Åbent brev til beskæftigelsesminister Inger StøjbergOm mine netop afsluttede oplevelser af et aktiveringskursus hos Anden AktørKære Inger,I forbindelse med nye beregninger fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) derviste, at private arbejdsløshedskonsulenter siden 2003 er blevet overbetalt med 1.000.000.000kroner (ja, 1 milliard), er du blevet citeret for at sige, at pris og kvalitet med tiden er blevet megetbedre hos de private udbydere, og for at sige: ”Nu får vi noget for pengene og meget høj kvalitet”(Information, 3. juni 2009).Jeg tror ikke vi kan blive uenige om, at det gælder om at bruge vores skattepenge på en fornuftigmåde helt generelt, men her specifikt i kampen mod arbejdsløshed, er det ekstra vigtigt at sikre,at skattekronerne anvendes, så vi får noget for pengene.Derfor vil jeg gerne fortælle dig lidt om mine oplevelser på det aktiveringskursus jeg netop hardeltaget i hos en Anden Aktør med lokaler på Østerbro. Derefter vil jeg bede dig stille dig selvspørgsmålet, om du mener, der er tale om at få noget for pengene og meget høj kvalitet?

Min baggrundJeg er uddannet fra Københavns Universitet i samfundsfag og datalogi. Jeg blev for første gang imit liv arbejdsløs pr. 1. december 2008 kort efter jeg var fyldt 60 år, som følge af at denamerikanske ledelse i det firma jeg arbejdede i af økonomisk årsager valgte at flytte al udviklingtil Indien. Jeg har arbejdet indenfor IT branchen siden jeg afsluttede min uddannelse, og har imange år arbejdet som leder/chef, og herunder læst talrige ansøgninger og ansat adskillige nyemedarbejdere.Første møde med Anden AktørDa det lokale jobcenter efter egen mening ikke havde tilstrækkelig erfaring med akademikere,blev jeg sendt videre til en ”Anden Aktør”, som skulle ”tage sig af mig” de næste 12 måneder.Til den første jobsamtale jeg var til hos ”Anden Aktør”, fik jeg at vide, at jeg skulle aktiveres.

2”Fint nok”, tænkte jeg, så kan det være jeg kan få et relevant kursus, som kan forbedre minekompetencer, f.eks. bogføring eller et specifikt teknisk IT kursus.

Men nej, der var kun én mulighed for aktivering. Det var et 6-ugers kursus, afholdt af selv

samme ”Anden Aktør”, hvor jeg skulle lære at lave ansøgninger og CV.

Jeg havde valget:Deltag i kurset eller mist dine dagpenge. Der er ikke megen fri konkurrence her.Aktiveringskursus hos Anden Aktør – lær at lave ansøgning og CVDet viste sig, at mit kursus var opbygget således, at der var noget klasse-lignende undervisningeller vejledning i at udforme en ansøgning og et CV og tilhørende gruppearbejde i de to førsteuger, mens man de sidste fire uger stort set var overladt til sig selv. Der blev dog som regelarrangeret to frivillige temamøder på et par timers varighed om ugen de sidste fire uger. Men detvar op til hver enkelt, hvad man ville bruge tiden til. Man kunne lede efter job på nettet, mankunne skrive ansøgninger, læse avis eller en bog, man kunne nyde det gode vejr og snakke medandre i samme arbejdsløshedssituation. Man måtte bare ikke gå hjem.Det afgørende var, at man mødte ind og meldte sig og tilsvarende meldte sig ud, når man gikhjem, så man kunne dokumentere, at man havde været ”opbevaret” hos ”Anden Aktør” mindst35 timer om ugen, da man ellers risikerede at miste dagpenge/aktiveringsydelse, hvilket denAnden Aktør ikke undlod at understrege.Om indholdet de første to uger af kurset, vil jeg mene, at med normalt begavede mennesker somkursister, vil dette forløb kunne gennemgås på 2 højst 3 dage. Men OK, de første 2 uger føltesalligevel som lidt af et friskt pust, men den primære årsag til dette var samværet med nyemennesker, i samme situation som en selv. Det var ikke undervisningen, som var årsagen, selvom man jo altid kan prøve at se ting på en ny måde, og der er jo altid plads til forbedring.OpbevaringDe sidste 4 uger var derimod ren ”opbevaring”. Jeg kunne lige så godt have siddet hjemme oglavet mine ansøgninger, og når det var gjort ville jeg hjemme kunne have lavet andet praktiskarbejde. Nu var jeg tvunget til at køre gennem byen og ”stemple ind” og tilbringe 7 timer ilokaler med dårligt indeklima inden jeg kunne ”stemple ud”, og køre gennem byen en gang til.Med mindre jeg gjorde som de fleste, nemlig at sætte sig ned i gården med en kop kaffe og nydesolskinnet og de andre arbejdsløses selskab. Sjældent har jeg set så mange solbrune ansigter såtidligt på året. Ja, vejret var med os. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det må være at være tvungettil at være i lokalerne om vinteren med det indeklima.Hvordan er økonomien i det her?I denne situation kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvorfor ”Anden Aktør” skalbetales med mine og andres skattepenge for blot af lægge lokaler til min og andre arbejdsløsesopbevaring i 4 uger. Det virker formålsløst og skaffer ikke flere arbejdspladser. Jeg har selv ethjem og en pc, hvorfor betale ekstra for Anden Aktørs lokaler, pc’er og personale, som jeg pænthilser på, men ellers ikke har noget at gøre med. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan talemeget høj kvalitet i relation til fire ugers opbevaring. Hvordan kan man tale om høj kvalitet, nårman blot skal tjekke ind og tjekke ud. Kan du hjælpe mig til at forstå det? Det er efter minopfattelse spild af skattepenge, som i disse tider kunne have været brugt til noget fornuftigt, somreelt kunne hjælpe på arbejdsløsheden i samfundet.

