Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
AMU Alm.del Bilag 209
Offentligt
694545_0001.png
694545_0002.png
694545_0003.png
694545_0004.png
694545_0005.png
694545_0006.png
694545_0007.png
694545_0008.png
694545_0009.png
694545_0010.png
694545_0011.png
694545_0012.png
694545_0013.png
694545_0014.png
694545_0015.png
694545_0016.png
694545_0017.png
694545_0018.png
694545_0019.png
694545_0020.png
694545_0021.png
694545_0022.png
694545_0023.png
694545_0024.png
694545_0025.png
694545_0026.png
694545_0027.png
694545_0028.png
694545_0029.png
MandatnotitsforILO’s 98. ArbejdskonferenceGenève2009Instruktion for den danske regeringsdelegation
BeskæftigelsesministerietMaj 2009
Indhold1. INDLEDNING.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER.Konferencens tekniske emner:a. Komitéen om udformning af ILO-henstilling om HIV/AIDS i arbejdslivet.b. Komitéen om.c. Komitéen om ligestilling mellem kønnene i centrum af anstændigt arbejde.Øvrige emner:d. Finansielle og administrative spørgsmål: ILO’s program- og budgetforslag for2010-2011.e. Applikationskomitéen.General survey om arbejdsmiljø.f. Generaldirektørens rapport.g. Den globale rapport om prisen for tvangsarbejde.3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN.a. Burma.b. De besatte palæstinensiske områder.c. Andre lande.4. BAGGRUND.a. Den Internationale Arbejdsorganisation.b.ILO’s mandat.c. ILO-konventioner og henstillinger.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.e. Dansk programsamarbejde med ILO.5.DELEGATIONEN.a. Regeringsdelegation.b. Arbejdstagerdelegation.c. Arbejdsgiverdelegation.Bilag 1 ILO-organisationsdiagramBilag 2 Oversigt over dansk personale i ILOBilag 3 ILO’s strategiske målBilag 4 Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapportBilag 5 Bilag 6 Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO
2
1. INDLEDNING.Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved Den 98. InternationaleArbejdskonference, som afholdes den 3. til den 19. juni 2009 i Genève. Mandatnotitsen dækkerde emner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner ellerspørgsmål vil blive koordineret i Genève.Dagsordenen for ILO’s Internationale Arbejdskonference indeholder altid tre tekniske emner,der skifter fra år til år. I visse tilfælde er der tale om 2. behandlinger af emner, der har væretbehandlet på tidligere konferencer. Udover de tre tekniske emner, er der en række faste punkterpå dagsordenen, f.eks. den såkaldte Applikationskomité.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER.Konferencens tekniske emner:a. Komité om udformning af selvstændig ILO-henstilling om HIV/AIDS i arbejdslivetPå arbejdskonferencen skal der være en første drøftelse af emnet HIV/AIDS i arbejdslivet medhenblik på vedtagelse af en henstilling i 2010. På baggrund af landenes svar på et spørgeskema,har ILO-sekretariatet udarbejdet forslag til en tekst til en henstilling.Formålet med henstillingen er at øge fokus både på nationalt og internationalt niveau, atfremme en fælles indsats blandt hovedaktørerne og øge virkningen af ILO’s Code of Practiceom HIV/AIDS and the world of work.Baggrunden for initiativet er dyster. Siden 2001, hvor ILO lavede en Code of Practice omHIV/AIDS and the world of work, er antallet af voksne mellem 15 og 49 år og børn under 15år, der lever med HIV steget fra 29 millioner til 33 millioner, en stigning på 14 pct. Antallet afbørn og voksne, der lever med HIV i Afrika syd for Sahara er steget fra 20,9 til 22,5 millioner i2007. 35 pct. af alle HIV smittede bor i det sydlige Afrika, der således er hårdest ramt afepidemien.Adgangen til medicin og behandling er steget de senere år, men det er fortsat kun 28 pct. af de,som har behov for behandling, der faktisk modtager behandling.HIV/AIDS epidemien har og vil fortsat have alvorlige konsekvenser for ”the world of work”og samfundet i det hele taget. HIV/AIDS epidemien for en hindring for at reducere fattigdomog for at opnå bæredygtig udvikling og decent work (anstændigt arbejde)1.Som det fremhæves, skal ILO's arbejde på HIV/AIDS-området først og fremmest ses i enudviklingskontekst, og det er i det lys, at den foreslåede henstilling skal ses.
1Decent work oversættes tit til dansk med ”anstændigt arbejde”. Decent work dækker over ILO’s fire strategiske mål:
beskæftigelse, social beskyttelse, social dialog og arbejdstagerrettigheder.
3
I henstillingen lægges der op til, at medlemsstaterne vedtager nationale politikker ogprogrammer om HIV/AIDS i arbejdslivet eller sikrer, at de beskæftigelsesmæssige aspekter ermed i de politikker og programmer, der allerede eksisterer. Det foreslås, at alle arbejdstagere eromfattet af henstillingen, også ledere og selvstændige både på det private og offentlige områdeog i formelle og uformelle økonomier.I henstillingen foreslås det, at det i nationale politikker og programmer sikres, at der ikke skerdiskrimination af HIV/AIDS-smittede. Henstillingen omhandler endvidere emner somforebyggelse, adgang til medicin og behandling, støtte i form af hvilerum på arbejdspladser,privatliv og fortrolighed (forbud mod krav om testning eller screening), arbejdsmiljø, børn ogunge, vandrede arbejdstagere, uddannelse, public service mm.I henstillingen opfordres der bl.a. til, at nationale politikker og programmer skal gennemføres isamarbejde med arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med alle relevante parter, herunderandre myndigheder og implementeres via lovgivning, kollektive overenskomster mm.Parternes holdningDA henleder opmærksomheden på, at der er en ILO Code of practice on HIV/AIDS and theworld of work. Arbejdsgiverne har desuden i regi af IOE lanceret en håndbog henvendt tilarbejdsgivere om problemstillingen.Efter DA’s vurdering skal et ILO-instrument have sigte på situationen i udviklingslandende,hvor nogle samfund er ramt af HIV/AIDS i et skræmmende omfang. I samme åndedrag måman desværre jo også konstatere, at også andre lidelser og sygdomme tilsvarende har store oguhyggelige virkninger på befolkningsgrupper og samfund.Efter DA’s opfattelse er det vigtigt, at drøftelsen i ILO tager udgangspunkt i, at HIV/AIDS eret samfundsproblem, og at arbejdspladsen alene er en dimension af problemstillingerne heromsammen med f.eks. de pågældende lande sundheds- og socialsystemer, og hvor den primærevægt i øvrigt må lægges.DA er desværre skeptisk med hensyn til, hvorledes et ILO-instrument reelt kan forandre deforhold, der ligger bag udbredelsen eller som indvirker på bekæmpelsen. DA er også skeptiskover retningen i visse af de forslag i instrumentet som allerede er lagt frem og om drøftelsenikke går i retninger, der ligger langt ud over ILOs område og mandat, det vil sige ud overarbejdslivets forhold: f.eks. om sundhedssystemer, bolig og prævention. En anden balanceaktbliver, at man ikke bidrager til at stigmatisere HIV/AIDS-berørte yderligere. Det er jo ikketilstrækkeligt at gøre noget og vise aktion fra det internationale samfunds side; man skal gøredet rigtige og med de rigtige instrumenter.DA finder f.eks. heller ikke, at forslag om et forstærket diskriminationsværn er relevant eller, atman opfordrer arbejdsmarkedets parter til at indgå kollektive overenskomster herom.LO og FTF kan tilslutte sig beskrivelsen af formålet og det overordnede forslag til danskholdning. Det er helt centralt at støtte ILO's fokus på HIV/AIDS i arbejdslivet, og dermed
4
