8. oktober 2008

Forslag

til

Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven

 

Kapitel 1

Etablering af løsningen

 

§ 1. Et af KL 100 pct. ejet aktieselskab (Selskabet) etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).

 Stk. 2. Formålet med SDPI-løsningen er

1)        at give arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,

2)        at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,

3)        at give kommunen administrative lettelser ved modtagelse og behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, og

4)        at give kommunen oplysning om atypisk sygefravær, som skal indgÃ¥ i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS).

 

§ 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om SDPI-løsningens udformning og krav til Selskabet og dets varetagelse af SDPI-løsningen.

 

 

Kapitel 2

Opgaver og pligter for kommunen

 

§ 3. Kommunen har pligt til at modtage indberetninger og dokumentation via SDPI-­løsningen til indlægning i kommunens systemer.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven til SDPI-løsningen og til VAS.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om kommunens pligter til at modtage og levere data samt foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.

 

§ 4. Den enkelte kommune er dataansvarlig, jf. § 3, nr. 3, i lov om behandling af personoplysninger, for de data i SDPI-løsningen, som skal anvendes i kommunens behandling af en sag om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

 

Kapitel 3

Opgaver og pligter for

arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen

 

§ 5. Arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende skal via SDPI-løsningen anmelde sygefravær samt anmode om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Tilsvarende skal arbejdsløshedskassen via SDPI-løsningen afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om

1)      arbejdsgiverens og den selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og

2)      arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag.

 

Kapitel 4

Opgaver og pligter for Selskabet

§ 6. Selskabet skal foranledige, at Selskabets opgaver vedrørende SDPI-løsningen, der vil kunne udføres af eksterne leverandører, med passende mellemrum sendes i udbud. Beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet.

Stk. 2. Opgaver, der er uegnede til udbud, kan udføres af Selskabet.

 

§ 7. Selskabet skal stille SDPI-løsningen gratis til rådighed for arbejds­giveren, den selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskassen og andre, der skal anvende løsningen.

Stk. 2. Selskabet kan opkræve et gebyr for test forud for tilslutning til SDPI-løsningen. Gebyret må ikke overstige Selskabets udgifter til testen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om gebyropkrævningen.

  Stk. 3. Selskabet skal sikre, at kommunen har fri og uhindret adgang til at modtage de data, som kommunen har ret til.

Stk. 4. Selskabet skal efter anmodning vederlagsfrit levere udtræk af oplysninger fra SDPI-løsningen til Danmarks Statistik og Beskæftigelses­ministeriet.

 

  § 8. Selskabet kan, til brug for SDPI-løsningen, få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomst­register.

 

Kapitel 5

Finansiering af SDPI-løsningen

 

§ 9. Udgifterne til SDPI-løsningens etablering, drift, vedligehold og videreudvikling afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af og indbetales til Selskabet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om finansieringen af SDPI-løsningen, herunder om kommunernes bidrag til Selskabet.

§ 10. Selskabet må ikke benytte de kommunale bidrag efter § 9 til andet end de nødvendige omkostninger til etablering, drift, vedligehold og videre­ud­vikling af SDPI-løsningen.

Stk. 2. Selskabet må ikke udbetale udbytte eller foretage anden udlodning af overskud baseret på SDPI-løsningen.  

 

Kapitel 6

Tilsyn, regnskab og revision mv.

 

§ 11. Beskæftigelsesministeren pÃ¥ser som tilsynsmyndighed overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, herunder tilsyn med Selskabets økonomi, drift og opgaveløsning i forbindelse med SDPI-løsningen.

Stk. 2. Selskabet skal være opbygget på en sådan måde, at aktiviteterne vedrørende SDPI-løsningen er tydeligt adskilt fra den øvrige virksomhed. Selskabets økonomi, opgaveløsning og grænsefladerne mellem opgaver vedrørende SDPI-løsningen og Selskabets øvrige aktiviteter skal være umiddelbart gennemsigtige.

§ 12. Selskabet skal give beskæftigelsesministeren uhindret adgang til alle oplysninger, data og dokumenter vedrørende SDPI-løsningen.

Stk. 2. Selskabet skal for aktiviteter vedrørende SDPI-løsningen føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte aktieselskaber. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for Selskabets regnskabsføring.

Stk. 3. Efter SDPI-løsningens idriftsættelse skal Selskabet udarbejde en årlig redegørelse for arbejdet med kvalitetssikring af SDPI-løsningen, herunder resultater af systemmæssige kontrolrutiner i det forløbne år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om indholdet af redegørelsen.

Stk. 4. Rigsrevisor kan kræve Selskabets regnskaber vedrørende SDPI-løsningen forelagt til gennemgang.

 

§ 13. Hvis Selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, kan beskæftigelsesministeren give bestyrelsen eller direktøren pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler. Hvis ikke Selskabet inden for en fastsat frist herfor efterkommer pålægget, kan beskæftigelsesministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

 Stk. 2. Tvangsbøder efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning.

