartismen. Desuden blevILO’s centrale rolle blandt de øvrige FN-institutioner og i FN-reformenunderstreget.1.c. Rapport om de besatte arabiske områderPå baggrund af en resolution vedtaget af Arbejdskonferencen i 1980 havdegeneraldirektøren som de foregående år udarbejdet en rapport om arbejdstagernesforhold i de besatte områder (Vestbredden og Gaza). Rapporten bygger påudsendte missioner til både Israel og de besatte arabiske områder.Rapporten tegner billedet af en arbejds- og beskæftigelsessituation, der er prægetaf store vanskeligheder. Kun en ud af tre personer i den arbejdsdygtige alder (15 årog derover) er i arbejde. Virksomheder lukker ned eller opererer langt under dereskapacitet, og nye investeringer bliver udskudt. Der er fortsat høj arbejdsløshed,særligt blandt den højtuddannede yngre generation og i særdeleshed blandtkvinder. Omtrent halvdelen af den palæstinensiske befolkning er desuden afhængigaf international fødevarehjælp, og fattigdommen er udbredt selv blandt personer iarbejde. Endelig rapporteres der om stigende antal tilfælde af børnearbejde.
10
Som den vigtigste årsag til den dårlige situation i de palæstinensiske områderfremhæver rapporten de stadigt større begrænsninger i bevægelsesfriheden forpersoner og varer. Dette gælder både fysiske afspærringer og kontrolposter samtindviklede administrative procedurer, herunder et meget restriktivt system aftilladelser. I rapporten udtrykkes bekymring for, at disse begrænsninger fortsatindskrænker palæstinensernes muligheder for at søge arbejde, udøve deres erhvervog drive forsvarlige økonomisk virksomhed samt deltage i uddannelse.Den israelske højesteret afgjorde i oktober 2007, at israelsk arbejdsret ogsåomfatter arbejdskontrakter indgået mellem palæstinensiske arbejdere og israelskearbejdsgivere for arbejde udført i bosættelsesområder. Denne afgørelse er enjuridisk milepæl, der kunne give palæstinensere mulighed for at kræve rettighederog ydelser ved israelske domstole, men det er endnu for tidligt at vurdere depraktiske konsekvenser af dommen.Hvad angår den økonomiske situation blev den direkte donorstøtte til detpalæstinensiske styre samt overførslen af indtægter opkrævet af Israel på vegne afpalæstinenserne genoptaget i juli 2007. I starten af 2008 betalte myndighederneregelmæssigt løn til embedsværket og kunne tage afgørende skridt for at reducerebudgetunderskuddet.Myndighederne har desuden udarbejdet en reform- og udviklingsplan for perioden2008-2010, der er centreret omkring tre hovedtemaer: governance og sikkerhed;finanstiltag for at reducere underskuddet og øge forbruget til udvikling; ogprivatsektorudvikling.Begrænsningerne i bevægelsesfriheden, som de militære myndigheder har indført,indskrænker de palæstinensiske arbejdstageres og arbejdsgiveres muligheder for atorganisere sig og udføre deres aktiviteter frit. Dette er særligt udtalt i Gaza, hvorogså Hamas’ overtagelse af kontrollen har betydet store overgreb påfagforeningsrettighederne. De palæstinensiske arbejdsmarkedsorganisationerforsøger imidlertid fortsat at fremme deres medlemmers interesser og rettigheder,og ILO-missionen fandt muligheder for og vilje til at styrke trepartssamarbejde ogsocial dialog.ILO forsøgte i august 2007 at revitalisere sit tekniske samarbejde gennem enmission med henblik på at udvikle rammen for et nyt ILO-program, der skalkombinere kortsigtet jobskabelse med langsigtede udviklingsmål. Flere andrespecialiserede missioner har fulgt efter for at skabe en programramme fokuseret påtre mål: styrket arbejdsmarkedsregulering, forbedret beskæftigelsesegnethedgennem færdigheder og lokal økonomisk udvikling; og styrket iværksætterkulturfor vækst i den private sektor og i produktiviteten.
1.d. Diskussion af generaldirektørens rapporterI alt 260 personer2talte i plenum i diskussionen på baggrund af generaldirektørensrapporter. Indlæggene berørte hovedtemaer som globaliseringens udfordringer ogmuligheder, de stigende priser på oliemarkedet og fødevarekrisen. Der blevefterspurgt internationalt samarbejde om en bæredygtig økonomisk udvikling og2
123 regeringsrepræsentanter, herunder 80 ministre og viceministre; 83 arbejdstagerrepræsentanter; 40arbejdsgiverrepræsentanter og endelig 14 repræsentanter for andre organisationer.
11
social lighed. Overskrifterne var 1) anerkendelse af ILO’s arbejde med DecentWork, også i andre internationale organisationer og sammenhænge, 2) vigtighedenaf at sikre bæredygtig og produktiv udvikling også i landbrugssektoren som middeltil at reducere fattigdom, 3) sammenhængen mellem fleksible arbejdsmarkeder,uddannelse, social sikkehed og beskæftigelsesevne, 4) sammenhængen mellemhandel og beskæftigelse, 5) fokus på fremme af foreningsfrihed og ret til kollektiveforhandlinger, samt fremme af trepartssamarbejde. Derudover var der merespecifikke indlæg og bemærkninger om rapporten om de besatte arabiske områder.1.e. Den globale rapport – foreningsfrihedDen årlige globale rapport”Freedom of association in practice: Lessons learned”vedrørte foreningsfrihed og kollektive forhandlinger og indeholdt et overblik overanvendelsen af og vilkårene for principperne for foreningsfrihed og kollektiveforhandlinger.Det påpeges i rapporten, at der fortsat er behov for at fremme ratificeringen afkonvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere og konvention 98 omretten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, men at den virkeligeudfordring ligger i at sikre en effektiv implementering af konventionerne.Rapporten identificerer nogle betydelige fremskridt, men også fortsatte problemer.I rapporten beskrives betydningen af og betingelserne for foreningsfrihed og rettentil at føre kollektive forhandlinger. Det påpeges, at respekten for retten tilforeningsfrihed og kollektive forhandlinger har en positiv indvirkning påkonkurrenceevne og økonomiske præstationer, og at kollektive forhandlinger kanbruges som et godt redskab ift. succesfuld håndtering af nye udfordringer i enforanderlig verden. Strukturelle forandringer i ansættelsesformerne udfordrerfagforeningernes rolle og opgave samt udøvelsen af retten til foreningsfrihed ogkollektive forhandlinger. Forskellige sektorer og kategorier af arbejdere og desærlige udfordringer knyttet dertil gennemgås i rapporten.Rapporten omhandler endvidere institutionerne og initiativerne på internationaltniveau og betydningen af staternes øgede integration for et større fokus påinternationale aktiviteter i form af codes of conduct, Corporate SocialResponsibility (CSR), bilateralt og multilateralt samarbejde med krav om respektfor grundlæggende rettigheder. I rapporten beskrives desuden ILO’s arbejde for atfremme respekten for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger.Diskussionen af den globale rapport fandt sted fredag den 6. juni. Udoverpræsidenten for konferencen talte 26 regeringsrepræsentanter (heraf 6 ministre), 17arbejdstagerrepræsentanter og 12 arbejdsgiverrepræsentanter samt 3 NGO-repræsentanter. Der var generel opbakning til rapporten og anerkendelse af, at denvar fremsendt tidligt forud for konferencen. Det blev påpeget, at selvomstørstedelen af landene har ratificeret konvention nr. 87, er omtrent halvdelen afverdens befolkning fortsat ikke beskyttet ift. konventionens formål. Det blevdesuden fremhævet, at det ikke er tilstrækkeligt at se på ratifikation afkonventionerne, men at man skulle se på den praktiske implementering, og atprincipperne i ILO’s deklaration om grundlæggende principper og rettigheder forarbejde skulle overholdes af alle medlemsstater uanset, om de havde ratificeretkonventionerne eller ej.12
2. Finansielle og administrative spørgsmålFinanskomitéen bestod alene af repræsentanter for de regeringer, der deltog ikonferencen. Komitéen valgte regeringsrepræsentant Gylfi Kristinsson, Island, tilformand og rapportør, samt Dr. P. Klekner, Ungarn, til næstformand.Repræsentanter for hhv. arbejdstagergruppen og arbejdsgivergruppen iStyrelsesrådet deltog som observatører.Da der på konferencen 2008 ikke skulle vedtages budget bestod komitéens arbejdeprimært i at forholde sig til oplysninger om indhentning af bidrag framedlemslandene samt en række andre administrative spørgsmål.En række lande: Comoerne, Central Afrikanske Republik, Irak og Salomonøernehavde anmodet om at få stemmeret på konferencen til trods for udeståender ibetalinger af medlemsbidrag til ILO. De nævnte lande fremlagde dokumentationog forklaring ift. at efterkomme gælden til ILO, og Finanskomitéen anbefaledederfor, at landene fik sin stemmeret tilbage. Dette blev senere vedtaget efterafstemning i plenum. Komitéen eksaminerede revisionsrapporten for perioden2006-07 samt diverse informationer om budgettet for 2008-09. Nederlandene afgavpå vegne af IMEC-gruppen3et indlæg, der henviste til gruppens tidligere indlæg iStyrelsesrådet om mere klarhed i budget og opfølgning ift. ILOs strategiske mål.Finanskomitéen anbefalede konferencen at godkende revisionsrapporten samtbidragsniveauet for faste bidrag til ILO fra medlemslandene4.Finanskomitéen skulle desuden behandle forslag om at anvende en del af ILO’sfortjeneste ved veksling af valuta, der traditionelt føres tilbage til landene, til brugfor renovation af ILO’s bygninger. Forslaget blev bl.a. støttet af de nordiske landeunder forudsætning af, at der var tale om en engangsbegivenhed og at udgifter tilvedligehold og renovering bliver indbudgetteret i ILO’s almindelige budget.Forslaget blev vedtaget.
3
IMEC står for ”Industrialised Market Economy Countries” og omfatter ud over EU-landene Australien,Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, Sydkorea, Tyrkiet og USA.4Danmark skal i 2008 betale 0,739 % af de samlede bidrag til ILO svarende til 2,92 mio. CHF.
13
3. Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger(Applikationskomitéen)Applikationskomitéens arbejde er et fast punkt på den årlige konference.Komitéens hovedopgave er at gennemgå og drøfte medlemslandenesimplementering af ILO-konventioner på baggrund af Ekspertkomitéensbemærkninger til modtagne rapporteringer fra medlemslandene på de ratificeredekonventioner. Komitéen består af repræsentanter for både regeringer, arbejdsgivereog arbejdstagere.Til brug for arbejdet i komitéen forelå Ekspertkomitéens generelle rapportvedrørende dels en beskrivelse af det normskabende arbejde i ILO og delsbemærkningerne til de modtagne rapporteringer om ratificerede konventioner.Endvidere forelå en særlig rapport (General Survey) om arbejdsklausuler ioffentlige kontrakter. Ekspertkomitéen består af 20 uafhængige eksperter påarbejdsmarkedsområdet (kun 16 pladser var besat på tidspunktet for konferencen),fortrinsvis højesteretsdommere, udpeget af Styrelsesrådet for 3 år ad gangen.Komitéen afholdt 15 møder. Som formand for komitéen valgtes Noemí Rial fraArgentina (regeringsrepræsentant) samt som viceformænd Edward E. Potter(arbejdsgiver), USA, og Luc Cortebeeck (arbejdstager), Belgien. Som rapportørvalgtes Jinno Nkhambule (regeringsrepræsentant) fra Swaziland. Fra dansk sidedeltog som regeringsrepræsentanter attaché Aino Askgaard, fuldmægtig Zenia J.Liljeqvist og chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, som arbejdstagerrepræsentantdeltog international konsulent Jens Erik Ohrt og som arbejdsgiverrepræsentantdeltog chefkonsulent Henrik Schilder.Applikationskomitéen havde følgende dagsorden:a. Generel debat om det normskabende arbejde, herunder komitéensarbejdsmetoderb. General Survey – rapport om arbejdsklausuler i offentlige kontrakterc. ”Special Sitting” om Burmas overholdelse af ILO-konvention nr. 29vedrørende tvangsarbejded. Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapporteree. Individuelle landesagerNedenfor gennemgås komitéens behandling af de nævnte dagsordenspunkter.a) Generel debat om det normskabende arbejde, herunder komitéensarbejdsmetoderDen generelle diskussion blev indledt med en drøftelse af komitéensarbejdsmetoder. Kriterierne for udvælgelse af lande til den endelige landeliste(som er listen over de lande, der behandles som individuelle landesager) samttilblivelsen af listen dette år var genstand for en længere debat, jf. ogsåbemærkningerne under afsnittet om e) Individuelle landesager (se side 19).Desuden diskuterede man de foreløbige resultater af arbejdet itrepartsarbejdsgruppen om komitéens arbejdsmetoder. Der blev fra alle siderudtrykt støtte til de opnåede forbedringer, men der blev også peget på behovet forfortsat arbejde.
14
Arbejdsgiverne fremhævede det problematiske i, at valget af medlemmer tilStyrelsesrådet hvert tredje år koster komitéen en hel dags arbejde. Desudenpåpegede de behovet for en større spredning af sager, da over halvdelen af verdensarbejdstagere ikke er omfattet af en ratificering af konvention 87 vedrørendeforeningsfrihed.Arbejdstagerne lagde vægt på, at udsendelsen af en foreløbig landeliste ikke måttebetyde, at landene kunne lave hurtige ændringer umiddelbart inden konferencen,der ikke fulgte den daglige praksis. Man skulle derfor i fremtiden se nærmere påresultater, der var opnået kort inden konferencen.Regeringsrepræsentanten for Tyskland holdt på vegne af IMEC et indlæg, hvorihun udtrykte støtte til trepartsarbejdsgruppen og de forbedringer, der foreløbigt varopnået. Hun påpegede dog det fortsatte store behov for bedre tidsstyring ikomitéen. Desuden fremhævede hun det problematiske i, at nogle landetilsyneladende forsøgte at påvirke udformningen af landelisten eller undlod atdeltage i diskussionen af deres land, hvilket virkede undergravende på komitéensintegritet og troværdighed. Hun bakkede derfor helt op om arbejdsgruppensanbefalinger fra marts 2008 vedrørende afvisning af deltagelse af lande ikomitéens arbejde, samt respekten for reglerne vedrørende passende opførsel. Hunudtrykte støtte til Ekspertkomitéens arbejde, men gjorde opmærksom på, atkomitéens observationer ikke altid var lette at forstå. Endelig appellerede hun tilgeneraldirektøren om snarest at få besat alle pladser i Ekspertkomitéen.Repræsentanten for generaldirektøren, Cleopatra Doumbia-Henry, aflagde rapportom ILO’s normskabende arbejde. Hun gjorde opmærksom på, at reglerne (standingorders) for arbejdskonferencen gav komitéen et dynamisk mandat med rigmulighed for at tilpasse arbejdet til skiftende omstændigheder, hvilkettrepartsarbejdsgruppens resultater også var et fint udtryk for. PåStyrelsesrådsmødet i marts 2008 havde der således også været opbakning til, atarbejdsgruppen skulle fortsætte. Med hensyn til overvågningssystemet(supervisory system) pointerede hun, at antallet af rapporteringer fra regeringer vargenerelt faldende, hvilket både Ekspertkomitéen og Applikationskomitéen varbekymrede over. Faldet skete desværre på trods af styrket opfølgning i tilfælde afmanglende rapporteringer.Formanden for Ekspertkomitéen, Justice Robyn Layton, deltog også i dengenerelle debat. Da hun ikke længere skal være formand for Ekspertkomitéen, vardette hendes sidste lejlighed til at tale til Applikationskomitéen. Hun fortalte, atden nye formand bliver professor Janice Bellace fra Wharton University, USA.Hun fortalte videre, at der ligesom de foregående år havde været afholdt et mødemellem Ekspertkomitéen og de to viceformænd for Applikationskomitéen, hvoremner af fælles interesse blev drøftet, herunder ændringer i komitéensarbejdsmetoder og ønsker til Ekspertkomitéen. Mødet gav Ekspertkomitéen enbedre forståelse for de komplekse emner og forhold, der opstod iApplikationskomitéen, og skulle gerne give de to viceformænd en bedre forståelsefor de problemer, Ekspertkomitéen oplevede i sit arbejde.Hun pegede på problemerne i relation til manglende eller forsinkede rapporteringerfra medlemslandene, herunder også manglende svar på observationer og directrequests. Ekspertkomitéen havde noteret sig Styrelsesrådets anmodning om, at15
ILO’s bureau skulle gennemgå de eksisterende rapporteringsskemaer, og villeassistere i arbejdet ved at stille tre medlemmers ekspertise til rådighed.Ekspertkomitéen havde desuden indvilget i at inkludere en ny sektion i dengenerelle rapport, der skulle omhandle sager, der kunne fungere som eksempler pågod praksis og dermed fungere som modeller for andre lande i implementeringenaf konventionerne. Endvidere ville man igen medtage en sektion om hovedpunkterog betydelige trends indenfor specifikke emner, der udsprang af Ekspertkomitéensgennemgang af rapporterne.På vegne af Norge og Island holdt den norske regeringsrepræsentant et indlæg, derstøttede ILO’s normskabende arbejde, herunder Decent Work-dagsordenen, menudtrykte bekymring over, at de grundlæggende konventioner i mange lande varlangt fra at være implementeret. Det var ofte de samme lande, der blev diskuteret iApplikationskomitéen, og dette skyldes ikke kun manglende ressourcer, men ogsåmanglende politisk vilje til at implementere.b) General Survey – rapport om arbejdsklausuler i offentlige kontrakterDen generelle rapport handlede i år om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. I1949 vedtog arbejdskonferencen konvention 94 og henstilling 84 omarbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Ifølge konventionen skal der i kontrakterindgået mellem offentlige myndigheder og private leverandører indsættes klausulerom, at vedkommende arbejdstagere skal sikres en løn, herunder særlige ydelser,arbejdstid og andre arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælderpå den egn, hvor arbejdet udføres.Diskussionen demonstrerede, at der fortsat er et globalt behov for en socialdimension i forbindelse med offentlige udbud.Arbejdstagerne fremhævede i deres indlæg, at i en globaliseret verden erkonventionen endnu mere vigtigt, end dengang den blev vedtaget. Der er behov forfair konkurrence og sikring af anstændige løn- og arbejdsvilkår i forbindelse medoffentlige udbud.Arbejdsgivergruppen mente derimod, at konventionen har udspillet sin rolle, og atden er direkte skadelig og konkurrenceforvridende for små- og mellemstorevirksomheder.En række talere kommenterede EF-domstolens nyligt afsagte dom i den såkaldteRüffert-sag, hvor EF-domstolen underkendte Tysklands brug af arbejdsklausulersom værende i strid med EU’s udstationeringsdirektiv (det bemærkes, at Tysklandikke har ratificeret ILO konvention nr. 94). Særligt arbejdstagergruppen udtryktebekymring over EF-dommen.Fra dansk side holdt regeringen og KL indlæg i debatten. Den danskeregeringsrepræsentant, som holdt indlæg på vegne af den norske og danskeregering, tilkendegav, at konventionen desværre fortsat er lige relevant, gyldig ognødvendig. Det blev i indlægget understreget, at konventionen dels er vigtig iudviklingssammenhænge, idet den offentlige sektor ofte er den største arbejdsgiveri udviklingslande, dels er relevant i udviklede lande særligt i forhold tiludstationeret arbejdskraft, hvor konventionen kan medvirke til at forhindre socialdumping.16
Regeringen opfordrede udviklingsbankerne til at inddrage ILO konvention nr. 94 ideres arbejde og støtte landenes bestræbelser på at ratificere og implementerekonventionen og opfordrede også ILO til at yde teknisk bistand i forhold tilkonventionen og dens ”ånd”. Endelig blev der givet udtrykt for, at man håbede, atdiskussionen i ILO kunne være med til at bane vejen for social ansvarlighed vedoffentlige udbud.KL holdt et indlæg, hvor KL som offentlig arbejdsgiver og ”daglig bruger” afkonventionen orienterede om de gode erfaringer, KL havde med at brugekonventionen. Trods Rüffert-dommen ville KL fortsat bruge arbejdsklausuler i sinekontrakter i forbindelse med offentlige udbud for at sikre, at løn- og arbejdsvilkårsvarer til de, som normalt finder anvendelse i kommunen.Det blev konkluderet, at der er behov for en nærmere analyse af arbejdsklausuler ioffentlige udbud. Der var endvidere tilslutning til forslaget om afholdelsen af ettreparts ekspertmøde, hvor man drøfter, hvordan man kan integrere socialeklausuler i offentlige udbud.c) ”Special Sitting” om Burmas overholdelse af ILO-konvention nr. 29vedrørende tvangsarbejdeSom de foregående år afholdt komitéen lørdag den 31. maj 2008 en såkaldt specialsitting om Burmas manglende overholdelse af ILO-konvention nr. 29 omtvangsarbejde.En repræsentant for Burmas regering fortalte om vedtagelsen af den nye forfatning,hvilket repræsenterede et vigtigt skridt mod demokrati i landet. Han fremhævedeendvidere en række positive tiltag i landet, herunder oversættelse af aftalen om enILO-forbindelsesofficer i Burma og den dertilhørende midlertidige aftale ogmekanisme for efterforskning af klager om tvangsarbejde, der nu var lagt ud påarbejdsministeriets hjemmeside og sendt til forbindelsesofficeren. Han gjordedesuden rede for status for de forskellige klager, forbindelsesofficeren havdemodtaget, og oplyste bl.a., at det totale antal sager relateret til militæret var 25,hvoraf kun 9 endnu udestod. Herefter gennemgik han konkrete sager vedrørendepersoner under anklage. Endelig fortalte han om situationen i landet ovenpåcyklonen Nargis’ hærgen.Arbejdstagerne fremhævede, at det er 10 år siden, en undersøgelseskommissionformulerede tre anbefalinger vedrørende afskaffelse af tvangsarbejde: 1) relevantlovgivning skal bringes i overensstemmelse med konvention 29, 2) tvangsarbejdeskal heller ikke i praksis benyttes af myndighederne, og 3) straffe for brug aftvangsarbejde skal håndhæves. Ingen af disse endnu var implementeret, ogkonventionen blev fortsat groft tilsidesat. Den nye forfatning inkluderede ikkeprincippet om foreningsfrihed eller et klart forbud mod tvangsarbejde. Selvomaftalen med ILO om en klagemekanisme repræsenterede et skridt fremad, varbetydningen stadig meget begrænset, da forbindelsesofficeren kun kan modtageklager og assistere klagere, men ikke selv rapportere om brud på konventionen.Desuden var kendskabet til klagemekanismen fortsat begrænset. På den baggrundafspejlede antallet af modtagne klager derfor ikke udbredelsen af tvangsarbejde ilandet.
17
Arbejdsgiverne knyttede manglen på de mest basale frihedsrettigheder sammenmed tvangsarbejde i landet. De bød forlængelsen af den midlertidige aftalevelkommen, men bemærkede at det lave antal modtagne klager indikerede, atborgerne ikke havde tilstrækkelig adgang til klagemekanismen eller følte sigtrygge ved at klage. Der var fortsat lang vej til implementeringen af anbefalingernefra undersøgelseskommissionen, og det vakte bekymring, at regeringen ikke havdegivet tilstrækkelige oplysninger på baggrund af Ekspertkomitéens anmodning ogITUC’s seneste meddelelse. Man opfordrede derfor regeringen til at forbedrelovgivningen betydeligt og til at sørge for tilstrækkelige ressourcer til, at betaltarbejde kunne erstatte tvangsarbejde.På vegne af EU holdt Slovenien et indlæg, hvor man pegede på nødvendigheden afuhindret adgang for nødhjælpsarbejde i forbindelse med katastrofen som følge afcyklonens hærgen og henviste til, at genopbygningen af landet skulle ske udenbrug af tvangsarbejde. Man udtrykte støtte til ILO’s, herunderforbindelsesofficerens,arbejdeogopfordredetilatefterleveundersøgelseskommissionens anbefalinger. Forlængelsen af aftalen blev noteretmed interesse, men man udtrykte bekymring over, at befolkningen udenforhovedstaden stort set ikke kendte til klagemekanismen. Desuden kunneklagemekanismen ikke ændre på de grundlæggende forhold, der lå til grund fortvangsarbejde – styringen af landet, militærets rolle samt manglen på forenings- ogforsamlingsfrihed. Det var afgørende, at regeringen på højeste niveau offentligttilkendegav forbud mod alle former for tvangsarbejde og bragte lovgivningen pålinie med undersøgelseskommissionens anbefalinger. Man var desuden bekymretover, om den nye forfatning var helt i overensstemmelse med konvention 29 omtvangsarbejde.I komitéens konklusioner blev det fremhævet, at genopbygningen af landet skalske uden brug af tvangsarbejde. Man noterede sig visse fremskridt iimplementeringen af aftalen med ILO, men påpegede, at der stadig var hastendeopgaver forude. Bl.a. skulle regeringen offentligt tilkendegive, at tvangsarbejde erforbudt, og at personer, der overtræder dette, vil blive straffet. Man udtryktebekymring over, om den nye forfatning var i overensstemmelse medkonventionerne 29 om tvangsarbejde og 87 om foreningsfrihed. Endvidereudtrykte man dyb bekymring over, at tvangsarbejde – inklusive rekruttering afbørn til militæret – er lige så udbredt som tidligere, og at ingen afundersøgelseskommissionens anbefalinger endnu var blevet implementeret. Manbemærkede, at klagemekanismen blev benyttet, og at regeringen undersøgte desager, der blev anmeldt via forbindelsesofficeren, men at kendskabet tilmekanismen og lovgivningen mod tvangsarbejde var meget begrænset, og at ingenmedlemmer af militæret var blevet dømt. Det var afgørende, at regeringenaccepterede et netværk af personer med den opgave at håndtere klager fra helelandet og forhindrede, at disse samt klagerne blev udsat for chikane oghævngerninger. Komitéen udtrykte endelig dyb bekymring over, at mange borgere,der har udøvet deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed, fortsat er fængslet.d) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportereKomitéen gennemgår hvert år sager om medlemsstaters manglendeafrapporteringer på konventioner og andre forpligtelser relateret til standarder.Færøerne har for tredje år i træk ikke rapporteret til ILO, hvilket den danskeregering måtte redegøre for. Regeringen oplyste, at de færøske myndigheder i18
august 2007 havde tilkendegivet, at de accepterer listen over de 22 konventioner,som ILO mener, at Færøerne er bundet af, og at Færøerne dermed anerkenderderes rapporteringsforpligtelser gældende for disse konventioner. Færøerne havdeendvidere i februar 2008 informeret den danske regering om, at de ville forberederapporterne for 2007. Regeringen gjorde dog i lighed med tidligere år opmærksompå, at Færøerne har fuld autonomi på området, og at den danske regering derforhverken kan pålægge Færøerne at rapportere eller kan lave rapporterne på vegne afFærøerne. Regeringen vil dog gøre alt for at assistere Færøerne.e) Individuelle landesagerListen over de 25 individuelle landesager til behandling i komitéen vedtages afarbejdsmarkedets parter i fællesskab uden indblanding af regeringerne. Listen blevigen i år forsinket pga. uenighed mellem parterne om, hvorvidt Colombia skulle pålisten eller ej. Arbejdstagerne argumenterede stærkt for at have Colombia med pålisten, men efter mange forhandlinger opnåede man til sidst enighed om en løsning,hvor Colombia ikke blev medtaget på selve listen, men hvor landets overholdelseaf konvention 87 om foreningsfrihed blev diskuteret i en særlig session underkomiteen inden gennemgangen af landelisten startede (se nedenfor).Arbejdstagerne understregede dog, at denne metode ikke måtte danne præcedens.Da der således var en diskussion af Colombia samt den såkaldte special sitting omBurma, blev listen begrænset til 23 individuelle landesager.Fordelt på regionale grupper behandlede komitéen følgende landesager:Europa:Sverige (konvention nr. 81 om arbejdstilsyn)Sagen omhandlede de fremskridt indenfor arbejdstilsyn, der var blevet opnået,herunder udviklingen at et elektronisk skema, der kan bruges af arbejdsgivere til atindberette arbejdsulykker samt bestemmelse af en metode til at kategoriserearbejdspladserne ift. arbejdsmiljørisici.Komitéen roste de iværksatte tiltag, men opfordrede regeringen til i sin næsterapport at komme med detaljeret information, der kunne gøre det muligt forEkspertkomitéen at vurdere effekten af tiltagene.Hviderusland (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organiseresig)Sagen omhandlede alle arbejdstageres og arbejdsgiveres organisationers ret til atfungere frit uden indblanding og til at opnå registrering uden forudgående krav omautorisation. ILO nedsatte i 2003 en undersøgelseskommission for Hviderusland,der har fremsat anbefalinger til efterlevelse af konvention nr. 87, ogApplikationskomiteen har siden hvert år behandlet sagen på Arbejdskonferencen.Regeringen informerede om processen vedrørende ændringer af lov omfagforeninger, der havde til hensigt at forbedre forholdene omkring etablering ogregistrering af fagforeninger. Arbejdet skete i samarbejde med ILO og medkonsultation af arbejdsmarkedets parter. Det nyeste udkast til loven løste efterregeringens opfattelse to problemer, der var blevet påpeget afundersøgelseskommissionen, og skulle have været forelagt parlamentet i efteråret19
2007, men forelæggelsen var efter anbefaling fra ILO blevet udskudt, da en af desociale parter, Congress of the Democratic Trade Unions, ikke støttede udkastet.Alle parter var nu enige om, at udgangspunktet for det videre arbejde med atforbedre lovgivningen måtte være standarderne i konventionerne nr. 87 og nr. 98om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, og at det skulle skei samarbejde med ILO.Arbejdsgiverne bød det velkommen, at regeringen var gået fra at mene, atanbefalingerne fra undersøgelseskommissionen skulle tilpasses nationale forholdtil at de skulle implementeres uden betingelser. Imidlertid var der stadig lang vej,inden man levede op til anbefalingerne.Arbejdstagerne understregede, at der ikke var sket væsentlige fremskridt ift.efterlevelse af anbefalingerne, at der trods de seneste tiltag ingen sikkerhed var for,at forhindringerne for registrering af fagforeninger var ophævet, og at udkastet tillov om fagforeninger var uklart med hensyn til kravene til fagforeningerne ogstadig ikke tilfredsstillende. Endelig påpegede de, at enkelte tegn på forbedringerfra regeringens side i relation til foreningsfrihed blev modsvaret af andre negativetiltag.Slovenien afholdt på vegne af EU et indlæg, der var meget kritisk overforsituationen i Hviderusland og den meget begrænsede fremgang i implementeringenaf anbefalingerne fra undersøgelseskommissionen. Hvideruslands regeringopfordredes til at sikre foreningsfrihed for alle arbejdere samt at forbedresamarbejdet med ILO, herunder at levere den efterspurgte information tilEkspertkomitéen. EU vil løbende overvåge situationen i Hviderusland og ydeassistance, hvis dette efterspørges.Komitéen noterede sig den skriftlige og mundtlige information, som regeringengav. Komitéen støttede, at forelæggelsen for parlamentet af udkastet til lov omfagforeninger blev udskudt, og bemærkede oplysningerne fra regeringen om, atman inddrog arbejdsmarkedets parter i det videre arbejde. Komitéen beklagedeimidlertid, at der var fremkommet nye beskyldninger om chikane og pres moduafhængige fagforeninger. Endvidere beklagede man, at nøgleanbefalingerne fraundersøgelseskommissionen endnu ikke var implementeret. Det blev særligtfremhævet, at der ikke var taget tilstrækkelige skridt rettet mod spørgsmålet omalle fagforeningers ret til at blive registreret uden forudgående autorisation og til atfungere uden indblanding og chikane. Regeringen blev opfordret til at samarbejdetæt med de arbejdsmarkedets parter for at finde acceptable løsninger påproblemerne rejst af Ekspertkomitéen med henblik på at implementere alleanbefalingerne.Bulgarien (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen vedrørte lovgivningsmæssige begrænsninger i fagforeningers ret til frit atorganisere og afholde strejker, herunder indenfor visse brancher og erhverv.Komitéen bemærkede med interesse regeringens oplysninger om, at nogle af deproblemer, som Ekspertkomitéen havde påpeget, var blevet løst og at andre blevbehandlet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Regeringen blev opfordrettil at bringe al lovgivning i overensstemmelse med konventionen, og at informereom udviklingen i rapporterne til Ekspertkomitéen.20
Georgien (konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektiveforhandlinger)Sagen omhandlede beskyttelse mod diskrimination af arbejdstagere pga.fagforeningsmedlemskab, herunder ved manglende ansættelse eller afskedigelse,samt beskyttelse af arbejdstagerorganisationer mod indblanding fra arbejdsgivere.Slovenien afholdt på vegne af EU et indlæg, hvori man bemærkede den kritik, somvar rejst af Ekspertkomitéen vedrørende implementeringen af artiklerne 1-4 ikonventionen, men samtidig noterede sig regeringens oplysninger om, at manarbejdede for en revision af den relevante lov for at bringe den i fuldoverensstemmelse med internationale standarder. EU opfordrede til tæt samarbejdemed ILO og til snarest at få bragt lovgivningen og praksis i overensstemmelse medkonventionen.Komitéen bemærkede de forskellige holdninger, der blev udtrykt af hhv.regeringen, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne vedrørende de rejstespørgsmål. Komitéen hæftede sig ved regeringens informationer om dekonstitutionelle og lovgivningsmæssige bestemmelser rettet mod at sikre effektivbeskyttelse af fagforeningsrettigheder, herunder den nylige vedtagelse af enarbejdslov. Komitéen anså, at social dialog og de løbende konsultationer medarbejdsmarkedets parter samt teknisk bistand fra ILO kunne bidrage til at skabefremskridt i retning af fremme af kollektive overenskomster og beskyttelse afretten til at organisere sig.Tjekkiet (konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelseog erhverv)Sagen vedrørte for det første begrænsninger i den nye arbejdslov af beskyttelsenmod beskæftigelsesrelateret diskrimination samt for det andet tiltag rettet modromaers adgang til beskæftigelse. Endelig vedrørte sagen en undersøgelseslov(Screening Act), der opstiller bestemte politiske forudsætninger for at bestridebestemte jobs i den offentlige sektor.Komitéen anmodede regeringen om at sikre, at den nye arbejdslov beskyttede modalle former for diskrimination som nævnt i konventionen og opfordrede tilkonsultationer med de involverede parter for at opretholde det tidligerebeskyttelsesniveau. Komitéen anerkendte alle de tiltag, regeringen har gjort medhensyn til inklusion af romaer, men fremhævede at det er afgørende, at tiltagene villede til objektivt verificerbare forbedringer af romaernes situation. Komitéenopfordrede derfor til at udvikle forbedrede måder at overvåge og vurdere romaersbeskæftigelsessituation. I relation til undersøgelsesloven bemærkede komitéen, atstyrelsesrådet og Ekspertkomitéen flere gange har opfordret regeringen til at ændreeller ophæve de dele af loven, der – i modstrid med konventionen – danner basisfor diskrimination på grundlag af politisk overbevisning. Komitéen opfordredederfor kraftigt regeringen til straks at bringe lovgivningen i overensstemmelse medkonventionen.Kroatien (konvention nr. 162 om sikkerhed ved anvendelse af asbest)Sagen omhandlede udsættelsen af arbejdstagere for asbest, særligt på Salonit-Vranjic-fabrikken, opfølgning på ILO’s mission til landet i april 2007 samt tiltagrettet mod implementering af konventionen.21
Komitéen bemærkede oplysningerne fra regeringen vedrørende beskyttelsestiltagiværksat for at følge op på konklusionerne fra ILO’s mission og for at forbedreimplementeringen af konventionen. Komitéen bød informationerne velkommen,selvom det blev beklaget, at informationerne ikke var sendt til Ekspertkomitéen itide ift. at kunne nå at evaluere regeringens fremskridt. Komitéen fremhævedesagens alvor og den store betydning af en hurtig og fuld implementering afkonventionen. Regeringen blev opfordret til fortsat at vurdere krav fraarbejdstagere, der gennem deres arbejde blev udsat for asbest, til at sikre atjuridiske afgørelser blev afgivet i rimelig tid, og at skyldig kompensation ogalderspension blev udbetalt uden forsinkelse. I forhold til tiltagene rettet modrenovering af Salonit-fabriksgrunden på en måde, der ikke udgjorde ensundhedsfare for arbejdstagerne, forventede Komitéen, at dette skete udenforsinkelse med brug af den rette ekspertise.Komitéen bemærkede med bekymring, at tilgangen, der blev benyttet til dengenerelle implementering af konventionen, fortsat var fragmenteret. En enkeltkonsolideret lovgivningsramme og en omfattende national handlingsplan forforebyggelse indenfor beskæftigelsesrelateret sikkerhed og sundhed skulletilstræbes.Storbritannien (konvention nr. 180 om søfarendes arbejdstid)Sagen omhandlede anvendelsen af konventionen, herunder begrænsninger ianvendelsesområder, manglende høring af alle relevante parter, fortolkning afkonventionens definitioner og overholdelse af arbejds- og hviletidsbestemmelser.Komitéen noterede sig, at Ekspertkomitéens gennemgang byggede påbemærkninger fra Trade Union Congress vedrørende regeringens førsteafrapportering på konventionen. Regeringens informationer om love og regler tilimplementering af konventionen blev desuden bemærket, ligesom komitéennoterede sig arbejdsgivernes støtte til tiltagene, og arbejdstagernes mangeforbehold og tvivl i relation til anvendelsen af konventionen. Komitéen beklagede,at informationerne om de meget tekniske spørgsmål, der var blevet rejst afEkspertkomitéen, ikke var blevet givet tidligere, så de kunne have været vurderetaf komitéen, og opfordrede regeringen til at give alle informationer om yderligeretiltag rettet mod at implementere konventionen forud for Ekspertkomitéens næstesamling.Amerika:Paraguay (konvention nr. 29 om tvangsarbejde)Sagen omhandlede gældsslaveri og derigennem tvangsarbejde i oprindelige folkssamfund. Dette sker på grund af følgende faktorer: udbetaling af løn tilarbejdstagerne under minimumsniveauet, utilstrækkelige fødevarer stillet tilrådighed for dem, overdrevne priser på de levnedsmidler, der sælges, manglendeadgang til andre markeder eller kilder og betaling i naturalier. Desudenomhandlede sagen arbejdspligt for arrestanter, der ikke er dømt.Komitéen bemærkede, at den Nationale Trepartskomité vedrørende FundamentalePrincipper og Bekæmpelse af Tvangsarbejde endnu ikke fungerede, men at denville blive etableret snarest. Komitéen bemærkede videre, at regeringen lagde22