være positiv over for et ILO-instrument om HIV/AIDS, idet arbejdspladserne er et centraltsted at sætte ind med viden, forebyggelse samt bekæmpelse af stigmatisering og udstødning.LO og FTF deler derimod ikke Beskæftigelsesministeriets skepsis i forhold til at lade ILO-instrumentet beskæftige sig med adgang til medicin og behandling. Det er vigtigt ikke kun at seHIV/AIDS som et sundhedsproblem. Der er tværtimod et stort og akut behov for at anvendearbejdspladsen som platform for en indsats mod sygdommen og dens udbredelse og for at sikrede ansattes adgang til kvalificeret behandling.I mange udviklingslande anvendes overenskomster allerede i dag som instrument til at sikreadgang til medicinske behandling på området, hvorfor vi finder det absolut relevant, at ILObeskæftiger sig hermed og opfordrer den danske regering til at støtte dette synspunkt.Dansk holdningDanmark er positive overfor øgede bestræbelser i kampen mod HIV/AIDS og støtter ILO’sfokus på HIV/AIDS i arbejdslivet.Indsatsen for at bekæmpe HIV/AIDS har høj prioriteret i Danmark og udviklingsbistandenbruges bl.a. til den internationale kamp mod HIV/AIDS.Danmark er også positive overfor vedtagelsen af en ILO-henstilling om HIV/AIDS iarbejdslivet. Arbejdsmarkedets parter har en vigtig rolle til at få udbredt viden om forebyggelseaf HIV/AIDS. Arbejdspladserne et centralt sted at sætte ind med forebyggelse, bekæmpelse afstigmatisering mv., fordi den voksne del af befolkningen har daglig kontakt medarbejdspladserne. Fra dansk side er man derfor helt enig i, at arbejdspladsen er et essentielt stedi det nationale arbejde for at bekæmpe HIV/AIDS i udviklingslandene.Det er endvidere positivt, at ILO i henstillingen sætter særlig fokus på kvinders situation.Fra dansk side støtter man, at der i henstillingen lægges op til, at der i medlemslandeneudarbejdes nationale politikker og programmer om HIV/AIDS i arbejdslivet i samarbejde medblandt andre arbejdsmarkedets parter.Fra dansk side er man skeptisk overfor, at ILO går ud over sit mandat og forsøger at regulereområder, som henhører under andre internationale organisationer som fx WHO og på nationaltplan henhører under de nationale sundhedssystemer, fx adgang til medicin. Fra dansk sidefinder man således ikke, at ILO-henstillingen bør beskæftige sig med adgang til medicin ogbehandling – på trods af det akutte behov der er på globalt plan og i det sydlige Afrika isærdeleshed.Der forventes EU-koordinering i komitéarbejdet.b. Komitéen om sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af krisenDen globale finansielle og økonomiske krise har betydet, at ILO har ændret den planlagtedagsorden for konferencen, så der er mulighed for at have en teknisk komité til drøftelse af desociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af krisen. Det blev besluttet på det 304.
5
Styrelsesrådsmøde i marts 2009, hvor det også blev besluttet, at Generaldirektørens rapport I(A) ”Håndtering af den globale jobkrise” med fokus på genopretning ved hjælp af politikker tilfremme af anstændigt arbejde vil danne grundlag for drøftelserne.Generaldirektøren lægger i sin rapport op til, at ILO på konferencen som resultat afdrøftelserne i komitéen og plenarforsamlingen vedtager en ”global jobpagt”, som skal være etsvar på krisen med udgangspunkt i decent work. Den globale jobpagt skal bidrage til at sættebeskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold, social beskyttelse og arbejdstagerrettigheder i centrum afstimuluspakker, nationale og internationale tiltag. Social dialog fremhæves som afgørende for atskabe konsensus i forhold til både at definere og implementere politikkerne. Pagten skal væreen fælles forpligtelse til at agere på baggrund af de politikker ILO’s trepartsstruktur harvedtaget. Pagten skal være global, da krisen rammer alle lande, og pagten skal bidrage til atstyrke den internationale koordinering.I rapporten gennemgås en række politikområder, som skal drøftes på konferencen og skalbidrage til at udforme konklusioner, der kan indgå i en global jobpagt. Det vedrører bl.a. støttetil udvikling af små- og mellemstore virksomheder til fremme af jobskabelse, og desudenudvikling af arbejdsdelingsordninger i forhold til fastholdelse af arbejdspladser. Derudovernævnes fremme af veldesignet indkomstunderstøttelse til jobsøgere og styrket aktivarbejdsmarkedspolitik, som initiativer og indsatser til at sikre beskæftigelse og undgå socialeksklusion. Der er fokus på en særlig indsats for unge, samt øgede offentlige investeringer iinfrastruktur og investeringer i grøn vækst. Der fremhæves bl.a. programmer medbeskæftigelsesgaranti – der er særligt relevante for udviklingslande, investeringer ifødevaresikkerhed, introduktion og udbredelse af social sikkerhed og støtte til migrantarbejdere.Endelig understreges vigtigheden af fremme af social dialog og arbejdstagerrettigheder.Komitéens arbejde forventes at starte med en række interaktive temadrøftelser om emnernefremhævet i rapporten, efterfulgt af en generel debat om ILO’s rolle i processen og arbejdetmed at håndtere krisen. Der forventes desuden at blive nedsat en arbejdsgruppe, som vil stå forudarbejdelse af et udkast til fælles konklusioner om indholdet i en global jobpagt, der kanpræsenteres på beskæftigelsestopmødet under konferencen den 15.-16. juni 2009.Der lægges op til, at den globale jobpagt skal være et levende dokument og have mulighed forat følge med udviklingen i krisen og dens konsekvenser. Den globale jobpagt forventes atindeholde en række koordinerede politikforslag til regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere –til brug for nationale politikker, i forhold til international koordinering og i udviklingspolitik.ILO understreger, at der ikke er tale om en ”one-size-fits-all” tilgang i politikanbefalingerne.Pagten skal bidrage ved at være en operationel guide for ILO i forhold til at hjælpemedlemmerne i krisen, bl.a. ved at guide Decent Work-landeprogrammerne og ILO’s øvrigearbejde. Pagten skal samtidig være ILO’s bidrag til det internationale samarbejde om håndteringaf den finansielle og økonomiske krise.
6
Parternes holdningDansk Arbejdsgiverforening støtter ILO’s arbejde med at sætte fokus på de beskæftigelses-mæssige og sociale konsekvenser af den økonomiske krise. Initiativer fra ILO bør tageudgangspunkt i en global tilgang og have et konkret sigte på at bistå ILO’s medlemmer iforhold til deres egne behov. I den sammenhæng er det afgørende, at eventuellepolitikanbefalinger tager hensyn til de enkelte landes muligheder og behov. Det er efter DanskArbejdsgiverforenings opfattelse vigtigt, at forslag om kortsigtede initiativer ikke hindrerrealiseringen af generelt strukturelle, langsigtede løsninger. De rigtige initiativer/reformer, kanvære med til at øge virksomhedernes konkurrenceevne, og give mere dynamik og fleksibilitet.LO og FTF støtter ILO’s arbejde i forhold til at sikre fokus på de beskæftigelsesmæssige ogsociale konsekvenser af den finansielle og økonomiske krise. En jobpagt med et globalt ogoperationelt sigte kan bidrage med vejledning og råd i forhold til ILO-medlemmernes behov.LO og FTF finder også, at en jobpagt vil kunne styrke ILO’s bidrag til det internationalesamarbejde om krisens udfordringer samt styrke ILO’s position og tilstedeværelse i alle deinternationale fora, der diskuterer krisens udfordringer.Det er ligeledes vigtigt, at en global jobpagt peger fremad og kan bidrage til nye løsninger ogmuligheder.LO og FTF skal derfor opfordre regeringen til at fremme et stærkt dansk islæt i en evt. EUkoordinering, der bygger på inddragelse af arbejdsmarkedets parter samt principperne i DecentWork-dagsordenen og 2008 ILO-erklæring om social retfærdighed for en fair globalisering.Dansk holdningDanmark støtter ILO’s arbejde i forhold til at sikre fokus på de beskæftigelsesmæssige ogsociale konsekvenser af den finansielle og økonomiske krise. De fire strategiske mål underdecent work: beskæftigelse, social beskyttelse, social dialog og arbejdstagerrettigheder erafgørende indsatsområder i forhold til at fremme jobskabelse og en bæredygtig økonomiskvækst som et svar på krisen.Det er vigtigt for Danmark, at en jobpagt har et globalt og operationelt sigte, der kan bidragemed vejledning og råd i forhold til ILO’s medlemmernes behov. Desuden skal den kunnestyrke ILO’s bidrag til det internationale samarbejde om krisens udfordringer. Det er vigtigt, aten global jobpagt peger fremad og kan bidrage til nye løsninger og muligheder. Det er i dennesammenhæng vigtigt, at kortsigtede tiltag ikke skader de langsigtede mål. Danmark er enige iILO’s oplæg om, at der ikke vil være tale om en ”one-size-fits-all” løsning i forhold tilpolitikanbefalingerne.Danmark kan støtte udarbejdelsen af en global jobpagt, der med inddragelse afarbejdsmarkedets parter bygger på principperne i Decent Work-dagsordenen og 2008 ILO-erklæring om social retfærdighed til en fair globalisering.
7