 

Kapitel 7

Misligholdelse

 

§ 14. Hvis Selskabet groft eller gentagne gange tilsidesætter sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, kan beskæftigelsesministeren overtage etableringen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af SDPI-løsningen eller lægge etableringen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af SDPI-løsningen ud til en anden offentlig myndighed eller privat selskab.

Stk. 2. Hvis beskæftigelsesministeren udnytter sin ret efter stk. 1, betaler kommunerne i stedet bidrag til Beskæftigelsesministeriet, som heraf betaler Selskabets eventuelle ikke dækkede etableringsudgifter og driftsunderskud, jf. kapitel 5.

 

Kapitel 8

Straf

 

§ 15. Bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i Selskabet eller Selskabets medkontrahenter og ansatte heri skal under ansvar efter straffelovens §§ 152-152e over for uvedkommende hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

 

Kapitel 9

Administrative bestemmelser

 

§ 16. Beskæftigelsesministeren kan overlade sine beføjelser i henhold til denne lov til Arbejdsdirektoratet.

 

Kapitel 10

Ikrafttræden mv.

§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

 Stk. 2. Med henblik på idriftsættelse af SDPI-løsningen som en frivillig ordning for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 3 om kommunens forpligtelser.

 Stk. 3. Med henblik på idriftsættelse af SDPI-løsningen som en obligatorisk ordning fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 4 om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens forpligtelser. Beskæftigelses­ministeren fastsætter samtidig tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 18.

 

 

  § 18. I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og lov nr. 389 af 27. maj 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. § 38, stk. 4, affattes således:

  ”Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette via den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).”

 

2. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

  ”Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag, skal gøre dette via SDPI-løsningen.”

 

  Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

 

3. I § 38, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.

 

4. § 40, stk. 2, affattes således:

  ”Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.”

 

5. § 40, stk. 3, ophæves.

 

6. § 43, stk. 3, affattes således:

  ”Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.”

 

7. § 59, stk. 7, affattes således:

  ”Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.”

 

8. § 59, stk. 8 og 9, ophæves.

 

 

  § 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ønsker, at der etableres en obligatorisk digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen). SDPI-løsningen vil give store administrative lettelser og bedre service for arbejdsgiverne samt store administrative lettelser for kommunerne.

 

Det fremgår endvidere af regeringens og KL´s aftale om kommunernes økonomi for 2009 (Kommuneaftalen 2009), at regeringen og KL er enige om en fuld digitalisering af kommunernes administration af syge- og barsel­dagpenge, hvor kommunerne har ansvaret for at etablere, drive, udrulle, videreudvikle og finansiere den nye løsning. 

 

Der er tale om en videreudvikling af den nuværende digitale indberetnings­løsning (SDP-løsningen) til anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af syge- og barseldagpenge, som i dag findes på erhvervsportalen virk.dk.

 

Arbejdet med digitalisering af administrationen af syge- og barseldagpenge blev påbegyndt i 2002 i en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af Kommunernes Landsforening (KL), Københavns- og Frederiksberg Kommuner og Den Digitale Task Force under Finansministeriet. Det centrale i arbejdet var et ønske om at lette arbejdsgangene hos såvel arbejdsgiveren som kommunen i forbindelse med anmodning om og udbetaling af refusion af syge- og barseldagpenge til arbejdsgiveren. Arbejdet skulle samtidig afdække muligheden for regelforenklinger.

 

I 2004 blev der iværksat forsøg i en række kommuner med henblik på udvikling af indberetningsløsningen, og den 29. marts 2006 blev 1. version af indberetningsløsningen iværksat landsdækkende efter et tæt samarbejde med kommunerne. Version 1 er obligatorisk for kommunerne, men frivillig for arbejdsgiverne.

 

Der er med SDPI-løsningen tale om en ny løsning, der forbedrer og øger kvaliteten i forhold til den nuværende indberetningsløsning. Samtidig sikres det, at indberetningsløsningen kan håndtere mere end 1,7 mio. indberetninger om året, når løsningen gøres obligatorisk.

 

Lovforslaget har 3 hovedformål. For det første at få fastlagt hvem der skal løse opgaven med at få etableret, drevet, vedligeholdt og videreudviklet SDPI-løsningen. Dernæst skal finansieringen af SDPI-løsningen fastlægges, og endelig skal SDPI-løsningen gøres obligatorisk for både kommunen, arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløsheds­kassen.

 

2. Indberetningsløsningens udvikling fra version 1 til SDPI-løsningen

 

2.1 Den nuværende indberetningsløsning

Indholdet af den nuværende indberetningsløsning bygger på erfaringerne fra et forsøgsprojekt i en række kommuner, hvor virksomhederne via den fælles­offentlige erhvervsportal www.virk.dk anmeldte sygefravær samt anmodede om refusion af syge- og barseldagpenge. Erfaringerne fra forsøget viste blandt andet, at virksomhederne sparer i gennemsnit 5,6 min. på at indberette digitalt frem for på papir, hvilket svarer til en tidsbesparelse på 34 pct. Blandt sagsbe­handlerne i kommunen var knap 50 pct. af sagsbehandlerne tilfredse med løsningen, og antallet af fejl og mangler på blanketterne blev reduceret med ca. 1/3.