afgørende vægt på trepartssamarbejde for at løse problemet, og at en ny regeringville træde til i august. Med hensyn til det regionale kontor bemærkede komitéen,at regeringen havde anmodet om samarbejde med ILO om træning af de personer,der skulle have ansvaret for kontoret, og det blev budt velkommen, attvangsarbejde blandt oprindelige folk blev inkluderet som prioritetsområde.Vilkårene for disse arbejdstagere blev noteret, og komitéen bemærkede medbekymring, at situationen også omfattede børn. Komitéen forventede, ateliminering af tvangsarbejde ville blive givet højeste prioritet.Colombia (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen, der har været omtalt mange gange, omhandlede vold modfagforeningsledere og -medlemmer, manglende beskyttelse af disse og straffrihedfor voldsudøverne og deres medskyldige.Den slovenske regeringsrepræsentant afholdt på vegne af EU et indlæg, hvori manudtrykte fuld støtte til ILO’s arbejde i Colombia. Man anerkendte regeringensindsats, men udtrykte bekymring over mordene på fagforeningsmedlemmer og detalt for høje niveau af vold i landet. Man bød tiltagene rettet mod bekæmpelse afstraffrihed velkommen, men påpegede igen højniveau-missionens anbefalingervedrørende undersøgelser af alle sager om vold mod fagforeningsmedlemmer.Beskyttelsesprogrammet for fagforeningsmedlemmerne skulle støttes, ogregeringen blev opfordret til at bringe alle lovgivningsmæssige bestemmelser ioverensstemmelse med konventionerne nr. 87 og 98.Komitéen noterede sig bemærkningerne fra Ekspertkomitéen vedrørende vold modfagforeningsmedlemmer og den fortsatte straffrihed i landet, men bemærkededesuden regeringens bestræbelser på at støtte det særlige beskyttelsesprogram,herunder den betydelige forøgelse af budgettet, samt den offentlige anklagersforsøg på at sikre fremskridt i undersøgelserne af menneskerettighedskrænkelser affagforeningsfolk. På trods af disse tiltag udtrykte komitéen bekymring overstigningen i voldelige handlinger mod fagforeningsmedlemmer i 2008 ogopfordrede regeringen til at tage yderligere skridt til at styrkebeskyttelsesforanstaltningerne og til at gøre efterforskningerne af mord mereeffektive og hensigtsmæssige. Komitéen bemærkede, at lovgivningsmæssigeafvigelser fra konventionen var blevet påpeget af Ekspertkomitéen i mange år, ogat regeringens tiltag indtil videre ikke havde båret frugt, hvilket der med assistancefra ILO skulle rettes op på. Styrkelse af ILO’s tilstedeværelse i Colombia varendvidere nødvendig for at lette den effektive implementering af trepartsaftalenindgået i 2006.Guatemala (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen, der har været diskuteret i mange år, vedrørte vold mod fagforeningsfolk ogbegrænsninger i fagforeningers rettigheder, herunder bl.a. retten til at organiseresig, frit valg af ledere, fri organisering af aktiviteterne og endelig særligeproblemer i relation til eksportproducerende zoner.Komitéen udtrykte sin bekymring for de vedvarende problemer medvoldshandlinger rettet mod fagforeningsfolk samt begrænsningerne affagforeningsrettigheder i lovgivningen og i praksis. Man bemærkede, at højniveau-missionen, som komitéen sidste år under diskussionen af konvention 98 tilbødregeringen at modtage, for nylig havde besøgt landet, og at regeringen og23
arbejdsmarkedets parter under missionens besøg havde indgået en trepartsaftalemed en handlingsplan for at løse de verserende problemer i relation tilkonventionerne 87 og 98 med inddragelse af ILO. Komitéen noterede sigregeringens velvilje og de positive tiltag, der var iværksat, herunder det nye udkasttil lov om embedsværket, der – modsat det tidligere fremsatte – var ioverensstemmelse med konventionen. Man håbede, at regeringen med inddragelseaf parterne snarest ville løse de verserende problemer og bringe voldshandlingernemod fagforeningsfolk til ophør.Dominikanske Republik (konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyntil beskæftigelse og erhverv)Sagen omhandlede diskrimination på baggrund af race, hudfarve og nationalherkomst rettet mod haitianske arbejdsindvandrere og mørklødede arbejdere fraDen Dominikanske Republik, der blev tvangsdeporteret til Haiti uden varsel.Sagen omhandlede desuden diskrimination og sexchikane af kvinder, herundertvungen graviditetstestning for at få eller beholde et arbejde, samt tvungen HIV-testning af mænd og kvinder for at få eller beholde et arbejde.Komitéen noterede sig informationerne fra regeringen om aktiviteter rettet mod atøge arbejdstagernes, arbejdsgivernes og arbejdstilsynets kendskab til lovgivningensamt det lovgivningsmæssige initiativ til at straffe sexchikane og etableringen afinstitutioner, der skal tage fat på diskriminationsforhold. Man udtrykte imidlertidbekymring over, at de afholdte arbejdstilsyn ikke havde identificeret nogen sagerom diskrimination i relation til beskæftigelse, og komitéen anmodede derforregeringen om – i tæt samarbejde med parterne – yderligere at styrke beskyttelsenmod beskæftigelsesrelateret diskrimination i både lovgivningen og i praksis. Denreelle adgang for alle arbejdstagere til klagemekanismerne uden risiko forrepressalier samt klagemekanismernes effektivitet blev særligt fremhævet.Komitéen anmodede endvidere regeringen om at sikre, at migrationslovgivningenog implementeringen heraf ikke medførte diskrimination.Mexico (konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde)Sagen omhandlede salg og trafficking af børn til prostitution, udnyttelse af børn isexindustrien, manglende adgang til uddannelse for et stort antal børn af særligtlandarbejdere, immigranter og oprindelige folk samt brugen af børn til farligtarbejde i landbruget, uformelle aktiviteter i byerne og på gaderne.Komitéen bemærkede, at på trods af den eksisterende lovgivning samt politisketiltag var seksuel udnyttelse af børn og trafficking af børn til dette formål stadig etproblem i praksis. Man opfordrede derfor regeringen til at forstærke indsatsen modudnyttelse af børn i sexindustrien og mod trafficking af børn til dette formål.Løbende uanmeldte inspektioner skulle foretages, gerningsmændene skulleretsforfølges, og tilstrækkeligt effektive og afskrækkende straffe skulle idømmes.Regeringen blev anmodet om at levere detaljeret information om tiltag medhenblik på rehabilitering og social integration af tidligere børneofre for traffickingog udnyttelse i sexindustrien,Komitéen bemærkede den detaljerede information fra regeringen vedrørende skridttaget for at give adgang til gratis undervisning og sundhedsydelser, menbemærkede også, at der fortsat er lav indmeldingsgrad i skolen for mange børn oghøjt frafald. Regeringen blev derfor opfordret til at fortsætte sit arbejde med at24
skaffe gratis adgang til grundlæggende skolegang for alle børn. Man noterede sigogså regeringens initiativer for at standse brugen af børn til farligt arbejde ilandbruget og i byerne. Mange børn i landbrugssektoren og i byernes uformelleaktiviteter havde på den baggrund modtaget støtte til undervisning, og antallet afgadebørn var faldet i de senere år. Komitéen bød disse initiativer velkommen, menpåpegede at antallet af børn i farligt arbejde stadig var højt, og at dette snarestskulle standses.Asien og Stillehavsregionen:Indien (konvention nr. 29 om tvangsarbejde)Sagen omhandlede behovet for at kunne vurdere omfanget af tvangsarbejde ilandet med henblik på bekæmpelse af tvangsarbejde og rehabilitering af ofrene.Sagen omhandlede desuden børnearbejde omfattet af konventionen (arbejde underforhold, der er for risikable eller vanskellige til, at arbejdet kan betegnes somfrivilligt), samt trafficking og udnyttelse af kvinder og børn i sexindustrien.Komitéen bød regeringens initiativer vedrørende bekæmpelse af tvangsarbejdevelkommen, særligt initiativerne til frigivelse og rehabilitering af ofre fortvangsarbejde og forsøgene på at effektivisere arbejdet i de komitéer (Vigilancecommittees), der skal rådgive i forbindelse med implementering af bestemmelsernei loven om tvangsarbejde (Bonded Labour System (Abolition) Act), overvågeomfanget af tvangsarbejde og sørge for rehabilitering af befriede tvangsarbejdere.Man bemærkede endvidere sagerne om retsforfølgelse under loven omtvangsarbejde og regeringens udsagn om, at forekomsten af tvangsarbejde varfaldende. Komitéen udtrykte imidlertid endnu engang bekymring over denmanglende statistik og regeringens manglende vilje til at lave en nationalundersøgelse af tvangsarbejde i hele landet. Man beklagede, at tvangsarbejdestadig fandtes og at nye former opstod, og den fortsatte manglende håndhævelsenaf loven vakte bekymring.Komitéen noterede sig regeringens forsøg på at eliminere børnearbejde omfattet afkonventionen og på at bekæmpe trafficking og udnyttelse af børn og kvinder isexindustrien samt regeringens tiltag for at styrke lovgivningen på området, menopfordrede regeringen til at forsætte arbejde med øget kraft.Bangladesh (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen omhandlede brud på konventionen i både lovgivningen og i praksis,herunder beskyldninger om chikane og arrestationer af fagforeningsfolk,begrænsninger i retten til medlemskab af en fagforening for visse arbejdstagere,forhindringer mod oprettelsen af arbejdstagerorganisationer og foreninger i deeksportproducerende zoner og uoverensstemmelser mellem lovgivningen ogkonventionen.Komitéen bemærkede regeringens udsagn om, at Arbejdsloven fra 2006 varvedtaget efter flerårige konsultationer med parterne, og at man var i gang med at seden igennem med henblik på at bringe dens bestemmelser i overensstemmelse medkonventionen og lukke evt. huller. Angående beskyldningerne om arrestationer ogtilbageholdelser bemærkede komitéen regeringens udsagn om, at ingen af depågældende personer forblev arresteret, og at der ikke blev fulgt aktivt op påanklagerne. Komitéen understregede, at foreningsfrihed kun kunne udøves i et25
klima, der var frit for vold, pres og trusler mod arbejdstagerorganisationernesmedlemmer og ledere, og man opfordrede regeringen til sikre, at ingen person blevanholdt, tilbageholdt eller skadet på grund af lovlige fagforeningsaktiviteter.Regeringen blev yderligere opfordret til at bringe arbejdsloven i overensstemmelsemed konventionen og til at sikre fagforeningsrettigheder i de eksportproducerendezoner. Endelig skulle regeringen sikre, at alle arbejdstagere blev omfattet afkonventionens beskyttelse.Japan (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen, der har været diskuteret mange gange, vedrørte brandmænds manglende rettil at organisere sig, forbud mod strejker blandt offentligt ansatte og reform af denoffentlige administration.Komitéen noterede sig de skriftlige og mundtlige informationer, som regeringenfremkom med. Inddragelse af parterne i spørgsmålet om offentligt ansattesgrundlæggende arbejdstagerrettigheder blev budt velkommen. Man mindede omnødvendigheden af at sikre offentligt ansattes rettigheder under konventionen samtbrandmænds ret til at organisere sig uden myndighedernes indblanding.Regeringen blev opfordret til de facto at anerkende brandmændenes fagforening,så den kunne deltage i de relevante konsultationer og forhandlinger.Irak (konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektiveforhandlinger)Sagen omhandlede brud på retten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger,herunder beskyldninger om vold rettet mod fagforeninger, utilstrækkeliglovgivning i relation til anvendelse af konventionen, bl.a. utilstrækkelig beskyttelseaf fagforeningsmedlemmer mod diskrimination i udkastet til arbejdsloven, ogmanglende ret til samarbejde med fagforeninger i oliesektoren.Komitéen tog regeringens udsagn om genopbygningsprocessen og det voldeligeklima i landet til efterretning. Man noterede sig endvidere, at regeringen villeforholde sig til Ekspertkomitéens kommentarer til udkastet til Arbejdslov, indenman ville gå videre i vedtagelsesprocessen, og bemærkede oplysningerne omproblemerne i oliesektoren. Komitéen bemærkede endvidere de irakiskearbejdstageres oplysninger om problemer med at organisere arbejdstagerne ogindblandingen i deres aktiviteter samt de lignende bekymringer, der var blevet rejstaf de irakiske arbejdsgiverorganisationer.Udkastet til arbejdslov var lavet for noget tid siden med assistance fra ILO, og manhåbede, at det ville blive tilpasset som anbefalet af Ekspertkomitéen med fuldinddragelse af parterne og vedtaget uden forsinkelse. I mellemtiden opfordredeman regeringen til at sikre, at lovgivningen og praksis fra det gamle regime ikkelængere blev anvendt. Man håbede, at alle arbejdstagere i den nærmeste fremtidkunne udnytte konventionens beskyttelse. Det blev budt velkommen, at regeringenanmodede om teknisk bistand fra ILO, og man opfordrede til at acceptere en ILO-mission i den nærmeste fremtid.Indonesien (konvention nr. 105 om tvangsarbejde)Sagen omhandlede brugen af tvangsarbejde som straf for at udtrykke holdninger imodstrid med det etablerede politiske, sociale eller økonomiske system og for atdeltage i strejker.26
Komitéen noterede sig regeringens informationer om de mange skridt taget for atimplementere de internationale menneskerettighedsinstrumenter og for at bringelovgivningen i overensstemmelse med konventionen, herunder revision afstraffeloven og af loven om arbejdskraft (Manpower Act), der indeholdtbestemmelser om disproportionelle sanktioner – inklusive tvangsarbejde – fordeltagelse i strejker. Komitéen beklagede imidlertid, at regeringen i sine rapporterhavde givet meget få informationer om de emner, der var blevet rejst afEkspertkomitéen. Man beklagede endvidere informationerne fra arbejdstagerneom, at begrænsningerne i strejkeretten og retten til at udtrykke modstridendeholdninger for nylig havde medført flere fængselsdomme, der indebartvangsarbejde. Man opfordrede til snarest at tage alle nødvendige skridt for atbringe lovgivningen og praksis i overensstemmelse med konventionen, således atingen sanktioner, der inkluderede tvangsarbejde, kunne blive idømt på grund afdeltagelse i fredelige strejker eller efter, at en person havde udtrykt bestemtepolitiske eller ideologiske holdninger. Komitéen bemærkede med interesse, atforfatningsdomstolen i to nylige kendelser havde fundet to bestemmelser istraffeloven i modstrid med konventionen, og man anbefalede, at det nye udkastudelukkede sådanne bestemmelser.Iran (konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse ogerhverv)Sagen omhandlede ligestillingspolitik i landet og ligebehandling af kvinder ogmænd ift. muligheder for deltagelse i uddannelse og beskæftigelse. Blandt deproblemer for kvinder, der blev nævnt af Ekspertkomitéen, kan nævnes balancenmellem arbejds- og familieliv, diskriminerende stillingsopslag, begrænsning afmuligheden for ansættelse efter en vis alder, manglende adgang til bestemtestillinger indenfor domstolene og en særlig påklædningsregel. Sagen omhandledeendvidere diskriminering af ikke-anerkendte etniske minoriteter, særligt baha’i, ift.adgang til og lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse.Komitéen noterede sig regeringens udsagn om, at der var en stærk lovgivnings- ogpolitikramme, der beskyttede mod diskrimination. Komitéen bemærkedeimidlertid, at sagen havde været diskuteret flere gange – senest i 2006 – og atEkspertkomitéen på baggrund af en midtvejsevaluering af tiltagene rettet mod atbringe lovgivningen og praksis i overensstemmelse med konventionen og en ILO-mission i oktober 2007 fortsat fremsatte en række bekymringer. På den baggrundudtrykte komitéen skuffelse over de manglende fremskridt, både angåendediskrimination rettet mod kvinder og mod etniske minoriteter. Endvidere udtryktekomitéen stor bekymring for den manglende sociale dialog om emnerne, der var etresultat af den manglende foreningsfrihed i landet.Afrika:Sudan (konvention nr. 29 om tvangsarbejde)Sagen omhandlede bortførelser af kvinder og børn til tvangsarbejde under megethårde vilkår og med risiko for tortur og død.Komitéen bemærkede, at dette var en meget alvorlig sag, der vedrørtegrundlæggende menneskerettigheder, og havde været diskuteret mange gange deseneste 20 år. Komitéen noterede sig regeringens udsagn om, at man fortsatte med27
at støtte Komitéen til udryddelse af bortførelser af kvinder og børn (CEAWC), derhavde dokumenteret 14.000 sager om bortførelser og havde genforenet 6.000personer med deres familier. Komitéen bemærkede endvidere informationernevedrørende de fortsatte aktiviteter for at løse de resterende bortførelsessager, ogregeringens udsagn om, at bortførelser ikke længere fandt sted. Komitéen udtalteimidlertid, at der ikke var nogen verificerbare beviser for, at tvangsarbejde var heltudryddet, og man udtrykte bekymring for, at gerningsmændene ikke blev stillet tilregnskab.Uganda (konvention nr. 81 om arbejdstilsyn)Sagen omhandlede forringelsen af arbejdstilsynet og behovet for at etablere etsystem i overensstemmelse med konventionen, bl.a. ved at placere arbejdstilsynetunder en central myndigheds ansvar.Komitéen bemærkede regeringens engagement ift. at etablere etarbejdstilsynssystem i overensstemmelse med konventionens bestemmelser.Komitéen lagde dog med bekymring vægt på de gentagne diskussioner af sagen ogmindede om, at Ekspertkomitéen i flere år indtrængende havde anmodetregeringen om at iværksætte tiltag for at vende udviklingen væk fra forringelser afarbejdstilsynet. Man lagde særlig vægt på, at arbejdstilsynet skulle høre under encentral myndigheds ansvar for at sikre lige beskyttelse af arbejdstagere iindustrielle og handelsforetagender over hele landet.Egypten (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagen vedrørte anklager om indblanding fra myndighedernes side ifagforeningsvalg og voldelig indgriben fra sikkerhedsstyrkerne overforfagforeningsmedlemmer, der deltog i valgene. Desuden vedrørte den retten til atetablere og tilslutte sig fagforeninger uden for den eksisterendefagforeningsstruktur samt fagforeningernes administrative og økonomiskeautonomi. Endelig vedrørte sagen udbredelsen af strejkeretten.Komitéen bemærkede med stor bekymring nogle af udsagnene fraregeringsrepræsentanten, der viste en mangel på tilslutning til de fundamentaleprincipper i konventionen, særligt den grundlæggende ret til at etablere og tilsluttesig organisationer efter eget ønske også uden for den eksisterende struktur. Manbeklagede, at der ikke var sket fremskridt på de fundamentale områder sidenratifikationen af konventionen, og udtrykte bekymring over de mange taleresreferencer til gentagne, alvorlige brud på konventionen. Man opfordrederegeringen til at foretage håndgribelige skridt i den allernærmeste fremtid for atsikre alle arbejdstageres ret til frit at organisere sig og organisationernesuafhængighed og for at eliminere alle former for indblanding.Zimbabwe (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig)Sagenomhandledealvorligebeskyldningeromkrænkelseraffagforeningsrettigheder, herunder fængslinger, tilbageholdelser, overfald påfagforeningsmedlemmer og -ledere, angreb på fagforeningsejendom samtdeportationer af og nægtelse af adgang for udenlandske fagforeningsfolk.Regeringsdelegationen fra Zimbabwe nægtede at møde foran komitéen, hvilketifølge komitéens formand repræsenterede en alvorlig forhindring for at opnåkomitéens mål, men da delegationen var behørigt godkendt og registreret til28
konferencen, kunne man stadig diskutere substansen af sagen og medtage den irapporten under både individuelle landesager og under deltagelse i komitéensarbejde.Med undtagelse af indlægget fra den cubanske regeringsrepræsentant var alleindlæg meget kritiske overfor regeringen. Slovenien afholdt på vegne af EU etindlæg, hvor man beklagede, at Zimbabwes regering endnu engang afviste atdeltage i komitéens diskussion. Forværringen af fagforeningernes rettigheder ilandet blev betegnet som alarmerende, og man delte bekymringen over, at Lov omOffentlig Orden og Sikkerhed (POSA) blev brugt til at krænke arbejdstagerne ogderes organisationer. Man udtrykte stor bekymring over diskrimination rettet modfagforeninger og indblanding i medlemmernes politiske aktiviteter. Regeringenskulle droppe alle anklager knyttet til fagforeningsaktiviteter og afholde sig fra atfængsle og tilbageholde personer på grund af sådanne aktiviteter.Komitéen beklagede dybt, at regeringen nægtede at møde for komitéen to år i træk.Endvidere beklagede man regeringens afvisning af en højniveau-missionvedrørende teknisk bistand, som ILO havde tilbudt. Man observerede med dybbeklagelse, at Ekspertkomitéens kommentarer vedrørte alvorlige beskyldninger omkrænkelser af grundlæggende borgerrettigheder, inklusive tilsyneladendesystematiske arrestationer og fængslinger af fagforeningsfolk på baggrund af deresdeltagelse i offentlige demonstrationer, de mange informationer, der var blevet lagtfrem, om krænkelser af menneskerettigheder og de fortsatte trusler modfagforeningsmedlemmers fysiske sikkerhed. Særligt tog man stor afstand fra denylige arrestationer af Lovemore Matombo og Wellington Chibebe og denomfattende vold mod lærere samt beskyldningerne om fængslinger og voldeligeoverfald i kølvandet på demonstrationerne i september 2006. Man opfordrede tilmed det samme at ophøre med brugen af arrestationer, fængslinger, trusler ogchikane af fagforeningsmedlemmer og -ledere, til at frafalde alle anklager og sikrepassende kompensation. Man opfordrede alle regeringer med missioner i landet tilat overvære retssagerne mod Matombo og Chibebe og følge udviklingen i deressager. Endelig opfordrede man de øvrige regeringer, der havde ratificeretkonventionen, til at overveje en artikel 26-klage5og anmodede Styrelsesrådet omat godkende en undersøgelseskommission. Man besluttede at medtagekonklusionerne i et særligt afsnit i rapporten og at nævne sagen under punktetvedrørende vedvarende undladelse af implementering af konventionen.Zambia (konvention nr. 138 om minimumsalder)Sagen vedrørte manglende krav om obligatorisk grundskole og deraf manglendeskolegang for et stort antal børn samt højt frafald. Endvidere vedrørte sagenbørnearbejde i den uformelle økonomi, særligt landbruget.Komitéen noterede sig den detaljerede information fra regeringen om love ogpolitiske tiltag rettet mod at tilbyde gratis grundskole samt programmer iværksat isamarbejde med ILO-IPEC med det formål at fjerne børn fra arbejde, og man bødILO’s statuts artikel 26 giver mulighed for, at medlemsstater, delegerede til Arbejdskonferenceneller Styrelsesrådet kan indgive klage mod en medlemsstat for manglende overholdelse afratificerede ILO-konventioner. En klage ifølge artikel 26 behandles af en undersøgelseskommission(som er det højeste ILO-undersøgelsesorgan), som afgiver en retlig bindende rapport i sagen, jf.artikel 33. Det betyder, at medlemsstaten kan prøve sagen hos Den internationale Domstol.295
regeringens engagement ift. at implementere konventionen velkommen. Mananbefalede på det kraftigste regeringen at fortsætte sit arbejde med at tilbyde gratis,obligatorisk skolegang for alle børn og anbefalede, at man via lovgivningenfastsatte en aldersgrænse for færdiggørelse af grundskolen svarende tilminimumsalderen for arbejde, der ifølge konventionen er 15 år. Komitéenanerkendte, at der var iværksat tiltag ift. problematikken omkring de mange børn,der arbejdede i den uformelle økonomi og ofte med farligt arbejde, men opfordredekraftigt til at forbedre situationen, bl.a. gennem styrkelse af arbejdstilsynet.Ækvatorial Guinea (konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til atorganisere sig)Sagen omhandlede myndighedernes afvisning af at registrere et antal fagforeningersamt ændringer af lovgivningen for at bringe den i overensstemmelse medkonventionen.Delegationen fra Ækvatorial Guinea var ikke akkrediteret til konferencen.Formanden udtalte, at når regeringer nægtede at deltage i komitéens arbejde, varder tale om en betydelig hindring for at nå ILO’s primære mål. Hvis en regeringikke deltog i konferencen, diskuterede komitéen ikke sagens substans, men villeblot fremhæve sagens betydning i rapporten. Man ville endvidere lægge særligvægt på at får genoptaget dialogen med regeringen.***Applikationskomitéens rapporter Første del (generel rapport), Anden del(individuelle landesager) og Tredje del (Burma) kan læses på følgende adresse:http://www.ilo.org/global/What_we_do/Officialmeetings/ilc/ILCSessions/97thSession/lang--en/index.htm
30
4. Komitéen til fremme af landlig beskæftigelse med henblik påfattigdomsbekæmpelse.Styrelsesrådet havde på sit 295. møde besluttet at sætte emnet på årets konference.Det var 20 år siden ILO sidst havde haft en fokuseret drøftelse påArbejdskonferencen af landdistrikternes udvikling. Drøftelsen i komitéen blevforetaget på baggrund af ILO’s rapport IV: ”Fremme af landlig beskæftigelse medhenblik på fattigdomsbekæmpelse”. Af rapporten fremgår det, at 3,4 milliardermennesker globalt og tre fjerdedele af verdens fattige lever i landdistrikter. Detteer ofte et resultat af dysfunktionelle markeder, dårlig adgang til offentlige services,manglende infrastruktur, lavere teknologisk udvikling og informationsniveau, samtulige udvikling som følge af globalisering. Den bredere kontekst for diskussionenvar 2015 målene, særligt Mål nr. 1: Udryddelse af ekstrem fattigdom og sult.Arbejdskonferencen 2008Komitén valgte som formand N. Chisupa, regeringsrepræsentant fra Zambia, ogsom viceformænd blev P. O’Reilly, New Zealand, og J. Ritchie, New Zealandvalgt som hhv. repræsentant for arbejdsgivere og arbejdstagere. E. Fehringer,regeringsrepræsentant fra Østrig blev valgt som rapportør. Kommitéen havdedeltagelse af 73 regeringsrepræsentanter, 30 arbejdsgiverrepræsentanter og 53arbejdstagerrepræsentanter. Fra Danmark dækkede FN-Missionen komitéen somregeringsrepræsentant og Jesper Nielsen som arbejdstagerrepræsentant. Komitéenholdt 14 møder, og der blev nedsat en drafting gruppe med ansvar for at udforme etudkast til komitéens konklusioner.Komiteens formål var, gennem en integreret tilgang, at nå til enighed omkring enpraktisk anvendelig ramme for en sammenfattende strategi for promovering afbeskæftigelse i landdistrikter, indenfor ILO’s mandat. ILO’s rapport blev genereltgodt modtaget, men det blev dog fremhævet, at den var for beskrivende.Drøftelserne foregik indenfor rammerne af de syv punkter rapporten byggede på:1) strategier for at fremme beskæftigelse og bæredygtig økonomisk vækst ogreducere fattigdom i landdistrikter, 2) nødvendige betingelser for at skabebæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne, 3) udvikling, implementeringog håndhævelse af arbejdstagerrettigheder i landområder, 4) udvikling af socialinklusion og beskyttelse, 5) fremme af god regeringsførelse og social dialog, 6)samarbejde mellem nationale og lokale myndigheder, arbejdstager- ogarbejdsgiverorganisationer som bidrag til Decent Work i landdistrikter samtfattigdomsreducering og 7) fastsættelse af nøglekomponenter inkluderet i enhandlingsplan for ILO.Efter afsluttende diskussion i plenum, blev der nedsat en arbejdsgruppe (draftinggruppe) bestående af repræsentanter fra alle tre grupper, der præsenteredekomiteen for de foreløbige konklusioner. Generelt var der i komiteen enighed om,at strategien bør inkludere tiltag for vækst i landbrugssektoren, da dette kan virkesom en multiplikator for generel fattigdomsbekæmpelse. Arbejdstagernesnøglepositioner i diskussionen bestod i basal social beskyttelse for alle, retten tilkollektive forhandlinger, lige løn for lige arbejde, fremme af kooperativer samtadgang til uddannelse. Arbejdsgivernes kerneområder var hhv. en snævrereafgrænsning af ILO’s mandat, fremme af lovgivning til støtte formarkedseffektivitet og regeringers investering i landdistrikter både i form af31
uddannelse, infrastruktur og teknologi. Blandt regeringsrepræsentanterne, varpositionerne mere delte. EU fremhævede, at alle tiltag bør foretages indenforrammerne af ILO’s Decent Work landeprogrammer i samarbejde med øvrige FN-organisationer. ILO bør fremme uddannelse og social beskyttelse, særligt afudsatte grupper som unge og ældre. Videre blev på dansk initiativ tilføjethenvisning til kønsmainstreaming i strategierne for landdistrikter.Komiteens konklusioner blev efterfølgende diskuteret i henhold til de respektiveaktører. Trepartstrukturen og samarbejdet mellem arbejdsgivere, arbejdstagere ogregeringer er det centrale omdrejningspunkt, hvor regeringernes rolle primært er atforpligte sig til god regeringsførelse. Videre er det dog for regeringerne nødvendigtat tænke strategier for landdistrikterne ind i alle myndighedsniveauer samt fremmerettigheder og adgang til services. Arbejdsgiverne bør udvide deresrepræsentationer til også at omfatte landdistrikter og videre fungere somforhandlere mellem aktører fra både by og land. Arbejdstagerne på deres side børassistere landarbejdere i større omfang, særligt kvinder og unge.ILO blev af de tre parter opfordret til at inkludere strategier for landdistrikter ipolitikkerne for 2010-2015, samt allerede i budgetårene 2008-2009 inkluderekonkrete praktiske tiltag. Strategien bør udformes indenfor følgende emner:beskæftigelse, standarder, social beskyttelse, social dialog og implementeresgennem ILO’s Decent Work landeprogrammer.Efter behandling af komitéen i plenum, godkendtes rapporten og videre opnåedeskonsensus om en resolution vedr. fødevarekrisen, præsenteret på foranledning afarbejdstagernes gruppe.
5. Komitéen om færdigheder til forbedret produktivitet,beskæftigelsesvækst og udviklingPå ILO’s 295. Styrelsesrådsmøde blev det besluttet at have emnet på åretskonference, og ILO havde til brug for drøftelserne udarbejdet rapport V om”Færdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udvikling”.Rapporten understregede vigtigheden af at udvikle relevante færdigheder ogkompetencer i forhold til at sikre vækst i beskæftigelsen og økonomisk og socialudvikling globalt set. Der var fokus på udfordringer ift at matche udbud ogefterspørgsel og sikre, at kompetenceudvikling bidrager til beskæftigelsesevne ogomstillingsparathed og desuden bedre redskaber til at forudsige kompetencebehovi fremtiden.Komitéens drøftelser skulle bidrage til at guide ILO’s arbejde med at sikre øgetproduktivitet og kompetenceudvikling for at undgå en ond spiral med lav løn oglav kompetenceudvikling.Arbejdskonferencen 2008Komitén valgte som formand C. Armitage, regeringsrepræsentant fra NewZealand, og som viceformænd blev C. Renique, Nederlandene, og H. Yacob,Singapore valgt som hhv. repræsentant for arbejdsgivere og arbejdstagere. Somrapportør valgtes N. Ying, regeringsrepræsentant fra Jamaica valgt. Kommitéenhavde deltagelse af 78 regeringsrepræsentanter, 50 arbejdsgiverrepræsentanter og32
52 arbejdstagerrepræsentanter. Fra Danmark deltog Niels Kofoed somregeringsrepræsentant, Jens Wiene som arbejdstagerrepræsentant og Henning Gadesom arbejdsgiverrepræsentant. Komitéen holdt 12 møder, ved komitéens 7. mødeblev der nedsat en drafting gruppe med ansvar for at udforme et udkast tilkomitéens konklusioner.Komitéen gennemgik og drøftede de 6 punkter, der var stillet op i ILO’s rapport tilkomitéen, hvilket berørte kompetenceudvikling ift. at sikre anstændigt arbejde(Decent Work), produktivitet, beskæftigelsesevne, omstillingsparathed ogudvikling også ift. landdistrikter. Drøftelserne havde fokus på hhv. ILO’s,regeringernes og arbejdsmarkedsparternes roller.Det var gennemgående i drøftelserne, at der var brug for en bedre integration afforskellige politikker på sagsområder som uddannelse og beskæftigelse for at sikreen større sammenhæng. Desuden blev der lagt vægt på at åbne op for social dialogog inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen af politikker på området,som kan bidrage med viden om efterspørgsel og udbud – og endelig var der fokuspå at sikre en kønsmainstreaming af indsatsen.Arbejdsgivere (og arbejdstagere) fremhævede vigtigheden af regeringens rolle iforhold til at sikre kompetenceudvikling, der kunne bidrage til udviklingen af småog mellemstore virksomheder. Arbejdstagerne lagde bl.a. vægt på at forbedremulighederne for relevant kompetenceudvikling i udviklingslande, hvilket vilbidrage til forbedret produktivitet og fremme af anstændigt arbejde, som erbærende for ILO’s arbejde. Der var brug for en holistisk tilgang til spørgsmålenemed inddragelse af uddannelse og bredere kompetenceudvikling. Der blev desudenlagt vægt på at sikre incitamenter for iværksættere, hvilket også var støttet afarbejdsgiverne.Der var enighed om vigtigheden af prognoser og vurdering af kompetencebehov iforhold til bedre at kunne forudsige både virksomhedernes efterspørgsel og dermedarbejdstagernes forventede kvalifikationer. Udfordringen skulle løftes af regeringeri samarbejde med arbejdsmarkedets parter og gerne med assistance fra ILO. ILO’srolle vil bl.a. være at bidrage med eksempler på gode praksisser mv.Der var EU og IMEC koordinering under komitéens arbejde, hvor der blev lagtvægt på inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i forhold til sikring af relevanteuddannelsestilbud og planlægning, som det er kendt bl.a. i dansk sammenhæng.EU fremhævede derudover bl.a. flexicurity tilgangen og herunder særligtkomponenterne med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og livslang læring som vigtigebidrag til drøftelserne. Der var fra EU’s side forsøg på at få dette med ikonklusionerne, men det blev ikke fuldt ud støttet af de øvrige grupper og er derforikke medtaget fuldt ud.Komitéens konklusioner ser på rollerne for hhv. ILO, regeringer ogarbejdsmarkedets parter. Konklusionerne blev efter en række ændringsforslagvedtaget enstemmigt af komitéen, og blev sammen med komitéens rapportpræsenteret for konferencens plenarforsamling.
33
6. Styrkelse af ILO's muligheder for at assistere sinemedlemsstater for at nå deres mål i globaliseringen (2. genereldiskussion)Det var andet år i træk, at emnet var på konferencen. Det var på ILO’s Styrelsesrådi marts 2005 besluttet at drøfte ”ILO’s muligheder for at assistere sinemedlemsstater” på ILO’s 96. Arbejdskonference i 2007. I 2006 var det besluttet atlade et dagsordensemne for konferencen i 2008 stå åbent for en mulig opfølgende2. drøftelse af emnet.ILO havde forud for konferencen og på baggrund af trepartskonsultationer(september 2007 og februar 2008) udarbejdet en rapport, der indeholdt et forslag tilen evt. autoritativ tekst til vedtagelse på konferencen. Rapporten indeholdt desudenen række dokumenter tidligere drøftet ved trepartskonsultationer samt en rækkesvar på ofte stillede spørgsmål m.v.Arbejdskonferencen 2008Drøftelserne var som sagt en forsættelse af drøftelserne i 2007 og som formand forkomitéen genvalgtes J-J. Elmiger, schweizisk regeringsrepræsentant. Der blevvalgt nye viceformænd, som arbejdsgiverrepræsentant blev E. Julien fra Frankrigvalgt, og som arbejdstagerrepræsentant blev E. Patel fra Sydafrika valgt. S. Paixão,regeringsrepræsentant for Brasilien, blev valgt til rapportør. Komitéen bestod afrepræsentanter for 95 regeringer, 33 arbejdsgiverrepræsentanter og 63arbejdstagerrepræsentanter. Fra Danmark deltog Vibe Westh somregeringsrepræsentant, Kristian Weise som arbejdstagerrepræsentant og HenningGade som arbejdsgiverrepræsentant.Der havde forud for konferencen været trepartsdrøftelser bl.a. med fokus påindholdet og opfølgningen på et en evt. autoritativ tekst. ILO’s bureau havde idenne periode fremlagt et udkast til en autoritativ tekst, som havde været drøftet pået trepartsmøde i februar forud for konferencen. Der var på baggrund afdrøftelserne udarbejdet et nyt udkast til en autoritativ tekst, som var optrykt irapporten til konferencen.Komitéen holdt 8 møder. Der blev ved komitéens første møde valgt en ”drafting”gruppebeståendeafottearbejdsgiverrepræsentanter,ottearbejdstagerrepræsentanter (plus et stedfortrædende medlem) og 15regeringsrepræsentanter fordelt mellem regionerne. Den europæiske region varrepræsenteret ved det slovenske EU-formandskab, Frankrig, Holland og Østrig.Gruppens opgave var at udarbejde et forslag til en autoritativ tekst, som kunnedrøftes i plenum. Udgangspunktet for gruppens tekstforslag skulle være ILObureauets forslag til tekst som optrykt i rapporten forud for konferencen og deændringsforslag til teksten, som blev præsenteret af medlemmer af komitéen.På komitéens første møde præsenterede Francois Maupin (ILO’s særlige rådgiver)drøftelserne der var gået forud for konferencen på baggrund af konklusioner ogresolution fra konferencen i 2007. Derefter gennemgik han udkastet til enautoritativ tekst, som indeholdt budskaber til både omverdenen og ILO (bureau ogmedlemmer). Han omtalte også mulige opfølgningsmekanismer som eks. cykliske
34
reviews, landestudier (frivillige peer reviews) og samarbejde med øvrigeinternationale organisationer.Arbejdstagerne og arbejdsgiverne havde inden komitéens første møde været i enkonstruktiv og succesfuld dialog om udkastet til en autoritativ tekst, og depræsenterede på første dag et fælles udkast til et autoritativt dokument til drøftelse.De ønskede, at de videre forhandlinger skulle foregå på basis af dette udkast. Dettevakte en del utilfredshed fra flere regeringers side, idet regeringerne havdeforberedt indlæg og tilhørende ændringsforslag i forhold til udkastet trykt i ILO’srapport forud for konferencen. Formanden fastholdt, at draftinggruppens arbejdeskulle tage udgangspunkt i ILO’s udkast og de indkomne forslag til ændringerhertil. Udover arbejdstagergruppen og arbejdsgivergruppens forslag til ændringerpræsenterede en lang række regeringer sine forslag til ændringer til den autoritativetekst til brug for gruppens arbejde.Arbejdstagerne lagde vægt på, at ILO skulle nå målet om Decent Work for alle ogkunne håndtere udfordringerne fra globaliseringen. De knyttede store forhåbningertil dokumentet, som ville kunne blive af betydning på linie med Philadelphiadeklarationen fra 1948 og ILO’s statut fra 1919. Globaliseringens kompleksitet ogudfordringer, herunder de positive og negative konsekvenser som den medfører,understreger nødvendigheden af at fokusere på kernemandatet for ILO: DecentWork og de fire strategiske mål, herunder særligt trepartisme,arbejdsmarkedspolitik og arbejdstilsyn. For succesfuldt at fremme dette skullestyringsvinklen også inddrages. Dokumentet skulle bidrage til at styrke rollerne forde forskellige aktører, herunder også multinationale virksomheder oginternationale fagforeninger. Det var endelig vigtigt at dokumentet ogsåadresserede ILO’s bureaus rolle og organisering.Arbejdsgiverne lagde vægt på, at en tekst anerkendte de globale forskelle ogunderstøtte medlemsstaterne i deres udvikling samtidig med, at nationale forskelleogså blev anerkendt. Det blev fremhævet, at det var vigtigt at fastholde, hvad dervar enighed om i organisationen – særligt i forhold til Decent Work. Fokus idrøftelserne skulle være på indholdet i teksten og at komme med forslag tilløsninger, der kunne skabe en fælles konsensus.EU-landene havde en række ønsker til teksten ift. at fremme en konsensus, derkunne samle hele regeringsgruppen med arbejdsmarkedets parter. Der blev holdtkoordinationsmøder i IMEC-gruppen særligt om processen og ift forslag tilresolutionstekst. De nordiske lande lavede en fælles udtalelse fra starten afdrøftelserne, som støttede arbejdet med fremme af Decent Work.EU fremhævede betydningen af, at Decent Work også var del af politikudviklingenog ikke alene en del af det tekniske samarbejde. EU ønskede et styrket ILO, somkan hjælpe medlemsstaterne med de udfordringer globaliseringen medfører. Dervar fra EU’s side støtte til en erklæring, som kunne konsolidere Decent Work ogindarbejdelse i nationale og regionale strategier og understøtte ILO som et ”centreof excellence” ift Decent Work. En klar rollefordeling og operationalisering afteksten blev fremhævet som vigtige ift. at sikre erklæringen gennemslagskraft. EUlagde afgørende vægt på styrings- og kapacitetsspørgsmål, hvor forslag tilændringer ikke skulle betyde øget arbejdsbyrde for ILO og medlemsstaterne.