c. Komitéen om ligestilling mellem kønnene i centrum af anstændigt arbejdeILO har forud for den generelle diskussion på konferencen udarbejdet rapport VI, der redegørfor baggrunden for diskussionen samt beskriver situationen og udviklingen for ligestillingmellem kønnene i forhold til ILO’s 4 strategiske mål: 1) beskæftigelse, 2) social beskyttelse, 3)social dialog og 4) grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Ligestilling mellem kønnene skal sessom en tværgående indsats inden for alle 4 strategiske mål inden for rammerne af DecentWork-dagsordenen.Det er mere end 20 år siden ILO sidst havde en generel diskussion om ligestilling mellemkønnene. Sidste gang var i 1985, hvor temaet var ”Ligestilling og ligebehandling for mænd ogkvinder i beskæftigelse”. Rapporten viser, at der har været en positiv udvikling på en rækkepunkter over hele verden i de sidste to årtier. Men mange ligestillingsspørgsmål er ikke blevettilstrækkeligt behandlet, og mange af de problemer, der blev påvist i 1985-rapporten bestårstadig. Desværre er der ifølge rapporten stadig meget diskrimination rundt omkring i verden.Og under en økonomisk krise er der risiko for, at opnåede landvindinger bliver tabt igen.2009-diskussionen er en god anledning til at flytte indsatsen mod handling og guide ILO’sfremtidige forhåbninger om at fremme ligestilling mellem kønnene.Ligestillingsrettigheder har betydning for alle menneskers livscyklus, og det er derfor vigtigt atse på ligestilling i forhold til alle aldersgrupper.1) Børn har ret til en anstændig barndom uden at blive misbrugt til børnearbejde. Og piger, derhar gået i skole har større chance for at få en bedre løn, gifte sig senere og få sundere børn.2) Unge mennesker skal have mulighed for at få en uddannelse, og ikke mindst pigerne skalgøres opmærksomme på deres rettigheder.3) Både voksne mænd og kvinder skal have adgang til lønnet arbejde, som de kan leve af.4) Ældre lønmodtagere på arbejdsmarkedet skal have mulighed for livslang læring for at undgåfattigdom, som ikke mindst rammer ældre kvinder.5) Barselsrettigheder har stor betydning for mors og barns overlevelse.Der lægges op til en diskussion af de forskellige strategier og betingelser for fremme afligestilling mellem kønnene, når globalisering med dens positive og negative virkninger påvirkermænd og kvinder forskelligt.Desuden skal det diskuteres, hvilke initiativer, der kan tages på ligestillingsområdet, på langt ogkort sigt.Direkte og indirekte diskrimination er også på dagsordenen med en understregning af, atkønsstereotyper skal bekæmpes sammen med kvinders mindre adgang til ressourcer og deres
8
mindre deltagelse i beslutningsprocesserne, hvilket også har betydning for deres stilling påarbejdsmarkedet.Endelig skal det drøftes, hvordan ILO i lyset af 2008 ILO-erklæring om social retfærdighed tilen fair globalisering kan styrke arbejdet med ligestilling i forhold til borgernes behov. Detgælder både for, ILO-sekretariatet, regeringerne og for arbejdsmarkedets parter.Parternes holdningDA kan støtte regeringens overordnede synspunkter, herunder den vigtige rolle som ligestillingspiller i alle samfund som forudsætning for øget velstand og velfærd. En diskussion skal tageudgangspunkt i at ligestilling og arbejdslivet alene er et aspekt af de kønsopdelte samfund.LO og FTF er enige i, at mange ligestillingsspørgsmål ikke er tilstrækkeligt behandlet, bl.a. fordiman ikke har et stort nok vidensgrundlag at handle på. Viden om køn er helt grundlæggende fordet fremadrettede arbejde.Pigers lige adgang til uddannelse og kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet er grundlæggende,både for ligestillingen mellem kønnene, men også for udviklingen eller videreudviklingen afbæredygtige velfærdssamfund og demokratier verden over.LO og FTF støtter sigtet med den særlige ligestillingsbehandling, men også den generellekønsmainstreaming af ILO’s 4 strategiske mål. Et synspunkt LO og FTF forventer, at dendanske regering også vil støtte.Dansk holdningLigestilling mellem kønnene er et overordnet mål i Danmark ikke mindst på arbejdsmarkedet.Økonomisk uafhængighed for både mænd og kvinder er en vigtig forudsætning for at udvikle etvelfærdssamfund, og det er hovedformålet med ILO’s diskussion på arbejdskonferencen 2009.Danmark kan fuldt ud støtte sigtet med konferencediskussionen og vil arbejde aktivt herfor.
Øvrige emner:d. Finansielle og administrative spørgsmål: ILO’s program- og budget for 2010-2011.ILO har i Report II: ”Draft Programme and Budget for 2010-11 and other financial questions”fremlagt et revideret budget efter Styrelsesrådets møde i marts 2009. Det fremlagte budget er påsamme udgiftsniveau som i 2008-2009 reguleret til 2010-niveau. ILO’s samlede budgetforslagfor 2010-11 er på godt 665 mio. US$2.ILO’s program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere i bilag 3):Beskæftigelse (ca. 154,2 mio. US$).Social beskyttelse (ca. 102,4 mio. US$).Social dialog (ca. 143,7 mio. US$).Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 100,0 US$).
2
Report II: Draft Programme and Budget for 2010-11 and other financial questions. ILC 98thSession 2009.
9
Midlerne under de strategiske prioriteter dækker udgifter til en lang række tekniske programmerherunder tværgående decent work-landeprogrammer og de regionale indsatser Der udover erder på budgettet afsat midler til policy-udvikling, generel administration, sikkerhed og drift afsekretariatet.Danmark støtter det generelle synspunkt i industrilandenes regeringsgruppe omtilbageholdenhed i udgiftsudviklingen samt om en øget indsats i og for ILO’s regionskontorerfrem for hovedkvarteret i Genève. Danmark støtter som udgangspunkt, at budgettetvidereføres med regulering for inflation (”zero real growth”). Danmark kan stemme for detreviderede budgetforslag for 2010-11, der tager udgangspunkt i niveauet for 2008-2009 ogpristalsreguleret til 2010-2011 niveau.e. Applikationskomitéen.Som et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for atgennemgå de modtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner.Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenesimplementering af konventionerne (se nærmere om den danske omtale i dette års rapportnedenfor i bilag 4). Applikationskomitéen behandler hvert år 25 individuelle sager pålandeniveau. Udvælgelse af sagerne sker i en særlig underkomité (arbejdsmarkedets parter)uformelt ud fra sagernes alvor samt en vis geografisk fordeling.Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, nårudvælgelsen er gennemført samt løbende på grundlag af drøftelser med EU-landene og ikredsen af nordiske medlemslande.General survey om arbejdsmiljøILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emnemed udgangspunkt i en eller flere konventioner til diskussion i Applikationskomitéen. Dengenerelle rapport bygger på medlemslandenes afrapporteringer om implementering – ellermangel på samme – af de konkrete udvalgte konventioner samt henstillinger. Den generellerapport diskuteres som regel under et af komitéens første møder.Den generelle rapport handler i år om arbejdsmiljø. I 1981 vedtog arbejdskonferencen enkonvention (155) og en henstilling (164) om arbejdsmiljø. I 2002 vedtog arbejdskonferencen enprotokol til konvention 155. Danmark ratificerede konventionen i 1995. Der er til dato 53ratifikationer af konvention 155. Pr. 12. december 2008 var der 5 ratifikationer af protokollen.Rapporten påpeger, at der er en fortsat relevans for konventionen (og protokollen) samthenstillingen, idet disse instrumenter udgør en plan for, hvordan nationale arbejdsmiljøsystemerudtømmende skal opbygges og implementeres. Et betydeligt antal lande (især udviklingslande)har rapporteret, at de er i færd med at udarbejde eller opdatere deres nationale politikker ogstrategier på området.
10
Antallet af lande, der har ratificeret konventionen er stadig stigende, og set i lyset aftilkendegivelser om kommende ratificeringer, ser det ud til at antallet af ratifikationer vileskalere. Dette ses som en klar indikation af ikke blot en fortsat, men også stigende relevans afkonventionen i denne tid, hvor der sker hurtige globale samfundsøkonomiske og teknologiskeændringer.Der skal gøres tiltag for at promovere ratifikationen af konvention 155 og konvention 187.Endvidere skal der udvikles en promoverende strategi for at opmuntre medlemslandene til atudarbejde statistisk information, og der skal udbredes et større kendskab til protokollen fra2002.ILO opfordres til at udvikle effektive metoder til at evaluere cost benefit af effektivimplementering af præventive arbejdsmiljø midler, med en særlig vægt på metoder, der ertilpasset udviklingslandenes behov.Det er vigtigt, at regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejder for at udvikle ogforbedre midler til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.Det skal desuden bemærkes, at der et par misforståelser i rapporten vedrørende den danskearbejdsmiljølovs område. På side 13 er det anført, at i mange lande gælder arbejdsmiljølovenikke for hushjælp. I note 17 er det anført at det er tilfældet i bl.a. Danmark. Dette er ikkekorrekt, idet arbejdsmiljølovens såkaldte ”udvidede område” (regler om arbejdets udførelse,arbejde med stoffer og materialer og