|
|
Punkt 2: Godkendelse af A-punkter
A-punktslisten blev godkendt, herunder Rådets formelle afvisning af Europa-Parlamentets ændringsforslag vedr. arbejdstidsdirektivet, som p.t. er i forligsudvalgsprocedure.
Punkt 3. Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde
Som det første punkt på dagsordenen var en bordrunde om Lissabonstrategien og de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af den økonomiske krise. Der var under bordrunden bred enighed om, at krisen er reel og sætter meget tydelige spor i de nationale økonomier, arbejdsløshedstal, sociale udgifter, m.v. De gennemgående budskaber fra bordrunden kan opsummeres i følgende punkter:
· Alle støttede nøglebudskaberne til DER.
· De fleste lande fremhævede de nationale initiativer, der var iværksat for at sætte gang i økonomien og afbøde krisens sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger. Der var samlet set tale om en mangefarvet palet med initiativer som fx bank- og kreditpakker, skattenedsættelser, tvungne deltidsordninger, kontantydelser til udsatte familier m.v.
· Mange lagde vægt på, at man havde særligt fokus på de mest udsatte grupper på og uden for arbejdsmarkedet, bl.a. gennem aktiv inklusion.
· Mange fremhævede betydningen af træning og efteruddannelse. En del nævnte også socialfondene og Globaliseringsfonden som konkrete og gode midler til at afhjælpe krisens konsekvenser.
· Der var bred konsensus om, at protektionisme ikke er vejen frem.
· Der var bred konsensus om behovet for langsigtede strukturreformer og Lissabon-strategiens vigtighed.
· Flere lande kvitterede for Kommissionens monitorering af krisen og opfordrede til at inddrage parterne i alle relevante politikinitiativer.
Fra dansk side fremhævede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen tre vigtige fokusområder i arbejdsmarkedspolitikken: En aktiv beskæftigelsespolitik med fokus på udvikling af kvalifikationer, mulighed for hurtig omstilling af arbejdsstyrken og afvisning af protektionistiske tiltag af enhver art. Beskæftigelsesministeren appellerede desuden til, at den ny post-2010 Lissabon-strategi holdt et klart fokus på reformer, der både ville sikre bedre budgetbalance og økonomisk vækst og beskæftigelse. Endelig fremhævede ministeren de initiativer, den danske regering har gennemført i tråd med den europæiske genopretningsplan.
Under dette punkt skulle RÃ¥det ogsÃ¥ godkende nøglebudskaberne til DER den 19.-20. marts samt en række dokumenter, der ledsagede nøglebudskaberne. Disse dokumenter blev vedtaget. Â
Punkt 4: Revision af forordningen om â€Globaliseringsfonden†- fremskridtsrapport
Formanden refererede til den udarbejdede fremskridtsrapport med status for de hidtidige forhandlinger i arbejdsgruppen. Formandskabet ønsker at påbegynde forhandlinger med Europa-Parlamentet i april med henblik på en første læsningsløsning i maj. Kommissær Spidla understregede vigtigheden af en hurtig vedtagelse og gav sin støtte til formandskabets udspil som et godt kompromis.
En række lande valgte at tage ordet og udtrykke støtte til Kommissionens samlede forslag, herunder særligt nedsættelse af tærsklerne fra 1000 til 500 afskedigede og en øget medfinansiering fra fonden på 75 %. Enkelte lande tilkendegav, at de kunne se positivt på kompromisforslaget - inkl. fastholdelse af de 50% - hvis dette kunne medvirke til en hurtig vedtagelse.
Punkt 5: Rådskonklusioner vedr. nye færdigheder til nye job.
RÃ¥dskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
Punkt 6: Rådskonklusioner vedr. mobilitet og fri bevægelighed
Formanden understregede til introduktion betydningen af den fri bevægelighed for fortsat vækst og beskæftigelse og som den ene af de grundlæggende rettigheder i EU-samarbejdet. Han mindede om, at temaet var en del af formandskabets overordnede prioriteter og nævnte, at det indgik i rådskonklusionerne at opfordre de lande, der fortsat gør brug af nationale overgangsordninger, til at genoverveje brugen af disse.
Kommissær Spidla tilsluttede sig formandens bemærkninger og fremhævede de overvejende positive konsekvenser, som udvidelsen har haft for den samlede vækst og velfærd. Han understregede, at behovet for mobilitet ikke bliver mindre i lyset af den økonomiske krise, og at mobilitet i visse sammenhænge kan medvirke til at afbøde konsekvenserne. Han trak endvidere referencer til flexicurity som underlag for vilje til mobilitet.
Konklusionerne blev vedtaget uden debat.
Punkt 7: Revision af barselsdirektivet - orienterende drøftelse
Formanden understregede indledningsvis, at en vedtagelse af forslaget var blandt formandskabets prioriteter. Der blev herefter tale om en fuld bordrunde med flere kritiske bemærkninger til Kommissionen's forslag, som mange fandt ikke i tilstrækkelig grad respekterede de forskellige traditioner og systemer, som danner baggrund for de aktuelle barselsbestemmelser i de forskellige lande.
Indvendingerne drejede sig først og fremmest om kravet om 6 ugers obligatorisk barsel efter fødslen, udelukkelsen af krav om vis barsel op til fødslen, behovet for også at sikre fædres rettigheder og tilskyndelse til at tage orlov samt mere generelt om forslagets konsekvenser for den reelle ligestilling og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom der som udgangspunkt var opbakning til formålet med direktivet og vigtigheden af at beskytte kvinder og fostre/børn omkring graviditet og efter fødslen, var der udbredt skepsis om, hvorvidt forslaget er den rette måde at gribe dette an på.
En række lande fandt, at forslaget burde tænkes bedre sammen med brugen af/adgangen til forældreorlov, idet kravet om barsel ikke måtte ødelægge de velfungerende systemer med udbredte rettigheder til fædrene, som eksisterer i disse lande.
I en afsluttende replik til indlæggene konstaterede Kommissæren, at der tydeligvis stadig udestår meget arbejde med forslaget, og at Kommissionen vil fortsætte drøftelserne med landene. Han valgte at fremhæve kommentarer om barselsorlov og forældreorlov, som han fandt det afgørende at understrege var to forskellige ting, men som der måtte sikres en balance imellem. Også debatten om konsekvenserne for kvinders samlede tilknytning til arbejdsmarkedet var et vigtigt element i de videre drøftelser. Han hørte samlet set en udbredt vilje til at fortsætte arbejdet og en opbakning til en vis form for ensretning af rammerne for barsel.
Punkt 8 b) og c): arbejdsprogrammerne for EMCO og SPC - AOB
Arbejdsprogrammerne blev taget til efterretning.