35
Der blev fra den danske regerings side lagt stor vægt på, at formålet meddrøftelserne var at sikre, at ILO’s kapacitet til at styrke medlemsstaterne til atfremme Decent Work og at dette betød, at også ILO’s bureau skulle være parat tilat se på bl.a. organisering og ledelse i forhold til at fremme en integreret tilgang tilDecent Work. Der blev arbejdet for en resolution, der skulle følge erklæringen,hvor ILO’s Generaldirektør og ILO’s Styrelsesråd fik til opgave at fremlægge enrække forslag til forbedring af management, fremme af videnudvikling etc. Detteblev også fremmet af en række af de øvrige grupper. Draftinggruppen kom derforogså med et forslag til en resolution, der blev vedtaget sammen med erklæringen.Der blev ved komitéens femte møde udpeget en juridisk ”drafting” gruppe, somskulle gennemgå teksten i forhold til evt. juridiske spørgsmål og overvejelser.Komitéen gennemførte på formandens initiativ ligeledes ikke en traditionel”ændringsforslagsprocedure” ved vedtagelsen, men forhandlede en konsensusigennem ved møder i draftinggruppen og i plenum.Komitéen vedtog enstemmigt en erklæring med tilhørende resolution, som sammenmed komitéens rapport blev præsenteret for konferencens plenarforsamling.Erklæringen ”ILO-erklæring om social retfærdighed for en fair globalisering” ogresolutionen fik fuld opbakning fra hele konferencen ved konferencens plenum.
7. Decent Work Research PrizePå konferencens sidste dag uddeltes ILO’s årlige Decent Work Research Prize.Prisen blev i år delt mellem professor Joseph Stiglitz og professor Harry WilliamArthurs.Professor Joseph Stiglitz modtog prisen for et livslangt arbejde til fremme afprincipperne i Decent Work-dagsordenen. Han har demonstreret, at den finansielleverden kan og skal bidrage til at fremme Decent Work og en retfærdig og rimeligfordeling af velstand. Dette blev vist i rapporten fra Verdenskommissionen (theWorld Commission on the Social Dimension of Globalization) nedsat af ILO, somhan var et fremtrædende medlem af. Kommissionens rapport har siden haftafgørende indflydelse på ILO’s arbejde og udvikling. Gennem sit arbejde iVerdensbanken, sit professorat og sine publikationer vedrørende fremme af en fairbalance mellem økonomi og sociale rettigheder har Stiglitz gjort det klart, atudviklingsstrategier må sigte mod samtidig styrkelse af den private og denoffentlige sektor og mod at skabe virksomheder og jobs.Professor Harry William Arthurs modtog prisen, da han med sit forskningsprojekt“Fairness at Work: Federal Labour Standards for the Twenty-first Century” harbidraget markant til ILO’s arbejde, ikke blot ift. situationen i Canada, men medglobalt rækkevidde.
8. Øvrige møder og aktiviteter under konferencenDer blev i løbet af konferencens anden uge afholdt et seminar om flexicurity ogDecent Work. Seminaret var arrangeret af FN-missionen i Genève,Beskæftigelsesministeriet og ILO.
36
På seminaret præsenterede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksensammen med adm. direktør Jørn Neergaard Larsen fra Dansk Arbejdsgiverforening(DA) og international sekretær Marie-Louise Knuppert fra Landsorganisationen iDanmark (LO) kendetegn ved den danske flexicurity-model og samarbejdetmellem arbejdsmarkedets parter og regeringen.Claus Hjort Frederiksen fremhævede den positive dialog mellem arbejdsmarkedetsparter i Danmark. Ministeren sagde, at dialogen bærer præg af, at alle parter gernevil være med til at finde løsninger, og derfor er det muligt at lave reformer ogandre ændringer på arbejdsmarkedet, når det er nødvendigt. Jørn Neergaard Larsengav eksempler på fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked, som ikke baregælder regler for at ansætte og afskedige. Fleksibiliteten omfatter f.eks. også denmåde, pensionsordninger er organiseret på i fælles fonde. Marie-Louise Knuppertunderstregede, hvor vigtigt det er, at arbejdstagerne er sikret ret og adgang tiluddannelse. Kun sådan kan arbejdstagerne hele tiden udvikle deres arbejdsevne ogkvalifikationer til de nye jobmuligheder, der viser sig. Det er et vigtigt element iforhold til at fremme en reel sikkerhed for arbejdstagerne.ILO holdt et indlæg om flexicurity som en model til at fremme Decent Work oggav eksempler på flexicurity-politik i de østeuropæiske lande.Efter oplæggene var der debat med de mange fremmødte deltagere. Der vardeltagelse af mere 200 delegerede til konferencen som repræsenterede regeringer,arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra hele verden.
9. Valg til StyrelsesrådetStyrelsesrådet består af repræsentanter for 28 regeringer samt 14 arbejdsgiver- og14 arbejdstagerrepræsentanter. Af regeringerne har 10 fast sæde i rådet6, lande medsærlig betydende industri, mens 18 er valgte. Desuden vælges 18 stedfortrædenderegeringsmedlemmer.Styrelsesrådets medlemmer vælges for en tre-årig periode, og da det siddendeStyrelsesråds mandat udløb juni 2008, skulle konferencen vælge medlemmer til detkommende Styrelsesråd, der skal sidde i perioden juni 2008- juni 2011. Valgetblev afholdt den 2. juni 2008. Resultatet af valget kan ses på følgende side:http://www.ilo.org/global/What_we_do/Officialmeetings/ilc/ILCSessions/97thSession/pr/lang--en/docName--WCMS_093826/index.htmDer henvises i øvrigt til beretningens bilag nr. 6, hvor regeringgruppensmedlemmer er listet.
6
Brasilien, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Kina,Rusland, Storbritannien, Tyskland og USA.37
Bilag 1Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tale ved flexicurityseminaret iforbindelse med ILO konferencen in Geneve, d. 6. juni 2008.“Har Danmark en hemmelig opskrift?” Sådan lyder titlen på en artikel skrevet af Robert Kuttner, medredaktør pådet liberale tidsskriftAmerican Prospect.I artiklen beskriver Kuttner sit besøg i København sidste år - et besøg derefterlod ham med en række spørgsmål:Formår Danmark at kombinere det bedste fra Adam Smith, liberalismens fader, med det bedste fra velfærdstaten?Kan den danske model overleve i globaliseringens tidsalder? Og kan de danske erfaringer anvendes af andre enddanskerne selv?Svaret på dette spørgsmål afhænger naturligvis af, hvem man spørger. Der findes ikke ét entydig svar på dette, menjeg vil dog forsøge at give et kort indblik i de konklusioner, jeg har draget - hvor subjektive de end måtte være.Globalisering - udfordringer og mulighederFra mit synspunkt betyder globalisering både udfordringer og muligheder. Europa trænger til reformer, hvis detskal kunne imødekomme disse udfordringer og få det meste ud af disse muligheder. Vi har behov for forandring førat vi kan få vækst.Helt grundlæggende er der to måder, hvorpå man kan imødekomme globaliseringens udfordringer. Man kanforsøge at beskytte arbejdspladser ved at have lange opsigelsesvarsler og gøre det omkostningsfuldt forarbejdsgivere at afskedige arbejdstagere.Den indfaldsvinkel vil medføre en modvillighed blandt arbejdsgivere mod til at ansætte nye arbejdstagere.Arbejdsgivere vil frygte besværlighederne forbundet med at afskedige ansatte i tilfælde af, at markedet skulleændre sig og en omstrukturering af produktionen ville blive nødvendig.Men sandheden er, at i en globaliseret verden kan man ikke beskytte arbejdspladser. Når produktion er billigereudenlands, vil arbejdspladserne flytte dertil.En anderledes måde at imødekomme globaliseringen er at sikre arbejdstagerens indkomst og tilpasningsevne tilarbejdsmarkedet. Kort sagt, man kan enten forsøge at beskytte sine arbejdspladser eller udvikle evnen til at væreomstillingsparat - i Danmark har vi valgt at gøre sidstnævnte.Flexicurity-modellenDen danske model kombinerer fleksibilitet og sikkerhed i én og har deraf navnet “flexicurity” (fra det engelskeflexibilityog security). At det forener det bedste fra Adam Smith med det bedste fra velfærdsstaten er nok så megetsagt - men på sin vis er dette idealet for flexicurity.Flexicurity består af tre elementer og alle tre elementer hører tæt sammen:Det første element er et frit arbejdsmarked, hvor det er nemt at ansætte og afskedige arbejdstagere. Dette tilladerdanske virksomheder at omstille sig hurtigt til nye markedsforhold og ny teknologi.Det andet element er et højt udviklet socialt sikkerhedsnet. Langt de fleste danskere har krav på ydelser, hvis demister deres arbejde, og offentlige ydelser i Danmark er generøse sammenlignet med de fleste andre lande.Det tredje element er en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer hjælp til ledige med at søge nye jobs samtomfattende investeringer i jobtræning og efteruddannelse. I stedet for at forsøge at bevare de arbejdspladser, derellers ville gå tabt til andre lande, opkvalificerer vi arbejdsstyrken til at kunne varetage de nye arbejdspladser, derskabes.En veluddannet og kontinuerligt opdateret arbejdsstyrke bidrager til at bevare en konkurrencedygtig danskøkonomi.
Vi ønsker ikke - og det er heller ikke realistisk for os - at konkurrere globalt på billig arbejdskraft. I stedetkonkurrerer vi på innovation, kvalitet og omstillingsparathed. Når andre er billigere, må vi være bedre.Flexicurity-modellen har givet os en række fordele, når det handler om at kunne konkurrere i internationalt regi:For det første er danske arbejdstagere særdeles kvalificeret og ekstremt mobile. Faktisk skifter en fjerdedel afarbejdsstyrken job hvert år.For det andet har danske virksomheder haft et stort udbytte af kompetente medarbejdere, fleksible reglervedrørende afskedigelser og ansættelser og et unikt samarbejde med ansvarsfulde fagforeninger.For det tredje har danske virksomheders succes resulteret i, at vi i dag i Danmark har en historisk lav arbejdsløshed- hvilket gør det muligt for regeringen at investere endnu mere i forskning og udvikling.At dømme ud fra det hidtidige resultat, kan vi med god samvittighed svare “ja” på Robert Kuttners andetspørgsmål. Den danske model kan faktisk overleve i en globaliseringens tidsalder.Og denne fortjeneste skyldes i høj grad arbejdsmarkedets parter. Deres evne til at samarbejde og forhandle er heltgrundlæggende for, at der på arbejdsmarkedet er både fleksibilitet og sikkerhed.Vækst via reformerJeg vil nu henlede opmærksomheden på Robert Kuttners tredje spørgsmål: Kan de danske erfaringer anvendes afandre end danskerne selv?Personligt mener jeg ikke, at flexicurity-modellen er nogen eksklusiv model. Til gengæld er det vigtigt atunderstrege, at den danske model har udviklet sig gennem lang tid og tilpasset sig vore traditioner – flexicurity eringen hurtig løsning.Reformer og konstant finjustering er en forudsætning for flexicurity. For politikere kan reformer være megetrisikable og reformpolitik kan ofte ende i politisk selvmord.I den danske regering har vi en klar strategi for forandring. Frem for at snige dem ind gennem bagdøren og viaFolketinget - så baner vi vejen for dem i offentligheden. Vi gøder jorden, så at sige.Længe før reformerne gennemføres forklarer vi hvilke udfordringer det danske samfund står overfor. Vi forberederbefolkningen på forandring gennem analyser og åben debat, og vi fremsætter vores forslag før et valg. Vi giverbefolkningen muligheden for at komme med indvendinger og nedlægge veto.Denne fremgangsmåde har givet os befolkningens opbakning til en række reformer. Også ILO’s dagsorden om“Decent Work” sigter mod, at arbejdsmarkedet reformeres og forbedres. Som I sikkert ved har “Decent Work”-dagsordenen fire centrale strategiske mål, som vedrører: (1) arbejde, (2) social beskyttelse, (3) social dialog og (4)arbejdstagerrettigheder.At fremme “Decent Work” indebærer udbredelsen af hver af disse mål. De er internt afhængige og hvis vi skaludbrede “Decent Work” er det nødvendigt at sikre sammenhæng imellem disse strategier.Man kan ikke kun fremme dét at få folk i arbejde, man er samtidig nødt til også at fremme arbejdstagerrettighederog social beskyttelse. Og ingen af disse ting kan blive gennemført med succes, hvis man ikke samtidig har en socialdialog.I Danmark har vi en lang tradition for at forfølge de strategiske målsætninger, der er udstukket i “Decent Work”.Sammen med ILO og Peter Auer forberedte vi en rapport vedrørende “Decent Work” i 2002, der efterfølgende blevbrugt i udviklingen af “Decent Work” landeprogrammer.Der er en række ligheder mellem rammerne for vores flexiurity og den dagsorden “Decent Work” søger at fremmei globalt regi. Derfor håber vi, at dagens diskussioner om flexicurity kan bidrage med værdifuld indsigt, som errelevant i forhold til “Decent Work” temaet.
39
Jeg håber ligeledes, at dagens diskussioner kan være et springbræt på vejen mod reformer. I vort forsøg på athåndtere globaliseringen og gribe dens muligheder, er reformer ganske enkelt uundgåelige. Vi har behov forforandring før at vi kan få vækst.
40
Bilag 2Marie Louise Knupperts – Landsorganisationen i Danmark – indlæg i Plenarforsamlingenpå ILO’s Arbejdskonference, mandag den 9. juni 2008LO’s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert sagde bl.a. i sin tale ved ILO’s konference i Genève:- ILO’s arbejde har bidraget til, at Decent Work i dag står stærkere på den internationale scene og får stadig størrebetydning i internationale organisationer som WTO, den internationale valutafond og verdensbanken. Men derligger fortsat en stor indsats foran os, før vi får skabt et retfærdigt globalt arbejdsmarked.- ILO’s arbejde er utrolig vigtigt. Ikke mindst indsatsen med at overvåge, påtale og udstille lande, der ikkerespekterer de grundlæggende rettigheder har stor betydning. Det virker måske ikke så åbenlyst i Danmark. Menlønmodtagere i lande som Zimbabwe, Burma og Guatemala, hvor demokratiet bliver trådt under fode, og hvorfaglige leder bliver forfulgt eller slået ihjel, er- Jeg er glad for at kunne sige, at vi fuldt ud støtter den danske regerings og de kommunale arbejdsgiveres holdningtil konvention 94, og vi er enige om, at den er det eneste globale redskab, der kan bidrage til, at offentlige udbudikke fører til et undergravende pres på lønninger og arbejdsvilkår.Engelsk udgave af hele talen:Mr. President.My delegation thanks you for accepting the important post of President for the International Labour Conference.As a Danish Trade Union representative, I would like to start by congratulating the ILO in a year which makes thetenth anniversary of the adoption of the ILO Declaration on Fundamental Principle and Rights at Work and the60th. anniversary of the adoption of the Freedom of Association, convention 87th, a core ILO value.The rights to organize and to bargain collectively are enabling rights that make it possible to promote democracy,labour market, governance and decent conditions at work – fundamental human rights and values whichunfortunately not are common all over the world.I would also like to use this opportunity to congratulate the Director General for his report to this Conference.It is impressing how the ILO has generated international understanding for its Decent Work Agenda. There isample reason for congratulating the ILO with this effort which has gathered broad political support in the UN-system, in the EU and in many other places around the world. The embracement of the Decent Work Agenda hasalso ensured that employment and workers’ rights have become more central in the work of organisations like theWTO, the IMF and the World Bank.The ILO must continue and expand this very positive initiative. National efforts to deal with globalisation fully andutterly depends on an international understanding and priority of the Decent Work Agenda – also beyond the ILO.Decent Work must become a goal that more global coherence is ensured around and which receives priority inglobal governance.The Danish Confederation of Trade Union therefore supports a strong and detailed declaration on Decent Work andhow to strengthen the capacity of the ILO to be adopted at this Conference.The Danish Confederation of Trade Unions also supports that the ILO, at its future annual conferences, analysesand assesses the progress made on achieving the Decent Work Agenda. However, we do believe that this can onlybe done if the organisation receives substantial, new funds for this task and therefore encourages its members toensure that.
41
Mr. President - Ladies and GentlemenThe themes that the ILO has put on the agenda for this year’s Conference have a lot in common with the problemswhich we are experiencing in Denmark and which we are debating ourselves. And I would like to address a few ofthe issues that have been debated during the first two weeks of this ILO Conference.We have noted with great interest the report from the Liaison Officer on Burma. And I would like to express oursincerely thanks to the work of the ILO Liaison Officer and his team are doing in general and currently after Burmahas been severely hit by a major cyclone.But at the same time important not to forget that labour activist still remain in prison in Burma - that forced labour,including the recruitment of child soldiers is illegal and the right to exercising freedom of association, just tomention a few issures, still has to be dealt with.Mr. President. We are pleased that the serious violations of trade union rights in Columbia have been addressed inthe Committee on the Application of Standards like many other cases not to forget Zimbabwe and Belarus just tomention a few. The important work of this Committee is one of the key cornerstones of this organisation andtherefore even more important to be respected by the ILO members in the further.Mr. President. One out of many other very important discussions during this ILO Conference is related to thegeneral survey on labour Clauses in Public Contracts, convention 94 and recommendation 84, which also werediscussed in the Committee of Application.Now when the representative from the Danish Government unfortunately not will address this plenary, I’m happyto announce that the Danish Confederation of Trade Unions fully supports the position of our Government and ourlocal public employers on this issue.The ILO convention 94 is the only global instrument to prevent and to ensure that public contracts do not exert adownward pressure on wages and working conditions.Public procurement is a big part of the economy in all countries, therefore promoting social dimension in publicprocurement as outlined in convention 94, is an important element of a strategy which should be supported bygovernments, employers and workers all over the world, in order to provide decent working condition and fairwages.We therefore fully agree with the recommendation that these instruments should be promoted actively by theOffice both with the view to secure additional ratifications as well as a better implementation of the provisions ofthe Convention at national level in order to secure that public procurement is used as an important tool also topromote decent work and a social dimension of globalization.Mr. President. The Committee on Skills for improved productivity, employment growth and development dealswith a very important issue, which is essential to a well functioning flexicurity system like the Danish labourmarket model. It is important for me to undeline, that the aim of improving workers' skills should not only be toimprove productivity, but to create decent work for all workers.Therefore it is essential, that vocational training and improvement of workers' skills should be seen as an integratedpart of social dialogue, collective bargaining and tripartite agreements.I also congratulate you with the outcome of the very timely debate on poverty reduction through promotion ofdecent work in rural areas. As we speak, millions of the world’s poorest people in rural areas search for ways toresist the combined, devastating effects of the food crisis and the on-going sub-contracting and outsourcing ofwork.
42
ILO’s commitment to work closely with unions, employers and governments on national Decent Work CountryProgrammes with a rural focus, and to work with other international institutions on the development of sustainablestrategies to tackle the food crisis, deserves our full support. They are crucial elements in our joint efforts toachieve the Millennium Development Goals.
Mr. President, Ladies and GentlemenLet me conclude by stressing that we believe that the ILO to a much higher extent today, is at the forefront when itcomes to promoting and ensuring a decent work and a decent life fore millions of people all over the world.We The Danish Confederation of Trade Unions will in our national globalisation policy discussion continue to beinspired and advocate for the implementations of the ILO proposals and conventions.I hope that the resolutions of the conference will ensure that the ILO will be able to continue its important effortsfor obtaining better working conditions and social justice.Thank you Mr. President
43
Bilag 3Konklusioner vedrørende fremme af beskæftigelse i landdistrikter tilfattigdomsbekæmpelseIndledning1.Det fremgår af Philadelphia-erklæringen, at "fattigdom, hvor den end opstår, udgør en farefor velstand overalt".
2.Styrelsesrådet valgte ved dens 295. samling i marts 2006 at drøfte fremme af beskæftigelse
i landdistrikter til fattigdomsbekæmpelse på Den Internationale Arbejdskonference. Det varhensigten at medtage en status over arten, omfanget og skiftende mønstre for beskæftigelsei verdens landdistrikter, med særlig fokus på udviklingslandene, en omfattende strategi forat fremme beskæftigelse og anstændigt arbejde i landdistrikter rundt om i verden og enintegreret handlingsplan for ILO til gennemførelse af strategien, herunder begrebsmæssigerammer, normfastsættelse, teknisk samarbejde og videnstyring.
3.Landbrugssektoren er rykket længere op på den politiske dagsorden i såvel nationalt som
globalt regi, hvilket skyldes faktorer, såsom vedholdende fattigdom i landdistrikter,urbaniseringen, globaliseringen og klimaforandringerne, og senest, fødevarekrisen,fødevaremanglen, og hastigt voksende fødevarepriser. 2015 målene om udryddelse afekstrem fattigdom og sult samt de globale mål om, at alle har krav på et anstændigt arbejde,vil ikke blive opnået medmindre fattigdommen i landdistrikterne bekæmpes.
4.Historisk set har landbruget været drivkraften bag den økonomiske udvikling, og den sektor
der har sørget for forsyningen af fødevarer, foder, materialer og benzin, til produktion afforskellige varer og tjenesteydelser i andre sektorer. I mange lande er landbruget stadig detvigtigste indkomstgrundlag i landdistrikterne, og udgør et væsentligt bidrag til BNP, og erdesuden en vigtig kilde til eksportindtjening. Landbrugssektoren vil ikke kunne spilledenne dynamiske, velstandsskabende rolle uden et gunstigt politisk miljø, der sørger forpassende institutioner, anstændigt arbejde, og tilstrækkeligt målrettede offentlige og privateinvesteringer.
5.Tre fjerdedele af verdens fattige bor i landdistrikterne, som typisk er i alvorligt underskudaf anstændigt arbejde. Arbejdsmarkedet i landdistrikterne fungerer ofte meget dårligt.Arbejdsmarkedsinstitutionerne er svage og det samme gælder for organisering samtrepræsentation. Underbeskæftigelse er et udbredt fænomen, og indkomsterne er genereltlave. Der er yderst begrænset mulighed for social beskyttelse. Arbejdstagere ilanddistrikterne er ofte sårbare, og er i mange tilfælde ikke fuldstændigt dækket af dennationale arbejdslovgivning. Derudover bliver deres rettigheder i et bredere perspektiv oftehverken opfyldt eller håndhævet. Såvel i byområder som i landdistrikter er størstedelen afden økonomiske aktivitet normalt uformel.
6.Manglende økonomiske muligheder og manglende investeringer i landdistrikterne samt
dårlig infrastruktur og offentlige tjenesteydelser, herunder uddannelse, og i mange tilfældeden overvejende tendens til svag regeringsførelse og underudviklede markeder, udgør devanskeligheder, der påhviler arbejdsmarkedet i landdistrikterne.
7.Arbejdsmarkedet i landdistrikterne har fælles og særlige karakteristiske træk. Blandt disse
er landbrugssektorens dominans og vigtigheden af sæson- og klimabetonede faktorer.Særlige udfordringer omfatter:••det store antal børnearbejdere,vandrende arbejdstagere,
44
••••
•
familie-relateret arbejde og uformelt arbejde;den ulige behandling af kvinder i landdistrikter,den ulige behandling af unge og oprindelige folk ilanddistrikter;dårligt arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser,ringe infrastruktur og dårlig adgang til offentlige ydelser,manglende uddannelse.
8.Men landdistrikterne er også kendetegnet ved en stor mangfoldighed, og bør ikke betragtessom landbrugssektoren alene. Landdistrikterne udgør en blanding af landbrugsaktiviteter ogikke-landbrugsrelaterede aktiviteter lige fra husmandslandbrug eller husdyrbrug til merehøjtudviklede kommercielle landbrugsvirksomheder, der leverer til de globale markeder ogsom har tætte regionale og nationale forbindelser med den industrielle sektor ogservicesektoren.9.På grund af de forskellige nationale og lokale sammenhænge findes der ingen fællespolitisk måde at reagere på udfordringen med at sætte fokus på beskæftigelse ilanddistrikter til fattigdomsbekæmpelse og manglen på anstændigt arbejde. Det atsamfundene er så forskellige, påvirker beskæftigelsesmønstrene såvel somindkomstgenereringen. Beskæftigelsen er sæsonbestemt, og er ofte baseret påfamilieenheder. De politiske tiltag skal også anerkende de forskellige landes mangfoldighedog de regionale forhold i overensstemmelse med udviklingsniveauet, resurserne og deninternationale kapacitet, uden at underminere vigtigheden af arbejds- og miljøstandarder.
Rammer for indsats10.I udviklingslandene er der en meget stor mangel på resurser og midler, og derfor kan manikke bekæmpe fattigdom på nationalt niveau alene gennem jobskabelse i landdistrikterne.Udfordringer på grund af fattigdom i de mindst udviklede lande udgør en langt mereudbredt udfordring, der også har behov for at blive tacklet på globalt niveau.
11.Beskæftigelse og fattigdom i landdistrikter har mange facetter, hvilket kræver mangeforskellige politikker. Dagsordenen for Anstændigt Arbejde udstikker rammerne for at tagehånd om de utallige udfordringer ved fremme af beskæftigelse i landdistrikter tilfattigdomsbekæmpelse. De fire søjler i anstændigt arbejde - rettigheder, beskæftigelse,social beskyttelse og social dialog - er alle anerkendt for at være indbyrdes afhængige ogdanner en gensidigt forstærkende helhed. Den globale beskæftigelsesdagsorden ogresolutionen vedrørende fremme af bæredygtige erhvervsvirksomheder fastsætter desudeneffektive brugbare rammer herfor.
Strategier til fremme af anstændig og produktiv beskæftigelse ilanddistrikter12.Beskæftigelsesstrategier for landdistrikterne bør være en integreret del af nationalebeskæftigelsesstrategier og målrettes fattigdomsudryddelse. Der bør være en fællesmålsætning om at udvikle og implementere effektive regler, hvor det er relevant, som gørdet muligt at skifte fra uformel til formel status, og dermed bidrage til at sætteproduktiviteten op, forøge indtjeningen og udvide dækningen af eksisterende rettigheder,den sociale beskyttelse og den sociale dialog.
13.Landbrugssektoren er normalt drivkraften bag de fleste landøkonomier, og kan være en
grundpille for økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og social fremgang. På grund afden stigende produktion pr. indbygger i landbrugssektoren, og da værditilvæksten kan haveen uforholdsmæssig positiv påvirkning af fattiges indkomst, og på grund af stærke
45
sammenkædninger til ikke-landbrugsrelaterede aktiviteter, er landbruget og udviklingen ilanddistrikter den væsentligste grund til fremme af beskæftigelse i landdistrikter tilfattigdomsbekæmpelse.
14.En væsentlig del af fattigdomsbekæmpelsen er at øge diversificeringen og produktiviteten i
landbrugssektoren gennem teknisk udvikling og investeringer. Hjælpetjenester tillandbrugssektoren skal være skræddersyet til at opfylde kravene til mindre landbrug, hvorstørstedelen af den landlige befolkning er ansat og som tegner sig for størstedelen affødevareproduktionen i udviklingslandene.
15.Nye krav til især bestemte produkter af høj værdi, og den udbredte tendens til større global
integration, giver muligheder og udfordringer for arbejdstagere og arbejdsgivere ilanddistrikterne. Moderne kommercielle landbrug forbindes ofte med koncentrationen afråvaremarkeder, og den økonomiske indflydelse ved et begrænset antal multinationalestorindustrier i landbrugssektoren i den industrielle fødekæde. Til trods for mulighederneved at udforske nye markeder, fokuserer mange lande fortsat på produktionen af fødevarertil lokalt forbrug. Der skal tages innovative tiltag, således at mindre landbrug får adgang tilstørre markeder. Der bør under hensyntagen til de nationale forhold udarbejdes strategier tilsikring af adgangen til passende uddannelse og teknologi, jord og vand til opdyrkning affødevareproduktion.
De vigtigste politiske retningslinjer16.ILO’sglobalebeskæftigelsesdagsordenharenintegreretindfaldsvinkel.Beskæftigelsessøjlen i Dagsordenen for Anstændigt Arbejde er relevant i en landligsammenhæng. Den globale beskæftigelsesdagsorden erkender, at anstændig og produktivbeskæftigelse danner en grundlæggende grobund for koblingen mellem vækst ogfattigdomsbekæmpelse.
Økonomiske politikker til støtte for beskæftigelse i landdistrikter tilfattigdomsbekæmpelse17.Vækst- og makroøkonomisk politik.Frembringelsen af flere og bedre job i landdistrikternegiver først og fremmest et behov for juridiske og regelbaserede rammer til sikring af øgetvækst og sociale, økonomiske og miljømæssigt bæredygtige investeringer. Penge-, finans-og valutapolitikken bør være garanten for stabile og forudsigelige økonomiske forhold, ogbør forhindre skævheder i landdistrikterne. En god økonomisk ledelse bør afveje de tomålsætninger om at skabe flere og bedre job med bekæmpelsen af inflation, og dermedudarbejde politikker og regler, der stimulerer langsigtede investeringer i produktionen.
18.Handels- og investeringspolitik.I forbindelse med ophævelsen af barrierer for indenlandske
og udenlandske markeder, bør der tages hensyn til landenes forskellige udviklingsniveauer.Effektivitetsgevinster der sker som resultat af handelsintegrering kan få en positiv virkningpå beskæftigelsen enten i form af omfanget eller kvaliteten af job, eller en kombination afbegge dele. Idet handelsintegrering også kan føre til udflytning af arbejdspladser, øgettvangfrihed og stigende indkomstuligheder, skal regeringerne tage foranstaltninger i samrådmed arbejdsmarkedets parter for bedre at kunne foretage en vurdering af og håndterevirkningen på beskæftigelse og anstændigt arbejde i handelspolitikken. Derudover skalhandelsforvridninger på regionalt og multilateralt niveau fjernes og udviklingslande skalhjælpes til at udvikle deres eksport af produkter med høj bearbejdningsgrad, håndtereforandringer og udvikle et konkurrencedygtigt grundlag for landdistrikterne oglandbrugssektoren.
19.Produktiv fysisk og social infrastruktur.Det er vigtigt for beskæftigelsen og væksten, at der
46
investeres i infrastrukturen i landdistrikterne. Investeringerne vil kunne bygge bro mellemland- og byområder, og mellem landbrugsmæssige og ikke-landbrugsmæssige sektorer. Foreksempel er transport- og IT-infrastruktur afgørende for at forbinde producenter ogvirksomheder i landdistrikterne til markederne. En bred vifte af infrastrukturelle projekterkan direkte støtte landbrugsproduktiviteten og, hvor relevant, yde hjælp tilimplementeringen af arbejdskraftintensive metoder. Ligeledes er en social infrastruktursåsom skoler, helbred, drikkevand og andre grundlæggende faciliteter afgørende for atkunne sætte gang i en fælles og bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Offentlige-privatepartnerskaber kan øge omfanget af resurser.20.Teknologipolitik.Offentlige og private investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteterer en vigtig igangsætter til innovation i landbrugssektoren og andre sektorer ilanddistrikterne såvel som for miljøbeskyttelse, og kan sætte gang i storeproduktivitetsgevinster. Det vil være muligt at bidrage til en øget produktion ilandbrugssektoren, forbedre indkomstmulighederne og den miljømæssige bæredygtighedved at videregive forskningsresultater og tilbyde uddannelse i godt landmandskab samt vedat anvende ny teknologi i små og mellemstore landbrug gennem udvidede støttetjenester.21.Teknisk fremgang er ikke kun et spørgsmål om mekanisering, men også om anvendelsen afgodt landmandskab og ny teknologi med henblik på at forbedre den bæredygtige produktivearealanvendelse. I den sammenhæng bliver den tekniske fremgang hjulpet på vej aftrepartssamarbejdet, som støtter en fagligt dygtig og uddannet landbrugsarbejdskraft, og gørdet muligt at få adgang til information, kreditter og markeder. Teknologianvendelse ilandbrugssektoren kan medføre at arbejdstagere enten afskediges eller at der sker enforøgelse af arbejdskraften. Derfor må man være opmærksom på den virkning forøgetproduktivitet kan have for beskæftigelsen, og udvikle strategier der kan håndtere dennevirkning, herunder økonomisk diversificering i landdistrikter.
22.Sektorspecifik tilgang.Omdrejningspunktet for den sektorspecifikke tilgang er indsatsen for
at styrke gensidigt fordelagtige forbindelser mellem virksomheder, der arbejder sammen omat udnytte mulighederne på markedet. Der er et stort potentiale forbundet med at fokuserepå arbejdskraftintensive delsektorer samt sektorer med et højt vækstpotentiale ilanddistrikterne med henblik på at integrere landmænd og landbrugsvirksomheder inationale og globale produktionssystemer. Der kunne skabes flere og bedre job.
Politikker til opbygning af kvalifikationer, teknologi ogbeskæftigelsesegnethed23.Det er vigtigt i forbindelse med udviklingen af strategier til forøgelse af udbuddet ogforbedring af kompetenceudviklingen i landdistrikter at tage hensyn til de strategiskeretningslinjer i konklusionerne vedrørende den generelle drøftelse af kompetencer derskulle resultere i øget produktivitetsvækst og udvikling (ILC 2008).
24.Uddannelse, faglig uddannelse og livslang læring er de vigtigste elementer for
kvalifikationer, produktiviteten, konkurrencedygtigheden og den sociale udvikling ilanddistrikter. Udviklingen af en kvalificeret arbejdsstyrke og styrkelse af de menneskeligemuligheder gennem hensigtsmæssige uddannelsessystemer, faglig og teknisk uddannelse oglivslang læring er vigtigt for at kunne hjælpe arbejdstagere med at finde og opretholdeanstændigt og produktivt arbejde, og holde trit med de skiftende teknologier og nyebeskæftigelsesmuligheder.
25.Offentlige strategier skal sørge for tilbud om obligatorisk, gratis, grundlæggende, offentlig
uddannelse uanset betalingsevne. Den offentlige strategi skal målrette investeringer ilanddistrikter i udviklingslande til sikring af grundlæggende uddannelse, reducering afanalfabetisme og styrkelse af regnefærdigheder. Disse politikker bør også medvirke til at
47
forbedre gymnasial- og ungdomsuddannelse samt erhvervsuddannelser i landdistrikterne ogsikre, at mænd og kvinder alle har lige muligheder for at skabe sig en erhvervskarriere medhenblik på at fastholde arbejdskraft i landdistrikterne. Et højt uddannelsesniveau er et af devigtigste elementer i udryddelsen af børnearbejde. Som del af processen med at opfordre tillivslang læring, bør den offentlige strategi ligeledes give passende anerkendelse tilrealkompetencer som en måde til fremme af mulighederne for at tage en uddannelse.
26.De opsøgende aktiviteter og den nyttige virkning af uddannelsesinfrastrukturen i
landbrugssektoren kan blandt andet styrkes ved at benytte sig af samfundsbaseredeinterkulturelle uddannelsesmetoder, mobil uddannelse og gennem anvendelse afmassemedierne og internettet.
27.Moderne landbrug er kendetegnet ved bedre plantesorter, fjerkræ, fisk og husdyr,anvendelsen af nye teknologier og højtudviklede bearbejdnings- og handlingsteknikker.Man bør tage arbejdstagere i samråd før vigtige nye teknologier og arbejdsprocesserintroduceres. Også virksomheder uden landbrugsaktiviteter benytter sig i stigende grad afmoderne informations- og ledelsessystemer, som kræver at såvel arbejdere som ledere harnye færdigheder, og som også stiller krav om en udvidelse af el-distributionsnettet. Nyetiltag til en bæredygtig udvikling og kvalitetsstandarder stiller krav om opkvalificering afkompetencer, og ansvaret deles ligeligt mellem regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere.For at kunne opkvalificere deres kompetencer bør arbejderne have adgang til og mulighedfor at tage uddannelse.
Politikker til fremme af bæredygtige virksomheder28.Konklusionerne for 2007-drøftelserne om fremme af bæredygtige virksomheder indeholdten detaljeret vejledning om hvad der udgør et gunstigt miljø for bæredygtige virksomhederog en ansvarsbevidst praksis i virksomhederne. Konklusionerne danner i deres helhedrelevante rammer for fremme af bæredygtige landbrugsvirksomheder, og afsnit 11 i dissekonklusioner er indeholdt i Bilag I.
29.Strategier til fremme af ikke-landbrugsmæssig beskæftigelse og oprettelse af virksomheder
i landdistrikterne er vigtige for at kunne opretholde en bæredygtig udvikling. Små ogmellemstore virksomheder, herunder kooperativer eller andre samfundsbaseredeorganisationer, er gode kilder til beskæftigelse i landdistrikter. Ikke-landbrugsrelateredeaktiviteter er især af afgørende betydning idet fattige i landdistrikterne hermed tilbydesøkonomiske alternativer til de traditionelle aktiviteter.
30.Kooperativer er ofte en stor kilde til beskæftigelse i landdistrikterne. Kooperativer kan være
en vigtig del af den lokale økonomiske udvikling. Det er vigtigt at sikre en hensigtsmæssigjuridisk ramme, der er i overensstemmelse med ILO’s Henstilling om Fremme afKooperativer, 2002 (Nr. 193).
31.Iværksætterkulturen skal fremmes og dermed sætte gang i oprettelsen af virksomheder i
landdistrikterne og skabe betingelser for innovation, tilslutning af nye teknologier ogdeltagelse i ekspanderende markeder. Det skaber opmærksomhed omkring fordelene vedvirksomheder, og uddannelse i grundlæggende ledelseskompetencer kan tilskyndeoprettelsen af virksomheder og være målrettet kvinder og bestemte grupper og sektorersåsom unge, oprindelige folk og husmænd.
32.I en landlig sammenhæng er følgende særligt vigtigt for oprettelsen og udviklingen afbæredygtige virksomheder.(i)Adgang til finansielle tjenester.Et velfungerende finansielt system er det der fårhjulene til at rulle for en voksende og dynamisk privat sektor. Små og mellemstorevirksomheder, kooperativer samt nyetablerede virksomheder får hermed nemmere
48
ved at modtage finansieringsydelser, herunder kredit, leasing, midler tiludviklingskapital eller lignende, eller nye typer instrumenter, skabe passendebetingelser for en mere rummelig proces for virksomhedsudvikling. Finansiellevirksomheder, især multilaterale og internationale virksomheder, bør opfordres til attage hensyn til anstændigt arbejde i forbindelse med deres udlånspraksis.(ii)Gunstige juridiske og lovgivningsmæssige rammer.Dårligt formulerede regler ogunødvendig bureaukrati begrænser nystartede virksomheder og eksisterendevirksomheders løbende aktiviteter, samtidig med at det fører til tvangfrihed,korruptionogomkostningsstyring.Velformulerede,gennemsigtigeogansvarsbevidste, velkommunikerede regler, herunder de der opfylder arbejds- ogmiljøstandarder, er gode for markedet og samfundet. Reglerne gør det muligt atformalisere og sætte skub i konkurrenceevnen. Den juridiske reform og afskaffelsenaf handelsforhindringer bør ikke underminere sådanne standarder.
(iii)Retssikkerhedog sikring af ejendomsrettigheder. En vigtig betingelse for et formeltog effektivt retssystem, der sikrer alle borgere og virksomheder, er opfyldelse ogopretholdelse af aftaler, overholdelse af retssikkerheden og sikring afejendomsrettigheder - ikke kun for at kunne tiltrække investeringer, men også for atskabe sikkerhed og fremme tillid og retfærdighed i samfundet. Ejendomsret handlerom mere end simpelt ejerskab. En udvidelse af folks ejendomsrettigheder kan føre tilselvstændiggørelse, og dermed lette deres adgang til kredit og kapital.Ejendomsrettighederne indebærer desuden en pligt til at overholde de af samfundetfastsatte regler og bestemmelser.(iv)Adgang til gennemsigtige og konkurrencedygtige markeder, tjenesteydelser ogproduktionsfaktorer,herunder gennem samhandelsgruppering, og til nationale ogglobale værdikæder. Dette indebærer lokal infrastruktur, effektive kundesystemer,forudsigelige retssystemer og effektive offentlige tjenester.(v)Social dialog.Social dialog baseret på foreningsfrihed og retten til at deltage ikollektiveoverenskomstforhandlinger,ogsågenneminstitutionelleoglovgivningsmæssige rammer, er vigtigt for at kunne opnå effektive, retfærdige oggensidigt fordelagtige resultater for regeringer, arbejdsgivere, arbejdstagere ogsamfundet generelt.