tekniske hjælpemidler) også gælder for arbejde iarbejdsgiverens husholdning. Det er endvidere anført på samme side, at hjemmearbejde erundtaget fra arbejdsmiljøloven i visse lande. I note 19 er det anført at det er tilfældet i bl.a.Danmark. Dette er heller ikke korrekt, idet udgangspunktet for hjemmearbejde er, atarbejdsmiljøloven gælder, dog er der få begrænsninger bl.a. vedrørende arbejdsstedetsindretning.Dansk holdningDet er den danske regerings holdning, at eventuelle tiltag for at promovere ratifikationen afkonvention 155 kan støttes. Regeringen kan i øvrigt støtte tiltag, der sigter mod at fremmeratifikation af eksisterende ILO arbejdsmiljøinstrumenter.Det er endvidere den danske regerings holdning at man kan støtte udviklingen af effektivemetoder til at evaluere cost benefit af effektiv implementering af præventive arbejdsmiljømidler.f. Generaldirektørens rapport.Generaldirektørens årlige rapport til konferencen bliver i år også drøftet i en teknisk komitéunder konferencen (se afsnit b). Rapporten ”Tacklingthe global jobs crisis”indeholderGeneraldirektørens oplæg til ILO’s rolle i forhold til håndteringen af krisen. Der er enbeskrivelse af ILO’s arbejde i forhold til den finansielle og økonomiske krise, samt et oplæg tiludarbejdelsen af en global jobpagt (beskrevet under afsnit b).
11
Generaldirektøren fremhæver det umiddelbare ansvar ILO har i forhold til håndteringen afkrisen. Der er et ansvar i forhold til ILO’s medlemmer: regeringer, arbejdsgivere ogarbejdstagere – hvor ILO skal kunne assistere og rådgive disse når der er brug for hjælp. Der eret ansvar i forhold til at drage konklusionerne fra de kendte mønstre i globaliseringen, der nu erpå hold, og dermed bidrage til at bygge fundamentet for en ny globalisering, der bygger på enbæredygtig, fair og grøn økonomisk vækst og social udvikling – i åbne økonomier og åbnesamfund. Endelig har ILO et ansvar i forhold til krisen her og nu, og hvad der kan gøres for atmindske krisens indvirkning og komme igennem den.I rapporten beskrives, hvordan millioner af kvinder og mænd har mistet deres arbejde somfølge af krisen, og at arbejdsløsheden forventes at vedblive at stige i 2010 og måske ind i 2011.Dette betyder øget fattigdom og en stigning i den uformelle økonomi, og sker samtidig med, atyderligere ca. 45 mio. unge mænd og kvinder vil komme på arbejdsmarkedet i løbet af 2009. Demanglende jobs gør efterspørgslen og nødvendigheden af sociale foranstaltninger endnu merepåkrævende og stigende. Tidligere kriser viser, at genopretning af økonomien tager tid, og atnår økonomisk vækst er tilbage på sporet, tager det fortsat fire-fem år inden arbejdsmarkedethar genskabt arbejdspladserne og er tilbage på tidligere niveau. Det bemærkes, at det tidligereniveau, der her er tale om, var et niveau med et stort underskud i forhold til anstændigt arbejde.Baggrunden for den finansielle og økonomiske krise kan ifølge Generaldirektøren findes i densvage regulering og utilstrækkelige styring af finansmarkederne i en række industrialiseredelande. Krisen betyder et stop i investeringer, forværrede betalingsbalancer, nedgang iøkonomien mv. Konsekvenserne af krisen rammer alle, men særligt de svageste grupper.Krisen skal også ses som et opråb, da konsekvenserne har betydning for personer og familier,for samfunds velfærd, for landes stabilitet og for det internationale samfunds troværdighed.Desuden er der de menneskelige realiteter af krisen, som ikke er tilstrækkeligt adresseret. Detteskal ILO bidrage til. ILO’s medlemmer: regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere er alleaktører i den reale økonomi, og Generaldirektøren opfordrer til, at konferencen bidrager medkonklusioner om de formål og politikker, der skal følges for at komme ud af krisen. Der læggesop til vedtagelsen af en ”global jobpagt” (se evt. afsnit b).Rapporten beskriver desuden de handlinger ILO og dets medlemmer har taget i forhold tilkrisen bl.a. i forbindelse med treparts high-level møde i Genève i marts 2009 og i samarbejdemed andre internationale organisationer.g. Den globale rapport om prisen for tvangsarbejdeDer følges årligt op på ILO’s deklaration om grundlæggende principper og rettigheder forarbejde med en global rapport om et af de fire hovedområder. Årets rapport”The cost of coercion”omhandler bekæmpelsen af tvangsarbejde og følger op på den tidligere rapport fra 2005 herom.ILO-konventionerne 29 og 105 vedrører tvangsarbejde og afskaffelse af tvangsarbejde, ogdenne rapport fokuserer særligt på beslutningstagere og nøgleaktører i indsatsen modtvangsarbejde, særligt med henblik på at formidle gode initiativer og erfaringer, som kan væreguidelines for fremtidige tiltag.
12
Rapporten behandler indledningsvis begrebet tvangsarbejde i en moderne og globalsammenhæng; herunder menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft ellerprostitution, slavelignende vilkår mv. Der peges på, at arbejdet med at kriminalisere området erintensiveret henover de seneste år, men at der er stadig udfordringer, og det er vigtigt nationaltat vedtage aktive politikker og handlingsplaner.Forskellige udviklingstræk og regionale tiltag beskrives. Danmark er nævnt som deltager i etekspertseminar afholdt af den svenske regering i december 2007 (s. 22 i rapporten). Selvom derher var enighed om, at tvangsarbejde er et mindre problem inden for de nordiske lande,identificerede man visse sektorer og brancher, som der er grund til at holde vågent øje med.Det gælder særligt ved rekrutteringen af billig udenlandsk arbejdskraft inden for fxbyggeindustrien, restaurationssektoren, rengøring/husligt arbejde og bærplukning3.ILO’s rapport beskriver regeringernes rolle; som initiativtager til lovgivning, som ansvarlig forhåndhævelse og strafforfølgning, som ansvarlig for nationale politikker og handlingsplaner ogsom deltager i regionale programmer og initiativer. Det påpeges, at arbejdsinspektioner kanspille en nøglerolle i forebyggelsen og kontrollen, at der gennem lovgivning bør sikres ofrenefor tvangsarbejde/menneskehandle en kompensation/erstatning, at det er vigtigt også at styrkeinstitutionerne på arbejdsmarkedet, og at det i det hele taget er vigtigt, at tiltagene ogsåintegreres i arbejdsmarkedspolitikken og –reguleringen.Rapporten behandler også udfordringerne for arbejdsmarkedets parter; nationalt, regionalt ogglobalt. Rapporten beskriver en række initiativer, der allerede er taget, men peger samtidig på, atder stadig er udfordringer; ikke mindst i at nå uorganiserede ofre for tvangsarbejde, i at trængeigennem uformelle økonomier og i at nå de isolerede egne. Rapporten peger på, at CorporateSocial Responsibility og implementeringen af ILO’s standarder er en egnet vej til selvreguleringfra virksomhedernes side.I rapporten beskrives desuden ILO’s arbejde for at bekæmpe tvangsarbejde; at koordinere eninternational indsats og bevidsthed, at samle og formidle udviklingstræk, erfaringer og analyser,at udvikle og udbrede fælles programmer og standarder og at opbygge samarbejde ogpartnerskab. Det understreges, at det fortsat er vigtigt med analyser og evalueringer afmedlemsstaternes forskellige tilgange til kampen mod tvangsarbejde.Afslutningsvis fremhæves det, at ILO vil arbejde for at fastholde det internationale fokus og vilpåtage sig lederskabet for en ny 3. global handlingsplan mod tvangsarbejde, navnlig ud fraILO’s 4 centrale målsætninger: at fremme fuld beskæftigelse, at styrke den sociale beskyttelse, atfremme den sociale dialog og at fremme de grundlæggende standarder fra 1998-deklarationen.Den danske regering fremlagde i 2007 sin handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Målgruppen for indsatsen eralle potentielle ofre for menneskehandel i Danmark, hvor den største gruppe uden sammenligning er kvinder handlet tilprostitution. Men handlingsplanen omfatter også børn handlet til kriminalitet, tiggeri eller prostitution og såfremt det vilblive aktuelt, ligeledes mænd eller kvinder handlet til tvangsarbejde, kriminalitet eller organdonation. Handlingsplanen blevtil i et samarbejde mellem fire ministre; ligestillingsministeren, justitsministeren, udviklingsministeren ogintegrationsministeren.3
13