3Inger, du har til TVA udtalt, at Anden Aktør får betaling for de arbejdsløse, som får et job. Det ermeget muligt, men det kan kun være den halve sandhed. De må også få et beløb for hver kursistde får kørt igennem et sådant kursus i at lave ansøgninger. Jeg vil gætte på, at de får et beløb pr.kursist pr. uge, dag eller time.Det gik nemlig undervejs i kurset op for mig, at den maksimale kapacitet af arbejdsløse som minAnden Aktør har lokaler og pc’er til så vidt muligt til enhver tid blev udnyttet fuldt ud, og lidt til.Det er der ud fra al økonomisk teori ikke noget mærkeligt ved. Anden Aktør er et privat firma ogved at have fuld belægning af arbejdsløse optimerer firmaet sin indtjening.Men har de arbejdsløse glæde af det? Næppe. Det viste sig, at de arbejdsløse som sammen medmig mødte til kursusstart den første dag undervejs i forløbet blev suppleret med nye henvistearbejdsløse, som blev puttet midt ind i kurset uden af have deltaget fra starten, ligesom flere kunskulle deltage i færre dage end jeg skulle. Det vigtige for den Anden Aktør synes ud fra mineiagttagelser at være at køre med fuld kapacitet for at maksimere indtjeningen og her tog man ikkeudgangspunkt i de arbejdsløses individuelle situation. Deltagerne var en blanding afakademikere og ikke akademikere, af nyuddannede og ældre mennesker. I uddannelsesforløbetblev alle skåret over en kam, og i de sidste 4 uger fik vi ca. en halv times individuel rådgivninghver. Ellers passede man sig selv. I løbet af de 6 uger var der to, som fik et arbejde. Ingen kanvide, om de havde fået et job under alle omstændigheder.Min konklusionMed de mest positive briller på vil jeg mene, at det er muligt at få nogle enkelte tips til ansøgningog CV i løbet af de første 2 uger, men det burde ikke vare 2 uger. Det er alt for meget. Det, atkunne skrive en ansøgning, giver jo heller ikke flere arbejdspladser, og i dag er det ikkearbejdskraft, der mangler, men arbejdspladser.De sidste 4 uger er spild af gode skattepenge. Der er tale om opbevaring af de arbejdsløse, somder betales dyrt for uden at de arbejdsløse for glæde heraf.Samlet set, mener jeg ikke vi får noget for pengene, og jeg kan ikke få øje på nogen god kvalitet.Vores skattepenge må kunne udnyttes på en bedre måde. Du er velkommen til at kontakte mig,hvis du vil have et par ideer.Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på en uheldig tendens indenfor det offentlige, somrammer de ældre (over 45 år) arbejdsløse. Der er en tendens til, at det offentlige ansætter ungenyuddannede til en reel løn, mens ældre arbejdsløse af Anden Aktør bliver sendt i tilskudsjob,det vil sige, de skal arbejde op til et år på dagpenge. Set i lyset af at færre end halvdelen får enreel løn efter perioden med løntilskud, opfattes det af mange ældre, som en hån mod dem, der harværet mange år på arbejdsmarkedet, og som nu som ældre bliver sat i – ikke ung/dum i arbejde –men gammel/dum i arbejde. Det må være muligt, i løbet af tre måneder, at finde ud af, om enperson på løntilskud, kan blive ansat med en reel løn eller ej. Det er unødig gene af ældresamfundsborgere, at tvinge dem til tilskudsjob i et år.