(vi)Respektforuniversellemenneskerettighederoginternationalearbejdstagerrettigheder.Konkurrenceevne bør være værdibaseret. Respekt formenneskerettigheder og internationale arbejdstagerrettigheder, især foreningsfrihedog kollektive overenskomstforhandlinger, afskaffelse af børnearbejde, tvangsarbejdeog alle former for diskrimination, er særligt udtryk for samfund, der med succes harintegreret bæredygtighed og anstændigt arbejde.(vii)Social retfærdighed og social rummelighed.Ulighed og diskrimination er uforeneligtmed bæredygtig virksomhedsudvikling. Der er behov for udtalte strategier for socialretfærdighed, social rummelighed og ligestilling på arbejdsmarkedet. Desuden er eneffektiv udøvelse af retten til at organisere sig og indgå i kollektiveoverenskomstforhandlinger et effektivt middel til sikring af retfærdig fordeling afproduktionsfortjeneste og passende aflønning af arbejdstagere.(viii)Passende social beskyttelse.Bæredygtige afgiftsbaserede modeller eller andrenationale modeller for universel social sikring, som giver borgerne adgang til enrække vigtige serviceydelser såsom sundhedspleje, moderskabsbeskyttelse og engrundpension, er særdeles vigtige faktorer for at forbedre produktiviteten og fremmeovergangen til den formelle økonomi. Desuden er beskyttelsen af arbejdstagernesarbejdsmiljø afgørende for en bæredygtig virksomhedsudvikling.
49
33.Lokale økonomier er normalt baseret på særligt rodfæstede traditioner og er forankret isociale netværk, ligesom de er sammensat i unikke institutionelle forhold. Der skal ydesstøtte til lokal og regional udvikling baseret på de økonomiske aktiviteter i landdistrikterneog det unikke potentiale som følge heraf, og dialogen og samarbejdet blandt lokaleregeringer, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer i samarbejde med andrelokalsamfundsorganisationer skal fremmes. Såfremt de nationale strategier til støtte afbeskæftigelse i landdistrikterne bliver tilpasset de økonomiske, miljømæssige og socialeforhold, der gælder for specifikke territoriale sammenhænge, kan disse gøres mereeffektive.
Arbejdsmarkedsregler, institutioner og strategier34.Der er i landdistrikterne behov for stærke arbejdsmarkedsinstitutioner og effektivarbejdsadministrering, herunder arbejdstilsyn og relevante efteruddannelser samt udvidedetjenester. Ligeledes har landdistrikterne brug for at uafhængige repræsentative arbejdstager-og arbejdsgiverorganisationer i høj grad inddrages i den sociale dialog. En forudsætning forfremme af anstændig og produktiv beskæftigelse og indkomstmuligheder i landdistrikterneer kollektive overenskomstforhandlinger. Førnævnte skal være relevante for og opfyldelanddistrikternes krav.
35.For at kunne udarbejde effektive vidensbaserede politikker og regler for landdistrikterne,skal der ske en bedre informationsindsamling om beskæftigelse i landdistrikter, og ILO kanher bistå i processen.
36.For at imødekomme de beskæftigelsesmæssige udfordringer i landdistrikterne stilles der
krav om særlige og effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker. Sådanne politikker kanomfatte efterspørgselsstyrede tekniske og faglige uddannelser, informationstjenester omarbejdsmarkedet, iværksætterfremme samt garantiordninger for beskæftigelse.
37.Regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere bør fremme beskæftigelsesmulighederne for
unge mennesker, der har nået landets minimumsalder, hvad enten det gælder for aktiviteteri eller udenfor landbruget i landdistrikterne. Det betyder, at der skal fokuseres på kvalitetenaf arbejdet, især hvad angår graden af kompetenceudvikling og karrieremuligheder iforbindelse med skabelsen af anstændige job til de unge i landdistrikterne.
Strategier til udvidelse af arbejdsrettigheder i landdistrikterne38.De fleste arbejdstagere i landdistrikterne, især i landbrugssektoren, er dårligt beskyttede afden nationale arbejdsret. Mange mennesker, heriblandt midlertidigt ansatte ellersæsonarbejdskraft, er ikke omfattet af lovgivningen på grund af den type arbejde deudfører. Andre er ikke omfattet af lovgivningen fordi de tilhører en særlig gruppe såsomvandrende arbejdstagere eller oprindelige folk. Det er regeringernes ansvar at sikre, at denationale arbejdstagerrettigheder gælder for alle former for aftalebaserede ordninger,herunder dem, der involverer flere parter, således at arbejdstagere får den beskyttelse, de erberettiget til. Ofte bliver juridisk beskyttelse af arbejdstagere i landdistrikter ikke i praksisført ud i livet.
39.Den massive manglende beskyttelse og implementering berører ikke kun realiseringen af degrundlæggende principper og rettigheder for arbejde, dvs. foreningsfrihed, tvangsarbejde,børnearbejde og diskrimination, men påvirker også andre arbejdstagerrettigheder iforbindelse med løn, arbejdstid, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og fx socialsikring. Det er en forudsætning for at kunne oprette anstændige job i landdistrikterne at dejuridiske og praktiske forhindringer for effektiv beskyttelse fjernes.
50
40.Internationale arbejdstagerrettigheder er afgørende som vejledning til den nationale
lovgivning og politik, der skal imødekomme den manglende arbejdstagerbeskyttelse, dastandarderne udstikker internationalt anerkendte rammer for regeringerne til deresimplementering af principper for anstændigt arbejde inden for alle områder afarbejdsmarkedet, herunder i landdistrikterne. Generelt gælder de fleste ILO-konventionerog henstillinger, og omfatter alle arbejdstagere, inklusive arbejdere i landdistrikterne.Forudsætningen for at blive omfattet af de grundlæggende principper og rettigheder påarbejdet,navnligvedrørendeforeningsfrihedogrettentilkollektiveoverenskomstforhandlinger, er dog, at man har adgang til andre rettigheder.
De vigtigste politiske retningslinjer41.Internationale arbejdstagerrettigheder.Der bør opfordres til ratificering og effektivgennemførelse af vigtige grundlæggende konventioner om opnåelse af social retfærdighed.Derudover skal andre instrumenter, der er relevante for beskæftigelsen i landdistrikterne tilfattigdomsbekæmpelse, fremmes (jf. Bilag II) uden at gå på kompromis med overvejelsenaf andre relevante internationale instrumenter.42.Arbejdsretten.Den nationale lovgivning bør gennemgås med henblik på at fremme enudvidelse af den nationale arbejdsret til også at omfatte alle arbejdstagere i landdistrikterne,herunder landbrugsarbejdere, såvel som dens effektive gennemførelse. Den nationalelovgivning bør tage hensyn til det specifikke arbejde i landdistrikterne og fastlægge alleparters rettigheder og forpligtelser, herunder regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere.43.Arbejdsmiljøet.Regeringer og arbejdsgivere skal reagere øjeblikkeligt og effektivt når detgælder forbedring af arbejdsmiljøet i landbrugssektoren. Metoder til forbedring afnaboskabsudvikling kan desuden medvirke til forbedring af arbejdsmiljøet i landdistrikter.44.Foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlingerer mulighedsskabenderettigheder. Disse rettigheder er et middel til at opnå anstændigt arbejde for alle.Foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger kan bidrage til en stabiløkonomisk udvikling og et godt forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Regeringernebør derfor gøre det nemmere at oprette uafhængige arbejdstager- ogarbejdsgiverorganisationer i landdistrikterne, og fjerne forhindringerne fororganisationernes oprettelse og vækst.45.Ligestilling og ligebehandling.Mange arbejdstagere i landdistrikterne i en del landeudsættes for en række former for diskriminering. Nogle grupper af arbejdstagere ilanddistrikterne er særligt dårligt stillet, fx kvinder, vandrende arbejdstagere og oprindeligefolk. Der skal tages effektive midler i brug for at udrydde alle former for diskrimination derenten er med til at ophæve eller forringe ligestilling eller ligebehandling i beskæftigelse ogerhverv. En udvidelse af dækningsområdet, gennemførelse af lovgivning og håndhævelseaf rettigheder for arbejdstagere i landdistrikterne er afgørende for ligestillingsområdet.46.Tvangsarbejde.I nogle lande er særligt landdistrikterne præget af tvangsarbejde. Vednærmest at tvinge folk til at gældsætte sig understøttes ofte intimidering og voldstruslermod arbejdstagere eller deres familier. Retsstillingen for millioner af vandrendearbejdstagere i en usædvanlig situation bevirker, at de er særligt sårbare over for tvang,hvilket skyldes den yderligere trussel om indsigelse til myndighederne, der hænger overderes hoveder. Medlemslandene skal tage de strukturelle problemer op, herunder politisksvigt, der forårsager tvangsarbejde. Regeringerne bør aktivt håndhæve retsstatsprincippet,og i god tro og i overensstemmelse med ILO’sstatut, respektere, støtte og realisereprincipperne om grundlæggende rettigheder angående ILO-konventioner om afskaffelse afalle former for tvungent eller pligtmæssigt arbejde for dermed at afskaffe tvangsarbejde, oganvende strafferetlige sanktioner over for de der udnytter tvangsarbejdere.
51
47.Børnearbejde.Regeringer, arbejdsgivere, og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerskal i samarbejde med andre parter reagere med øjeblikkelige og praktiske foranstaltningertil bekæmpelse af børnearbejde i landdistrikter. Regeringer bør sikre, at de grundlæggendeprincipper som er fastlagt i Konventionen angående lavalder, 1973 (nr. 138) anvendes forlandbrugssektoren. Cirka 70 % af arbejdende børn findes i landbrugssektoren.Børnearbejde bør ikke kun ses som en overtrædelse af arbejdsretten men også som et brudpå børns rettigheder. Børnearbejde underminerer anstændigt arbejde, og den mådearbejdsmarkedet i landdistrikterne fungerer på bliver undergravet af tilstedeværelsen afbørnearbejde. Det er med til at forværre forholdene for de eksisterende utilstrækkeligehusstandsindkomster, og er med til yderligere at uddybe fattigdomskløften. For at kunnetage fat på dette problem, er det helt afgørende, at der sker en styrkelse af samarbejdetmellem de relevante ministerier.48.Arbejdstilsyn.Ofte sker der ingen eller ikke nok arbejdstilsyn i landdistrikterne. Dettebidrager til en ringe overholdelse af arbejdsretten. Regeringer, arbejdstagere ogarbejdsgivere kunne med fordel bruge et effektivt system på nationalt niveau, hvorunderder kunne udføres arbejdstilsyn af professionelle inspektører, der har tilstrækkeligeresurser, passende kvalifikationer og viden om arbejdsmarkedsforhold, og som eruafhængige af eksterne påvirkninger. Arbejdsretten, som er baseret på gennemsigtige ogforudsigelige love og regler kan være til hjælp i den forbindelse. Sådan lovgivning giverbedre beskyttelse af rettigheder, opfordrer til sunde og sikre arbejdsmetoder ogproduktivitetsforbedringer på arbejdspladsen ved at informere og rådgive, og bidrager tilskabelsen af en arbejdsmiljøfremmende kultur på arbejdspladsen. Konventionen omarbejdstilsyn (landbrugssektoren), 1969 (nr. 129) udstikker vejledning om hvordanarbejdstilsynet kan forbedres i landbrugssektoren.49.Information om rettigheder og pligter.Der er behov for støtte- oginformationsformidlingskampagner for at informere arbejdstagere i landdistrikterne omderes rettigheder og pligter. Opmærksomhed kan dog ikke erstatte håndhævelsen af loven.
Udvidelse af social beskyttelse og social rummelighed50.Landbefolkninger er ofte kendetegnet ved en høj grad af sårbarhed. Mange landbefolkningerer afhængige af små landbrug; løs og midlertidig arbejde, der gør dem særligt sårbare overfor kemikaliefarer, klima- og naturkatastrofer såvel som sæsonprægede muligheder for atarbejde, og for at skaffe fødevarer. Idet de kan mangle basisfaciliteter er de særligt i fare iforhold til sundhedsforskrækkelser, analfabetisme, fattigdom, social udstødelse og har imindre grad uddannelse og færdigheder. Internationalt set er landbrugssektoren et af defarligste erhverv hvad angår arbejdsulykker, dødsfald, skader og arbejdsrelateret dårligthelbred. Landbefolkningen deler risikoen for eksponering af store pandemier med deresurbane pendanter, især hvad angår HIV/AIDS, som er ødelæggende for mangelandsbysamfund. Den høje grad af fattigdom og underbeskæftigelse i mange landdistrikterformindsker ligeledes muligheden for at arbejdstagere i landdistrikterne og deres familierkan håndtere de finansielle påvirkninger ved risiciene. Geografisk isolering, mangel påsundhedsforvaltning og fattigdom begrænser ligeledes landarbejderes adgang til behandlingog antiretroviale behandlinger.51.For få mennesker har adgang til de strategier og mekanismer, der sædvanligvis bruges til atmodstå risici. I mange udviklingslande er dækningen af social sikring ret lav eller ikke-eksisterende i landdistrikter. Det er fortsat ikke nemt - især ikke for de fattigste - at fåadgang til markedsbaserede opsparinger eller andre opsparinger og forsikringsmekanismer.Forholdsregler for at minimere, kontrollere eller bekæmpe arbejdsmiljømæssige risici nårikke ud til de mest sårbare grupper, især i øde landdistrikter, og lovgivningen på områdetanvendes sjældent.
52
De vigtigste politiske retningslinjer52.Social beskyttelse er et vigtigt middel i begrænsningen af fattigdom og sårbarhed, og til atforbedre sundheden, give næring og viden til befolkningerne, og kan i høj grad øgechancerne for at opnå bæredygtig og rimelig vækst, trivsel og den høje produktivitet. Socialbeskyttelse er uundværligt for social rummelighed til at hjælpe kvinder og dårligt stilledegrupper i landdistrikterne, især børn, ældre, handicappede og det store antal ledige ogunderbeskæftigede landarbejdere. Foranstaltninger til udvidelse af den sociale beskyttelse,især social sikring, bør prioriteres.53.Social beskyttelse bør være baseret på sunde og stabile makroøkonomiske politikker. Allehar et fælles ansvar for at udvide den sociale beskyttelse. Succesfulde strategier børfastlægges så de passer til de nationale omstændigheder, men vil sandsynligvis ogsåindebære en række komplementære tilgange. Uanset hvilken fremgangmåde, der er anvendt,er det afgørende at have en sund administrativ og finansiel ledelse.54.For at styrke mulighederne for fattige mennesker, øge deres adgang til muligheder ogforbedre den finansielle bæredygtighed, bør foranstaltninger til udvidelse af den socialebeskyttelse, kobles sammen med indsatsen for at tilbyde grundlæggende uddannelses- ogsundhedsydelser, for at give beskæftigelsen i landdistrikterne et skub fremad, og til at styrkebeskæftigelsesparatheden. De seneste metoder til udvidelse af den sociale beskyttelse ilanddistrikter, som for eksempel beskæftigelsesgarantiordninger eller betingendekontantoverførselsprogrammer som kræver skolegang, kan være brugbare eksempler.55.Regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere bør øjeblikkeligt og effektivt træffe dispositionerfor at mindske arbejdsulykker og arbejdsrelateret dårligt helbred for at sikre sikkerhed ogsundhed på arbejdspladsen, og til udvikling af en arbejdsmiljøkultur, der er baseret påforebyggelse på arbejdspladser i landdistrikterne. Parterne skal udvikle og gennemførenationale strategier til forbedring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.56.Migration er et fælles træk for mange landsbysamfund. Vandrende arbejdstagere ilanddistrikterne er i mange tilfælde sårbare grupper, der ofte bliver udsat for diskriminationpå arbejdspladsen, og som kan blive udsat for store uligheder i forbindelse med løn, socialbeskyttelse og repræsentation. De ikke-bindende principper og retningslinjer forarbejdskraftvandring,indeholdtiILO’smultilateralerammeprogramomarbejdskraftvandring, giver nyttig vejledning til håndtering af sådanne situationer, og viserhvordan man bedst kan lette adgangen for vandrende arbejdstagere til anstændigt arbejde.Regeringer og arbejdsmarkedets parter bør stræbe efter bedre integrering af vandrendearbejdstagere og fuld respekt for deres menneskerettigheder. Et af de primære resultater vedmigration er den stigende tilgang af indbetalinger til udviklingslandene. Pengeoverførslerbidrager til indenlandsk forbrug, vækst og økonomisk sikkerhed. Et vigtigt skridt iudbygningen af deres udviklingspåvirkning er lavere omkostninger ved pengeoverførsler.57.Indsatsen til fremme af anvendelsen af ILO’s Regelsæt vedrørende HIV/AIDS ogarbejdslivet skal fortsætte. Det omfattende regelsæt omfatter bl.a. uddannelse, forebyggelse,erhvervsuddannelse, bistand, forskelsbehandling, og sikkerhed og sundhed påarbejdspladsen. Regelsættet danner et velfunderet grundlag for et udviklende partnerskab påarbejdspladsen såvel som en effektiv indsats om HIV/AIDS der rækker ud overarbejdspladsen i land- og byområder. Fælles handling blandt de centrale aktører omHIV/AIDS bør også styrkes.
Fremme af social dialog og bedre regeringsførelse58.Underskuddet af anstændigt arbejde kan ofte spores til underskuddet på god
53
regeringsførelse. Fattige landbefolkningers interesser bør genspejles i de nationale politiskerammer for beskæftigelse, udvikling af landdistrikterne, sundhed, uddannelse, social sikring,landbruget og infrastrukturen.59.God regeringsførelse omfatter trepartssamarbejde, beskæftigelsespolitik og arbejdstilsyn.God regeringsførelse betyder indflydelse og ansvarlighed samt opbygningen af en juridiskinfrastruktur, der opretter offentlige institutioner, som er kendetegnet ved forudsigelighed,gennemsigtighed og som er troværdige over tid. Hensigten er at forhindre korruption ogineffektiv forvaltning, og at skabe et gunstigt miljø for bæredygtige virksomheder, sombistår i uformelle virksomheders overgang til en formel økonomi.60.Kendskabet til og håndhævelsen af lovgivningen har tendens til at være dårlig ilanddistrikterne, og ofte bliver landbrugssektoren behandlet anderledes iarbejdslovgivningen end andre sektorer. Kollektive overenskomster kan spille en vigtig rollei forbindelse med beskrivelsen af aftalte principper og processer for ledelse i virksomhedereller på sektorniveau, angivelsen af vilkår og betingelser for beskæftigelse, og præciseringenaf rettigheder og pligter for arbejdsgivere og arbejdstagere, og kan derved skabe basis forstabile arbejdsforhold.61.Fastsættelse af lønninger er et af de mest omdiskuterede spørgsmål i forbindelse medbeskæftigelse i landdistrikter - hovedsagelig på grund af manglendeforhandlingsmekanismer, gennem hvilke arbejdstagere og arbejdsgivere frit ville kunneforhandle gensidigt acceptable resultater. Der er normalt lave lønninger i landbrugssektoren,hvor mange arbejdstagere modtager en betaling, der ligger under det nationaleminimumsniveau, hvor et sådant findes. Manglende betaling eller udskudt betaling af løn,uhensigtsmæssige fradrag i lønningsposen og andre misbrugsnormer forværrer forholdenefor fattige arbejdstager.62.Markante uligheder i fordelingen af og adgangen til jord er en stor grund til ekstremfattigdom. Jordreform alene kan dog ikke være en universel løsning til bekæmpelse affattigdom. Nogle lande har opnået succes ved at fordele og give adgang til jord som dermedhar resulteret i en bæredygtig indkomstmulighed og stimuleret beskæftigelsen ilanddistrikterne, mens andre landes jordreformer har haft uheldige konsekvenser. Eneffektiv jordreform er afhængig af bred politisk støtte og stærk statslig støtte i form afregistrering af jordrettigheder, offentlige investeringer, kredit og teknisk bistand, der skalsætte nyudrustede landmænd i stand til at gøre produktiv brug af deres jord, få adgang tilmarkeder og løfte dem selv ud af fattigdommen. Den internationale konference omlandbrugsreform og udvikling af landdistrikterne (ICARRD) gav i 2006 en brugbar indsigtheri.
De vigtigste politiske retningslinjer63.Social dialog baseret på foreningsfrihed og retten til at deltage i kollektiveoverenskomstforhandlinger, og støttet af institutionelle, juridiske og lovgivningsmæssigerammer, er et af de vigtigste midler for at kunne opnå effektive, retfærdige og gensidigtfordelagtige resultater for regeringer, arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet generelt.For at fremme den sociale dialog i landdistrikterne er der behov for en bedre organisering afarbejdsgivere og arbejdstagere i landdistrikterne og stærkere arbejdsmarkedsinstitutioner.64.Stærke institutioner i den sociale dialog kan fremme god forvaltningspraksis i arbejdslivet.God forvaltningspraksis stiller i den forbindelse krav om repræsentation og deltagelse fraarbejdsmarkedets parter på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Arbejdsmarkedets parterskal være mere opsøgende over for arbejdsgivere og arbejdstagere i landdistrikterne, oghjælpe dem i udviklingen af den sociale dialog for arbejdstagere og arbejdsgivere iovergangen til den formelle økonomi.
54
65.På internationalt niveau kan den sociale dialog omfatte konklusionen vedrørendeinternationale rammeaftaler mellem multinationale virksomheder og Global UnionFederations (fagforeninger) i forskellige sektorer.66.Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer bør deltage fuldt ud i udarbejdelsen aflandeprogrammer for anstændigt arbejde (DWCP), og bør søge at inkludere arbejdsgivereog arbejdstagere i landdistrikterne heri, for at tilskynde optagelsen af spørgsmål vedrørendelanddistrikterne i landeprogrammerne.67.Med en fornuftig arbejdsmarkedsforvaltning får regeringer mulighed for at iværksættevigtige økonomiske og sociale politikker, der direkte påvirker arbejdspladserne. Iforbindelse med effektive lovgivningsmæssige og juridiske rammer, bør regeringer ogarbejdsmarkedets parter indlede et samarbejde om den effektive lovgivning og udvidearbejdstilsynet til uformelle enheder, og gennem oplysning og uddannelse opfordre tiloverholdelse af arbejdsretten.68.I forbindelse med en sammenhængende national plan vil det blive muligt at forbedreforvaltningen gennem decentralisering eller ved at give kompetente og ansvarlige lokale ogregionale myndigheder flere beføjelser. Lokale forvaltninger kan føres ud i livet ved attilbyde løbende uddannelse til lokalt valgte embedsmænd samt mere indflydelse, højerefleksibilitet og kompetenceudvikling.69.Nationale politikker om fremme af beskæftigelsen i landdistrikterne kan gøres merevirkningsfulde ved at tilpasse disse til de økonomiske, miljømæssige og sociale forhold ikonkrete sammenhænge. En fremgangsmåde, hvorunder forskellige sektorspecifikke ogterritoriale strategier integreres kan resultere i en forbedring af sammenhængskraften og deneffektive virkning i det offentlige forbrug i landdistrikterne.
Regeringers, arbejdsgiveres og arbejdstageres rolle70.Samarbejdet mellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere på nationalt, regionalt oglokalt niveau er et vigtigt element i fremme af beskæftigelse gennem udvikling afintegrerede strategier og programmer der fokuserer på bekæmpelse af fattigdom ilanddistrikter. Et sådant samarbejde kræver støtte og opbakning fra de tre parter om delteroller og ansvar, for eksempel til fremme af den sociale dialog, partnerskaber og adgangentil serviceydelser såsom uddannelse og erhvervsuddannelse. Ud over disse områder af deltansvar er der områder hvor henholdsvis regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere bør tageføringen eller vil spille en særligt brugbar rolle, og disse områder opremses nedenfor.71.Regeringer bør:A. I relation til den offentlige ledelse og forvaltningoFremme fred og social stabilitet.oSikre anvendelsen af retssikkerhed og god regeringsførelse baseret på gennemsigtighed,forudsigelighed, stabilitet og frihed fra korruption. God regeringsførelse omfatterdesuden trepartssamarbejde, beskæftigelsespolitik og arbejdstilsyn.oSkabe et gunstigt miljø for effektiv social dialog og trepartssamarbejde i landdistrikterne.oUdvikle politikker på en måde der sikrer systematisk analyse af deres potentielleindflydelse på forskellige politiske områder samt på interessenter.oSikre et formelt og effektivt retssystem, der sikrer alle borgere og virksomhederopfyldelse og opretholdelse af aftaler, overholdelse af retssikkerheden og sikring afejendomsrettigheder.
55
B. I relation til (national og lokal) politik for beskæftigelse i landdistrikteroInkludere spørgsmål om beskæftigelse i landdistrikterne i deres nationaleudviklingspolitikker.oOpfordre alle relevante ministerier og styrelser på alle niveauer af regeringen tilen sammenhængende og integreret tilgang til beskæftigelsesfremme ogfattigdomsbekæmpelse i landdistrikterne.oRådføre sig med repræsentative organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere ilanddistrikterne på nationalt og lokalt niveau hvad angår:- udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale og lokale politikker om udvikling aflanddistrikterne,- udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af landeprogrammer for anstændigtarbejde (DWCP).oForetage hensigtsmæssige investeringer i udviklingen af landbruget og landdistrikterneunder hensyntagen til nationale forhold.oStyrke territoriale tilgange til udvikling af landdistrikterne, hvor dette er hensigtsmæssigt,og sikre sammenhængen med rammer for en udviklingspolitik, herunder miljøvenligemetoder.oStøtte kompetenceudviklingen, herunder livslang læring og efteruddannelse i såvelaktiviteter inden for som udenfor landbruget.oEfter omstændighederne, skabe, bevare og fremme et befordrende gunstigt miljø forudviklingen af bæredygtige landbrugsvirksomheder, og sikre en ansvarsbevidst praksis påvirksomhedsniveau.oFremme formaliseringen af arbejde i landdistrikterne uden at gøre det vanskeligere forfattige i landdistrikterne at bevare en indkomstsikkerhed.oTilskynde til effektiv anvendelse af offentlig-private partnerskaber til implementeringenaf politiske foranstaltninger i landdistrikterne.oSikre bæredygtig udnyttelse af miljø- og naturresurser.C.oI relation til rettigheder i landdistrikterSørge for at den nationale lovgivning sikrer og forsvarer alle arbejdstagere ogarbejdsgiveres frihed, uanset hvor og hvordan de arbejder, til at oprette og blivemedlemmer af selvvalgte organisationer uden frygt for repressalier eller trusler.Forhindre vold mod arbejdsgivere, ledere af arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagereogfagforeningsledere.Udvikle og forstærke social beskyttelse for alle, således at denne gøres bæredygtig ogkantilpasses de nationale forhold.Medvirke til at rådgive om nødvendige juridiske og institutionelle foranstaltningerhvormed arbejdstagere i landdistrikter kan få adgang til deres rettigheder.Undersøge lovgivningen på nationalt niveau med henblik på at udvide eksisterende
o
o
o
o
56
rettigheder for beskæftigelse og arbejdskraft for alle.oUdføre kampagner med henblik på bedre at kunne informere arbejdsgivere ogarbejdstagere i landdistrikter, herunder om:- rettigheder og pligter på arbejdspladsen,- arbejdsmiljøet,- HIV/AIDS på arbejdspladsen,- grundlæggende principper og rettighederpå arbejdet.Støtte øget ligestilling, mere indflydelse til kvinder, lige adgang til uddannelse ogerhvervsuddannelse samt øgede muligheder for bedre forening af arbejdslivet ogfamilielivet.I relation til serviceydelser i landdistrikteroMedvirke til at forbedre og fremme mulighederne for at have adgang til basisfacilitetersamt investeringer i landdistrikter, herunder inden for områder såsom sundhed,uddannelse, energi, transport, teknologi og kommunikation.Sørge for tilstrækkeligt med personale og resursemæssige arbejdsmarkedsforvaltninger,herunder arbejdstilsyn.Skaffe egnet personale og finansiere arbejdstilsynsmyndigheder i landdistrikter der ikkehar noget arbejdstilsyn.
o
D.
o
oE.
I relation til regeringskapacitetoindsamle pålidelige data om indkomstmuligheder i landdistrikter, herunder kønsopdeltedata, for at hjælpe beslutningstagerne med udformningen af en vidensbaseret politiksamt med at gøre data tilgængelig i overensstemmelse med den nationale lovgivning ogpraksis.
72.Arbejdsgiverorganisationer bør:oAdvokere effektive økonomiske og sociale udviklingspolitikker i landbrugssektorenmed fokus på et gunstigt miljø, der er befordrende for oprettelsen og udviklingen afvirksomheder.Udvide deres repræsentation til landdistrikter og tilskynde repræsentation af deresmedlemmer, således at disse kan opnå fordelene ved samordnede tiltag.Være koordinator eller formidler blandt værdikædeaktører fra land- og byområder fordermed at tilskynde til forbedringer, og for at få medlemsselskaber til at forhandle medtredjeparter.Stille direkte bistand til rådighed for virksomheder for med information om lovgivningog markeder at medvirke til udviklingen af markeds- og lovgivningsmæssige krav såvelsom kvalitets- og sikkerhedsstandarder for importører og detailhandlere.Tilskynde til uddannelse med henblik på at øge produktiviteten og skabe godvirksomhedspraksis. Deltage i udformningen, implementeringen og evalueringen aflandeprogrammer for anstændigt arbejde, og sikre at der gives passendeopmærksomhed over for spørgsmål omkring beskæftigelse i landdistrikter ogfattigdomsbekæmpelse.
o
o
o
o
57
73.Arbejdstagerorganisationer bør:oOrganisere og repræsentere arbejdstagere i landdistrikter gennem kollektiveoverenskomster – også på sektorniveau.Fortsat gøre en indsats for at udvide repræsentationen til landdistrikter, herunder ved atorganisere arbejdstagere i den uformelle økonomi.Hjælpe arbejdstagere, inklusive vandrende arbejdstagere, med informationer,serviceydelser og uddannelse.Øge kvinder og unge menneskers tilslutning til arbejdstagerorganisationer ilanddistrikter.Fremme ungdomsbeskæftigelsen.Fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i virksomheder og lokalsamfund ilanddistrikter.Deltage i udformningen, implementeringen og evalueringen af landeprogrammer foranstændigt arbejde og sikre, at der gives passende opmærksomhed over for spørgsmålomkring beskæftigelse i landdistrikter og fattigdomsbekæmpelse.
o
o
o
oo
o
Handlingsplan for ILO’s Bureau74.ILO bør udvikle en strategi og et arbejdsprogram for beskæftigelse i landdistrikter. Handlingsplanenbør fokusere hurtigt og effektivt på praktisk intervention som formuleret under hensyntagen tilILO’s ressourcer allokeret til finansielle formål samt personaleudvikling i overensstemmelse medprogrammet og budgettet for 2008-2009 og de strategiske policy-rammer for 2010-15. Sådannehandlinger bør trække på ILO’s komparative fordele og afgørende mandat. Det er her vigtigt atminde om de dokumenter, der vejleder om ILO’s omfattende Dagsorden for Anstændigt Arbejde.Det drejer sig om ILO’s forfatning, herunder Philadelphia-erklæringen, såvel som ILO’s erklæringom grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og opfølgningen herpå, 1998, somunderstreger, at økonomiske og sociale politikker er afgørende og gensidigt forstærkende elementerfor en førende og bredt baseret bæredygtig udvikling og social retfærdighed i landdistrikter.75.ILO er veludrustet til at udvikle en strategi for beskæftigelse i landdistrikter til bekæmpelse affattigdom da ILO har mandat til at dække arbejdslivet, og på grund af dens unikke trepartssystem,som udgør en komparativ fordel i det multilaterale system. ILO bør forpligte sig til at udvikle ogimplementere en strategi om udvikling af og beskæftigelse i landdistrikterne i overensstemmelsemed dens fire strategiske målsætninger hvad angår de sociale og økonomiske problemer ilanddistrikterne. ILO bør koordinere indsatsen med andre mellemstatslige bureauer på såvelinternationalt som nationalt niveau for at opnå større politisk sammenhæng i det multilaterale systemog yde en samlet indsats. Desuden bør et voksende samarbejde med FN’s fødevare- oglandbrugsorganisation (FAO) tilskyndes samt ILO’s engagement i det internationale partnerskab forsamarbejde om børnearbejde i landbrugssektoren.76.Handlingsplanen bør anvende landeprogrammet for anstændigt arbejde som udgangspunkt for ILO’sarbejde på nationalt niveau. Regeringer bør udforme og implementere landeprogrammer foranstændigt arbejde i samråd med repræsentative arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.
58
Beskæftigelse77.ILO bør:Udarbejde en omfattende rapport til Styrelsesrådet indeholdende informationerom fremtidige arbejdsplaner, og med en analyse af påvirkningen fra hidtidigeaktiviteter med fokus på beskæftigelse i landdistrikterne samt forskelle idækningen og hvad der kan forhindre ratificeringen og implementeringen afinternationale arbejdstagerrettigheder i landdistrikterne.Sikre at nationale beskæftigelsesstrategier og landeprogrammer for anstændigtarbejde i tilstrækkelig grad indarbejder tilskyndelse til produktiv beskæftigelsei landdistrikterne i overensstemmelse med strategiske orienteringer somfastlagt i nærværende konklusioner og Den Globale Beskæftigelsesdagsorden.Opfordre medlemslandene til at vedtage nationale beskæftigelsespolitikker, dertager hensyn til kønsforskelle og familieliv i landdistrikterne.Støtte gennemførelsen af konklusionerne fra 2007 vedrørende fremme afbæredygtige virksomheder i landdistrikterne.Støtte bæredygtige små og mellemstore virksomheder, kooperativer og andrelokalt baserede organisationer.Fremme iværksætteri i landdistrikterne ved at være særligt opmærksom overfor kvinder, unge mennesker, oprindelige folk og husmænd.Gennemgå dataopsamlingssystemer og værktøjer til støtte af regeringernesindsats i forhold til at styrke den vidensbaserede strategiplanlægningvedrørende beskæftigelse i landdistrikterne, og lignende forhold.Yde teknisk hjælp til organisationer og støtte undersøgelser om sammenhængemellem økonomisk vækst, produktivitet og anstændigt arbejde ogfattigdomsbekæmpelse, herunder i forbindelse med handelspolitikker ogpraksis.Foretage undersøgelser om virksomheder og beskæftigelsesimplikationer vedproduktion af biobrændsel.Støtte organisationer i udviklingen af strategier til udvidelse af uddannelse,kompetenceudvikling, efteruddannelses- og omskolingsprogrammer.Fremmeeffektivebeskæftigelsesprogrammersåsombeskæftigelsesgarantiordninger målrettet arbejdstagere i landdistrikterne for atkunne tilbyde anstændigt arbejde.Udvikle territoriale metoder til fremme af beskæftigelse i landdistrikterne ogfor at bekæmpe fattigdom. Fremme tilgængelige, universelle, godeuddannelser og kompetenceudvikling i et system for livslang læring ioverensstemmelse med de krav landbrugsøkonomien stilles over for.
Standarder78.ILO bør:
59
Fremme Erklæringen om Grundlæggende Principper og Rettigheder påArbejdet, 1998. Støtte ratificeringen og den effektive anvendelse afarbejdsmarkedsstandarder, der er relevante for landdistrikterne. (Se bilag II.)Fremme udbredelsen af det nationale arbejdsretlige område, således at detkommer til at gælde for alle arbejdstagere i landdistrikterne, inklusivelandbrugsarbejdere, vandrende arbejdstagere og oprindelige folk, hvor det errelevant, ved udarbejdelse af et program vedrørende tilskyndelse,kompetenceudvikling og teknisk assistance.
Social beskyttelse79.ILO bør:Tilskynde til udbredelse af social beskyttelse for alle - også de fattige ilanddistrikterne. I den henseende opfordres Styrelsesrådet til at undersøgeidéen om et globalt socialt grundlag.Fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i virksomheder oglokalsamfund i landdistrikterne. Sørge for det rigtige personale tilarbejdstilsynsmyndigheder, og at tilstrækkelige midler er til rådighed for atsikre overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen i virksomheder ilanddistrikterne.Fremme ILO’sregler for god praksis om HIV/AIDS og arbejdsmarkedetindenfor landdistrikterne.Støtte alle menneskers adgang til drikkevand.
Social dialog80.ILO bør:Støtte udviklingen og hjælpe til med at opbygge arbejdstager- ogarbejdsgiverorganisationer i landdistrikterne, især inden for landbrugssektoren.Tilskynde samarbejde mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer ilanddistrikterne og deres nationale og internationale pendanter.Fremme effektivlanddistrikterne.socialdialogogarbejdsmarkedsinstitutioneri
Tilbyde uddannelse, give råd omkring politikker, og teknisk bistand tilkompetenceudvikling i arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder arbejdstilsyneti landdistrikterne.
Implementering81.Alle organisationer skal inddrages i udarbejdelsen af landeprogrammer for anstændigt arbejde. Detbetyder, at organisationernes prioriteringer skal kunne afspejles i deres landeprogrammer foranstændigt arbejde, således at disse bliver efterspørgselsdrevne. Landeprogrammerne foranstændigt arbejde bør især hjælpe til med at opbygge organisationernes kompetencer.
60
82.
Bureauet bør inden for programmet og budgettets rammer sikre, at den nævnte handlingsplanimplementeres af de relevante programmer i hovedsæderne gennem en koordineret og effektivindsats, og i samarbejde med andre internationale organer, hvor dette er relevant. Desuden bør detprioriteres, at handlingsplanen afspejles i tilrettelæggelsen og implementeringen aflandeprogrammerne for anstændigt arbejde. Der bør iværksættes foranstaltninger til at foretagepassende overvågning af udviklingen og påvirkningen. Udviklingen bør derudover rapporteres tilde relevante styrende organer.
61
Bilag 4Konklusioner vedrørende kvalifikationer med henblik på øget produktion,vækst i beskæftigelsen og udvikling1.Den Internationale Arbejdsorganisations Styrelsesråd, der har været forsamlet til sin 295.samling, i marts 2006, og som har besluttet at foretage en drøftelse angåendekvalifikationer med henblik på øget produktion, vækst i beskæftigelsen og udvikling, påden Internationale Arbejdskonference (ILC) i 2008. Nærværende dokument indeholder dekonklusioner, der blev nået af Komitéen og vedtaget af Konferencen.2.Den særlige rolle kompetenceudvikling spiller for den sociale og økonomiske udviklingsamt anstændigt arbejde blev draget frem i en række ILO-drøftelser og konklusioner,særligt i konklusionerne angående personaleudvikling (ILC 2000), Henstillingenvedrørende personaleudvikling, 2004 (Nr. 195), Den Globale Beskæftigelsesdagsordenvedtaget af Styrelsesrådet i marts 2003, konklusionerne om fremme af anstændigt arbejdefor unge mennesker (ILC 2005), og konklusionerne om fremme af bæredygtigevirksomheder (ILC 2007). Derudover er også Konventionen om betalt frihed til uddannelse,1974 (Nr. 140), og Trepartserklæringen vedrørende multinationale virksomheder ogsocialpolitik (1977, ændret i 2000 og 2006) (Erklæring om multinationale virksomheder),relevante af hensyn til mulighederne for uddannelse.3.Uddannelse, efteruddannelse og livslang læring er de vigtigste elementer forbeskæftigelsesevne, beskæftigelse af arbejdstagere og udviklingen af bæredygtigevirksomheder fastlagt i Dagsordenen for Anstændigt Arbejde, og medvirker dermed tilopnåelsen af 2015-målene om fattigdomsbekæmpelse. Kompetenceudvikling er vigtigt forstimuleringen af en bæredygtig udviklingsproces, og kan være med til at lette overgangenfra den uformelle til den formelle økonomi. Kompetenceudvikling er desuden afgørende forhåndteringen af de muligheder og udfordringer, der opstår over for nye krav somkonsekvens af økonomier under forandring og nye teknologiske fremskridt i en globaliseretverden. Principperne og værdierne bag anstændigt arbejde, og principperne ombæredygtige virksomheder i konklusionerne om fremme af bæredygtige virksomheder (ILC2007) vejleder omkring udformningen og iværksættelsen af kompetenceudvikling, og er eneffektiv måde at håndtere overgangen til social retfærdighed. Regeringer ogarbejdsmarkedets parter skal inden for rammerne af den sociale dialog arbejde på atudforme programmer til national, regional og international opbygning af kvalifikationer,der kan fremme integrationen af de økonomiske, sociale og miljømæssige mål for enbæredygtig udvikling.