3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN.a. BurmaBefolkningen i Burma er frarøvet de friheder og rettigheder, som vi tager for givet. Krænkelseraf menneskerettighederne er udbredt. Politiske fængslinger, tvangsarbejde, vilkårligearrestationer, tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater hører til dagens orden.Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma for overtrædelseaf konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af en rækkehenstillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma sættes på Konferencens dagsorden,indtil landet opfylder sine forpligtelser.4Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer atgennemgå deres relationer med Burma og tage passende skridt til at sikre, at Burma ikkeudnytter disse relationer til at fortsætte tvangsarbejde i landet.Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma og ILO, og ILO’s medlemmer valgtederfor at afvente situationen. Forhandlingerne førte bl.a. til udstationeringen af en ILOforbindelsesofficer til Burma (maj 2002) og enighed om en handlingsplan med sigte på at fjernetvangsarbejde (maj 2003). ILO har siden 2001 gennemført adskillige besøg til landet oggeneraldirektørens særlige rådgiver har ved adskillige lejligheder afholdt møder med denburmesiske regering. Forhandlinger om en aftale mellem Burma og ILO om afskaffelse aftvangsarbejde blev påbegyndt i januar 2007 og den 26. februar 2007 blev der indgået en et-årigaftale mellem ILO og Burma. Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer i Burma kunne fåmere personale, og at klager om tvangsarbejde kunne indgives til ham. Aftalen blev forlænget i2008 og igen på Styrelsesrådsmødet i marts 2009.Der blev på Styrelsesrådsmødet i marts 2009 aflagt rapport fra ILO’s forbindelsesofficer, somrapporterede om udviklingen i klagesager, der er mulige under den særlige aftale. Der er i altsiden aftalens indgåelse i 2007 indgivet 137 klager, hvoraf 81 er blevet behandlet og videresendttil regeringen til videre undersøgelse og handling. 55 af disse var blevet afsluttet medacceptabelt udkomme, men der var således fortsat en række sager, hvor resultatet ikke vartilfredsstillende eller krævede yderligere handling. Forbindelsesofficeren informerede desudenom en række oplysningsaktiviteter, der var iværksat i forhold til fremme kendskabet til aftalen.Der er desuden forsat en række punkter, hvor det burmesiske styre ikke har agerettilstrækkeligt. Det drejer sig blandt andet om at frigive fagforeningsfolk, der er holdt fanget forfaglige aktiviteter og at garantere fagforeningsfrihed og retten til at indgive klage uden risiko forchikane.Det blev på Styrelsesrådet i marts 2009 besluttet at forlænge den et-årige aftale med et år medforventning om yderligere implementering af de opsatte mål, herunder frihed til at henvende sigtil klageinstans uden frygt for repressalier, oversættelse af aftalen og øvrig oplysningsmaterialetil lokale sprog og frihed for forbindelsesofficeren til at udføre sit arbejde.
4Arbejdskonferencens diskussion af Burma foregår i praksis ved, at Applikationskomitéen afholder en såkaldt ”specialsitting”
om emnet på baggrund af Ekspertkomitéens rapport. Desuden rapporterer generalsekretæren jævnligt til Styrelsesrådet omudviklingen i landet.
14
Burma blev desuden opfordret til at indføre fagforeningsfrihed og til at forbyde tvangsarbejde,herunder rekruttering af mindreårige til militæret.Der vil i applikationskomitéen under konferencen 2009 blive afholdt en særlig session omBurma for at drøfte regeringens opfølgning på anbefalingerne fra undersøgelseskommissionenvedrørende konvention 29 om tvangsarbejde. Styrelsesrådet har desuden bedt om en rapportfra forbindelsesofficeren om udviklingen til Styrelsesrådet i november 2009.Dansk holdningMålet med Danmarks Burma-politik er et fredeligt og demokratisk Burma i bæredygtigøkonomisk vækst. Danmarks Burma-politik har tre hovedelementer: Danmark vil fortsætte denkonsekvente linje over for militærregimet, herunder fastholde EU’s sanktioner over forgeneralerne; styrke samarbejdet med det burmesiske folk; og arbejde sammen med de asiatiskelande – via bilateral dialog og i internationale fora - om at fremme en fredelig og demokratiskløsning i Burma.Danmark har været aktivt involveret i formuleringen af EU’s Fælles Holdning over for Burma,som omfatter målrettede sanktioner i forhold til militærregimet baseret på reciprocitet, hvor EUreagerer med lempelser/stramninger på fremskridt eller tilbageskridt mod demokrati ognational forsoning i Burma, en bistandsindsats samt dialog med de asiatiske lande. EU’ssanktioner mod Burma blev senest skærpet efter den voldelige nedkæmpning af opstanden iefteråret 2007. Den Fælles Holdning blev forlænget i april 2009 med yderligere 12 måneder.Der blev i samme forbindelse på bl.a. dansk foranledning vedtaget rådskonklusioner, derunderstreger EU's fortsatte engagement i en løsning i Burma-spørgsmålet.Danmark yder betydelig støtte til fremme af menneskerettigheder og demokrati i Burma. Ogsom noget nyt går denne bistand i stigende omfang til indsatser i Burma, bl.a. tiluddannelsesområdet. En del af bistanden går også til kampen imod tvangsarbejde i Burma ogindsatser imod børnearbejde og brug af børnesoldater.Danmark arbejder bl.a. gennem bilaterale kontakter til især de asiatiske lande og gennem FN ogEU på, at fastholde Burma på den internationale dagsorden i et forsøg på snarest at finde enfredelig løsning.Konferencen vil bl.a. på baggrund af statusrapporter fra ILO’s forbindelsesofficer vurdere, omBurma overholder sine forpligtelser i forhold til den nyligt forlængede aftale mellem Burma ogILO. Truslen om en ”advisory opinion” fra den Internationale Domstol i Haag gælder – hvisdet skønnes ikke at være tilfældet – stadig.Den danske holdning er:EU bør have en fælles holdning til Burma-spørgsmålet.Forlængelse af aftalen mellem Burma og ILO er et skridt i den rigtige retning og giverBurma mulighed for at vise de ønskede resultater. Hvis ILO vurderer, at Burma ikkeoverholder sine forpligtelser iht. aftalen, bør man fra dansk side støtte, at der skrides til
15
handling ift. den internationale Domstol i Haag. Truslen herom bør fastholdes, selv omdet vurderes, at udviklingen indtil videre forløber tilfredsstillende.EU bør søge at opnå bred opbakning til sin linje, specielt fra ASEAN-landene, Kina ogIndien, og i øvrigt opmuntre de asiatiske lande til at gøre deres indflydelse på regimet iBurma gældende.b. De besatte palæstinensiske områderGeneraldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i Gaza,Vestbredden, inkl. Øst-Jerusalem og Golan-højderne, hvoraf de palæstinensiskeselvstyreområder formelt udgør ca. 1/3. Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget afArbejdskonferencen i 1980. En forbedring af arbejdsforholdene i områderne ses som et lille,men vigtigt skridt i retning mod fred. Den israelske regering har lagt op til yderligere israelsketilbagetrækninger fra dele af Vestbredden.Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed - Palestinian Authority (PA) - blev etableret i 1994som resultat af Oslo-aftalerne mellem PLO og Israel. PA var oprindeligt tænkt som en femårigovergangsmyndighed indtil fred og palæstinensisk statsdannelse ville være opnået. I 1996 blevPLO's formand Yasser Arafat valgt til præsident for de palæstinensiske selvstyreområder efterdemokratiske valg til præsidentembedet og den Palæstinensiske Lovgivende Forsamling -Palestinian Legislative Council (PLC). Efter Arafats død i november 2004 afholdtes valg tilpræsidentembedet den 9. januar 2005, hvor Mahmoud Abbas (Abu Mazen) blev valgt tilpræsident med opbakning fra 62,3 % af de afgivne stemmer. I det seneste parlamentsvalg - derblev afholdt den 25. januar 2006 - vandt den islamiske bevægelse Hamas 74 ud af PLC's 132pladser. Det hidtil dominerende parti Fatah fik 45 mandater. Hamas dannede herefter regeringmed Ismail Haniyyeh som premierminister. Den 17. marts 2007 - efter et år med internationalboykot, massive israelske militæroperationer og voldsomme interne kampe - dannedes ennational samlingsregering med ministre fra Hamas, Fatah og andre politiske fraktioner. IsmailHaniyyeh forblev premierminister. Denne regering var fra begyndelsen yderst skrøbelig, og den14. juni 2007 endte regeringssamarbejdet mellem Fatah og Hamas efter et voldeligt opgør iGaza. Fatah trak sig tilbage til Vestbredden, hvorfra man med præsident Abbas ogpremierminister Fayyad i spidsen repræsenterer PA, det palæstinensiske selvstyre, som er den afdet internationale samfund anerkendte repræsentant for palæstinenserne og er det, somforhandler med Israel om en fredsaftale.Bevægeligheden for varer og arbejdstagere i og imellem Gaza og Vestbredden er fortsatbegrænset af stram israelsk kontrol. Israelske bosættelser i det besatte Vestbredden, ikke mindsti Østjerusalem, er fortsat frem til nu. Kravene til arbejdstilladelser for at kunne krydse ind og udaf de besatte områder har endvidere haft betydning for arbejdskraftstrømmene mellem debesatte områder og Israel, hvilket gør det vanskeligt for palæstinensiske arbejdstagere at tjene tilføden. I det hele taget er beskæftigelsesforholdene meget dårlige i de besatte områder.Dansk holdningDanmark og EU støtter bestræbelserne på at bringe volden til ophør, forbedre den humanitæresituation og fremme fredsforhandlingerne under Annapolisprocessen. Danmark støtter detpalæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, herunder oprettelsen af en geografisk
16
sammenhængende, levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat. Fra dansk side lægges vægtpå gennemførelse af Køreplanen for Fred, lanceret under Danmarks EU-formandskab i 2002,endosseret af Mellemøst-Kvartetten (USA, EU, FN og Rusland) og efterfølgende accepteret afbegge parter. Annapolisprocessen fra november 2007 ses som den bedste mulighed herfor.Danmark er imod enhver form for bosættelser i de besatte områder (herunder udvidelse afeksisterende og etablering af nye), idet de er i klar strid med den 4. Genève-konvention.Danmark lægger vægt på, at Israel medvirker til, at den nuværende vanskelige økonomiske situ-ation i de palæstinensiske områder forbedres, bl.a. ved at tillade fri bevægelighed for personerog varer. Samtidig lægges der fra dansk side vægt på, at det sikres, at humanitær og andenbistand ikke hindres af israelske afspærringer.c. Andre landeAndre landespørgsmål, som kan tænkes at blive rejst under konferencen, er f.eks. Hviderusland.Disse spørgsmål vil blive rejst i Applikationskomitéen (jf. ovenfor), hvor der hvert år udvælges25 individuelle sager på landeniveau.Den danske holdning hertil vil blive koordineret i kredsen af EU-medlemslande samt nordiskelande, ligesom eventuelle indlæg på Konferencen om disse lande vil være i form af fælles EU-eller nordiske indlæg.
17
4. BAGGRUND.a. Den Internationale Arbejdsorganisation.Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremmesocial retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen talte i september 2008 182 medlemslande. ILOopererer med en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgiverefungerer på lige fod med regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Dennuværende generalsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2008 blev genvalgt til en 3.periode i stillingen (2009-2013). Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet dendaglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts,juni og november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, atvedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneralsekretæren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark varsåledes medlem fra 1999-2002, Norge fra 2002-2005 og Finland fra 2005-2008. Sverige blev påArbejdskonferencen 2008 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode.b. ILO’s mandat.Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagnekonventioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert årrapporterer til ILO.Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILO’s Sekretariat omfundamentale arbejdstagerrettigheder.Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senereår har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, anstændigt arbejde (decentwork), fremme af beskæftigelse og social retfærdighed i en global økonomi.Vedtage retningslinier for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – ogdet er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.
18
c. ILO-konventioner og henstillinger.Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 188 konventioner om en bred vifte af emner samt198 henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper ogrettigheder på arbejdsmarkedet:Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, dervælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om anvendelse af konventionen. ILO’s henstillinger er ikkejuridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret715af ILO’s i alt 188 konventioner. Danmark betalte i 2009 ca. 2,9 mio. CHF i medlemsbidragtil ILO. Derudover yder Danmark for 2008/09 et frivilligt bidrag på 60 mio. DKK til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter (i Detfaste ILO-udvalg, der mødes mindst 3 gange årligt). Dansk Arbejdsgiverforening,Kommunernes Landsforening, LO, FTF og AC er repræsenteret i ILO-udvalget. Derudoverforegår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder).Afhængig af dagsordenens emner koordineres der på EU-niveau i Rådets arbejdsgruppe forsociale spørgsmål.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter forEU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference.Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for enomfattende koordination af EU-landenes holdninger.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form afen beretning.
Grundlæggende konventioner: 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138 og 182. Kernekonventioner: 81, 122, 129 og 144. Andrekonventioner: 2, 6, 8, 9, 11, 12, 14, 16, 18, 19, 21 27, 42, 52, 53, 73, 80, 88, 92, 94, 102, 106, 108, 115, 116, 118, 119, 120,126, 130, 133, 134, 135, 139, 141, 142, 147, 148, 149, 150, 151, 152, 155, 159, 160, 162, 163, 167, 169, 180 og 187. Opsagtekonventioner: 5, 7, 15, 32, 58, 62, 63 og 112.5
19
e. Dansk programsamarbejde med ILO.På finansloven 2008 er den toårige ramme for det danske frivillige bidrag til ILO forhøjet med20 mio. kroner, så rammen til ILO udgør 60 mio. kroner for 2008-2009. Samarbejdsaftalen harhidtil fokuseret på tre tematiske prioritetsområder: Bekæmpelse af børnearbejde, støtte tiloprindelige folk og metodeudvikling med hensyn til indarbejdelse af beskæftigelseshensyn i denationale fattigdomsstrategier (PRSP). Med denne prioritering fokuseres støtten på de fattigsteog mest udsatte befolkningsgrupper. Samtidig er det de indsatsområder, hvor ILO har haftmest gennemslagskraft både i de nationale udviklingsprocesser og i forhold til deninternationale udviklingsdagsorden.Udover at fortsætte støtten til de tre allerede eksisterende tematiske områder erprojektsamarbejdet udvidet med nye beskæftigelsesorienterede projekter med fokus på støtte tiltrepartssamarbejde og inddragelse af arbejdsmarkedets parter lokalt i disse.Projekterne skal sikre bæredygtig udvikling i danske samarbejdslande i Afrika ioverensstemmelse med den øgede prioritering af beskæftigelse og af Afrika (jf. regeringensAfrikastrategi”Danmark i Afrika – et kontinent på vej”fra 2007). Desuden er der aftalt et pilot-projekt med Vietnam, hvor forståelse af balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed påarbejdsmarkedet styrkes og en national flexicurity-strategi udarbejdes.Bidraget er i rammeaftalen for 2008-2009 fordelt med 15,1 mio. kr. til bekæmpelse afbørnearbejde i Vestafrika, 13,8 mio. kr. til oprindelige folk, 8,5 mio. kr. til anstændigt arbejde iGhana, 7 mio. kr. til forbedring af jobkvaliteten i Afrika, 6,1 mio. kr. til bekæmpelse afbørnearbejde i Pakistan, 4 mio. kr. til beskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier, 3,5 mio. kr. tilintegration af trepartsaktiviteter, 1 mio. kr. til integration af ligestilling og 1 mio. kr. tilflexicurity i Vietnam.ILO’s retningslinjer forudser ved den interne allokering af midler til individuelle projekter, atILO centralt tilbageholder 10 pct. af midlerne øremærket til hvert projekt. Baseret på en internmidtvejsevaluering af projektets succes i et tæt samarbejde med de respektive afdelingerbesluttes en tilpasset frigivelse af de tilbageholdte midler. Nogle projekter udmøntes såledesmed lidt mere, andre med lidt mindre beløb end de oprindeligt øremærkede. Procedurenbidrager til at sikre den mest effektive udnyttelse af (danske) bidrag.Med baggrund i Udenrigsministeriets retningslinjer for midler til multilaterale organisationer erILO’s ændringsforslag for omallokering af ressourcer på 2,23 pct. af rammen blevet accepteretaf UM. Den nye fordeling er som følger: 14,67 mio. kr. til bekæmpelse af børnearbejde iVestafrika, 14,49 mio. kr. til oprindelige folk, 8,08 mio. kr. til anstændigt arbejde i Ghana, 7,35mio. kr. til forbedring af jobkvaliteten i Afrika, 5,80 mio. kr. til bekæmpelse af børnearbejde iPakistan, 4,2 mio. kr. til beskæftigelseshensyn i fattigdomsstrategier, 3,33 mio. kr. til integrationaf trepartsaktiviteter, 1,05 mio. kr. til integration af ligestilling og 1,05 mio. kr. til flexicurity iVietnam.Følgende projekter indgår i aftalen for 2008/09:1. Bekæmpelse af børnearbejde og handel med børn i Vestafrika