Uddannelse medvirker til anstændigt arbejde, produktion, vækst ibeskæftigelsen og udvikling4.En økonomi præget af et lavt uddannelsesniveau, lav produktivitet og lave lønninger er ikkebæredygtig på lang sigt, og er uforlignelig med fattigdomsbekæmpelse. Det er en sådannegativ spiral med mangelfuld uddannelse, dårlig efteruddannelse, lav produktivitet oglavkompetencejob og lave lønninger, der fastholder arbejdende fattige og udelukkerarbejdstagere med relevante færdigheder fra at deltage i den økonomiske vækst og socialeudvikling i en global sammenhæng. Dette berører ligeledes virksomheders konkurrenceevnenegativt, ligesom virksomheders evne til at bidrage til den økonomiske og sociale udviklingpåvirkes.
5.En international, national og regional udviklingsstrategi baseret på bedre kvalitet samt
62
adgang til uddannelse og efteruddannelse kan til sammenligning fremkalde en positivspiral, hvor kompetenceudviklingen sætter gang i innovation, produktivitetsstigninger ogvirksomhedsudvikling, ny teknologi, investeringer, spredning af økonomiske aktiviteter, ogkonkurrencedygtighed påkrævet for at bevare og fremskynde skabelsen af flere og bedrejob inden for rammerne af Dagsordenen for Anstændigt Arbejde, og for at forbedre densociale sammenhængskraft.6.I denne positive spiral er opbygningen af kvalifikationer en afgørende faktor for opnåelse afmålet om anstændigt arbejde gennem forøgelse af virksomhedernes produktion ogbæredygtighed, samt gennem bedre arbejdsvilkår og arbejdstagernes beskæftigelsesevne.En effektiv opbygning af kvalifikationer kræver en helhedsorienteret metode. Metodenomfatter følgende:løbende og uhindrede læringsmetoder,der begynder i førskolen, og grundlæggendeundervisning, der i tilstrækkelig grad forbereder unge mennesker til at tage enungdomsuddannelse og videregående uddannelse; og tilbud om erhvervsvejledning,arbejdsmarkedsinformation og rådgivning til unge kvinder og mænd, der indtræder påarbejdsmarkedet, og som kan give arbejdstagere og iværksættere mulighed forvidereuddannelse med henblik på opkvalificering af kvalifikationer og mulighed for atlære nye færdigheder hele livet igennem,udvikling afkernekompetencer,herunder læsning og skrivning, talforståelse,kommunikationsfærdigheder og problemløsning samt andre relevante færdigheder, ogaf indlæringsevne såvel som opmærksomhed over for arbejdstageres rettigheder og enforståelse for iværksætterkulturen som vigtige elementer i den livslange læring ogevnen til at tilpasse sig forandringer,udvikling afbedre færdigheder;professionelle, tekniske og personlige færdigheder, for atkunne drage fordel af og skabe muligheder for at opnå bedre job med højerelønninger,overførsel af kompetencerer først og fremmest baseret på kernekompetencer, der skalgøre det muligt for arbejdstagere at anvende deres viden og erfaringer i nye job ellererhverv, og dernæst på systemer, der kodificerer, standardiserer, vurderer ogcertificerer kvalifikationer, således at uddannelsesniveauet bliver nemt genkendeligt afarbejdsmarkedets parter i forskellige arbejdssektorer på tværs af nationale, regionaleog internationale arbejdsmarkeder, ogbeskæftigelsesevne(for lønarbejde eller selvstændigt erhvervsdrivende) er et resultat afdisse faktorer - et grundlag for kernekompetencer, adgang til uddannelse,tilgængelighed af uddannelsesmuligheder, motivation, evne og støtte til at drage fordelaf mulighederne for fortsat læring, og anerkendelse af erhvervede evner - og er særligtvigtigt for at gøre arbejdstagere i stand til at opnå anstændigt arbejde og tackleforandringer, og for at give virksomheder mulighed for at tage nye teknologier i brugog indtræde på nye markeder.7.En øget produktion er ikke et mål i sig selv, men er en måde hvorpå man kan forbedrearbejdstagernes levevilkår, virksomhedernes bæredygtighed, den sociale sammenhængskraftog den økonomiske udvikling.Fortsat øget produktion er også en betingelse forkonkurrencedygtighed og økonomisk vækst. Produktivitetsgevinster opnået som følge afkompetenceudvikling bør deles mellem virksomheder og arbejdstagere - også gennemkollektive overenskomster - og derudover med samfundet, for at holde fast i den positivespiral af øget produktion, vækst i og udvikling af beskæftigelsen og anstændigt arbejde.Arbejdstagere kan drage fordel af kompetenceudvikling og produktivitetsgevinster, hvisdisse omsættes til bedre arbejdsvilkår, respekt for arbejdstagerrettigheder,videreuddannelse, tilpasning til forandringer, bedre beskæftigelsesudsigter, højere
63
lønninger og andre faktorer, der bidrager til bedre livskvalitet.Virksomheder kan drage nytte af kompetenceudvikling og produktivitetsgevinster ved atgeninvestere i produkter og udvikle nyskabelser, sprede forretningsaktiviteter, opretholde ogforbedre konkurrencedygtigheden og markedsandelen.Samfundet kan drage fordel af kompetenceudvikling og produktivitetsgevinster i form afbedre job, øget beskæftigelse, gode og effektive tjenesteydelser, mindre fattigdom,respekt for arbejdstagerrettigheder, social retfærdighed, og konkurrenceevne på globalemarkeder i forandring og dynamiske vækstsektorer.
8.Uden et sammenhængende økonomisk og socialt miljø til at omsætteproduktivitetsgevinster til økonomisk vækst og udvikling, vil kompetenceudvikling dogikke automatisk føre til øget produktion og flere og bedre job. Desuden er respekt forarbejdstagerrettigheder, ligestilling og ligebehandling, arbejdsmiljøstandarder, godearbejdsforhold, effektiv social beskyttelse, godt lederskab og høj standard aforganisatoriske metoder, og effektive og aktive arbejdsmarkedspolitikker ogarbejdsformidlinger afgørende faktorer.9.Ligeledes kan øget produktion ikke alene sætte gang i beskæftigelsen og udviklingen iforbindelse med Dagsordenen for Anstændigt Arbejde. Af andre vigtige faktorer kannævnes: holdbare strategier for vækst i beskæftigelsen, et bæredygtigt erhvervsklima,stærke og repræsentative parter på arbejdsmarkedet, investeringer i uddannelse ogkompetenceudvikling, sociale støttetjenester, herunder sundhedspleje og materielinfrastruktur, udvikling af industrielle områder eller grupper, lokale økonomiske og socialeudviklingsstrategier målrettet den uformelle økonomi og små og mellemstorevirksomheder, netværk for erhvervslivet og arbejdstagere, effektive offentlige ydelser og envelfungerende servicesektor, og handels-, investerings-, og makroøkonomiske politikker.10.Regeringer har det overordnede ansvar for i samråd med arbejdsmarkedets parter at skabede mulighedsskabende rammer for opfyldelse af nuværende og fremtidigekompetencebehov. Internationale erfaringer viser, at lande der har haft held med at forenekvalifikationer og produktion, beskæftigelse, udvikling og anstændigt arbejde, har fokuseretderes strategier for kompetenceudvikling mod tre primære mål:(a) tilpasning af udbuddet til den nuværende efterspørgsel efter kompetencer,(b) afhjælpning af arbejdstagere og virksomheder til at tilpasse sig forandringer, og(c) opbygning og fastholdelse af kvalifikationer til fremtidige arbejdsmarkedsbehov.
11.De to første mål om kompetencetilpasning og afhjælpning af forandringer har et kortsigtettil mellemlangt arbejdsmarkedsperspektiv i forhold til at reagere over for teknologiskeforandringer samt markedsændringer. Der stilles i det første mål krav om, at politiske tiltagog institutioner skal blive bedre til at udarbejde vurderinger og til at få kvalifikationer til atmodsvare arbejdsmarkedets behov, og ligeledes øge tilgængeligheden afarbejdsformidlinger, erhvervsvejledninger og erhvervsuddannelser.12.I det andet mål er kompetenceudvikling fokuseret på at gøre det lettere for arbejdstagere ogvirksomheder at bevæge sig fra aktiviteter og sektorer med faldende produktion tilaktiviteter og sektorer med stigende produktion, og at drage fordel af ny teknologi.Omskoling, opbygning af kvalifikationer og livslang læring hjælper arbejdstagere til atbevare deres beskæftigelsesegnethed, og virksomheder til at tilpasse sig og bevare dereskonkurrencedygtighed. For at støtte overgangen til nye job bør dette kombineres med enaktiv arbejdsmarkedspolitik. Det bør ikke gå mest ud over arbejdstagerne, at der eromkostninger forbundet med tilpasningen, og desuden er effektive foranstaltninger for
64
social sikkerhed eller arbejdsløshedsforsikring såvel som erhvervsvejledning, uddannelseog effektive jobformidlinger vigtige for de sociale aftaler med henblik på at afbødevirkningerne.
13.Det tredje mål har et langsigtet perspektiv, og der fokuseres på, at man i fremtiden skalforegribe og levere de nødvendige kvalifikationer ved at foretage vurderinger på nationalt,regionalt og internationalt niveau. Kompetenceudviklingens strategiske rolle er rettet modfremme af en bæredygtig udviklingsmetode til forbedring af arbejdsforhold ogvirksomhedsudvikling, samt den økonomiske aktivitets evne til at forblivekonkurrencedygtig.14.En afgørende forudsætning for opfyldelse af de tre mål er samarbejdet medarbejdsmarkedets parter og andre vigtige interessenter.15.Landene har meget forskellige økonomiske og sociale betingelser med forskelligeuddannelsesniveauer og kompetenceudvikling. Der er dog et fortsat behov for at støttekreativitet, innovation, produktivitetsvækst og flere og bedre tilpassede job i alleudviklingens faser. Tilpasningen, rækkefølgen af og fokuseringen på politiske tiltag, hvoriden positive spiral er med til at iværksætte og forbedre kvalifikationerne, forøgeproduktionen, beskæftigelsen og anstændigt arbejde, skal modsvare landenes forskelligeudviklingsniveauer.16.Forholdet mellem kompetenceudvikling, produktivitet, vækst i beskæftigelsen ogudviklingen er kompliceret. For at effektivisere de politiske tiltag til kompetenceudvikling,skal regeringer i samråd med arbejdsmarkedets parter opbygge en politisk sammenhænggennem forening af uddannelse, forskning og kompetenceudvikling til arbejdsmarkedet,den sociale politik, teknologi, og forsyningen af offentlige tjenester, handels-, investerings-og samfundsøkonomiske politikker.17.Uddannelse og kompetenceudvikling skal indarbejdes i de bredere rammer for dennationale og sociale udvikling med henblik på at imødekomme mulighederne for at bidragetil den positive spiral. For at komme ind i den positive spiral skal der ske en overgang frauformel til formel økonomi ved at der skabes vilkår, der opfordrer til en forening af øgedeuformelle forretningsaktiviteter med den formelle økonomi med øget produktivitet, bedrearbejdsforhold, adgang til social beskyttelse og respekt for arbejdstagerrettigheder. Dettegælder for alle lande - især udviklingslandene.
Opbygning af kvalifikationer på arbejdspladsen og langs værdikæder forbæredygtige initiativer og vækst i beskæftigelsen18.Som fastlagt i ILO’s tilgang til fremme af bæredygtige virksomheder (ILC, 2007) eruddannelse og livslang læring afgørende forudsætninger for opnåelse af etsammenhængende miljø for bæredygtige virksomheder.Bæredygtige virksomhederanvender arbejdspladsmetoder baseret på fuld respekt for de grundlæggende principper ogrettigheder på arbejdet og internationale arbejdsstandarder. Principperne fremmer ligeledesgode betingelser for styring af beskæftigelsen som en måde at øge produktiviteten og skabeanstændigt arbejde.19.Uddannelse for at opnå nye færdigheder øger muligheden for bedre udsigter i erhvervslivet(inden for selskabet eller på arbejdsmarkedet), højere indkomster ogbeskæftigelsesegnethed. Det anerkendes desuden, at der er behov for nye færdigheder for atkunne bevare konkurrencedygtigheden og af hensyn til fastholdelsen af arbejdstagere.20.Multinationale virksomheder bør i overensstemmelse med paragraf 30 i Erklæringen omsmå og mellemstore virksomheder: "sikre at alle ansatte i værtslandet tilbydes relevant
65
uddannelse, hvor dette er relevant, for at imødekomme virksomhedernes behov såvel somlandets udviklingspolitik". Opbygningen af kvalifikationer giversammen med den globaleværdikædemulighed for at opnå ny viden og teknologioverførsel da førende virksomhederyder færdigheder til leverandører længere nede i udbudskæden.21.Udenlandske direkte investeringer i eksportforarbejdningszoner (EPZ) kan skabebeskæftigelse, men der er et behov for at styrke forbindelsen til anstændigt arbejde. Der erbrug for en målrettet politisk støtte for at sikre gode arbejdsforhold, respekt forforeningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger, samt investeringer iuddannelse, for at kunne realisere muligheden for denne type investeringer og øgearbejdstageres produktivitet samt anstændigt arbejde.22.Aftaler om nyskabende organisatoriske og personaleresursemetoder såvel somimplementering af strategier, der skal motivere mennesker, er vigtige forarbejdsproduktiviteten. Integrerede investeringer i arbejdstagere, teknologi samt forskningog udvikling og tiltagende personaleresurser og aflønningspolitikker, der kan inkludere fairgevinstdeling er vigtige forhøjproduktive arbejdspladser.Ledelsen ogarbejdstagerrepræsentanter skal opfordre til og muliggøre arbejdstageres udforskning afderes potentiale i deres egen interesse, og af hensyn til virksomhedens indsats. Regeringer,arbejdsmarkedets parter og samfundet generelt bør skabe en læringskultur og væreimødekommende over for udfordringer, der opstår på grund af forandringer.23.Små og mellemstore virksomhederstår over for særlige udfordringer i henseende tilopbygning af kvalifikationer, såsom vanskeligheder med at få tid til formel uddannelse, enmodvilje over for at investere i arbejdstageres uddannelse af frygt for at miste deres ansatteså snart disse har erhvervet nye kompetencer, eller manglen på resurser til investeringer ikompetenceudvikling. Ved at indgå i netværk kan små og mellemstore virksomheder delederes viden, god praksis og danne en pulje med resurser til støtte for kompetenceudvikling.Der er behov for specifikke og målrettede politikker, der skal hjælpe små og mellemstorevirksomheder med videreuddannelse og opkvalificering af deres arbejdstagereskvalifikationer. I mange lande har lederuddannelsesordninger for små og mellemstorevirksomheder, hvorigennem iværksættere lærer at forstå de forretningsmæssige og socialefordele ved kompetenceudvikling, vist sig særligt effektive.24.Udliciteringsaftaler bliver ofte indgået for bedre at integrere værdikæder og således dragefordel af specialisering og øget produktivitet. Det giver de små og mellemstorevirksomheder mulighed for at anvende ny teknologi og erhverve nye kompetencer. Hervedskabes beskæftigelsesmuligheder hos underleverandører.Forskydningseffekter iigangsættende virksomheder kan ske gennem videreuddannelse, jobformidling eller tiltagtil social beskyttelse. Grundvilkårene for beskæftigelse bør bevares under udliciteringen.Udliciterende virksomheder kan også undervise leverandørerne i faglighed i forbindelsemed tjenesteydelser og opnåelse af høj kvalitet.25.Dårlige udliciteringsmetoder kan bevirke at arbejdstagere fanges i lavproduktive job medlave lønninger, som er med til at forringe arbejdstageres trivsel og arbejdsforhold, hvilketstår i skarp kontrast til Dagsordenen for Anstændigt Arbejde. Ansvarsbevidsteudliciteringsmetoder betyder, at virksomheder skal arbejde sammen med deresmellemmænd eller tjenesteleverandører om at sørge for anstændigt arbejde, og om at skabemuligheder for uddannelse og kompetenceudvikling.26.Alle skal haveligebehandlingog adgang til gode uddannelser, videreuddannelse ogarbejdspladslæring, og især skal behovene fremmes for underrepræsenterede grupper påarbejdsmarkedet eller mennesker, der har vanskeligt ved at få adgang til arbejdsmarkedetsåsom unge arbejdstagere, ældre arbejdstagere, handicappede eller personer i atypiskbeskæftigelse.
66
27.Desuden er ligebehandling af afgørende betydning for kvindelige arbejdstagere, især ilanddistrikterne; unge kvinder, kvinder med handicap eller kvindelige iværksættere,herunder især de der har familier med behov for fleksible politikker, og sikring af at der erafsat tilstrækkelig tid til kompetenceudvikling.28.Det kan dokumenteres, at man ved at dele gevinsterne ved øget produktivitet påarbejdspladsen, kan styrke motivationen til at lære, skabe tillid og villighed til at foretageændringer på arbejdspladsen, og sørge for midler til innovation og investering afvirksomheder, og dermed yderligere bidrage til øget produktivitet. Undersøgelser har vist atdeling af gevinster, der kunne realiseres gennem social dialog, herunder via kollektiveoverenskomstforhandlinger, har været effektive i denne sammenhæng.29.Regeringers rollei forbindelse med støtte til kompetenceudvikling på arbejdspladsen, ogsammen med værdikæder for bæredygtige virksomheder, og vækst i beskæftigelsen børfokusere på at sørge for et gunstigt miljø for kompetenceudvikling, herunder men ikkebegrænset til:(a) fremme af en positiv kultur af livslang læring, opbygning af kvalifikationer ogproduktivitet ved brug af stærke og konsekvente strategiske politiske rammer,(b) kvalitetssikring af videreuddannelse og certificering af de færdigheder, der er opnået,således at færdigheder kan overføres, herunder færdigheder erhvervet gennem uformelog praktisk læring på arbejdspladsen,(c) en række mekanismer og incitamenter, der bl.a. kan inkludere finansielle incitamenter,der skal tilskynde og gøre virksomheder i stand til at uddanne deres arbejdsstyrke,som en del af virksomhedsudviklingen, og til at deltage i uddannelse, der især ermålrettet små og mellemstore virksomheder og lavtuddannede arbejdstagere,(d) implementering og håndhævelse af internationale arbejdsmarkedspolitikker ogstandarder, især respekt for fagforeningsfrihed, retten til kollektiveoverenskomstforhandlinger og ligestilling,(e) institutionel støtte til effektiv social dialog til kompetenceudvikling på virksomhedenssektorspecifikke, nationale og regionale niveauer,(f) identificering og udnyttelse af offentlig-private partnerskabers muligheder i tilfældehvor disse tilfører værdi til imødekommelse af behov for kompetenceudvikling forvirksomheder og arbejdstagere, og efter aftale med arbejdsmarkedets parter,(g) indsamling, analyse og effektiv formidling af arbejdsmarkedsinformation, herunderefterspurgte kompetencer, ved tilvejebringelse af rettidige og let tilgængeligeinformationer og et praktisk referencesystem om tilgængelige finansieringsordninger.(h) regeringer fører også an gennem udvikling af deres egen arbejdsstyrkeskvalifikationer,(i) sammenhæng mellem regeringens politiske tiltag som særligt vigtigt grundlag fortidligt at tilbyde gode grundlæggende uddannelser, og(j) udover erhvervslivet spiller regeringer også en rolle i forbindelse med fremskaffelse afinvesteringer til forskning.30.Arbejdsmarkedetsparterkanpåmangeafgørendemåderunderstøttekompetenceudviklingen for bæredygtige virksomheder samt vækst i beskæftigelsen,
67
herunder men ikke begrænset til:(a) inddragelse i en effektiv social dialog, der kan inkludere kollektive overenskomsterindgået på nationalt, sektorspecifikt og virksomhedsniveau,(b) sørge for at uformelle operatører i den økonomiske aktivitet har incitamenterne til atforetage investeringer i kompetenceudvikling som et indledende skridt hen imodovergangen til den formelle økonomi, herunder gennem bedre sammenhængskraftmellem arbejdsgiverorganisationer og små og mellemstore virksomheder, og gennemstøtte til politikker, der giver rettigheder til arbejdstagere i den uformelle økonomi,(c) tilbyde, støtte og fremme arbejdspladslæring - opfordre til en læringskultur påarbejdspladsen, herunder uddannelse betalt af arbejdspladsen,(d) støtte til iværksætterkulturen, viden om fagforeninger og arbejdstagerrettigheder iskoler og på uddannelsesinstitutioner,(e) at give tilbud om lærepladser og opkvalificering af kvaliteten af læring oganerkendelsen af de kvalifikationer, der erhverves af lærlinge.(f) muliggøre uddannelse på arbejdspladsen hvor og når arbejdstagerne er tilgængelige, oggive kvinder mulighed for læring på arbejdspladsen og mulighed for at opnålærepladser,(g) sikre optimal udnyttelse af den samfundsbaserede uddannelse, således at der rækkes enhånd ud til dårligt stillede og marginaliserede grupper, og(h) have indflydelse på og god praksis hvad angår virksomheders sociale ansvar angåendekompetenceudvikling.
31.I relation til ovennævnte tiltag erstøtte fra ILOisær vigtigt inden for følgende områder:(a) undersøgelser, formidling af effektive modeller, og teknisk støtte gennem anvendelse afgod praksis om specifikke landes forhold, for eksempel om effektive ordninger tiluddannelsesincitamenter og øget arbejdspladslæring til mænd og kvinder om, hvordanman kan lette overgangen fra den uformelle til den formelle økonomi,(b) fremme af god praksis på arbejdsplader med fokus på uddannelse og kvalifikationer,arbejdsorganisering, overskudsdeling og arbejdstagerdeltagelse samt social dialog somvigtige faktorer,(c) støtte regeringer og arbejdsmarkedets parter i implementeringen af erklæringenvedrørende små og mellemstore virksomheder, og tilskynde anvendelsen af denne tilstøtte af kompetenceudvikling sammen med værdikæder, samt formidle eksempler på,hvordan social dialog vedrørende kompetenceudvikling har hjulpet til stigninger iproduktiviteten og til fremme af anstændigt arbejde,(d) herunder efteruddannelse i opbygning af kvalifikationer i programmer for udvikling afsmå virksomheder,(e) fremme af ILO’s henstilling om udvikling af menneskelige resurser, 2004 (nr. 195), og(f) udvikling af modeller til bilaterale og multilaterale aftaler om certificering affærdigheder til beskæftigelse gennem systemer for anerkendelse af kvalifikationerblandt landene.
68
Opbygning af kvalifikationer skal hjælpe til håndteringen af globaledrivkræfter for forandring32.Opbygningen af kvalifikationer bør være en del af den effektive reaktion over forforandringer. Teknologi og handel påvirker i væsentlig grad landene, ligegyldigt hvilketudviklingsniveau de befinder sig på. Klimaforandringer kan få lignende indflydelse ifremtiden. Teknologiske ændringer giver mulighed for højere produktivitet og nyeindustrier, og har skabt nye job med nye kvalifikationer, men har også forårsaget tab af jobog ændrede krav til kvalifikationer. Handelspolitikker giver nye muligheder og potentialefor at deltage i globale værdikæder, men stiller ligeledes indenlandske sektorer over forovergangsudfordringer. Klimaforandringer vil sandsynligvis ændre mønstret forenergianvendelse, og vil dermed påvirke industriens driftsaktiviteter og øge efterspørgslenefter nye færdigheder på tværs af en lang række landbrugs-, transport-, produktions- ogbygge- og anlægsbrancher.33.Andre drivkræfter for forandring såsom overgangen til et nyt system, den demografiskeudvikling og øgede landbrugsaktiviteter samt kriser, skaber lignende spændinger mellemarbejdstagere, der skubbes ud af deres job og de nye beskæftigelsesmuligheder. Detvigtigste er, at regeringer i samråd med arbejdsmarkedets parter, udvikler gode aktivearbejdsmarkedspolitikker og systemer, herunder kompetencepolitikker såvel som politikkerfor en bæredygtig social beskyttelse, der aktivt tager fat på disse udfordringer som del af enstørre proaktiv strategi.34.Styring af de globale drivkræfter for forandring betyder på den ene side, det at have dennødvendige kapacitettil at drage fordel af mulighederne,og på den anden side, det atformindske de negative effekterved at gøre tilpasningen nemmere. Udarbejdelse afvurderinger og strategier til kompetenceudvikling er af afgørende betydning forimødekommelse af begge udfordringer. Social dialog, som kan omfatte kollektiveoverenskomstforhandlinger, er et vigtigt middel til sikring af, at der udarbejdes omfattendeog effektive strategier, der drager fordel af forandringer, og til formindskning af denegative effekter.35.At drage fordel af mulighederne.Regeringer og arbejdsmarkedets parter skal indsamle oghave adgang til informationer, og skal desuden have den analytiske kapacitet til at udviklestrategier, for dermed at drage fordel af mulighederne og lederskabet samt evner til ativærksætte, og til at være drivkraften for positiv forandring. Manglen på faglærte arbejdereer en vigtig begrænsende faktor for landenes muligheder for at udvikle sig,virksomhedernes evne til at reagere over for mulighederne, og arbejdernes muligheder forat bevæge sig over i bedre betalte job. Fremadrettede kompetencepolitikker kan hjælpevirksomheder, samfundet og arbejderne til at reagere positivt og drage fordel afforandringerne, for eksempel gennem:(a) tidlig identificering afsektorspecifikke tendenser og kompetencebehov,herunder i desektorer der højst sandsynligt vil blive påvirket af forandringer, og i de sektorer, dermed størst sandsynlighed kan opnå et væsentligt vækstpotentiale:(b) udvikling af faglige kompetenceprofiler som basis for at tilgodese fremtidigekompetencebehov inden for nye brancher og erhverv,(c) bringe balance mellem faglige og bedre generelle kvalifikationer for at skabe et bedreinvesteringsklima, højere produktivitet og flere anstændige job, og(d) vejlede unge mennesker i at gå i kast med teknologirelaterede emner, herundernaturvidenskab og matematik, for at fremme innovation og teknologisk udvikling,
69
samtidig med at hjælpe arbejdstagere til at udvikle deres andre kreative færdigheder.
36.Der er to aspekter ved at fremmede negative effekterved forandring; det første er at sørgefor, at arbejdstagere får en positiv overgang til ny beskæftigelse, og det andet er at reducerede sociale og økonomiske omkostninger ved forandringer for arbejdstagere, virksomhederog på landeniveau. Hvad angår arbejdstagerne kræves det, at følgende mekanismer er påplads, for at opnå en problemfri overgang til ny beskæftigelse:(a) system tilanerkendelse af kvalifikationersom skal anvendes til anerkendelse ogcertificering af realkompetencer og erhvervserfaringer, således at arbejdstagere medpersonlige kernekompetencer får nemmere ved at skifte til nyt job såvel inden forvirksomheden som til andre erhverv og sektorer,(b) at regeringer eller arbejdsgivere gøromskoling tilgængeligtsammen medkompetenceudvikling, og ved arbejdstageres inddragelse i livslang læring ved at benyttesig af disse muligheder,(c)jobformidling,herunder adgang til rettidigerhvervsvejledning og jobformidlingstjenester, ogvidenomarbejdsmarkedet,
(d)foranstaltninger til social beskyttelse,kombineret med aktive arbejdsmarkedspolitikker,for at give midlertidig støtte til arbejdstagere, der berøres af udflytning afarbejdspladser og omstruktureringer.
37.Regeringers rollebør fokusere på:(a) investeringerigodogdynamiskuddannelse,forsknings-ogkompetenceuddannelsessystemer, der skal tilvejebringe kernekompetencer og letteadgangen til livslang læring, iværksætte mekanismer til anerkendelse og certificering afkvalifikationer på nationalt, regionalt og internationalt niveau, for at lette mobilitetenfor arbejdstagere,(b) investering i programmer til omskoling af arbejdstagere for at sikre, at arbejdstagerebliver i stand til at opbygge eksisterende kvalifikationer og erhverve nye færdigheder,(c) som del af dagsordenen for livslang læring, yde jobformidlingstjenester, vejledning ogtilstrækkeligt med aktive arbejdsmarkedsinitiativer, såsom uddannelsesprogrammermålrettet ældre arbejdstagere, og hvor det er relevant, understøttet af lovgivningen forat bekæmpe diskrimination og fremme deltagelsen af arbejdsstyrken,(d) stimulere den sociale dialog mellem de tre parter for så vidt angår effekten af de globaledrivkræfter for forandring om kompetenceudvikling og beskæftigelse, og(e) yde foranstaltninger tilarbejdsmarkedspolitik.socialbeskyttelseiforbindelsemedenaktiv
38.Arbejdsmarkedets parterbør bidrage gennem:(a) aktiv deltagelse i udviklingen og implementeringen af uddannelsessystemer for at sikre,at kvalifikationerne er relevante, fleksible og at alle har adgang til uddannelse,(b) mekanismer der skal motivere og støtte arbejdstagere gennem indsats og engagement tilat investere og udvikle kvalifikationer, herunder tilbyde et opmuntrende miljø ogopbygge arbejdstagernes selvtillid,(c) sikringafatarbejdsforholdenetilgodeserdevigtigstearbejds-og
70
arbejdsmiljøstandarder, og medvirker til at fremme produktiviteten og den bæredygtigeudvikling,(d) iværksættelse af initiativer til rådgivning af arbejdsmarkedets parter og samfundet hvadangår værdien af ældre arbejdstageres arbejde og livserfaring, og koordineredeordninger med aldersvenlige beskæftigelsesforanstaltninger, herunder fortsatopkvalificering af kompetencer, især inden for ny teknologi, og(e) udvikling af innovative nye forretningsidéer, der også dækker anvendelsen af alternativenergi eller genanvendelse, og imødekommer lokale eller globale problemer, såsomvandstandsstigninger, tørke og orkan.
39.I relation til ovennævnte tiltag erstøtte fra ILOisær vigtigt inden for følgende områder:(a) undersøgelser og fremme af dialog på nationalt, regionalt og globalt niveau vedrørendebeskæftigelseseffekten ved de vigtigste drivkræfter for forandring og de deraf følgendeimplikationer for kompetenceudvikling og vækst i beskæftigelsen,(b) kapacitetsopbygning for at hjælpe medlemsorganisationer til at anvendekompetenceudvikling som en måde hvorpå der kan drages fordel af nationale, regionaleog internationale muligheder; ILO’s uddannelsescenter i Turin og ILO/Inter-amerikansk center for vidensudvikling og erhvervsuddannelse (CINTERFOR) kanspille en vigtig rolle i forbindelse med ydelsen af sådan uddannelse,(c) analyse og formidling af resultater vedrørende effektive og retfærdige ordninger tilomkostningsdeling for omskoling af forflyttede medarbejdere, og(d) arbejde med andre internationale bureauer og organisationer, herunder FN-organer, forat sikre bedre harmonisering af ILO’s målsætninger i håndteringen af påvirkninger pågrund af ændringer i beskæftigelse.
Tidlig identificering af nuværende og fremtidige kompetencebehov tilindføring af disse i nationale og sektorspecifikke udviklingsstrategier40.Uoverensstemmelse mellem efterspørgslen og udbuddet af kvalifikationer har storeøkonomiske og sociale omkostninger, og er en følge af og bidrager til strukturel ledighed.Tidlig identificering af nuværende og fremtidige kompetencebehov er del af en fremadrettetstrategi, der formindsker kompetenceunderskuddet ved at:(a) tilpasse undervisningsplanen for den arbejdsmarkedsforberedende voksenuddannelse,således at denne imødekommer nuværende og fremtidige kompetencebehov,(b) gøre underviserne på voksenuddannelserne i stand til at imødegå og forudsige hvilkekvalifikationer, der efterspørges nu og på mellemlang sigt, for at sikre en bedreoverensstemmelse mellem job og kvalifikationer,(c) give relevant og rettidig information til alle interessenter, især til forflyttedearbejdstagere samt de der søger bedre jobmuligheder for at kunne skifte fra en branche inedgang til en sektor under udvikling,(d) hjælpe unge mennesker med at tage deres uddannelsesvalg på basis af realistiskebeskæftigelsesudsigter,(e) gøre det nemmere at modtage bedre information om investeringsbeslutninger omefteruddannelse og livslang læring af arbejdsgivere og arbejdstagere, og
71
(f) hjælpe virksomheder med at udvikle og indføre ny teknologi gennem belejligtdisponible faglærte arbejdstagere, opkvalificering af nuværende arbejdstagere, og ved athjælpe arbejdstagere til at forblive beskæftigelsesegnede.
41.Systemer til effektiv identificering og vurdering af kvalifikationer skal have følgende tilopgave: dataindsamling, analyse af kompetencebehov og afgrænsning afkompetenceprofiler, rettidig og omfattende formidling af analyserne, og informering omformuleringen af efteruddannelsespolitikker og deres omsætning til efter- ogvoksenuddannelsesprogrammer. Relevant information og dataanalyse bør distribueresbredt, herunder til jobsøgere, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, offentlige ogprivate formidlere, erhvervsvejledere og arbejdsformidlere i både den formelle oguformelle økonomi.42.Kvantitative og kvalitative vurderinger bør sammenholdes med bredt definerede nationalestrategier. Det er vigtigt at holde øje med sektorer og regioner med højt vækstpotentiale fordermed at kunne udpege nye beskæftigelsesmuligheder og kompetencekrav, ligesom det ernødvendigt at holde øje med traditionelle sektorer i nedgang samt kompetenceprofilerne forde der mister deres job. Det er også vigtigt at følge kvaliteten af kompetenceudbuddet.Analyser vedrørende kompetencebehov bør desuden have de vigtigste kvalifikationer, såvelsom erhvervsmæssige færdigheder, for øje, idet disse ændrer sig efterhånden som denøkonomiske aktivitet stiger.43.Regeringersansvar over for indkredsning af kvalifikationer omfatter koordinering,finansiering, udviklingspolitikker, processer og institutioner, der:(a) i dialog med arbejdsmarkedets parter, bevarer systemer til arbejdsmarkedsinformation,(b) foretager regelmæssige arbejdsmarkedsundersøgelser, og fastlægger mekanismer tilvurdering af kvalifikationer,(c) varetager kvantitative vurderinger af kvalifikationer gennem undersøgelser afarbejdsstyrken og virksomheden samt administrative data, især fraefteruddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlinger,(d) indsamler kvalitative data fra såvel formelle som uformelle økonomier gennem foreksempellokaleerhvervsråd,fagforeninger,arbejdsgiverorganisationer,interessentpaneler og feedback-mekanismer mellem arbejdsgivere og lokale formidlere,(e) stimulerer samarbejde og netværk mellem uddannelsesinstitutioner og selskaber,(f) tager hensyn til makroøkonomiske, teknologiske og demografiske tendenser,(g) i samråd med arbejdsmarkedets parter, kontrollerer og sikrer, at uddannelsesplanerbliver opdateret, således at parterne kvantitativt og kvalitativt, imødekommernuværende og fremtidige kompetencebehov, og anvender denne viden til at overvågeuddannelsesinstitutionernes præstationer og resultater,(h) udvikler jobprofiler, der kan bruges som grundlag for en undervisningsplan og hurtigttilpasses, således at den opfylder de krav, der stilles til en industri under forandring, og(i) formidler samarbejde om dataindsamling og analyse som del af regionaleintegrationsforbindelser.
44.Arbejdsmarkedets partersbidrag til vurdering af kvalifikationer omfatter, men er ikkebegrænset til:
72
(a) anvendelse af sektorspecifikke organer, toparts- og trepartsinstitutioner og lokalenetværk for virksomheder og arbejdstagerorganisationer såvel som voksen- ogefteruddannelsesinstitutioner, til fremme af den fortsatte proces med opdatering afinformation om kompetencekrav,(b) analyse af den påvirkning, der opstår som følge af fremtidige kvalifikationer til nyteknologi,(c) markering af kompetencebehov og jobprofilervirksomheder og uddannelsesinstitutioner,gennemudvekslingmellem
(d) vurdering af nye muligheder for arbejdstagere hvis kvalifikationer kan blive påvirket afforandringer, og(e) inddragelse i den sociale dialog på virksomheds- og sektorniveau med henblik påudveksling af informationer vedrørende branchevurderinger, og for at give udtryk forarbejdsgiveres og arbejdstageres uddannelsesbehov og ambitioner.
45.ILO kan hjælpemedlemslandene ved at:(a) dele modeller om effektive og omkostningseffektive metoder til vurdering afkompetencebehov fra forskellige lande,(b) hjælpe lande, og især udviklingslande, med at fastlægge og forbedre systemer tilarbejdsmarkedsinformation og arbejdsformidlinger, og(c) opbygge en national kapacitet, der skal undersøge den dynamik, der er forbundet medudbud og efterspørgsel efter kvalifikationer, og stimuleringen af det internationalesamarbejde i den henseende.
Sammenhæng mellem uddannelse, opbygning af kvalifikationer, adgang tilarbejdsmarkedet og livslang læring46.Lande har forskellige uddannelsesniveauer og kompetenceudvikling, og står over forforskellige udfordringer i forbindelse med opbygningen af sammenhængende læringsveje,der forbinder grundlæggende ungdomsuddannelser, efteruddannelser, adgangen tilarbejdsmarkedet og livslang læring. Det bør være en helt overordnet prioritet for regeringerat sikre kvaliteten af den grundlæggende uddannelse og kernekompetencer for alle (se ogsådrøftelse i 6(b)). Regeringer og arbejdsmarkedets parter bør stræbe efter en udvikling afintegrerede nationale kvalifikationsrammer til fremme af læringsveje for alle arbejdstageregennem hele deres arbejdsliv, hvilket bør omfatte horisontale og vertikale tiltag.47.Overgangen fra læringsfaser og indtræden på arbejdsmarkedet gøres lettere mederhvervsvejledning og rådgivning, anerkendelse af realkompetencer, indarbejdelse afiværksætterkultur med uddannelse og effektiv vurdering af kvalifikationer og vidtrækkendeformidling af analyser om arbejdsmarkedsdata. Foranstaltningerne er især vigtige for atkunne forbedre beskæftigelsesegnetheden for unge mennesker og andre målgrupper. Imange lande har omkostningerne forbundet med videregående og højere uddannelser ikkeskabt højere og mere produktiv beskæftigelse for en stor del af de unge mennesker, da dissemuligvis mangler færdigheder, der er relevante i forhold til behovene på arbejdsmarkedet.Foranstaltningerne bør ikke forfølges alene, men bør være del af en dagsorden om nationaludvikling, der fokuserer på kompetenceudvikling og vækst i beskæftigelsen.