20
2. Bekæmpelse af børnearbejde gennem uddannelse og træning i Pakistan3. Fremme af rettigheder og bekæmpelse af fattigdom blandt oprindelige folk4. Indarbejdelse af beskæftigelseshensyn i de nationale fattigdomsstrategier med fokus påAfrika (PRSP)5. Integration af ligestilling i alle programmer/aktiviteter6. Forbedring af jobkvaliteten i Afrika7. Anstændigt arbejde i Ghana8. Flexicurity i Vietnam9. Integration af trepartsaktiviteter med deltagelse af arbejdsmarkedets parter lokalt iprojekterne nævnt under punkt 6,7 og 8.
21
5. DELEGATIONEN.a. Regeringsdelegation.Beskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 9. juni 2009. Ministerensdelegation består af departementschef Bo Smith, ministersekretær Rikke Maria Harhoff ogkontorchef Ole Bondo Christensen.Grønlands Hjemmestyre deltager i dagene 8.-17. juni 2009 ved fuldmægtig John Skonberg.Regeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Marie-Louise Overvad fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Specialkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Komitéen om beskæftigelsesmæssige og socialekonsekvenser af krise, mv.).Fuldmægtig Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen).Attaché Aino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen, mv.).Sekretariatschef Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen omligestilling mellem kønnene i centrum af anstændigt arbejde)Chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen omudformning af en selvstændig ILO-henstilling om HIV/AIDS i arbejdslivet).Praktikant Bo Nygaard Juliussen, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.b. Arbejdstagerdelegation.International konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen).LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant.International konsulent Kristian Weise, LO, rådgiver (Komitéen ombeskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen).Konsulent Marianne Bruun, 3F, rådgiver (Komitéen om ligestilling mellem kønnene icentrum af anstændigt arbejde).Konsulent Jan Kahr Frederiksen, FTF, rådgiver (Komitéen om udformning af enselvstændig ILO-henstilling om HIV/AIDS i arbejdslivet).LO-formand Harald Børsting, LO og afdelingsleder for international afdeling AnnetteBerentzen, LO, vil aflægge konferencen et besøg.FTF-formand Bente Sorgenfrey, FTF, direktør Jens Kragh, FTF, og internationalkonsulent Ole Prasz, FTF, vil aflægge konferencen et besøg.Konsulent Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.
22
c. Arbejdsgiverdelegation.Ansættelsesretchef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant(Applikationskomitéen, Komitéen om udformningen af en selvstændig ILO-henstillingom HIV/AIDS i arbejdslivet).Vicedirektør Jørgen Rønnest, DA, stedfortrædende arbejdsgiverrepræsentant (Komitéenom ligestilling mellem kønnene i centrum af anstændigt arbejde).Chefkonsulent Henning Gade, DA, rådgiver (Komitéen om beskæftigelsesmæssige ogsociale konsekvenser af krisen).Chefkonsulent Henrik Schilder, KL, rådgiver (Applikationskomitéen).Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, DA, vil aflægge konferencen et besøg.
23
Bilag 1
ILO-organisationsdiagram.
Kilde:http://www.ilo.org/public/english/bureau/dgo/staff/ilostructure.pdf
Bilag 2
Oversigt over dansk personale i ILO.
Pr. 31. marts 2009 er 14 danskere ansat i AC-personalegruppen i ILO (heraf en fastansat).Herudover er der ansat to danskere i højere ledende stillinger (en fastansat og en tidsbegrænset)samt to danskere på sekretærniveau. Udover ti ansatte på ILO’s faste budget, er der ansat otteeksperter i tidsbegrænsede stillinger. Af de i alt 18 danske ILO-ansatte arbejder otte personer iGenève-hovedkvarteret. Kønsfordelingen blandt de danske ansatte er otte kvinder og ti mænd.ILO har en målsætning om 33 % kvinder i stillinger på øverste AC-niveau (P5). Pr. 31.december 2008 var 32,6 % af disse stillinger besat af kvinder, sammenlignet med 29,7 % vedudgangen af 2007. Den samlede kvindelige andel af AC-personalegruppen i ILO var 40,8 %ligesom i 2007.EfternavnFornavnKønPersonale ansat på det faste budgetHENRIQUESMichaelMKJELDGAARDRie VejsKSØRENSENJanMPETERSENStenMSTAERMOSETineKCHRISTENSENIngridKMOLLERNiels-MHenrikLÜTKENPelleMOLSENChristian MDYRBERGMarielaKEkspertansatteKONKOLEWSKYFEIRINGSORENSENWICHMANDCHRISTENSENKEJSERKROGH-POULSENVISTISENHans-HorstBirgitteBentePeter EricJensLotteBirgitteHenrikMKKMMKKMDPPPPPPP25554444DirectorACACACACACACACTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetISSAEGALITESRO-San JoséIPECEMP/ENTILO-JakartaIPECGenève HQGenève HQSan JoséGenève HQGenève HQJakartaLusakaColomboStillingskategoriDPPPPPPPGG2555544255DirectorACACACACACACKontraktFastansatFastansatTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetTidsbegrænsetEnhedCABINETILO-HanoiSRO-MoscowILO-ColomboSRO-New DelhiACT/EMPArbejdsstedGenève HQHanoiBudapestMoskvaColomboNew DelhiClermontFerrandGenève HQGenève HQGenève HQ
ACTidsbegrænset NORMESGener. Serv Tidsbegrænset DTPGener. Serv Tidsbegrænset MIGRANT
Tidsbegrænset ILO-Colombo
Bilag 3
ILO’s strategiske mål.
ILO’s program for 2008-2009 er centreret omkring 4 strategiske mål – som også er destrategiske mål under dagsordenen for anstændigt arbejde (Decent Work Agenda):Beskæftigelse:Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øgetjobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedrefærdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 omBeskæftigelsespolitik.Social beskyttelse:Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for allesom en del af ”TheGlobal Campaign on Social Security and Coverage for All”,der blev lancereti 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af socialebeskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket afkonvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsenog den tilhørende anbefaling nr. 197 begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS ogimplementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.Social dialog:Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de socialeparter og regeringsinstitutioner. Social dialog dækker alle former for forhandling ellerudveksling af synspunkter mellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation tiløkonomisk og social politik. En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dettestrategiske mål: Konvention nr. 11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer ILO’s mest centralestrategiske målsætning. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder foralle former for arbejde, og herunder er der særligt fokus på børnearbejde, tvangsarbejde,foreningsfrihed og diskrimination. ILO vedtog i 1998 ”TheDeclaration on FundamentalPrinciples and Rights at Work”som en hjælp i arbejdet mod dette mål.
26
Bilag 4
Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport.
ILO’s Ekspertkomités rapport for 2009 omtaler Danmark to steder:Konvention 81 om arbejdsmarkedstilsyn inden for industri og handel:Side 460 i Ekspertkomitéensrapport.På baggrund af den danske rapportering har Komitéen noteret sig de loviniativer, dersiden 2005 er taget på arbejdsmiljølovens område. Komitéen nævner Danmark medtilfredshed og bemærker god praksis for overvågning og inspektion. Komitéen har engennemgang af Arbejdstilsynets ordning vedrørende screening, rådgivning og tildeling afsmileys.Konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater:Side 689 iEkspertkomitéens rapport.Det står alene noteret, at Komitéen har måttet bede om rapportering fra Danmark iforhold til specifikke punkter. Konventionen er relevant i forhold til den grønlandskeurbefolkning. Statsministeriet, Justitsministeriet og Grønlands Hjemmestyre bidrager tilden danske rapportering i forhold hertil.Derudover bemærkes det i rapporten, side 711, atFærøerne og Grønlandikke har indleveretrapporter til ILO. I den forbindelse kan nævnes, at afrapporteringer fra Færøerne og Grønlander fremsendt til ILO, men efter tidsfristen for udarbejdelse af Ekspertkomitéens rapport,hvorfor disse oplysninger ikke er medtaget i rapporten. Der forventes således ikke omtale afmanglende afrapportering i forbindelse med årets konference.Ekspertkomitéens rapport kan i øvrigt læses på:http://www.ilo.org/global/What_we_do/Officialmeetings/ilc/ILCSessions/98thSession/ReportssubmittedtotheConference/lang--en/docName--WCMS_103484/index.htm
27
Bilag 5
Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO.