73
48.Der er behov for særlige støttemekanismer for at gøre det nemmere forkvinderat deltage ialle faser af kompetenceudvikling, lige fra ungdomsuddannelse til formel videreuddannelseog erhvervspraktik, og for at få uddannelse på arbejdspladsen, og give mulighed foromskoling ved genindtræden på arbejdspladsen. Hvad angår livscyklussen, ligestilling samtudvikling af produktivt og anstændigt arbejde for kvinder, er der lagt forhindringer ud påhvert eneste læringstrin. Der skal være opmærksomhed på kønsligestilling, såsom balancenmellem arbejds- og familieliv, og det er nødvendigt at undgå forskelsbehandling oganerkende værdien af erhvervede kvalifikationer gennem omsorgsgivende forpligtelser,såvel i almindelig uddannelsesfremme som i programmer særligt rettet mod kvinder.49.Forbedret koordineringskal fremmes på mange forskellige niveauer for at lette vejen tiluddannelse,efteruddannelse,livslanglæringogbeskæftigelse.Sådannekoordineringsforanstaltninger bør også inkludere et samarbejde med arbejdsmarkedetsparter.(a) På nationalt niveau er tværministerielle koordineringsprogrammer afgørende for enfælles indsats og koordineringen af uddannelses- og kompetenceudviklingsprogrammer,der udbydes af forskellige ministerier i landet. Koordinering mellem uddannelses- ogarbejdsministerier såvel som videnskabs- og teknologiministerier og andre relevanteministerier er især vigtigt for at gøre overgangen fra uddannelse og efteruddannelse tillivslang læring nemmere, og også i forhold til de økonomiske bureauer, der skal hjælpemed identificering og vurdering af kvalifikationer.(b) Koordineringen mellem de forskellige relevante regeringsinstanser er ligeså vigtig.Udfordringerne består i at bevare en balance mellem den decentraliserede myndighedsom skal reagere hurtigt over for det lokale arbejdsmarkeds behov og kvalitetssikringog standarder, således at færdighederne får national anerkendelse, såvel som for atstrukturere ordninger til effektive uddannelsesincitamenter.(c)På lokalt niveaukan koordineringen og samarbejdet mellem kommunale myndigheder,virksomheder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt formidlere afefteruddannelse bidrage i væsentlig grad til en harmonisering af efteruddannelser ogbehovene på det lokale arbejdsmarked. Koordineringen er også vigtig forindarbejdelsen af kompetenceudvikling i mere vidtrækkende og lokaleudviklingsstrategier på lang sigt.(d)På regionalt niveaubør der ske en koordinering mellem lande og professionelleorganisationer samt andre relevante organer med henblik på anerkendelse afkvalifikationer for at fremme mobiliteten i regionen. Det kan være vigtigt at haveopmærksomhed på den regionale forenelighed med nationale rammer.(e)På internationalt niveauer der behov for et samarbejde mellem internationale bureauerfor at kunne yde sammenhængende bistand og effektivitet, således at udviklingslandenekan opfylde 2015-målene, især målene vedrørende uddannelse.
50.Koordineringsmekanismer,der er blevet anset for effektive i en række lande, omfatter:(a) nationale tværministerielle koordineringsorganer,(b) sektor-baserede organer bestående af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter,erhvervslivets sammenslutninger, og specialiserede lærings- og forskningsinstitutionertil videndeling om efterspørgslen efter kvalifikationer og uddannelseskvaliteten for atforbedre planlægningen og udførelsen af efteruddannelse,(c) samarbejde mellem virksomheder og lærings- og forskningsinstitutioner, især med
74
hensyn til opfyldelse af kompetenceefterspørgsel og opfordring til innovation tilhøjværdisektorer under udvikling,(d) nationale rammer for kvalifikationer som grundlag for dialog mellem uddannelser ogformidlere,regeringer,arbejdsgivereogarbejdstagereforatgørekompetenceudviklingen mere modtagelig over for skiftende behov, for at skabesammenhæng mellem efteruddannelse og livslang læring, og for at sikre en bredanerkendelse og overførsel af kvalifikationer, og(e) som del af regional integration, mellemstatslige ministerielle koordineringsmekanismertil fremme af anerkendelse af kvalifikationer og arbejdskraftmobilitet.
51.Eftersom mekanismer og processer anses for vigtige, bør effektiviteten af sådannemekanismervurderes i forhold til resultater.Fastlæggelse af kvalitative og kvantitativesucceskriterier for at opfylde uddannelsesmålene i overensstemmelse med Dagsordenen forAnstændigt Arbejde er brugbart i forhold til at opbygge en fælles forståelse for erfaredesucceser, mangler og lærte lektioner.52.Det erregeringersprimære ansvar at:(a) sikre, at alle fårkernekompetencer,engodgrundlæggendeuddannelsesamtiopnårsamrådnoglemed
(b) fastlægge nationale ogarbejdsmarkedets parter,
inter-regionale
kvalifikationsrammer
(c) opbygge en fælles forståelse sammen med arbejdsmarkedets parter hvad angårmulighederne for at øge investeringerne i kvalifikationer, der kan overføres og flyttes,og som letter overgangen fra skole til arbejdsmarked - også i forbindelse med nedgangtil dynamiske erhverv og sektorer,(d) gøre efteruddannelsesinstitutioner for videregående uddannelse i stand til at anerkenderealkompetencer og erfaring som faktorer til at hjælpe med adgangen tilerhvervsuddannelse og videregående uddannelse samt beskæftigelse, og(e) etablere nationale, regionale og sektorspecifikke trepartskomitéer til overvågning af denkoordinerede implementering af uddannelsessystemer for at sikre bedre resultater.
53.Arbejdsmarkedets parterhar især ansvaret for at:(a) koordinere mekanismer rettet mod at sikre en glidende overgang fra uddannelse tilefteruddannelse, og til arbejdsmarkedet,(b) sørge for og drage fordel af læringsmuligheder på arbejdspladsen for at letteovergangen fra skole til arbejdsmarkedet, såvel som fra sektorer i nedgang til sektorerunder udvikling,(c) støtte og fremme livslang læring, herunder gennem kollektive overenskomstaftaler,(d) opfordre offentlige-private partnerskaber til at dele investeringer i forskning ogudvikling, og(e) i samarbejde med regeringer, opsøge kilder til langsigtet og bæredygtig finansiering afefteruddannelse.
75
54.ILOkan hjælpe medlemslandene ved at:(a) undersøge nyskabende måder at øge investeringer i generelle og overførbarekvalifikationer, og ved at samarbejde med regeringer og arbejdsmarkedets parter omderes evne til at tilpasse sig omstændighederne i alle lande,(b) gøre det nemmere at samarbejde med andre FN-organisationer ved at sikre optimaludnyttelse af parternes styrke, for at sikre en sammenhængende levering afudviklingsbistand på landeniveau, især inden for "Delivery as One"-rammerne fortværinstitutionel koordinering,(c) fremme samarbejdet med andre internationale organisationer, der har at gøre medkompetenceudvikling, uddannelse og livslang læring, og(d) styrke tværinstitutionelle bånd til hovedkvartererne gennem fælles forskning,påvirkningsvurderinger, og bearbejde udviklingen baseret på individuelle FN-organisationers stærke sider.
Opbygning af kvalifikationer med henblik på social inddragelse af målgrupperne55.Det er af altafgørende betydning for samfundets svageste grupper, at de har adgang tiluddannelse, for at kunne hjælpe dem med at bryde ud af en negativ spiral præget aflavkompetencejob med lav produktivitet og lave lønninger. Det er vigtigt at anerkende, atnogle sårbare grupper står over for mange forskellige ulemper, der stiller særligeudfordringer. Dermed er det vigtigt for opnåelsen af social rummelighed og ligestilling at fåfjernet barriererne for adgangen til uddannelse. Politikker rettet mod at håndtereforskelsbehandlingen på arbejdsmarkedet, bør være en integreret del af en strategi foreffektiv opbygning af kvalifikationer.56.Det kniber især med uddannelsesinfrastrukturen ilanddistrikter;og problemet med adgangtil uddannelse er dermed alvorligst her. I landdistrikterne er der tre målsætninger om atudvide infrastrukturen og mulighederne for kompetenceudvikling, skabe merebeskæftigelse, og samtidig øge kvaliteten af uddannelse. Derudover opfordres der til enpositiv holdning over for opbygning af kvalifikationer i landdistrikterne.57.Endnu flere opsøgende nationale uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne bør kombineresmed innovative tiltag såsom:(a) samfundsbaseret uddannelse, hvor uddannelse tilbydes i overensstemmelse medøkonomiske muligheder og beskæftigelsesmuligheder for de lokale områder,(b) fjernundervisning ved anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT),(c) fjernundervisning der bringer uddannelse tættere på folk, fokus i kooperativer påteknisk og iværksætterkultur-relateret kompetenceudvikling, og(d) arbejdsbaserede metoder til forbedring af infrastrukturen i landdistrikter som sørger foruddannelse inden for byggeindustrien, vedligeholdelse og offentlige aftaler.
58.Et afvekslende uddannelsessystem er en vigtig mekanisme til at hjælpe arbejdstagere ilanddistrikterne med at opnå og forbedre teknologier, integrere globale værdikæder ogbetjene lokale markeder, øge iværksætterånden, den landbrugsmæssige produktivitet ogadgangen til markeder såvel som udvikling af ikke-landbrugsrelaterede aktiviteter dersupplerer indkomster.
76
59.Der skal indarbejdes foranstaltninger, der kan sætte effekten af kompetenceudvikling ilandlige økonomier i vejret, med det formål at forbedre adgangen for arbejdstagere ilanddistrikterne til sociale sikkerhedsordninger, og for at sikre, at deres rettighederopfyldes. Ved at sætte skub i kompetenceudviklingen bidrages til en forbedring af denlokale økonomi og produktspecificerede værdikæder, der til gengæld oparbejderefterfølgende spørgsmål om opbygning af kvalifikationer.60.I denuformelle økonomikan kompetenceudvikling medvirke til at forbedre produktivitetenog arbejdsforholdene, og samtidig bidrage til at få taget fat på de udfordringer arbejdstagerei den uformelle økonomi står over for, som aftalt i konklusionerne vedrørende uddannelseog udvikling inden for menneskelige resurser (ILC, 2000). En række strategier kan brugestil opbygning af kvalifikationer:(a)afvekslende uddannelses- og kompetencetilbud,der rækker fra det at kunne læse ogskrive, udbedring af grundlæggende uddannelse, tekniske og erhvervsmæssigekvalifikationer til ledelses- og iværksætterkompetencer.(b) enmodulær tilgangtil uddannelse der opdeler langtidsuddannelse i et antal kortekurser, forbedrer adgangen til uddannelse for de der ikke har tid eller råd til langeuddannelser. Ordningen hjælper folk til at optage viden i deres eget tempo og på basisaf egne behov,(c)anerkendelse af kvalifikationererhvervet på jobbet i den uformelle økonomiunderstøtter integrationen af arbejdere i den formelle økonomi, og(d) omkostningerne i forbindelse med deltagelse i uddannelse skal ikke undervurderes.Innovative metoder til fastholdelse af omkostningerne bør undersøges idet det vil værevanskeligt for mange arbejdstagere i den uformelle økonomi direkte at give tilskud tilomkostningerne.
61.Den overordnede udviklingsindsats skal bl.a. indebære en styrkelse af fagligheden i denuformelle økonomi for at forbedre de nuværende forhold og lette formaliseringen afuformelle aktiviteter.Social beskyttelse og sundhedspleje, respekt forarbejdstagerrettigheder, effektive lovgivningsmæssige rammer for virksomheden, ogsammenhæng mellem virksomheder i den formelle og den uformelle økonomi skal ogsåhjælpe til i formaliseringsprocessen.62.Kompetenceudvikling er en af de vigtigste måder at tilskyndeunge menneskertil englidende overgang fra skole til arbejde. En stor del af ungdommen kæmper for at findeproduktiv beskæftigelse på grund af den lave efterspørgsel efter eller manglen påanerkendelse af deres færdigheder, såvel som manglende uddannelsesmuligheder.63.Det er nødvendigt med en vidtrækkende fremgangsmåde til integrering af unge kvinder ogunge mænd på arbejdsmarkedet, herunder til relevant og god faglig uddannelse,tilgængeligheden af arbejdsmarkedsinformation, erhvervsvejledning og arbejdsformidling.Bedre grunduddannelse og kernekompetencer er særligt vigtige for at give unge menneskerlivslang læring såvel som en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Desuden erdet vigtigt at voksne, der ikke fik nogen grunduddannelse eller kernekompetencer fårmuligheden for at afhjælpe dette afsavn.64.Lærepladser, kadetpladser, lønnede eller ulønnede praktikpladser er effektive måder atbygge bro til skole og arbejdsmarkedet for unge mennesker, ved at gøre det muligt for demat få arbejdserfaring samtidig med at de opnår teknisk og professional uddannelse. Dettehjælper de unge til at få bugt med deres manglende arbejdserfaring til når de forsøger at fåderes første job.
77
65.Specielle og innovative programmer skal yderligere undersøges for at imødekommegruppen af sårbare unge menneskers særlige behov såsom at give frafaldne unge en chancetil for at få grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og matematik, særligeprogrammer målrettet øget skolegang for piger, således at disse bliver berettiget tilarbejdstræning, og ansættelsesmotivation for nyansatte på arbejdsmarkedet så disse kanudvide deres i begyndelsen eventuelt lavere grad af produktivitet.66.Uddannelse og opkvalificering hjælper til størreintegration af handikappedepåarbejdsmarkedet. Hvor beskyttede værksteder kan opbygge kompetence og selvtillid, ogdermed støtter overgangen til det almindelige arbejdsmarked, er det bedre, hvor dette ermuligt, at integrere handikappede på almindelige arbejdspladser. Incitamenter såsomskattenedsættelser, reducering af omkostninger til sociale forsikringer og bistand tilarbejdspladsændringer kan tilskynde virksomheder til at ansætte handikappede.67.En bedre overførsel af færdigheder med støtte fra nationalt og/eller regionalt oginternationalt hold, kan hjælpevandrende arbejdstageretil at få job der matcher dereskvalifikationer og ekspertise. Regionale kvalifikationsrammer og lokalt samarbejde omgensidig anerkendelse af kvalifikationer skaber gunstigere betingelser for at kunne lettearbejdskraftmobiliteten og overførslen af færdigheder.68.Der skal være ekstra opmærksomhed over for arbejdstagere i atypiskebeskæftigelsesforhold som ofte udelukkes fra at modtage efteruddannelse og uddannelse påarbejdspladsen.69.Regeringerhar det primære ansvar for sammen med arbejdsmarkedets parter at sørge forsocial rummelighed og for at sikre, at grupper med særlige behov får tilstrækkelig adgangtil passende kompetenceudvikling med henblik på produktivt og anstændigt arbejde.Passende foranstaltninger omfatter:(a) grundlæggende færdigheder, herunder læsning, skrivning og talforståelse,(b) indarbejdelse af kompetenceudvikling i investeringer i infrastrukturen i landdistrikter,og andre former for opkvalificering i landbrugssektoren,(c) etablering af tværministerielle mekanismer, der reagerer over for spørgsmål omkompetenceudvikling relateret til ind- og udvandring samt arbejdstagere i atypiskbeskæftigelse,(d) at give arbejdsgivere incitamenter til at ansætte handikappede personer samt personerfra andre udsatte grupper, herunder for eksempel skatteincitamenter, nedsatteomkostninger til social beskyttelse og tilskud til arbejdspladsmodifikationer forhandikappede,(e) identificering og udnyttelse af muligheder for offentlig-private partnerskaber hvorsådanne tilføjer værdi til imødekommelse af behov for kompetenceudvikling forvirksomheder og arbejdstagere, og efter aftale med arbejdsmarkedets parter.(f) som et yderligere incitament til at tage del i den formelle økonomi, tilbyde adgang til atyde økonomisk støtte til uddannelse i små og mellemstore virksomheder i den formelleøkonomi, og ligeledes ved at vejlede om uddannelse i små og mellemstorevirksomheder i den uformelle økonomi for at give dem en vej til formel arbejde.(g) og samtidig vejlede om uddannelse på små og mellemstore virksomheder i den
78
uformelle økonomi for at vise vej til formel arbejde.
70.Arbejdsmarkedets parterbør fremme kompetenceudviklingen af målgrupper ved:(a) at støtte arbejdsmarkedsintegrationen af mennesker med særlige behov,(b) at tilbyde diverse erhvervserfaring til unge mennesker, og(c) at overveje effektive finansieringsordninger til bekæmpelse af særlige ulemper iforbindelse med at få adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse og livslang læring.
71.ILOkan hjælpe medlemslandene ved:(a) at undersøge effektive metoder til kompetenceudvikling i den uformelle økonomi sombør omfatte særlig fokus på kvinder,(b) udvikle strategier inden for ILO’s multilaterale rammer om migration (2005) angåendekompetenceudvikling af vandrende arbejdstagere til anerkendelsesordninger forregionale færdigheder, og til fremme af cirkulær migration og andre foranstaltninger,der skal tage fat på og få påvirkningen af hjerneflugten til at vende.(c) foreslå strategier til kompetenceudvikling for arbejdstagere i atypisk beskæftigelse ogtil inkludering af handikappede personer i almindelige uddannelses- ogbeskæftigelsesfremmende programmer,(d) dokumentere og formidle god praksis i forbindelse med fremme af kompetence oganstændigt arbejde for forskellige målgrupper ved at afspejle medlemslandenes mangegode erfaringer,(e) vurdere effekten af nationale strategier til fremme af ungdomsbeskæftigelse, ogbidragene fra deres kompetenceudvikling, og(f) i forbindelse med udviklingen af politikker til udvidelse af rådighed samt forbedring afkvalifikationsudvikling i landområder, er det vigtigt at tage hensyn til de strategiskeretningslinjer i konklusionerne til den generelle drøftelse af kvalifikationer til øgetproduktivitetsvækst og udvikling.
79
Bilag 5ILO-ERKLÆRING OM SOCIAL RETFÆRDIGHEDFOR EN FAIR GLOBALISERINGDen Internationale Arbejdskonference, der mødes i Genève på sin 97. samling,som tager højde for,at den nuværende globaliseringskontekst, som er kendetegnetved udbredelse af nye teknologier, idestrømme, udveksling af varer ogtjenesteydelser, øgede kapital- og finansielle strømme, internationalisering aferhvervslivet og forretningsmetoder og -dialog og personers bevægelighed,herunder særligt kvinder og mænd i arbejde, skaber markante ændringer iarbejdsverdenen:
-
på den ene side har arbejdet med økonomisk samarbejde og integration giveten række lande mulighed for at drage fordel af høje økonomiske vækstraterog jobskabelse, at absorbere en stor del af den fattige landbefolkning i denmoderne byøkonomi, at fremme deres udviklingsmål og skabe innovationinden for produktudvikling og udbredelse af ideer,på den anden side har den globale økonomiske integration bevirket, at mangelande og sektorer har mødt store udfordringer i form af indkomstulighed,fortsat høj ledighed og stor fattigdom, økonomisk sårbarhed over for eksterneomvæltninger og stigninger i både ubeskyttet arbejde og sort arbejde, hvilketpåvirker ansættelsesforholdet og den beskyttelse, det kan give,
-
som anerkender,at det under disse omstændigheder nu er endnu mere nødvendigt atopnå bedre og fair resultater for alle for at kunne opfylde den universelleforhåbning om social retfærdighed, fuld beskæftigelse, sikring af de åbnesamfunds og den globale økonomis bæredygtighed, opnåelse af socialsamhørighed og bekæmpelse af fattigdom og stigende ulighed,som er overbevist om,at den Internationale Arbejdsorganisation spiller en centralrolle i at fremme og opnå fremskridt og social retfærdighed i et miljø underkonstant forandring:
-
på grundlag af det mandat, der er indeholdt i ILO’s statut, herunderPhiladelphia-erklæringen (1944), som fortsat er relevant i det 21. århundrede,og som skulle tjene som inspiration for ILO’s medlemmers politik, og hvissigte, formål og principper bl.a. er at:bekræfte, at arbejdskraft ikke er en handelsvare, og at fattigdom, uanset hvorden optræder, truer velstanden overalt,anerkender, at ILO har en erklæret forpligtelse til at fremme programmerblandt verdens nationer til opfyldelse af målsætningerne om fuldbeskæftigelse og højere levestandard, en løn, der sikrer et eksistensminimum,og udvidelse af sociale sikringstiltag, således at alle i nød er sikret enbasisindkomst, samt alle øvrige mål, der er udstukket i Philadelphia-erklæringen,giver ILO ansvaret for at undersøge og overveje alle internationaleøkonomiske og finansielle politikker i lyset af den grundlæggendemålsætning om social retfærdighed, og
-
som støtter sig til og bekræfter ILO-erklæringen om grundlæggendeprincipper og rettigheder i forbindelse med arbejde og opfølgningen herpå(1998), i hvilken Medlemmerne anerkendte, i forbindelse med udøvelsen af
80
Organisationens mandat, de grundlæggende rettigheders særlige betydning,dvs. foreningsfriheden og anerkendelse af retten til kollektive forhandlinger,afskaffelse af alle former for tvungent eller pligtmæssigt arbejde, afskaffelseaf børnearbejde og forbud mod forskelsbehandling med hensyn tilbeskæftigelse og erhverv,som er inspireretaf det internationale fællesskabs anerkendelse af AnstændigtArbejde som et modtræk til de udfordringer, globaliseringen medfører, underhensyntagen til:
---
resultaterne af verdenstopmødet om social udvikling, der blev afholdt iKøbenhavn i 1995,den brede opbakning, der gentagne gange er givet udtryk for på globalt ogregionalt plan til det af ILO udviklede koncept om anstændigt arbejde og
stats- og regeringsoverhovedernes godkendelse af fair globalisering ogmålsætningerne om fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde tilalle på FN’s verdenstopmøde i 2005 som centrale målsætninger for deresrelevante nationale og internationale politikker,som er overbevistom, at i en verden med stigende indbyrdes afhængighed ogkompleksitet og internationalisering af produktion:
-
er de grundlæggende værdier frihed, menneskelig værdighed, socialretfærdighed, tryghed og ingen diskrimination afgørende for bæredygtigøkonomisk og social udvikling og effektivitet,er social dialog og trepartssamarbejde mellem regeringer og repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for og på tværs af grænsernu mere relevante for opnåelse af løsninger og skabelse af socialsamhørighed og retsregler gennem bl.a. internationale arbejdsstandarder,bør betydningen af ansættelsesforholdet anerkendes som et middel til at ydearbejdstagere juridisk beskyttelse,er produktive, lønsomme og bæredygtige virksomheder sammen med enstærk social økonomi og en levedygtig offentlig sektor afgørende forbæredygtig økonomisk udvikling og beskæftigelsesmuligheder, og
-
--
er treparts-principerklæringen vedrørende multinationale foretagender ogsocialpolitik (1977), med senere ændringer, der omhandler disse aktørersstadig større rolle i realiseringen af Organisationens målsætninger, særligrelevant, ogsom anerkender,at de nuværende udfordringer gør det nødvendigt forOrganisationen at intensivere sin indsats og mobilisere alle sine virkemidlertil at fremme sine målsætninger i henhold til sin statut, og hvis indsatsen skalvære effektiv og styrke ILO’s kapacitet til at bistå sine medlemmer i deresbestræbelser for at opfylde ILO’s målsætninger vedrørende globalisering,skal Organisationen:
-
-
sikre sammenhæng og samarbejde i sin tilgang til fremme af udviklingen afen global og integreret fremgangsmåde i overensstemmelse med dagsordenenfor anstændigt arbejde (DecentWork Agenda)og ILO’s fire strategiskemålsætninger ved at drage fordel af synergien mellem dem,tilpasse sin institutionspraksis og -styring med henblik på at øgeeffektiviteten og samtidig fuldt ud respektere de eksisterende rammer ogprocedurer i henhold til sin statut,hjælpe parterne til at opfylde de behov, de har udtrykt på landeniveau pågrundlag af fulde trepartsdrøftelser, ved at levere information, vejledning ogtekniske programmer af høj kvalitet, der hjælper dem til at opfylde sådannebehov i sammenhæng med ILO’s målsætninger i henhold til sin statut og
-
-
81
-
fremme ILO’s standardsættende politik som en hjørnesten i ILO’s aktiviteterved at øge dens relevans i arbejdsverdenen og sikre, at normerne udgør etnyttigt redskab til opfyldelse af Organisationens målsætninger i henhold tilsin statut,
vedtager derfor den 10. juni 2008 nærværende erklæring.
I. ANVENDELSESOMRÅDE OG PRINCIPPERKonferencen anerkender og erklærer, at:A.Medlemmernes og Organisationens forpligtelse til og indsats for at udøve ILO’smandat i henhold til sin statut, herunder gennem internationale arbejdsstandarder, ogsætte fokus på fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde i deøkonomiske og sociale politikker bør med henblik på at fremskynde forandringbaseres på ILO’s fire lige tungtvejende strategiske målsætninger, som afspejlerdagsordenen for anstændigt arbejde, og som kan opsummeres som følger:1) at fremme beskæftigelsen ved at skabe et bæredygtigt institutionelt ogøkonomisk miljø, hvor:–personer kan udvikle og ajourføre de egenskaber og færdigheder, de harbrug for med henblik på produktiv beskæftigelse til opfyldelse af derespersonlige behov og for den almene velfærd,alle virksomheder, offentlige som private, er bæredygtige for at muliggørevækst og skabe større beskæftigelse og indkomstmuligheder ogfremtidsudsigter for alle, ogsamfund kan opfylde deres økonomiske udviklingsmål, en godlevestandard og social fremgang,
–
–2)
at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse – social sikring ogbeskyttelse af arbejdstagere – som er bæredygtige og tilpasset nationale forhold,herunder–social sikring til alle, herunder så alle, der måtte have behov for en sådanbeskyttelse, kan opnå en basisindkomst, og tilpasning af rækkevidden ogdækningen heraf til opfyldelse af nye behov og usikkerhed som følge afden hurtige vækst i teknologiske, samfundsmæssige, demografiske ogøkonomiske ændringer,––sunde og sikre arbejdsforhold ogpolitikker vedrørende lønninger og indtjening, arbejdstid og andrearbejdsforhold, som er udformet med henblik på at sikre, at alle får enretfærdig del i fremskridtet, og at alle, der er i ansættelse og har behov foren sådan beskyttelse, får en løn, der sikrer et eksistensminimum.
3)
at fremme social dialog og trepartssamarbejde som de bedste metoder til:–––at tilpasse implementeringen af de strategiske målsætninger til hvert enkeltlands behov og forhold,at omdanne økonomisk udvikling til social fremgang og socialfremgang til økonomisk udvikling,lette konsensusdannelse vedrørende relevante nationale og internationalepolitikker, der berører strategier og programmer for beskæftigelse oganstændigt arbejde, og
82
–
effektivisere arbejdsret og institutioner, herunder i relation til anerkendelseaf ansættelsesforholdet, fremme af et godt forhold mellemarbejdsmarkedets parter og opbygningen af effektive systemer forarbejdstilsyn og
4)
at respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper ogrettigheder i forbindelse med arbejde, der er af stor betydning som båderettigheder og medvirkende forudsætninger for fuldt ud at kunne opfylde allestrategiske målsætninger, idet det bemærkes:–at foreningsfriheden og anerkendelsen af retten til kollektive forhandlingerer særligt vigtige for at muliggøre opfyldelsen af de fire strategiskemålsætninger, ogat overtrædelse af de grundlæggende principper og rettigheder iforbindelse med arbejde ikke kan påberåbes eller på anden måde anvendessom en berettiget relativ fordel, og at arbejdsstandarder ikke bør anvendestil protektionistiske handelsformål.
–
B.
De fire strategiske målsætninger er uadskillelige, indbyrdes forbundne og støtterhinanden gensidigt. Såfremt nogle af målsætningerne ikke fremmes, vil det bremsefremskridtet for de andre. For at opnå den størst mulige virkning bør indsatsen for atfremme dem være en del af ILO’s globale og integrerede strategi for anstændigtarbejde. Ligestilling mellem kønnene og ligebehandling bør anses for at gå på tværs afovennævnte strategiske målsætninger.Det er op til det enkelte medlem, hvordan det vil opfylde de strategiske målsætninger,med forbehold for dets eksisterende internationale forpligtelser og de grundlæggendeprincipper og rettigheder i forbindelse med arbejde, under hensyntagen til bl.a.:1)2)3)nationale forhold og omstændigheder og behov samt prioriteter udtrykt afrepræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer,indbyrdes afhængighed, solidaritet og samarbejde blandt alle medlemmer afILO, som er mere relevant nu end nogensinde i globaliseringskonteksten ogprincipperne for og bestemmelserne om internationale arbejdsstandarder.
C.
II. METODE TIL IMPLEMENTERINGA.Konferencen anerkender endvidere, at det i en globaliseret økonomi:Er et krav i forbindelse med implementeringen af denne erklærings Del I, at ILOeffektivt bistår sine medlemmer i deres bestræbelser. Til dette formål børOrganisationen gennemgå og tilpasse sin institutionspraksis med henblik på atforbedre styringen og opbygningen af kapacitet for at udnytte sine menneskelige ogøkonomiske ressourcer og de unikke fordele ved sin trepartsstruktur og sitstandardsystem bedst muligt med det formål at:1)få en bedre forståelse for sine medlemmers behov i relation til hver af destrategiske målsætninger samt tidligere ILO-tiltag med henblik på at opfyldedem som et fast punkt på dagsordenen for konferencen, for dermed at kunne:- fastslå, hvordan ILO mere effektivt kan sætte ind over for disse behov gennemen koordineret anvendelse af alle sine virkemidler,
83
- identificere de ressourcer, der er nødvendige for at imødekommebehovene og tiltrække yderligere ressourcer, hvis det er hensigtsmæssigt,og‐vejledeStyrelsesrådet og Bureauet i deres opgaver,2)styrke og ensrette sit tekniske samarbejde og sin professionelle rådgivning medhenblik på at:
- støtte og bistå de enkelte medlemmer i deres bestræbelser for at opnåfremskridt på et trepartsgrundlag i relation til alle de strategiskemålsætninger, gennem landeprogrammer for anstændigt arbejde, hvor deter relevant, og inden for FN’s rammer og- støtte, hvor det er påkrævet, medlemslandenes institutionelle kapacitet og derepræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationers kapacitet for atfremme en meningsfuld og sammenhængende socialpolitik og bæredygtigudvikling,3)fremme fælles viden og forståelse for synergierne mellem de strategiskemålsætninger gennem empirisk analyse og trepartsdrøftelser af konkreteerfaringer, med de relevante landes frivillige samarbejde og med henblik påinformeret beslutningstagning fra medlemmers side i relation til de mulighederog udfordringer, der følger med globaliseringen,efter anmodning yde bistand til medlemmer, der sammen ønsker at fremmestrategiske målsætninger inden for rammerne af bilaterale eller multilateraleaftaler, i det omfang disse er forenelige med ILO-forpligtelserne, ogudvikle nye samarbejder med ikke-statslige enheder og økonomiske aktørersåsom multinationale virksomheder og fagforeninger, der opererer på globaltsektorplan, med henblik på at effektivisere ILO’s operationelle programmer ogaktiviteter, tilbyde deres støtte på hensigtsmæssig måde og på anden vis fremmeILO’s strategiske målsætninger. Dette vil ske i samråd med repræsentativenationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
4)
5)
B.
Medlemmer har samtidig et vigtigt ansvar for gennem deres sociale og økonomiskepolitik at bidrage til realiseringen af en global og integreret strategi til implementeringaf de strategiske målsætninger, der omfatter dagsordenen for anstændigt arbejde somskitseret i Del I af denne erklæring. Implementeringen af dagsordenen for anstændigtarbejde på nationalt plan afhænger af nationale behov og prioriteter, og det er op til deenkelte medlemslande i samråd med de repræsentative arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer at afgøre, hvordan de ønsker at løse denne opgave. I denforbindelse kan de bl.a. overveje:1)at vedtage en national og/eller regional strategi for anstændigt arbejde, der rettersig mod en række prioriteter med henblik på en integreret indsats til opfyldelseaf de strategiske målsætninger,at definere hensigtsmæssige indikatorer eller statistikker, om nødvendigt medbistand fra ILO, til overvågning og evaluering af resultater,at gennemgå deres situation i relation til ratificering eller implementering afILO-instrumenter med henblik på at opnå stadigt større dækning af hver af destrategiske målsætninger med særlig fokus på de instrumenter, der klassificeressom kernearbejdsstandarder, samt de, der anses for vigtigst fra et
2)3)
84
4)
styringsmæssigt synspunkt og dækker trepartssamarbejde, beskæftigelsespolitikog arbejdstilsyn,at tage de nødvendige skridt til en passende koordinering af holdninger udtryktpå vegne af den relevante medlemsstat i relevante internationale fora og deskridt, de muligvis vil tage i henhold til den nuværende erklæring,at promovere bæredygtige virksomheder,hvis det er relevant, at udveksle national og regional god praksis opnået ved envellykket implementering af nationale og regionale initiativer med et element afanstændigt arbejde ogat yde passende støtte, på bilateralt, regionalt eller multilateralt grundlag, i detomfang deres ressourcer tillader det, til andre medlemmer i deres bestræbelserfor, at principperne og målene beskrevet i denne Erklæring får fuld virkning.
5)6)
7)
C.
Andre internationale og regionale organisationer med mandat inden for tæt forbundneområder kan muligvis yde et vigtigt bidrag til implementeringen af den integreredeindsats. ILO bør opfordre disse til at fremme anstændigt arbejde under hensyntagen tilde enkelte organers fulde kontrol med deres eget mandat. Da politikkerne vedrørendebåde handel og de finansielle markeder indvirker på beskæftigelsen, er det ILO’s rolleat evaluere denne indvirkning på beskæftigelsen med henblik på at opnå sit mål om atgøre beskæftigelse til et centralt element i økonomisk politik.
III. AFSLUTTENDE BESTEMMELSERA.Generaldirektøren for det Internationale Arbejdsbureau vil sikre, at alle medlemmerinformeres om denne erklæring, og gennem dem, repræsentative arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer, internationale organisationer med kompetence inden forrelaterede områder på internationalt and regionalt plan og andre enheder, somStyrelsesrådetmåtteidentificere.Regeringersamtarbejdsgiver-ogarbejdstagerorganisationer på nationalt plan skal informere om erklæringen i allerelevante fora, i hvilke de deltager eller er repræsenteret og på anden vis udbrede dentil andre enheder, der måtte være involveret.Styrelsesrådet og generalsekretæren for Det Internationale Arbejdsbureau er ansvarligfor at fastsætte passende metoder til hurtig og effektiv implementering af Del II afdenne erklæring.På et for Styrelsesrådet passende tidspunkt og i overensstemmelse med metoder, der skalfastsættes, vil virkningen af denne Erklæring, og specielt de skridt, der er taget til fremmeaf implementeringen heraf, gøres til genstand for en evaluering foretaget af DenInternationale Arbejdskonference med henblik på at vurdere, hvilke tiltag der kunne værepassende.
B.
C.
85
BILAGOPFØLGNING PÅ ERKLÆRINGENI. Overordnet formål og anvendelsesområde1. Opfølgningen har til formål at vurdere de midler, hvormed Organisationen vilbistå sine medlemmer med henblik på at opfylde deres forpligtelse til at forfølge de firestrategiske målsætninger, der er væsentlige for udøvelsen af Organisationens mandat ihenhold til sin statut.2. Med opfølgningen tilstræbes det at gøre mest mulig brug af alle virkemidler ihenhold til ILO’s statut til opfyldelse af dets mandat. Nogle af midlerne til at biståmedlemmerne kan medføre en vis tilpasning af eksisterende anvendelsesmetoder i art.19, litra 5(e) og 6(d), i ILO’s statut, uden at medlemsstaternes rapporteringsforpligtelseudvides.
II. Organisationens indsats for at bistå medlemmerAdministration, ressourcer og eksterne relationerA.Generaldirektøren vil træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder stilleforslag til Styrelsesrådet, hvis det er relevant, til at sikre de midler, hvormedOrganisationen vil bistå sine medlemmer i deres bestræbelser i henhold til denneerklæring. Disse skridt vil omfatte evaluering og tilpasning af ILO’sinstitutionspraksis og -styring, som det fremgår af erklæringen, og bør tage højdefor behovet for at sikre:1)2)3)4)5)sammenhæng, koordinering og samarbejde inden for Det InternationaleArbejdsbureau med henblik på et effektivt virke,opbygning og vedligeholdelse af politik og operationel kapacitet,effektiv brug af ressourcer, effektive styringsprocesser og institutionellestrukturer,passende kompetencer og videnbaser samt effektiv styringsstruktur,fremme af virkningsfuldt samarbejde inden for FN og det multilaterale systemmed henblik på at styrke ILO’s operationelle programmer og aktiviteter ellerpå anden måde fremme ILO’s målsætninger ogidentificering, opdatering og fremme af listen over de ud fra etstyringssynspunkt vigtigste standarder.1
6)
1
Konventionen angående arbejdstilsyn inden for industri og handel, 1947 (nr. 81), konventionen om beskæftigelsespolitik, 1964 (nr. 122),konventionen om arbejdstilsyn i landbruget, 1969 (nr. 129) og konventionen om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af ILO-standarder, 1976 (nr. 144) og standarder, som er identificeret på senere opdaterede lister.
86
Forståelse for og opfyldelse af medlemmersforhold og behovB.Organisationen vil indføre en ordning om tilbagevendende drøftelser under denInternationale Arbejdskonference baseret på metoder aftalt med Styrelsesrådet, uden atkopiere ILO’s tilsynsmekanismer, for på den måde:1)bedre at forstå sine medlemmers mangeartede forhold og behov i forhold tilhvert af de strategiske målsætninger, at imødekomme disse mere effektivt,anvende alle de midler, den har til rådighed, herunder standardrelateret indsats,teknisk samarbejde og Bureauets tekniske og forskningsmæssige kapacitet, ogregulere sine prioriteter og handlingsprogrammer i overensstemmelse hermed ogvurdere resultaterne af ILO’s aktiviteter med henblik på velinformeredeprogram-, budget- og andre styringsbeslutninger.
2)
Teknisk bistand og rådgivningC.Organisationen vil på anmodning af regeringer og repræsentative arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer yde enhver passende bistand inden for sit mandat til atstøtte medlemmernes bestræbelser for at udvikle sig hen imod de strategiskemålsætninger gennem en integreret og sammenhængende national eller regionalstrategi, herunder ved:1)2)at styrke og ensrette sine tekniske samarbejdsaktiviteter inden for rammerne aflandeprogrammer vedrørende anstændigt arbejde og under FN-systemet,at yde generel ekspertise og bistand, som de enkelte medlemmer måtte anmodeom med henblik på at vedtage en national strategi og udforske innovativtimplementeringssamarbejde,at udvikle passende redskaber til en effektiv evaluering af fremskridtene ogvurdering af den indvirkning, som andre faktorer og politikker kan få påmedlemmernes indsats ogsætte ind over for de særlige behov og kapaciteter, udviklingslandene ogrepræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer har, herunder ved atsøge at mobilisere ressourcer.
3)
4)
Analyse, indsamling og deling af informationD.Organisationen vil tage passende skridt til at styrke sin forskningskapacitet, empiriskeviden og forståelse af, hvordan de strategiske målsætninger interagerer med hinandenog bidrager til socialt fremskridt, bæredygtige virksomheder, bæredygtig udvikling ogudryddelse af fattigdom i den globale økonomi. Disse skridt kan omfatte udvekslingaf erfaring og god praksis på trepartsgrundlag på internationalt, regionalt og nationaltplan inden for rammerne af:1)2)ad hoc-studier med frivillige bidrag fra regeringer og repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i de relevante lande ellerfælles ordninger såsom peer review-evalueringer, som interesserede medlemmermåtte ønske at etablere eller deltage i på frivillig basis.