Rapp.år

2009

2009

2009

2009

2010

2009

2009

2010

2009

2010

2009

2009

2009

2010

2009

2009

201020102010

2009

2010

2009

2009

2009

20102010

2009

2009

2009

2009

20102010

Evt. bemærkninger

Regelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportUdestår fra 2007Regelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapportRegelmæssig rapport

Rapporteringsoversigt 2008-09

Konvention nr.

Titel

8

Ledighedsydelse ved skibbrud

9

Søfolks forhyring

16

Tvungen lægeundersøgelse af unge ombord påskibe

27

Vægtangivelse på tungt gods

29

Tvungent eller pligtmæssigt arbejde

53

Faglig duelighed hos skibsofficerer

73

Lægeundersøgelse af søfarende

81

Arbejdstilsyn inden for industri og handel

87

Foreningsfrihed og beskyttelse af retten til atorganisere sig

88

Arbejdsformidlingens organisation

92

Skibsmandskabets opholdsrum om bord

98

Retten til at organisere sig og føre kollektiveforhandlinger

100

Lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere forarbejde af samme værdi

105

Afskaffelse af tvangsarbejde

108

Nationale identitetsdokumenter for søfolk

111

Forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelseog erhverv

115

Beskyttelse af arbejdstagere mod ioniserendestråling

119

Sikring af maskineri

120

Hygiejne i handels- og kontorvirksomheder

122

Beskæftigelsespolitik

129

Arbejdstilsyn i landbruget

133

Skibsmandskabets opholdsrum om bord(supplerende bestemmelser)

134

Beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker

135

Arbejdstagerrepræsentation

138

Mindstealder for adgang til beskæftigelse

139

Forebyggelseafogkontrolmedsundhedsmæssige farer på arbejdspladsenforårsaget af kræftfremkaldende stoffer

144

Tresidede forhandlinger til fremme afgennemførelsen af ILO-standarder

147

Minimumsnormer i handelsskibe

150

Arbejdsmarkedsadministration

151

Beskyttelse af organisationsretten og fastsættelseaf arbejdsvilkår i den offentlige sektor

155

Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ogarbejdsmiljø

159

Erhvervsmæssig revalidering og beskæftigelse af
28

160

162

163

167

169

180

182

handicappedeArbejdsmarkedsstatistikSikkerhed ved anvendelse af asbestSøfarendes velfærdSikkerhed og sundhed indenfor bygge- oganlægssektorenIndfødte folk og stammefolk i selvstændigestaterSøfarendes arbejdstid og bemanding af skibeForbud mod og omgående indsats forafskaffelse af de værste former for børnearbejde

2009

2009

2009

2010

2009

2009

2010
Regelmæssig rapportFørste rapport –udestårfra 2008Regelmæssig rapportRegelmæssig rapportUdestår fra 2008Regelmæssig rapportRegelmæssig rapport
29