87
III. Evaluering foretaget af konferencenA.Konferencen vil foretage en evaluering af erklæringens virkning, herunder særligt ihvilket omfang den har bidraget til at fremme Organisationens mål og formålgennem den integrerede indsats for at opnå de strategiske målsætninger blandtmedlemmerne. Evalueringen kan blive gentaget tid fra til anden inden forrammerne af et punkt på Konferencens dagsorden.Bureauet vil udarbejde en rapport til Konferencen med en evaluering af erklæringensvirkning, som vil indeholde information om:1)handlinger eller skridt, der er foretaget som følge af denne erklæring. Denneinformation kan leveres af de tre parter gennem ILO’s services, særligt iregionerne, og andre pålidelige kilder,skridt taget af Styrelsesrådet og Bureauet som opfølgning på relevant styring,kapacitet og videnbaseforhold vedrørende indsatsen for at opfylde destrategiske målsætninger, herunder ILO’s programmer og aktiviteter og deresvirkning, ogden mulige virkning af erklæringen i relation til andre interesseredeinternationale organisationer.
B.
2)
3)C.
Interesserede multilaterale organisationer vil få mulighed for at deltage i evalueringenaf virkningen og i drøftelserne. Andre interesserede enheder kan deltage, aktivt sompassivt, i drøftelser på Styrelsesrådets invitation.Konferencen vil i lyset af sin evaluering konkludere, om der ønskes yderligereevalueringer eller mulighed for at iværksætte passende handlingsplaner.
D.
88
Resolution om styrkelse af ILO’s mulighed for at bistå sine medlemmer ideres bestræbelser for at opfylde ILO’s målsætninger vedrørendeglobaliseringDen Internationale Arbejdsorganisations Generalkonference, der mødes på sin 97. samling 2008,som inden for rammerne af det sjette punkt på dagsordenen med titlen ”Styrkelse af ILO’smulighed for at bistå sine medlemmer i deres bestræbelser for at opfylde ILO’s målsætningervedrørende globalisering” har vedtaget en erklæring, som kan benævnes ILO-erklæringen omsocial retfærdighed for en fair globalisering,som henviser til, at erklæringen indeholder en række stærkt fremmende tiltag, der involvereranstændigt arbejde og skulle medføre fordele for ILO’s parter så hurtigt som muligt, ogsom bemærker, at det er vigtigt, at arbejdet med at forbedre ILO’s kapacitet fortsætter så hurtigtsom muligt,1.bemærker, at bestemmelserne i erklæringen og implementeringen heraf ikke bør overlappemed ILO’s eksisterende tilsynsmekanismer, og at implementeringen heraf ikke bør udvidemedlemslandenes rapporteringsforpligtelser.opfordrer Generaldirektøren til at prioritere fremlæggelsen af en implementeringsplan tilStyrelsesrådet i november 2008 og, hvis Styrelsesrådet skønner det nødvendigt, endeligeforslag til behandling på dets følgende samling, der omfatter alle elementer afimplementeringen af erklæringen, herunder:bestemmelserne i afsnit A og C i erklæringens Del II samt bestemmelserne i Bilaget tilerklæringen,
2.
a)
b) uden begrænsning af ovenstående, følgende elementer:I.a)Kapacitets- og styringsforhold– konkrete forslag til at:
styrke forskningskapaciteten, videnbasen og produktionen af evidensbaserede analyser,herunder samarbejde med andre forskningsinstitutioner og eksterne eksperter,af
b) sikre, at gennemgangen af områdestrukturen fører til en organiseringområdetilstedeværelse, der bedst kan opfylde parternes behov effektivt og hurtigt,
c)styrke sammenhængen og samarbejdet på Bureauet og mellem hovedkvarteret og området,d)styrke medarbejderudviklingen og tilpasse den parternes vidensbehov,e)overvåge og evaluere programmer fyldestgørende og sikre feedback om erfaringer tilStyrelsesrådet, herunder uafhængig vurdering,
f)forbedre Styrelsesrådets arbejdsmetoder og den årlige Internationale Arbejdskonferencesfunktion,
g)tilpasse og gennemgå institutionspraksis, -ledelse og -styring,h)overvåge og evaluere implementeringen af landeprogrammer vedrørende anstændigt arbejde(Decent Work Country Programmes (DWCPs)),
89
i)
implementere resultatbaseret ledelse i fuldt omfang, herunder fuld anvendelse af IT-systemer,og
II.Faste punkter på dagsordenen for den Internationale Arbejdskonference– forslag vedrørende:a)rækkefølge og hyppighed af faste punkter på den Internationale Arbejdskonferencesdagsorden,
b) forholdet for drøftelser af disse punkter på den Internationale Arbejdskonference til den GlobaleRapport under opfølgningen på ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder iforbindelse med arbejde,c)forholdet til de strategipolitiske rammer,
d) områdestrukturens rolle,e)konsolidering og ensretning af rapportering fra medlemmer og Bureauet og
III.Partnerskaber– forslag til samarbejde med andre internationale og regionale organisationerog andre relevante ikke-statslige aktører,c) samt under behørig hensyntagen til parternes forhold som udtrykt i rapporten fra komitéenvedrørende styrkelse af ILO’s kapacitet på denne samling af Konferencen.3.er af den opfattelse, at Styrelsesrådet kunne ønske at etablere et passende og troværdigt systemtil implementering af et sådant program i lyset af den lærdom, der er opnået fra den positiveerfaring fra diskussionen af dette punkt på Konferencens samling, eventuelt ved nedsættelse afen styringskomité.bemærker sin forventning om, at udfaldet af dette arbejde vil indebære den mest effektive ogbedst mulige økonomiske anvendelse af ressourcerne, herunder identifikation af muligeomkostningsbesparelser.beslutter, at de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne beslutning vil udgøre enintegreret del af enhver evaluering fra Konferencens side af virkningen af erklæringen i henholdtil Del III af opfølgningen på erklæringen.
4.
5.
90
Bilag 7Den Internationale Arbejdsorganisations formål og struktur
Versailles-traktaten af 28. juni 1919 kapitel XIII med senere ændringer (navnlig den af Den InternationaleArbejdskonference i Montreal 1946 vedtagne akt) og Philadelphia-erklæringen af 1944 opstiller reglernefor organisationens virksomhed.Den Internationale Arbejdsorganisations formål er ifølge organisationens statut tilvejebringelse af varigfred i verden baseret på social retfærdighed og forbedring af arbejdsforholdene.I Philadelphia-erklæringen af 1944 bekræfter Konferencen den overbevisning, at varig fred kun kanopnås, hvis den er baseret på social retfærdighed. Endvidere fastslår Konferencen,atalle mennesker harret til at fremme deres materielle velfærd og åndelige udvikling »i frihed og værdighed«, herunderøkonomisk tryghed og lige muligheder,attilvejebringelse af de forhold, hvorunder dette skal væremuligt, skal udgøre det vigtigste mål for national og international politik, ogatorganisationen vedgennemførelsen af sine opgaver, under hensyntagen til alle økonomiske og finansielle faktorer afbetydning, må optage hvilke som helst bestemmelser, som den anser for hensigtsmæssige, i sinebeslutninger og henstillinger.Den Internationale Arbejdskonference:Til Den Internationale Arbejdskonference kan hver medlemsstat sende en delegation, der omfatter 2regeringsdelegerede, 1 delegeret for arbejdsgivere og 1 delegeret for arbejdstagere i det pågældende land.Arbejdsgiver- og arbejdstagerdelegerede udpeges af regeringen efter indstilling fra de mest repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i landet, hvor sådanne organisationer findes. De delegeredekan være ledsaget af rådgivere.Arbejdskonferencen udarbejder bestemmelser om arbejdsforhold. Disse bestemmelser kan have form afkonventioner, der, når de er ratificeret af en medlemsstat, er bindende for denne. Bestemmelserne kanogså være henstillinger til medlemsstaterne.Styrelsesrådet:Styrelsesrådet består af repræsentanter for 28 regeringer samt 14 arbejdsgiver- og 14 arbejdstager-repræsentanter. Af regeringerne har 10 fast sæde i rådet, nemlig lande med særlig betydende industri,mens 18 er valgte. Desuden vælges 18 stedfortrædende regeringsmedlemmer.Følgende regeringer blev på Arbejdskonferencen i 2008 valgt som medlemmer af Styrelsesrådet forperioden 2008-2011:1. Medlemmer med fast sæde (lande af særlig ”industri-betydning”):BrasilienFrankrigIndienItalienJapanKinaRuslandStorbritannienTysklandUSA
91
2. Valgte medlemmer:Afrika: 6 pladserBurundiMozambiqueNigeriaSydafrikaTanzaniaTunesienAsien: 4 pladserAustralienBangladeshJordanSingaporeAmerika: 5 pladserArgentinaBarbadosMexicoPanamaVenezuelaEuropa: 3 pladserØstrigTjekkietPolen
3. Stedfortrædende medlemmer:Afrika: 7 pladserBeninCongoEgyptenGhanaGuineaKenyaSudanZambiaAmerika: 6 pladserCanadaCubaEl SalvadorPeruUruguay
Asien og Stillehavet: 8 pladserCambodiaIranKoreaLibanonPakistanQatarThailandVietnamEuropa: 7 pladserBelgienBulgarienUngarnLitauenPortugalSpanienSverige
Styrelsesrådet har nedsat følgende komitéer:Budget- og administrationskomitéenKomitéen om foreningsfrihedKomitéen om juridiske spørgsmål og internationale arbejdsstandarderKomitéen om beskæftigelses- og socialpolitikKomitéen om teknisk bistandKomitéen om sektorelle, regionale og tekniske emnerKomitéen om Arbejdsgruppen om de sociale dimensioner af globaliseringenKomitéen om multinationale virksomhederDen rådgivende komité for AsienDen rådgivende komité for AfrikaDen inter-amerikanske rådgivende komité
92
Det Internationale ArbejdsbureauDet Internationale Arbejdsbureau, der er organisationens sekretariat, har sit hovedsæde i Genève. Detledes af generaldirektør Juan Somavia, Chile, der er valgt af ILOs Styrelsesråd.Bureauet er delt op i en række departementer, bl.a. vedrørende:•internationale normer (standards)•ligestilling•beskæftigelse og udvikling•uddannelse•arbejdsvilkår og miljø•social sikring samt udviklingsbistandDen Internationale Arbejdsorganisation har til bistand i sit arbejde følgende komitéer:•Ekspertkomitéen vedrørende gennemførelsen af konventioner og henstillinger•Undersøgelses- og forligskommissionen vedrørende fagforeningsfrihed•Den faste landbrugskomité•Fælleskomitéen for søfartsspørgsmål•Ekspertkomitéen vedrørende social sikring•Rådgivende paneler vedrørende:obeskæftigelse af kvinderobeskæftigelse af unge menneskerokooperationostammebefolkningeroarbejderoplysning om fritidFælles ILO-WHO komitéer vedrørende:•arbejdshygiejne•hygiejne om bord på skibe.Fælles ILO-UNESCO komité vedrørende:•læreres statusDanmarks forhold til ILODanmark har været medlem af Den Internationale Arbejdsorganisation siden 1919.Spørgsmål vedrørende ILO hører her i landet under Beskæftigelsesministeriets Juridiske, Arbejdsretligeog Internationale Center (JAIC). Principielle spørgsmål vedrørende ILO drøftes iDet faste ILO-Udvalg,der har følgende sammensætning (pr. 1. september 2008):Kontorchef Ole Bondo Christensen, Beskæftigelsesministeriet, formandVicedirektør Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening,Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening,Chefkonsulent Henrik Schilder, Kommunernes LandsforeningInternational konsulent Jens Erik Ohrt, Landsorganisationen i Danmark,LO-Sekretær Marie-Louise Knuppert, Landsorganisationen i Danmark,Faglig sekretær Jens Wiene, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,Konsulent Tatjana Hennesser, Akademikernes Centralorganisation,Udvalgets sekretær: Specialkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet.Udvalgets adresse: Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K.
93
Bilag 7Fortegnelse over de 182 medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation(Pr. 1. september 2008)
AfghanistanAlbanienAlgerietAngolaAntigua og BarbudaArgentinaArmenienAustralienAzebajdzhanBahamasBahrainBangladeshBarbadosBelgienBelizeBeninBoliviaBosnien-HerzegovinaBotswanaBrasilienBrunei DarussalamBulgarienBurkina FasoBurma (Myanmar)BurundiCambodjaCamerounCanadaCentralafrikanske RepublikChileColombiaComorerneCongoCosta RicaCubaCypernDanmarkDemokratiske Republik Congo(Zaire)DjiboutiDominicaDominikanske RepublikEcuadorEgypten
LithauenLuxembourgMadagaskarMakedonien (Den tidligereJugoslaviske Republik)MalawiMalaysiaMaliMaltaMarokkoMarshall-øerneMauritanienMauritiusMexicoMocambiqueMoldovaMongolietMontenegroNamibiaNederlandeneNepalNew ZealandNicaraguaNigerNigeriaNorgeOmanPakistanPanamaPapua Ny GuineaParaguayPeruPolenPortugalQatarRumænienRuslandRwandaSaint Kitts og NevisSamoaSan MarinoSao Tomé og PrincipeSaudi-ArabienSchweiz
94
ElfenbenskystenEl SalvadorEritreaEstlandEtiopienFijiFilippinerneFinlandForenede Arabiske EmiraterFrankrigGabonGambiaGeorgienGhanaGrenadaGrækenlandGuatemalaGuineaGuinea-BissauGuyanaHaitiHondurasHvideruslandIndienIndonesienIrakIranIrlandIslandIsraelItalienJamaicaJapanJordanKasakhstanKap VerdeKenyaKinaKirgizistanKiribatiKroatienKuwaitLaosLesothoLetlandLibanonLiberiaLibyen
SenegalSerbienSeychellerneSierra LeoneSingaporeSlovakietSlovenienSolomon IslandsSomaliaSpanienSri LankaSt. LuciaSt. Vincent og GrenadinesStorbritannienSudanSurinamSverigeSwazilandSydafrikaSydkoreaSyrienTajikistanTanzaniaTchadThailandTjekkietTogoTrinidad og TobagoTunesienTurkmenistanTuvaluTyrkietTysklandUgandaUkraineUngarnUruguayUSAUzbekistanVanuatuVenezuelaVietnamYemenZambiaZimbabweÆkvatorialguineaØstrigØsttimor
95
Bilag 8
Oversigt over vedtagne konventioner, der er ratificeret af Danmark(Pr. 1. september 2008)Nr.2
Konventionens navnKonvention angående arbejdsløshed
Årstal1919
Tiltrådt24. september1921
Opsagt
Bekendtgjort1)Bekendtgørelsenr. 465 af 2. nov.1921Bekendtgørelsenr. 232 af 19. nov.1923Bekendtgørelsenr. 233 af 19. nov.1923
5
Konvention, hvorved der fastsættes lavalder 1919for børns arbejde i industri
27. november 13. nov.19221997
6
Konvention om unge menneskersanvendelse til nat arbejde i industrien.Konvention om anvendelsen af hvidt fosfor(Berner konventionen)2)
1919
27. november1922
7
Konvention, hvorved der fastsættes lavalder 1920for børns arbejde til søs
29. april 1924 13. nov.1997
Bekendtgørelsenr. 200 af 8. juli1924Bekendtgørelse*)nr. 6 af 21. marts1938
8
Konvention vedrørende erstatning forarbejdsløs hed i tilfælde af skibbrud
1920
25. januar 1938
9
Konvention om forhyring
1920
12. august1928
Bekendtgørelse*)nr. 31 af 4. oktober1938Bekendtgørelsenr. 220 af 12. juli1930
11 Konvention angående landarbejdernesforenings- og organisationsret12 Konvention angående landarbejdernesforsikring mod følger af ulykkestilfælde
1921
8. juni 1930
1921
12. november192114. august1935
Bekendtgørelsenr. 231 af 19. maj1923Bekendtgørelsenr. 269 af 28.septem ber 1935Bekendtgørelsenr. 199 af 8. juli1924Bekendtgørelse*)nr. 15 af 7. maj 1938
14 Konvention angående en ugentlig hviledag i 1921industrielle virksomheder15 Konvention angående fastsættelse aflavalder for anvendelse af unge menneskersom kullempere og fyrbødere16 Konvention angående tvungen lægetilsynmed børn og unge mennesker, beskæftigelseom bord på skibe19211921
24. april 1924 13. nov.199712. april 1938
96
Nr.18
Konventionens navnKonvention angående erstatning forerhvervssygdomme
Årstal1925
Tiltrådt19. januar 1934
Opsagt
Bekendtgjort1)Danmarks traktater.Udgivet på Udenrigsministeriets foranledning: årgang 1934,nr. 37
19 Konvention angående ligeberettigelse forinden- og udenlandske arbejdere ihenseende til erstatning i anledning afulykkestilfælde, indtrufne under arbej det
1925
20. marts 1928
Bekendtgørelsenr. 155 af 27. april1928
21 Konvention om indførelse af forenklinger i 1926tilsynet med udvandrere om bord på skibe27 Konvention angående vægtangivelse påtungt styk gods, der tansporteres pr. skib29 Konvention angående tvungent ellerpligtmæssigt arbejde32 Konvention om beskyttelsesforanstaltninger 1932mod ulykkestilfælde, for så vidt angårarbejdere, der er beskæftiget med lastningog losning af skibe42 Konvention angående erstatning forerhvervssygdomme (revideret)52 Konvention angående årlig ferie med løn1936193419301929
16. april 1955
Bekendtgørelse*)nr. 49 af 5.september 1955
30. december193225. januar 1932
Bekendtgørelsenr. 45 af 19. februar1933Bekendtgørelsenr. 49 af 1. marts1932
11. juli 1970
22. dec.1989
Bekendtgørelse*)nr. 90 af 14. oktober1971
8. juni 1939
Bekendtgørelse*)nr. 4 af 3. februar1940
8. juni 1939
Bekendtgørelse*)nr. 5 af 3. februar1940
53 Konvention angående minimumskrav ihenseende til faglig duelighed hosskibsofficerer i handelsskibe58 Konvention angående lavalder for børnsarbejde til søs (revideret)
1936
30. juni 1938
Bekendtgørelse*)nr. 34 af 9.november 1938
1936
3. maj 1955
13. nov.1997
Bekendtgørelse*)nr. 73 af 19. november 1956
62 Konvention angående sikkerhedsforskrifter 1937inden for byggeriet63 Konvention angående statistik over løn ogarbejds tid i de vigtigste mine- ogfabriksindustrier (herun der bygge- oganlægsvirksomhed) og i landbruget73 Konvention om lægeundersøgelse(søfarende)19461938
13. oktober19728. juni 1939
10. jul. 1995 Bekendtgørelse*)nr. 80 af 18. juli197524. apr.1988Bekendtgørelse*)nr. 6 af 3. februar1940
19. maj 1980
Bekendtgørelse af20. marts 1981
97
Nr.80
Konventionens navnInternationale Arbejdsorganisationsgeneralkonference på dens første 28 mødervedtagne konventioner med henblik på denfremtidige udøvelse af de administrativeopgaver, som i medfør af nævnte konventio-ner er overdraget generalsekretæren forFolkenes Forbund og med henblik på atindføre visse yderligere ændringer deri,forårsaget ved opløsning af FolkenesForbund og ved ændringen i DenInternationale Arbejdsorganisations statut
Årstal
Tiltrådt23. maj 1949
Opsagt
Bekendtgjort1)Bekendtgørelse*)nr. 45 af 24. oktober1949
Konvention til delvis revision af de af Den 1946
81 Konvention angående arbejdstilsyn indenfor industri og handel87 Konvention angående foreningsfrihed ogbeskyttelse af retten til at organisere sig88 Konvention angående organisation afarbejdsanvisningen92 Konvention angående skibsmandskabetsopholdsrum om bord (revideret)94 Konvention angående arbejdsklausuler ioffentlige kontrakter98 Konvention om retten til at organisere sigog føre kollektive forhandlinger100 Konvention om lige løn til mandlige ogkvindelige arbejdere for arbejde af sammeværdi
1947
26. juni 1958
Bekendtgørelsenr. 30 af 11. august1959
1948
25. maj 1951
Bekendtgørelsenr. 16 af 23. april1952
1948
3. oktober1972
Bekendtørelse*)nr. 100 af 18.septem ber 1974Bekendtgørelse*)nr. 8 af 28. januar1953
1949
9. juli 1950
1949
22. juli 1955
Bekendtgørelse*)nr. 1 af 4. januar1957
1949
22. juli 1955
Bekendtgørelse*)nr. 2 af 4. januar1957
1951
10. juni 1960
Bekendtgørelse*)nr. 78 af 20. december 1960
102 Konvention angående minimumsnormer for 1952social tryghed105 Konvention om afskaffelse af tvangsarbejde 1957
22. juli 1955
Bekendtgørelse*)nr. 1 af 2. januar1958
21. december1957
Bekendtgørelse*)nr. 65 af 7.november 1958Bekendtgørelse*)nr. 64 af 7.november 1958Bekendtgørelse*)nr. 37 af 17. april1972
106 Konvention om ugentlig fritid i handels- og 1957kontorvirksomheder108 Konvention angående søfarendes nationale 1958identitetspa pirer111 Konvention om forskelsbehandling med1958
21. december195728. juli 1970
10. juni 1960
Bekendtgørelse*)
98
Nr.
Konventionens navnhensyn til beskæftigelse og erhverv
Årstal
Tiltrådt
Opsagt
Bekendtgjort1)nr. 8 af 3. februar1961
112 Konvention om lavalder for adgang tilbeskæftigelse om bord på fiskefartøjer115 Konvention om beskyttelse af arbejderemod ioniserende stråling
1959
17. januar1962
13. nov.1997
Bekendtgørelse*)nr. 63 af 23. november 1962Bekendtgørelse*)nr. 113 af 21.oktober 1974Bekendtgørelse*)nr. 46 af 11. december 1963
1960
24. november197212. maj 1962
116 Konvention om delvis ændring af de af Den 1961Internationale Arbejdsorganisationsgeneralkonference på dens første 32 mødervedtagne konventioner118 Konvention om ligestilling af ind- ogudlændinge i henseende til social tryghed119 Konvention om sikring af maskineri120 Konvention om hygiejne i handels- ogkontorvirksomheder122 Konvention om beskæftigelsespolitik1964196319641962
14. maj 1969
Bekendtgørelse*)nr. 90 af 24. september 1970
8. november198810. juni 1970
Bekendtgørelse af17. januar 1991Bekendtgørelse*)nr. 91 af 14. oktober1971
10. juni 1970
Bekendtgørelse*)nr. 92 af 14. oktober1971
126 Konvention om opholdsrum i fiskerifartøjer 1966
4. april 1978
Bekendtgørelse*)nr. 88 af 17. juli1979
129 Konvention om arbejdstilsyn i landbruget
1969
13. oktober1972
Bekendtgørelse*)nr. 36 af 27. februar1975Bekendtgørelse*)nr. 85 af 5. juli 1979
130 Konvention om læge- oghospitalsbehandling og dagpenge undersygdom133 Konventionen om skibmandskabetsopholdsrum134 Konvention om forebyggelse afarbejdsulykker (søfarende)135 Konvention om beskyttelse afarbejdstagerrepræsentanter i den enkeltevirksomhed og om de faciliteter, som skalydes dem
1969
4. april 1978
197019701971
10. juli 200319. maj 19804. april 1978
Bekendtgørelse nr.19 af 5. august 2004Bekendtgørelse nr.37 af 20. marts 1981Bekendtgørelse*)nr. 74 af 1. juli 1979
138 Konvention om mindstealder for adgang til 1973beskæftigelse139 Konvention om forebyggelse af og kontrol 1974med sundhedsmæssige farer påarbejdspladsen forårsaget af
13. november19974. april 1978
Bekendtgørelse nr.31 af 10. september1998Bekendtgørelse*)nr. 75 af 1. juli 1979
99
Nr.
Konventionens navnkræftfremkaldende stoffer og midler
Årstal
Tiltrådt
Opsagt
Bekendtgjort1)
141 Konvention om landbrugsorganisationer og 1975deres rolle i den økonomiske og socialeudvikling142 Konvention om erhvervsvejledning ogerhvervsuddannelse144 Konvention om tresidede forhandlinger tilfremme af gennemførelsen af ILO-standarder147 Konvention om minimumsnormer ihandelsskibeProtokol raficiceret 10. juli 2003148 Konvention om luftforurening, støj ogvibration149 Konvention om sygeplejepersonaletsbeskæftigelse samt arbejds- og levevilkår150 Konvention omarbejdsmarkedsadministration:rolle, funktion og organisation151 Konvention om beskyttelse aforganisationsretten og metoder tilfastsættelse af arbejdsvilkår i den offentligesektor152 Konvention om sikkerhed og sundhed iforbindelse med havnearbejde155 Konvention om sikkerhed og sundhed påarbejdspladsen samt arbejdsmiljø159 Konvention om erhvervsmæssigrevalidering og beskæftigelse afhandicappede160 Konvention om arbejdsmarkedsstatistik19851983198119791978197819771977197619761975
4. april 1978
Bekendtgørelse*)nr. 86 af 5. juli 1979
20. maj 19814. april 1978
Bekendtgørelse nr.55 af 2. juni 1982Bekendtgørelse*)nr. 116 af 15.oktober 1979
19. maj 1980
Bekendtgørelse nr.96 af 23. september1982
1. december198720. maj 198120. maj 1981
Bekendtgørelse nr.17 af 2. maj 1996Bekendtgørelse af 2.juni 1982Bekendtgørelse nr.57 af 2. juni 1982
20. maj 1981
Bekendtgørelse nr.58 af 2. juni 1982
8. november198810. juli 19955. februar 1985
Bekendtgørelse nr.33 af 18. april 1991Bekendtgørelse nr. 3af 1. februar 1996Bekendtgørelse nr.40 af 20. april 1988
1. december198718. december20063)16. september199310. juli 199518. januar 1996
Bekendtgørelse nr.32 af 18. april 1991
162 Konvention om sikkerhed ved anvendelse af 1986asbest163 Konvention om søfarendes velfærd til søsog i havn167 Konvention om sikkerhed og sundhed inden 1988for bygge- og anlægssektoren169 Konvention vedrørende indfødte folk ogstammefolk i selvstændige stater180 Konvention om søfarendes arbejdstid ogbemanding af skibe182 Konvention om forbud mod og omgående1999199619891987
Bekendtgørelse nr.60 af 16. juni 1994Bekendtgørelse nr.18 af 2. maj 1996Bekendtgørelse nr.97 af 9. oktober1997
10. juli 200314. august
Bekendtgørelse nr.20 af 5. august 2004Bekendtgørelse nr.
100
Nr.
Konventionens navnindsats for afskaffelse af de værste formerfor børnearbejde
Årstal
Tiltrådt2000
Opsagt
Bekendtgjort1)62 af 11. december2000
I alt ratificeret pr. 1. september 2007: 70 stk., heraf 8 opsagte, dvs. 62 aktive konventioner.
1) De med * mærkede bekendtgørelser er optaget i Lovtidende C.2) Denne konvention afløser Bernerkonventionen af 1906 om samme spørgsmål, og ratifikationerne af denne medregnes derfor ikkei bureauets opgørelse over antallet af ratifikationer af internationale arbejdskonventioner.3) Konvention nr. 162 om asbest er ratificeret af Danmark den 18. december 2006. Konventionen vil herefter træde i kraft forDanmark den 18. december 2007.
Konventionerne nr. 5, 7, 15, 58 og 112 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 138 ommindstealder for adgang til beskæftigelse.Konvention nr. 32 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 152 om sikkerhed og sundhed iforbindelse med havnearbejde.Konvention nr. 62 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed påarbejdspladsen samt arbejdsmiljø.Konvention nr. 63 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 160 om arbejdsmarkedsstatistik.
101
Bilag 9
MandatnotitsforILO’s 97. ArbejdskonferenceGenève2008Instruktion for den danske regeringsdelegation
BeskæftigelsesministerietMaj 2008
102
Indhold1. INDLEDNING.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER.a.Komitéentil fremme af landlig beskæftigelse med henblik påfattigdoms-bekæmpelse.b. Komitéen om styrkelse af ILO's rolle til at assistere sinemedlemsstater for at nå deres mål i en globaliseringskontekst.c. Komitéenom færdigheder til forbedret produktivitet,beskæftigelsesvækst og udvikling.d.Finansielle og administrative spørgsmål: ILO’s program- ogbudgetforslag for 2008-2009.e. Applikationskomitéen.•
Konferencens tekniske emner:
Øvrige emner:
f. Generaldirektørens rapport.g. Den globale rapport om foreningsfrihed i praksis.3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅKONFERENCEN.a. Burma.b. De besatte palæstinensiske områder.c. Andre lande.4. BAGGRUND.a. Den Internationale Arbejdsorganisation.b.ILO’s mandat.c. ILO-konventioner og henstillinger.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.e. Dansk programsamarbejde med ILO.5.DELEGATIONEN.a. Regeringsdelegation.b. Arbejdstagerdelegation.c. Arbejdsgiverdelegation.
General survey om arbejdskontrakter i offentlige kontrakter.
103
1. INDLEDNING.Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved Den 97. InternationaleArbejdskonference, som afholdes den 28. maj til den 13. juni 2008 i Genève. Mandatnotitsen dækker deemner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner eller spørgsmål vilblive koordineret i Genève.Dagsordenen for ILO’s Internationale Arbejdskonference indeholder altid tre tekniske emner, der skifterfra år til år. I visse tilfælde er der tale om 2. behandlinger af emner, der har været behandlet på tidligerekonferencer. Udover de tre tekniske emner, er der en række faste punkter på dagsordenen, f.eks. densåkaldte Applikationskomité.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER.Konferencens tekniske emner:a. Komitéen til fremme af landlig beskæftigelse med henblik på fattigdomsbekæmpelseILO har forud for den generelle diskussion på konferencen udarbejdet rapport IV, der redegør forbaggrunden for diskussionen samt beskriver situationen og udviklingen i landlig beskæftigelse i forholdtil økonomisk aktivitet og reduktion af fattigdom. Desuden præsenteres problemstillingen i forhold til defire strategiske mål i Decent Work-dagsordenen: beskæftigelse, social beskyttelse, arbejdstagerrettighederog social dialog.Det er 20 år siden ILO sidst havde en konferencediskussion om landlig beskæftigelse, og selvomkonklusionerne fra den gang iflg. ILO har haft vidtrækkende betydning, så er det nu tid til at bringe nyestrategier på banen. Vigtigheden af problemstillingen er bl.a. understreget af den globale forpligtelse iforhold til Millennium Development Goals (MDG) om halveringen af fattigdommen inden 2015. DecentWork-dagsordenen og den integrerede tilgang, der ligger heri, ses som komplementerende og bidragendetil at nå MDG.ILO’s rapport viser at ca. 75 pct. af verdens fattige bor i landdistrikter, og at deres indtægt oftest kommerfra landbrugsaktiviteter og typisk ikke er tilstrækkelig til at dække de mest basale behov. Globaliseringenog en stigende urbanisering fremhæves som faktorer, der bidrager til strukturelle ændringer i både deindustrialiserede lande og udviklingslandene med betydning for landlig beskæftigelse. MDG har givetfornyet interesse for at se på udviklingen af produktiv beskæftigelse i den landlige sektor, hvilket støttesaf en række udviklingsorganisationer. Det fremhæves som afgørende at sikre samarbejde ogsammenhæng i indsatsen og se på rammevilkårene for en bæredygtig udvikling.ILO’s arbejde med Decent Work, Global Employment Agenda og Decent Work Country Programmes sessom et godt udgangspunkt for drøftelser om en fornyet indsats. Rapporten gennemgår en række data oganalyserer udviklingen i landlig beskæftigelse i forhold til bl.a. andelen af arbejdsstyrke og økonomiskaktivitet, og der er desuden systematisk set på kønsfordelingen af arbejdsstyrken.Rapporten indeholder fire kapitler, der hvert vedrører et af de fire strategiske mål i Decent Workdagsorden og kommer med et omfattende sæt politikanbefalinger for hvert område. Disse føres videre tilet forslag til en handlingsplan for den fremtidige indsats. Det understreges, at landbrug spiller enafgørende rolle for at sikre en økonomisk udvikling og strukturelle ændringer. Økonomisk vækst ersåledes en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig faktor til at sikre en fattigdomsreduktion, også anstændigregeringsførelse spiller en afgørende rolle.Forslaget til handlingsplanen for landlig beskæftigelse til reduktion af fattigdom indeholder en rækkeelementer for hvert af de strategiske mål under Decent Work som f.eks.; fremme af gode rammevilkår forbæredygtige virksomheder, sikre uddannelse og træning, introduktion af basal social beskyttelse, udviklenye metoder til at lette arbejdsrelaterede transitioner, fremme af de fundamentale arbejdstagerrettigheder,støtte til øget trepartsdialog og støtte til øget samarbejde på tværs af ministerier og andre institutioneromkring udviklingsspørgsmål for den landlige sektor.
104
Der lægges op til en diskussion af de forskellige strategier og betingelser for fremme af landligbeskæftigelse samt en drøftelse af ILO’s bureau og medlemmernes rolle til fremme heraf.Parternes holdningLO støtter ILO’s arbejde med Decent Work, Global Employment Agenda og Decent Work CountryProgrammes og ser det som et godt udgangspunkt for drøftelser om en fornyet indsats.Der er ikke afgivet særskilte bemærkninger fra arbejdsgiversiden side til dette punkt.Dansk holdningFattigdomsbekæmpelse er det overordnede formål med al dansk udviklingsbistand og udvikling aflandbrugssektoren spiller her en central rolle i forhold til at sikre en bredt baseret, fattigdomsorienteret ogbæredygtig økonomisk vækst. Støtten til udvikling af landbrugssektoren udgør et væsentligt element idansk bistandssamarbejde.Den danske bistand til landbrugssektoren vil i tråd med udviklingen i nationale fattigdomsstrategier overde kommende år i stigende grad blive koblet til aktiviteter med fokus på generel økonomisk udvikling ilandområderne, herunder fokus på at sikre de bedste rammevilkår for en sådan udvikling (eks.infrastruktur, privatsektorudvikling, lovgivning og regulering samt levering af en række serviceydelser).Samspillet mellem den offentlige og den private sektor indgår derfor som et væsentligt element ibistanden. Fremme af kvinders økonomiske rettigheder indgår som et fokusområde i støtte tillandbrugsudvikling, ligesom landbrugets påvirkning af miljøet er et centralt tema.Dette falder i tråd med en række af de problemstillinger, strategier og forslag, ILO præsenterer i denfremlagte rapport og forslag til handlingsplan. Danmark støtter den integrerede tilgang til udvikling, somligger i ILO’s Decent Work og fremme af national, regional og internationalt samarbejde om at nå MDG.b. Komitéen om færdigheder til forbedret produktivitet, beskæftigelsesvækst og udviklingILO’s rapportSkills for improved productivity, employment growth and development,der danner grundlagfor en generel diskussion på konferencen, omhandler, hvorledes lande – indenfor et Decent Work-perspektiv7– kan udvikle deres kompetence- og færdighedsbase og derved øge både antallet afarbejdstagere og produktiviteten i arbejde. Utilstrækkelig uddannelse og kompetenceudvikling holderlandene fanget i en ond cirkel af lav uddannelse, lav produktivitet og lave indkomster.Rapporten analyserer, hvordan strategier til at højne og styrke relevansen af kompetencetræning ogfremme adgangen til at flere kan opnå færdigheder kan hjælpe landene til større produktivitet,beskæftigelse og udvikling. Færdigheder forstås i rapporten bredt som både grundlæggende uddannelse,forberedende opkvalificering og livslang læring.Formålet med rapporten er på denne baggrund bl.a. at give eksempler på nogle landes erfaringer medinvesteringer i udvikling af færdigheder og herigennem øget produktivitet for herigennem at sikre højerelønninger og varig jobskabelse. Desuden demonstreres hvordan livslang læring reducerer omkostningerneved teknologiske forandringer ved at ruste arbejdstagere til anden beskæftigelse. Øget opmærksomhed påbetydningen af kompetenceudvikling for at opnå formalisering af den uformelle økonomi samt fokus påde sociale parters rolle i forhold til at fremme færdighedsudvikling med henblik på at forbedreproduktiviteten bliver ligeledes fremhævet.Mens de første kapitler i rapporten undersøger de udfordringer, som lande, firmaer og særligt udsattepersongrupper står overfor i dag i forhold til at opnå større produktivitet og øge beskæftigelsen, ses der ikapitel 5 frem i tiden. Der peges på social dialog som instrument til at koordinere processerne omkringudvikling af færdigheder og nationale udviklingsstrategier samt på kompetencebehovsvurderinger oginformationssystemer for tidligt at kunne forudsige kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Kapitel 6 serpå, hvorledes politikker rettet mod færdigheds- og kompetenceudvikling kan bruges til at finde godeløsninger ift. udefrakommende forandringer af økonomien. Rapporten afsluttes med et kort resumé af devigtigste indstillinger samt 6 forslag til diskussionspunkter.ILO’s Decent Work-strategi består af fire strategiske mål: Beskæftigelse, social beskyttelse, fremme af socialdialog og garantere fundamentale arbejdrettigheder.7
105
Parternes holdningLO kan støtte målet om uddannelse og opkvalificering for flest mulige. Det bør imidlertid præciseres, atuddannelse og opkvalificering bør have et klart jobfokus.Dansk Arbejdsgiverforening er enig i, at uddannelse og efteruddannelse er vigtige faktorer for økonomiskvækst og stigende beskæftigelse, men det er vigtigt at understrege, at mere uddannelse ikke alene førerhøjere produktivitet og til flere jobs – også ny teknologi og nye former for arbejdsorganisering påvirkerdagsordenen.Det er vigtigt at understrege, at udvikling af færdigheder skal samtænkes med efterspørgslen fraerhvervslivet, og der skal fokuseres på relevante færdigheder, som fører til jobs i erhvervslivet.Uddannelsessystemet skal indrettes fleksibelt og målrettes således at det spiller sammen med de ændredebehov på arbejdsmarkedet.Dansk holdningDanmark har den samme dagsorden som mange andre lande ift. kompetence- og færdighedsudvikling.Dvs. at Danmark kan tiltræde målet om uddannelse og opkvalificering for flest muligt. Det bør imidlertidpræciseres, at uddannelse og opkvalificering bør have et klart jobfokus. Dvs. der bør ikke fokuseresentydigt påmereuddannelse og opkvalificering, men i nogen grad også på jobmulighederne inden for deområder, hvor der gives uddannelse og opkvalificering. Et centralt tema, der knytter sig hertil, er atarbejdstagerne skal sikres mulighed for at omstille sig ift. forskydninger i efterspørgslen. En arbejdstagermed ikke-efterspurgte kvalifikationer kan på samme vis som en arbejdstager uden kvalifikationer fanges ien spiral af lav produktivitet og deraf følgende lav løn.Derfor er man fra dansk side enige i, at det er afgørende at udvikle og bruge redskaber, der understøtterindsatsen til at bestemme, hvilke områder på arbejdsmarkedet, der oplever ekspansion og hvilke, deroplever nedgang. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i samarbejde med beskæftigelsesregionerne udviklet etredskab til identifikation af områder med de bedste jobmuligheder.c. Komitéen om styrkelse af ILO's rolle til at assistere sine medlemsstater for at nå deres mål i englobaliseringskontekst(Anden generel diskussion).Der er på årets konference en anden generel diskussion om styrkelse af ILO’s kapacitet for bedre at kunneassistere medlemslandene i deres indsats for at fremme Decent Work-dagsordenen8. Diskussionen eropfølgning på sidste års konference diskussion om samme emne9.Der har i perioden efter drøftelserne sidste år løbende været trepartsdrøftelser i ILO om emnet som led iforberedelse til dette års konference. ILO har til brug for dette præsenteret en række tekster med forslagtil bl.a. cykliske reviews for de fire strategiske prioriteter under Decent Work og udkast til en ”autoritativtekst” som har været drøftet. Disse dokumenter er optrykt i Rapport VI, der danner grundlag fordrøftelserne på årets konference.Danmark har deltaget aktivt i drøftelserne og koordineringen af nordiske indlæg og EU-indlæg herom.Der har fra dansk side været fokus på at sikre, at resultatet af komitéens arbejde vil bidrage til enoperationalisering af Decent Work-dagsordenen, der vil kunne bidrage til en fokusering og styrkelse afILO’s arbejde. Der må samtidig ikke ske en udvanding af ILO’s normskabende og monitorerende rolle.Desuden har det været en prioritet, at der ikke vil blive tale om øgede rapporteringsforpligtelser formedlemslandene.ILO genintroducerer debatten ved at fremhæve, hvordan globaliseringen har betydning forimplementeringen af ILO’s mandat, og det understreges, hvordan der i dag – med den store depression, 2.Verdenskrig og den kolde krig på afstand – er en ny global forståelse og nødvendighed for globale tiltag.Det fremhæves som en historisk mulighed. Derudover er dette muligheden for ikke bare at bekræfteILO’s mandat men også diskutere ILO’s opgaver i lyset af globalisering og Decent Work - dagsordenen.89
Fundamentale arbejdstagerrettigheder, beskæftigelse, social sikring og social dialog.Se Beskæftigelsesministeriets beretning til Folketinget om den 96. Arbejdskonference 2007
106
ILO fremhæver, at det er vigtigt, at denne proces bygger på konsensus, for at den skal kunne gøre enforskel. Men det understreges fra ILO’s side, at dette års drøftelse og evt. autoritative dokument ikke skalende i en laveste fællesnævner, men det højst mulige acceptable for alle.ILO gennemgår baggrunden for diskussionen, som er en udløber af Verdenskommissionen om densociale dimension af globaliseringens arbejde og rapport. Dette har bl.a. været fulgt op i ILO’sStyrelsesråd med en særlig arbejdsgruppe herom, og beslutningen om at have temaet for en tekniskkomité på en Arbejdskonference med mulighed for opfølgende diskussion. Baggrunden for diskussionener desuden beskrevet i Mandatnotitsen for den danske regeringsdelegation forud for den 96.Arbejdskonference 2007.Drøftelserne på sidste års konference resulterede i en resolution, der pålagde ILO at forberede et udkast tilen mulig autoritativ tekst, samt at forberede drøftelser og muligheder ift. at styrke ILO’s kapacitet ift.forbedret styring10. Der har som nævnt allerede i løbet af efterår 2007 og forår 2008 været drøftelse af etudkast til en autoritativ tekst fra ILO’s side.Det er i forhold til en evt. autoritative tekst understreget, at det ikke er spørgsmål om at redefinere ILO’smandat eller Decent Work, men at fremme arbejdet med Decent Work og herunder fremme en integrerettilgang til Decent Work. Desuden blev det fra en del medlemsstater og ILO’s side fremhævet, at det ikkedrejer sig om at komme med nye forpligtelser for medlemsstaterne. Der er ligeledes fokus på vigtighedenaf opfølgningen på et evt. autoritativt dokument. De hidtidige drøftelser ledte til en række anbefalinger tiludarbejdelsen af et nyt udkast til en evt. autoritativ tekst. Dette udkast findes i rapporten til åretskonference, og det er ændret betydeligt i forhold til tidligere udkast.Udkastet til en evt. autoritativ tekst forventes behandlet på konferencen og evt. vedtaget (med evt.ændringer).ILO’s rapport gennemgår de forskellige mulige typer af en autoritativ tekst det vil være muligt at vedtagepå årets konference. Det fremføres, at det ikke vil være muligt at vedtage en konvention, henstilling elleren protokol til en konvention, da det forudgående arbejde for årets drøftelse ikke muliggør vedtagelsen afen sådan type instrument11. Mulighederne vil være at vedtage et sæt konklusioner, en resolution eller endeklaration. ILO præsenterer en deklaration som et godt valg i forhold til forslaget til autoritativ tekst, ogfremhæver en deklarations rådgivende karakter. 1998 Deklarationen og opfølgningen på dennepræsenteres som et eksempel. Det vil være afgørende for en deklarations fremtidige betydning, hvilkenopfølgning, der bliver besluttet.Endelig gentager ILO, at der i mandatet fra sidste års konference også er en opgave i forhold til styrkelseaf ILO’s styringskapacitet. Dette, fremfører ILO, vil til dels følge af et evt. autoritativt dokument samtopfølgningen på dette, her nævnes bl.a. forslaget om cykliske reviews for hvert af de fire strategier underDecent Work-dagsordenen.Udkast til evt. autoritativ tekstDet nye udkast til en autoritativ tekst har indarbejdet en del af de kommentarer, der blev givet i løbet af dehidtidige drøftelser. Teksten er delt op, så opfølgningsdelen fremstår som et anneks til teksten, hvilketbl.a. giver mulighed for mere specifik opfølgning med evaluering og mulighed efterfølgende ændringheraf.Teksten består af en præambel, der sætter teksten ind i konteksten af globaliseringen og ILO’s mandat iforhold hertil. Dernæst kommer et afsnit om omfanget og principperne for teksten bl.a. en beskrivelse afde fire strategiske prioriteter i Decent Work: beskæftigelse, social beskyttelse, social dialog ogarbejdstagerrettigheder. Dette følges af et afsnit om metode til implementering af disse principper mv.delt op i ILO’s bureaus opgaver og medlemsstaternes opgaver hermed. Teksten afsluttes med et afsnit omendelige bestemmelser ift. Generaldirektøren og Styrelsesrådets rolle ift. teksten.
1011
Se Beskæftigelsesministeriets beretning til Folketinget om den 96. Arbejdskonference 2007Der henvises i fodnote 2 på side 29 i Rapport VI til sektion E i ”Standing Orders of the ILC”.
107
Det foreslåede anneks til teksten indeholder afsnit om ILO’s opgaver ift. at støtte medlemsstaterne. Hernævnes bl.a., at ILO’s administration, ressourcer og eksterne relationer skal sikre en fremme afmålsætningerne. Derudover nævnes cykliske reviews, som middel til bedre at synliggøre og forståmedlemsstaternes virkelighed og behov. Desuden bliver teknisk samarbejde og rådgivning, samtforskning og informationsindsamling og - deling fremhævet. Endelig gives der mulighed atArbejdskonferencen vil evaluere tekstens og arbejdet som følge heraf betydning i forhold til formålet medteksten.Parternes holdningLO vil arbejde for, at resultatet af komitéens arbejde vil bidrage til en operationalisering af Decent Work-dagsordenen, der vil kunne bidrage til en fokusering og styrkelse af ILO’s arbejde. LO støtter, at detautoritative dokument vedtages som en deklaration samt at Danmark efterfølgende konkretiserer nationalopfølgning.Dansk Arbejdsgiverforening er enig i, at det er væsentligt at styrke ILO’s kapacitet til at assisteremedlemsstaterne i forhold til at håndtere globaliseringens udfordringer. DA lægger vægt på, at debattenom globaliseringen bør fokusere på positive muligheder, der ligger i globaliseringen. ILO bør derforunderstøtte temaet gennem Decent Work dagsordenen.Det er afgørende, at der i drøftelserne lægges vægt på en forbedret og effektiv styring og prioritering afILO’s arbejde, så det målrettes såvel virksomhedernes, lønmodtageres som medlemsstaternes behov.Såfremt nye opgaver eller nye rapporteringer foreslås, bør det føre til, at der samtidig overvejes bortfaldaf andre.Samtidig skal der i samarbejdet med andre internationale organisationer fokuseres på ILO’s mandat.Arbejdet med ILO’s kapacitet bør ikke føre til en konvention, da dette ikke er rette instrument, mensnarere til et dokument, der på anden måde sætter retningslinjerne for ILO’s arbejde i Styrelsesrådet og iILO-sekretariatet.Dansk holdningDanmark støtter diskussionen om styrkelse af ILO’s kapacitet til at assistere medlemsstaterne i forhold tilat kunne håndtere globaliseringens udfordringer. ILO’s Decent Work-dagsordenen, med sin integreredetilgang af de fire strategiske mål, er en god ramme herfor. En øget fokusering og operationalisering afdagsordenen forventes at kunne fremme arbejdet med at sikre den sociale dimension af globaliseringen.Her er det afgørende at sikre, at ILO’s kapacitet sikrer en styring ”vertikalt, horisontalt og eksternt12”.Danmark vil lægge vægt på, at diskussionen skal bidrage til en forbedret styring af ILO’s arbejde iforhold til 1) at imødekomme medlemmernes behov og interesser, 2) at sikre synlighed samtsammenhæng og synergi mellem de fire strategiske mål i Decent Work og 3) at sikre ILO’s mandat iforhold til andre internationale organisationer.Danmark prioriterer, at komitéens arbejde resulterer i et autoritativt dokument, der fremstår klart og medfokus på målsætningerne for Decent Work og en operationaliseringen af disse. Det støttes, at dokumentetoverordnet beskriver ILO’s rolle, herunder henholdsvis bureau og medlemmernes roller, i forhold tilfremme af Decent Work. Desuden vil prioriteres det fra dansk side, at der i dokumentet sikres rum forforskellige nationale traditioner og forhold på arbejdsmarkedet indenfor Decent Work-dagsordenen.Danmark kan støtte, at det autoritative dokument vil blive udarbejdet som en deklaration.Danmark er derimod ikke tilhænger af, at der udarbejdes en egentlig konvention vedrørende DecentWork.Øvrige emner:d. Finansielle og administrative spørgsmål: ILO’s program- og budget for 2008-2009.Vertikalt: styringen fra medlemmerne til ILO og tilbage (kende medlemmernes behov), Horisontalt:styringen mellem de fire strategiske mål i Decent Work (sikre sammenhæng og synergi), Eksternt: styringen iforhold til andre internationale organisationer (sikre ILO’s mandat)12
108
ILOs budget og program er 2-årigt. Det seneste budget og program for 2008-2009 blev vedtaget på den96. Internationale Arbejdskonference i 2007. På baggrund af ILO’s generaldirektørs forslag til programog budget blev et budget på godt 635 mio. US$ vedtaget.ILO’s program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere i bilag 3):•Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 92,6 mio. US$).•Beskæftigelse (ca. 145,0 mio. US$).•Social beskyttelse (ca. 96,0 mio. US$).•Social dialog (ca. 137,9 mio. US$).Midlerne under de strategiske prioriteter dækker udgifter til en lang række tekniske programmer herundertværgående programmer og de regionale indsatser Der udover er der på budgettet afsat midler til policy-udvikling, generel administration, sikkerhed og drift af hovedorganerne.Til årets konference foreligger der i rapport II informationer om nye medlemmer, bidragsniveauer, etc. for2008-09 samt oplysninger om forslag til brug af overførsel af indtægter fra valutaveksling til en fond tilrenovation af ILO’s bureaus bygning.ILO modtager indbetalinger fra medlemslandene i CHF, som siden veksles til USD til brug for driften afILO. Dette giver til tider overskud, som traditionelt tilbagebetales til medlemmerne, hvor medlemmer derbetaler rettidigt modtager en lidt større andel (Danmark er traditionelt blandt disse lande). Det fremgår afrapport II, at dette spørgsmål sidst har været drøftet på Styrelsesrådsmøde i marts 2008. Danmark støttedeher forslag om at lade halvdelen af årets valutafortjeneste tilgå fonden til renovering af ILO’s bureausbygning, men at opretholde ordningen, der fremmer rettidig indbetaling af medlemsbidrag. Det erDanmarks opfattelse, at ILO som organisation har gavn af rettidige indbetalinger, idet dette bidrager til enbedre planlægningshorisont for organisationen. Danmark er fortsat af denne opfattelse, men vil kunnestøtte et evt. kompromisforslag, hvor tilskyndelsen til rettidig indbetaling bevares.e. Applikationskomitéen.Som et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for at gennemgå demodtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner. Komitéen henholder sig isit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne (senærmere om danske sager i dette års rapport nedenfor i bilag 4). Applikationskomitéen behandler hvert år25 individuelle sager på landeniveau. Udvælgelse af sagerne sker i en særlig underkomité(arbejdsmarkedets parter) uformelt ud fra sagernes alvor samt en vis geografisk fordeling.Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, når udvælgelsener gennemført samt løbende på grundlag af drøftelser med EU-landene og i kredsen af nordiskemedlemslande.•General survey om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.ILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (generel survey) om et bestemt emne medudgangspunkt i en eller flere konventioner til diskussion i Applikationskomitéen. Den generelle rapportbygger på medlemslandenes afrapporteringer om implementering - eller mangel på samme - af dekonkrete udvalgte konventioner samt henstillinger. Den generelle rapport diskuteres som regel under ét afkomiteens første møder.Den generelle rapport handler i år om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. I 1949 vedtogarbejdskonferencen en konvention og en henstilling om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Danmarkratificerede konventionen i 1955. Der er til dato 90 ratifikationer, hvor sekretariatet vurderer, at kun 15lande opfylder konventionens forpligtelser. Til sammenligning kan oplyses, at 127 lande har ratificeret degrundlæggende konventioner.Ifølge konventionen skal der i kontrakter indgået mellem offentlige myndigheder og private leverandørerindsættes klausuler om, at vedkommende arbejdstagere skal sikres en løn, herunder særlige ydelser,arbejdstid og andre arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvorarbejdet udføres.
109
Vedrørende kravene om løn- og arbejdsvilkår henviser konventionen til, hvad der måtte fremgå afoverenskomst mv., voldgiftskendelse eller national lov. Hvis der ikke er regulering af arbejdsforholdet påden omhandlede måde på egnen, skal en tilsvarende overenskomst eller de vilkår, som i almindelighedtilbydes af arbejdsgivere indenfor det pågældende fag, branche eller lignende, lægges til grund vedfastsættelsen af løn- og arbejdsvilkårene.Konventionen er et instrument til at sikre gunstige arbejdsvilkår, når bygge- og anlægsarbejde udføres på”statens regning” og til at imødegå social dumping.Rapporten konkluderer, at på trods af konventionens ringe udbredelse, er den mindst lige så relevant ogaktuel som for 60 år siden, ikke mindst fordi beskyttelse af ordentlige løn- og arbejdsvilkår i forbindelsemed udbud er under stigende pres i en globaliseret verden. Rapporten kommer med en række forslag til,hvordan konventionen og dens sigte kan revitaliseres.Drøftelsen på arbejdskonferencen har i EU-sammenhænge fået særlig relevans efter, at EF-domstolensafgørelse i Rüffert-sagen blev offentliggjort den 3. april 2008. Sagen handlede om, hvorvidt brug afarbejdsklausuler i en tysk del-stat i forbindelse med offentligt udbud er forenelig med EF-rettens reglerom fri udveksling af tjenesteydelser og udstationering af lønmodtagere. Domstolen kom frem til, atUdstationeringsdirektivet sammenholdt med artikel 49 EF Traktaten, i en situation som i den foreliggendevar til hinder for brug af arbejdsklausuler. Det kan oplyses, at Tyskland ikke har ratificeret ILOkonvention nr. 94, og EF-domstolen udtalte sig ikke om ILO konventionens forhold til EU-retten.Dansk holdningDen danske regering forventer at holde et indlæg – eventuelt sammen med andre nordiske lande - hvorman vil understrege vigtigheden af ILO konvention nr. 94, som på globalt plan kan modvirke socialdumping og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med offentlige udbud.Den danske regering vil ikke kunne støtte et eventuelt EU-indlæg, der stiller spørgsmålstegn ved, om ILOkonvention nr. 94 og EU-retten er forenelige.Det skal hertil bemærkes, at Kommissionen i forbindelse med implementeringen afudstationeringsdirektivet har udtalt, at den anså ILO-konvention nr. 94 for værende i overensstemmelsemed udstationeringsdirektivet. Kommissionen udtalte således: ”Hence,we consider that the two systems– that of the Directive and that of the Convention – are both different and compatible because they havesimilar effects in regard to their respective scopes (public contracts).”
f. Generaldirektørens rapport.Generaldirektøren aflægger årligt rapport til konferencen og i år har rapporten titlen ”DecentWork – somestrategic challenges ahead”.Rapporten tager aktuelt udgangspunkt i turbulensen på de internationalefinansielle markeder – og argumenterer for, at Decent Work-dagsordenen også her har en rolle at spille iforhold til at sikre balance og retfærdighed i den fremtidige udvikling. Dette års rapport er sammen medsidste års rapport et indspil til den kommende strategiske politik plan for ILO for perioden fra år 2010 til2015. Generaldirektøren inviterer i sin rapport alle medlemmer til at bidrage til visionen for denkommende periode.Globaliseringen viser ændringer og transformationer og skaber nye muligheder, men også udfordringer iforhold til indflydelsen på den produktive økonomi – herunder virksomheder og jobs. Der er stadig ikkefundet en endelig løsning på mulighederne og udfordringerne i globaliseringen, men det fremhæves,hvordan problemstillingerne har været drøftet på Arbejdskonferencen i de sidste par år. Det ses at enbedre balance mellem staten og markedets indflydelse er vigtig for muligheden for at udvikle bredtbaseret økonomisk vækst, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling. Generaldirektørens rapportargumenterer for at Decent Work-dagsorden er en praktisk tilgang til at sikre balancen mellem de centralepolitiske mål for alle lande og i forhold til at sikre en global governance.Rapporten beskriver, hvordan Decent Work i høj grad er kommet på dagsorden i andre FN-organisationerog hvordan udviklingen af redskaber som Decent Work Country Programmer og ”Decent Work-toolkit”har gjort det mere operationelt. Generaldirektøren ser blandt medlemmerne større og større interesse og
110
efterspørgsel efter Decent Work – større fokus på det offentliges rolle, overholdelse af grundlæggendearbejdstagerrettigheder og balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed.Udviklingen viser vigtigheden af demokratiske fremskridt og regulering af markeder. Der kan udviklesforskellige veje til at nå målene i Decent Work, som bygger på social dialog og dermed er en dynamiskstrategi også for fremtiden. Der er dog fortsat udfordringer i forhold til at omsætte Decent Work til politiki praksis og dette skal der fortsat arbejdes med. Det er vigtigt, at sikre trepartisme i det 21. århundrede.Støtten til Decent Work bliver yderligere aktuelt med dette års diskussion om at styrke ILO’s kapacitet iforhold til at assistere sine medlemmer i globaliseringen. Dette vil kræve reformer af styringen af ILO ogen sikring af effektiv udnyttelse af ILO’s ressourcer. ILO bevæger sig fremad og Generaldirektørenønsker, at dette års konference bidrager til inspiration for hvor ILO skal bevæge frem til 2015.Rapporten drøfter herefter Decent Works rolle i social udvikling nationalt og internationalt og hvordander skabes et stærkere ILO der støtter medlemmerne i forhold til at sikre anstændigt arbejde for mænd ogkvinder.Finanskrisen fremhæves som eksempel på en udfordring for DW dagsordenen. De finansielle markedersudvikling og det mulige omfang af en forestående finanskrise beskrives i rapporten. Det fremhæves,hvordan der er ved at udvikle sig en mistillid til det finansielle system og at dette kalder på globale ogbæredygtige løsninger. Der er en stor del af den oplevede økonomiske vækst, der bygger på ubalancer isystemet og en udvidelse af den økonomiske ulighed.Decent Work er med til at sikre social, økonomisk og miljømæssige fremskridt og er forbundet til enrække hermed. Der skal satses på en livscyklus tilgang, hvor der gøres en indsats for alle aldre. DecentWork er en strategi mod ulighed og diskrimination. Generaldirektøren fremhæver statens rolle i at sikreen balanceret udvikling, og hvordan fremkomsten af en middelklasse skal bidrage til at understøtte dette.Fokus på realisering af arbejdstagerrettigheder og at skabe jobs vil bidrage til sammenhæng i udviklingen.Der skal skabes et stærkere ILO, der bygger på bedre udnyttelse af videnspotentialet og bedre analyse.Der skal sikres bedre styring og ledelse, der skal bidrage til de rigtige prioriteringer for ILO’s arbejde.Dette er også centralt for årets konferencediskussion. Til sidst lægges der op til en drøftelse af destrategiske politiske prioriteringer for ILO fra 2010 til 2015.g. Den globale rapport om foreningsfrihed i praksisDer følges årligt op på ILO’s deklaration om grundlæggende principper og rettigheder for arbejde med englobal rapport om et af de fire hovedområder. Årets rapport”Freedom of association in practice: Lessonslearned”vedrører foreningsfrihed og kollektive forhandlinger og giver et overblik over anvendelsen af ogvilkårene for principperne for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger.ILO-konventionerne 87 og 98 vedrører foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger, ogdet påpeges i rapporten, at der fortsat er behov for at fremme ratificeringen af de to konventioner, men atden virkelige udfordring ligger i at sikre en effektiv implementering af konventionerne. Rapportenidentificerer nogle betydelige fremskridt, men også fortsatte problemer.I rapporten beskrives betydningen af og betingelserne for foreningsfrihed og retten til at føre kollektiveforhandlinger. Regeringernes rolle ift. at fremme et miljø, der støtter foreningsfrihed og kollektiveforhandlinger beskrives, og endvidere beskrives globaliseringens betydning. Det påpeges, at respekten forretten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger har en positiv indvirkning på konkurrenceevne ogøkonomiske præstationer, og at kollektive forhandlinger kan bruges som et godt redskab ift. succesfuldhåndtering af nye udfordringer i en foranderlig verden. Strukturelle forandringer i ansættelsesformerneudfordrer fagforeningernes rolle og opgave samt udøvelsen af retten til foreningsfrihed og kollektiveforhandlinger. Forskellige sektorer og kategorier af arbejdere og de særlige udfordringer knyttet dertilgennemgås i rapporten, og der er en beskrivelse af, hvordan nogle er svære at organisere og en del eruorganiserede, og hvorfor det er vigtigt at få dem omfattet af aftalerne.
111
Rapporten omhandler endvidere institutionerne og initiativerne på internationalt niveau og betydningen afstaternes øgede integration for et større fokus på internationale aktiviteter i form af codes of conduct,CSR, bilateralt og multilateralt samarbejde med krav om respekt for grundlæggende rettigheder.I rapporten beskrives desuden ILO’s arbejde for at fremme respekten for foreningsfrihed og kollektiveforhandlinger, herunder gennem træning, fremme af en øget bevidsthed (awareness raising), rådgivning,teknisk bistand mv. ILO vil fortsætte med at undersøge årsagerne til manglende ratifikation af de nævntekonventioner og assistere regeringerne i processen samt styrke arbejdstager- ogarbejdsgiverorganisationerne. Diskussionen af rapporten vil danne grundlag for en fireårig handlingsplanvedrørende foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, der skal diskuteres på Styrelsesrådsmødetnovember 2008.3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN.a. BurmaBefolkningen i Burma er frarøvet de friheder og rettigheder, som vi tager for givet. Krænkelser afmenneskerettighederne er udbredt. Politiske fængslinger, tvangsarbejde, vilkårlige arrestationer,tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater hører til dagens orden.Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma for overtrædelse afkonvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af en række henstillinger. Enkonsekvens af resolutionen er, at Burma sættes på Konferencens dagsorden, indtil landet opfylder sineforpligtelser.13Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer at gennemgå deres relationer med Burma ogtage passende skridt til at sikre, at Burma ikke udnytter disse relationer til at fortsætte tvangsarbejde ilandet.Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma og ILO, og ILO’s medlemmer valgte derfor atafvente situationen. Forhandlingerne førte bl.a. til udstationeringen af en ILO forbindelsesofficer tilBurma (maj 2002) og enighed om en handlingsplan med sigte på at fjerne tvangsarbejde (maj 2003). ILOhar siden 2001 gennemført adskillige besøg til landet og generaldirektørens særlige rådgiver har vedadskillige lejligheder afholdt møder med den burmesiske regering.Forhandlinger om en aftale mellem Burma og ILO blev påbegyndt i januar 2007 og den 26. februar 2007blev der indgået en et-årig aftale mellem ILO og Burma. Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer iBurma kunne få mere personale, og at klager om tvangsarbejde kunne indgives til ham.I februar 2008 besøgte ILO igen Burma. Der er stadig en række punkter, hvor styret ikke har agerettilstrækkeligt og opfordres hertil. Det drejer sig blandt andet om at frigive fagforeningsfolk, der er holdtfanget for faglige aktiviteter og at garantere fagforeningsfrihed.Det blev på Styrelsesrådet i marts 2008 besluttet at forlænge den et-årige aftale med et år med forventningom yderligere implementering af de opsatte mål, herunder frihed til at henvende sig til klageinstans udenfrygt for repressalier, oversættelse af aftalen og øvrig oplysningsmateriale til lokale sprog og frihed forforbindelsesofficeren til at udføre sit arbejde. Forbindelsesofficeren blev bedt om at komme med enopdatering af situationen på ILO’s konference 2008.Burma blev - udover frigivelse af fagforeningsaktivister - på Styrelsesrådet opfordret til at indførefagforeningsfrihed og til at forbyde tvangsarbejde, herunder rekruttering af mindreårige til militæret.Dansk holdningMålet med Danmarks Burma-politik er et fredeligt og demokratisk Burma i bæredygtig økonomisk vækst.Danmarks Burma-politik har tre hovedelementer: Danmark vil fortsætte den konsekvente linje over formilitærregimet, herunder fastholde EU’s sanktioner over for generalerne; styrke samarbejdet med detburmesiske folk; og arbejde sammen med de asiatiske lande – via bilateral dialog og i internationale fora -om at fremme en positiv udvikling i Burma.13
Arbejdskonferencens diskussion af Burma foregår i praksis ved, at Applikationskomitéen afholder ensåkaldt ”specialsitting”om emnet på baggrund af Ekspertkomitéens rapport. Desuden rapporterergeneralsekretæren jævnligt til Styrelsesrådet om udviklingen i landet.
112
Danmark har været aktivt involveret i formuleringen af EU’s Fælles Holdning over for Burma, somomfatter målrettede sanktioner i forhold til militærregimet og en bistandsindsats baseret på reciprocitet,hvor EU reagerer proportionalt på fremskridt eller tilbageskridt. EU’s Fælles Holdning blev senestskærpet efter den voldelige nedkæmpning af opstanden i efteråret 2007. Den Fælles Holdning blev i april2008 forlænget med yderligere 12 måneder. Der blev i samme forbindelse på bl.a. dansk foranledningvedtaget rådskonklusioner, der understreger EU's fortsatte engagement i Burma-spørgsmålet.Danmark har ydet betydelig støtte til fremme af menneskerettigheder og demokrati i Burma. Delsbilateralt, dels gennem Den Danske Burma Komité. En del af denne hjælp er gået til kampen imodtvangsarbejde i Burma. Hertil kommer, at Danmark som noget nyt og i overensstemmelse med EU'sFælles Holdning er begyndt at yde bistand til uddannelsesområdet inde i Burma.Gennem bilaterale kontakter i FN, i EU og i EU’s dialog med specielt de asiatiske lande vil Danmarkblive ved med at arbejde for, at Burma fastholdes på den internationale dagsorden og søge en styrketdialog om landet.Konferencen vil bl.a. på baggrund af statusrapporter fra ILO’s forbindelsesofficer vurdere, om Burmaoverholder sine forpligtelser i forhold til den nyligt forlængede aftale mellem Burma og ILO. Truslen omen ”advisory opinion” fra den Internationale Domstol i Haag gælder – hvis det skønnes ikke at væretilfældet – stadig.Den danske holdning er:•EU bør have en fælles holdning til Burma-spørgsmålet. EU-formandskabet vil underArbejdskonferencen koordinere EU’s - og dermed Danmarks – holdninger til spørgsmålet.•Forlængelse af aftalen mellem Burma og ILO er et skridt i den rigtige retning og giver Burmamulighed for at vise de ønskede resultater. Hvis ILO vurderer, at Burma ikke overholder sineforpligtelser iht. aftalen, bør man fra dansk side støtte, at der skrides til handling ift. deninternationale Domstol i Haag. Truslen herom bør fastholdes, selv om det vurderes, atudviklingen indtil videre forløber tilfredsstillende.•EU bør søge at opnå bred opbakning til sin linje, specielt fra ASEAN-landene, Kina og Indien,og i øvrigt opmuntre de asiatiske lande til at følge aktivt med i processen i Burma.b. De besatte palæstinensiske områderGeneraldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i Gaza, Vestbredden,inkl. Øst-Jerusalem og Golan-højderne, hvoraf de palæstinensiske selvstyreområder formelt udgør ca. 1/3.Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget af Arbejdskonferencen i 1980. En forbedring afarbejdsforholdene i områderne ses som et lille, men vigtigt skridt i retning mod fred. Den israelskeregering har lagt op til yderligere israelske tilbagetrækninger fra dele af Vestbredden.Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed - Palestinian Authority (PA) - blev etableret i 1994 som resultataf Oslo-aftalerne mellem PLO og Israel. PA var oprindeligt tænkt som en femårig overgangsmyndighedindtil fred og palæstinensisk statsdannelse ville være opnået. I 1996 blev PLO's formand Yasser Arafatvalgt til præsident for de palæstinensiske selvstyreområder efter demokratiske valg til præsidentembedetog den Palæstinensiske Lovgivende Forsamling - Palestinian Legislative Council (PLC). Efter Arafatsdød i november 2004 afholdtes valg til præsidentembedet den 9. januar 2005, hvor Mahmoud Abbas (AbuMazen) blev valgt til præsident med opbakning fra 62,3 % af de afgivne stemmer. I det senesteparlamentsvalg - der blev afholdt den 25. januar 2006 - vandt den islamiske bevægelse Hamas 74 ud afPLC's 132 pladser. Det hidtil dominerende parti Fatah fik 45 mandater. Hamas dannede herefter regeringmed Ismail Haniyyeh som premierminister. Den 17. marts 2007 - efter et år med international boykot,massive israelske militæroperationer og voldsomme interne kampe - dannedes en nationalsamlingsregering med ministre fra Hamas, Fatah og andre politiske fraktioner. Ismail Haniyyeh forblevpremierminister. Denne regering var fra begyndelsen yderst skrøbelig, og den 14. juni 2007 endteregeringssamarbejdet mellem Fatah og Hamas efter et voldeligt opgør i Gaza. Fatah trak sig tilbage tilVestbredden, hvorfra man med præsident Abbas og premierminister Fayyad i spidsen repræsenterer PA,det palæstinensiske selvstyre, som er den af det internationale samfund anerkendte repræsentant forpalæstinenserne og er det, som forhandler med Israel om en fredsaftale.
113
Bevægeligheden for varer og arbejdstagere i og imellem Gaza og Vestbredden er fortsat begrænset afstram israelsk kontrol. Israelske bosættelser i det besatte Vestbredden, ikke mindst i Østjerusalem, erfortsat frem til nu. Kravene til arbejdstilladelser for at kunne krydse ind og ud af de besatte områder harendvidere haft betydning for arbejdskraftstrømmene mellem de besatte områder og Israel, hvilket gør detvanskeligt for palæstinensiske arbejdstagere at tjene til føden. I det hele taget er beskæftigelsesforholdenemeget dårlige i de besatte områder.Dansk holdningDanmark og EU støtter bestræbelserne på at bringe volden til ophør, forbedre den humanitære situationog fremme fredsforhandlingerne under Annapolisprocessen. Danmark støtter det palæstinensiske folks rettil selvbestemmelse, herunder oprettelsen af en geografisk sammenhængende, levedygtig og demokratiskpalæstinensisk stat. Fra dansk side lægges vægt på gennemførelse af Køreplanen for Fred, lanceret underDanmarks EU-formandskab i 2002, endosseret af Mellemøst-Kvartetten (USA, EU, FN og Rusland) ogefterfølgende accepteret af begge parter. Annapolisprocessen fra november 2007 ses som den bedstemulighed herfor.Danmark er imod enhver form for bosættelser i de besatte områder (herunder udvidelse af eksisterende ogetablering af nye), idet de er i klar strid med den 4. Genève-konvention.Danmark lægger vægt på, at Israel medvirker til, at den nuværende vanskelige økonomiske situation i depalæstinensiske områder forbedres, bl.a. ved at tillade fri bevægelighed for personer og varer. Samtidiglægges der fra dansk side vægt på, at det sikres, at humanitær og anden bistand ikke hindres af israelskeafspærringer.c. Andre landeAndre landespørgsmål, som kan tænkes at blive rejst under konferencen, er f.eks. Hviderusland. Dissespørgsmål vil blive rejst i Applikationskomitéen (jf. ovenfor), hvor der hvert år udvælges 25 individuellesager på landeniveau.Den danske holdning hertil vil blive koordineret i kredsen af EU-medlemslande samt nordiske lande,ligesom eventuelle indlæg på Konferencen om disse lande vil være i form af fælles EU- eller nordiskeindlæg.
114
4. BAGGRUND.a. Den Internationale Arbejdsorganisation.Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme socialretfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en særorganisationunder FN, og organisationen talte i juli 2007 181 medlemslande. ILO opererer med en uniktrepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdere og arbejdsgivere fungerer på lige fod med regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består af repræsentanter forregeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at derreelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværendegeneralsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2003 blev genvalgt til en 2. periode i stillingen (2004-2008). Styrelsesrådet skal i november vælge generalsekretær for den næste periode. Generalsekretærenvaretager sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år tilArbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni ognovember). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at vedtage dagsordenenfor den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælge generalsekretæren. Der ertradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark var således medlem fra 1999-2002, ogNorge var medlem fra 2002-2005. Finland blev i 2005 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode. Påårets Arbejdskonference er der således på ny valg til Styrelsesrådet, og Sverige forventes at blive valgtind.b. ILO’s mandat.Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:•Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.•Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventioner oghenstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO.•Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILO’s Sekretariat omfundamentale arbejdstagerrettigheder.•Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år harKonferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, anstændigt arbejde (decent work),fremme af beskæftigelse og social retfærdighed i en global økonomi.•Vedtage retningslinier for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.•Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.ILO formulerer således internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og deter herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne om arbejdsforholdhar oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillinger.Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 187 konventioner om en bred vifte af emner samt 197henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper og rettighederpå arbejdsmarkedet:•Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).•Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).•Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).•Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).•Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).•Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).•Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).•Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).
115
ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der vælger atratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der regelmæssigt rapporterestil ILO om anvendelse af konventionen. ILO’s henstillinger er ikke juridisk bindende formedlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 7014afILO’s i alt 185 konventioner. Danmark betalte i 2008 ca. 2,9 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO.Derudover yder Danmark for 2008/09 et frivilligt bidrag på 60 mio. DKK til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter (i Det faste ILO-udvalg, der mødes mindst 3 gange årligt). Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening,LO, FTF og AC er repræsenteret i ILO-udvalget. Derudover foregår der uformel koordinering på nordiskregeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder). Afhængig af dagsordenens emner koordineres der på EU-niveau i Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgsmål.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference. Desuden står detaktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af enberetning.e. Dansk programsamarbejde med ILO.På finansloven 2008 er den toårige ramme for det danske frivillige bidrag til ILO forhøjet med 20 mio.kroner, således at rammen til ILO udgør 60 mio. kroner for 2008-2009. Samarbejdsaftalen har hidtilfokuseret på tre tematiske prioritetsområder: Bekæmpelse af børnearbejde, støtte til oprindelige folk ogmetodeudvikling med hensyn til indarbejdelse af beskæftigelseshensyn i de nationale fattigdomsstrategier(PRSP). Med denne prioritering fokuseres støtten på de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper.Samtidig er det i de indsatsområder, hvor ILO har haft mest gennemslagskraft både i de nationaleudviklingsprocesser og i forhold til den internationale udviklingsdagsorden.Udover at fortsætte støtten til de tre allerede eksisterende tematiske områder er projektsamarbejdetudvidet med nye beskæftigelsesorienterede projekter med fokus på støtte til trepartssamarbejde oginddragelse af arbejdsmarkedets parter lokalt i disse.Projekterne skal sikre bæredygtig udvikling i danske samarbejdslande i Afrika i overensstemmelse medden øgede prioritering af beskæftigelse og af Afrika (jf. regeringens Afrikastrategi”Danmark i Afrika – etkontinent på vej”fra 2007). Desuden er der aftalt et pilot-projekt med Vietnam, hvor forståelse afbalancen mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet styrkes og en national flexicurity-strategiudarbejdes.Bidraget i rammeaftalen for 2008-2009 vil fordele sig med 15,1 mio. kr. til bekæmpelse af børnearbejde iVestafrika, 13,8 mio. kr. til oprindelige folk, 8,5 mio. kr. til anstændigt arbejde i Ghana, 7 mio. kr. tilforbedring af jobkvaliteten i Afrika, 6,1 mio. kr. til bekæmpelse af børnearbejde i Pakistan, 4 mio. kr. tilbeskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier, 3,5 mio. kr. til integration af trepartsaktiviteter, 1 mio. kr. tilintegration af ligestilling og 1 mio. kr. til flexicurity i Vietnam.Følgende projekter vil indgå i aftalen for 2008/09:1. Bekæmpelse af børnearbejde og handel med børn i Vestafrika2. Bekæmpelse af børnearbejde gennem uddannelse og træning i PakistanGrundlæggende konventioner: 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138 og 182. Kernekonventioner: 81, 122, 129 og144. Andre konventioner: 2, 6, 8, 9, 11, 12, 14, 16, 18, 19, 21 27, 42, 52, 53, 73, 80, 88, 92, 94, 102, 106, 108,115, 116, 118, 119, 120, 126, 130, 133, 134, 135, 139, 141, 142, 147, 148, 149, 150, 151, 152, 155, 159, 160,162, 163, 167, 169 og 180. Opsagte konventioner: 5, 7, 15, 32, 58, 62, 63 og 112.14
116
3.4.5.6.7.8.9.
Fremme af rettigheder og bekæmpelse af fattigdom blandt oprindelige folkIndarbejdelse af beskæftigelseshensyn i de nationale fattigdomsstrategier med fokus på Afrika(PRSP)Integration af ligestilling i alle programmer/aktiviteterForbedring af jobkvaliteten i AfrikaAnstændigt arbejde i GhanaFlexicurity i VietnamIntegration af trepartsaktiviteter med deltagelse af arbejdsmarkedets parter lokalt i projekternenævnt under punkt 6,7 og 8.
117
5. DELEGATIONEN.a. Regeringsdelegation.Beskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 6. juni 2008. Ministerens delegation beståraf departementschef Bo Smith, pressechef og særlig rådgiver Søren Møller Andersen, ministersekretærRikke Maria Harhoff og kontorchef Ole Bondo Christensen.Grønlands Hjemmestyre deltager i dagene 10.-13. juni 2008 med en delegation bestående afsouschef Christel Lund J-Hansen og desuden deltager fuldmægtig Hans Kastrup Andersen fra 1.-13. juni2008.Regeringsrepræsentanter og rådgivere:•Efter særlig aftale er ambassadør Marie-Louise Overvad fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.•Specialkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Komitéen om ”ILOs rolle i globaliseringen”, m.m.).•Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen m.m.).•Attaché Aino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen mv.).•Chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver(Applikationskomitéen).•Fuldmægtig Niels Kofoed, Arbejdsmarkedsstyrelsen, (Komité om færdigheder til forbedretproduktivitet osv.)•Praktikant Mette Skovbjerg Jensen, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.b. Arbejdstagerdelegation.•International konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant (Applikationskomitéen).•LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant.•International konsulent Kristian Weise, LO, rådgiver (Komitéen om ”ILO’s rolle iglobaliseringen”).•International rådgiver Jesper Nielsen, LO, rådgiver (Komitéen om fremme af landligbeskæftigelse til reduktion af fattigdom).•International konsulent Jens Wiene, FTF, rådgiver (Komitéen om færdigheder til forbedretproduktivitet osv. samt suppleant til Applikationskomitéen).•LO-formand Harald Børsting, LO, vil deltage i flexicurity-seminaret 6. juni.•Afdelingsleder for international afdeling Rune Nørgaard, LO, vil aflægge konferencen et besøg.c. Arbejdsgiverdelegation.•Ansættelsesretchef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Applikationskomitéen).•Chefkonsulent Henning Gade, DA, stedfortrædende arbejdsgiverrepræsentant (Komitéen om”ILO’s rolle i globaliseringen”).•Vicedirektør Jørgen Rønnest, DA, rådgiver (Komitéen om ”færdigheder til bedre produktivitetosv”).•Chefkonsulent Henrik Schilder, KL, rådgiver (Applikationskomitéen).•Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, DA, vil aflægge konferencen et besøg.
118