 

Den nuværende indberetningsløsning er obligatorisk for kommunerne og frivillig for arbejdsgiverne. Arbejdsgivernes anvendelse af indberetnings­løsningen har været stigende, siden løsningen blev taget i brug den 29. marts 2006. Således blev der i uge 42 i august 2006 foretaget 1.881 indberetninger, mens tallet for maj 2008 var over 48.000 digitale indberetninger, svarende til ca. 33 procent af alle syge- og barseldagpengeindberetninger i den måned.

 

2.2 Den kommende SDPI-løsning

I den kommende SDPI-løsning udvides omfanget af løsningen til også at omfatte arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til kommunen i syge- og barseldagpengesager. Endvidere udvides løsningen til at omfatte anmodninger om refusion af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.

 

I den kommende SDPI-løsning skal arbejdsgiveren - som i dag - anvende digital signatur ved anmeldelse. Derved kan det sikres, at der ikke sker ændringer i anmeldelsen, inden denne registreres i kommunen. Endvidere sikrer den digitale signatur, at der er sikkerhed for, hvem der har anmeldt sygefraværet. Udover at arbejdsgivere kan indtaste i en web-baseret bruger­flade svarende til den nuværende løsning, vil der blive etableret mulighed for maskinel overførelse af oplysninger fra arbejdsgiverens lønsystem til SDPI-løsningen. Denne løsning forventes særlig de større virksomheder at ville anvende.

 

Endvidere etableres en ventefunktion i SDPI-løsningen, hvor anmeldelse af sygefravær og refusionsanmodning kan lægges klar i SDPI-løsningen på et tidligere tidspunkt end fristen for anmeldelsen/anmodningen. Ventefunktionen vil advisere arbejdsgiveren, når anmeldelsen/anmodningen er klar til at komme videre i SDPI-løsningen. Ventefunktionen vil være en hjælp for arbejds­giveren, der ønsker at foretage det første skridt i anmeldelsen af sygefraværet eller anmodningen om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barsel­loven, i takt med at arbejdsgiveren foretager lønadministrationen, dvs. i takt med at der beregnes månedsløn, 14-dages løn og/eller ugeløn.

 

Ved arbejdsgiverens anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven via den nuværende løsning skal lønmodtageren ikke bekræfte arbejdsgiverens oplysninger med en underskrift.  Lønmodtageren modtager et underretningsbrev om arbejdsgiverens anmodning om refusion, og lønmodtageren skal alene rette henvendelse til kommunen, såfremt løn­modtageren ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren har indberettet. Skal udbetalingen af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven ske direkte til lønmodtageren, er det nødvendigt med den pågældendes under­skrift. Dette system videreføres i SDPI-løsningen.

 

I SDPI-løsningen vil kommunen have pligt til at kunne modtage alle indberetningerne elektronisk baseret på åbne standarder, jf. Folketings­beslutning B103 (Forslag om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige – Folketingsåret 2005-06), således at indberetningerne kan overføres direkte til kommunens system. Den nuværende indberetnings­løsnings krav om en særlig eDag2-postkasse bortfalder således. Dette vil give betragtelige lettelser i kommunens arbejde med indberetningerne. Endvidere vil bortfald af arbejdsgiverens mulighed for indberetning via papirblanket give store lettelser i kommunen.

 

SDPI-løsningen vil, som den nuværende løsning, være tilgængelig via virksomhedsportalen virk.dk, men vil dog ikke nødvendigvis være fysisk placeret på denne. Dette gennemføres i overensstemmelse med den nye struktur for virksomhedsportalen.

 

3. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

 

3.1  Etablering af SDPI-løsning for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Opgaveløsningen med hensyn til at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen henlægges til kommunerne via et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL.

3.2  Finansieringen af SDPI-løsningen skal kommunerne i fællesskab stå for. Kommunerne skal således betale alle udgifter i forbindelse med SDPI-løsningen, herunder etableringen, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen.

3.3  SDPI-løsningen skal være obligatorisk for både kommunerne, arbejdsgiverne, de selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløshedskasserne.

 

3.1 Opgaveløsningen i forbindelse med indberetningsløsningen skal varetages af kommunerne via Selskabet

Det foreslås, at opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af SDPI-løsningen fremover sker ét sted. SDPI-løsningen skal ejes og drives af kommunerne via et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL. Derved bliver løsningen ejet af samtlige kommuner. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber finder således ikke anvendelse i forhold til organiseringen af kommunernes ejerskab/drift af SDPI-løsningen.

 

Selskabet får som opgave at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen. Idet Selskabet har ret til at føre anden virksomhed ved siden af SDPI-løsningen, er det en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle SDPI-løsningen holdes tydeligt adskilt fra Selskabets øvrige aktiviteter. Selskabets øvrige aktiviteter skal således være klart adskilt såvel økonomisk som opgave- og driftsmæssigt fra SDPI-løsningen.

 

Kommunerne er dataansvarlig myndighed for SDPI-løsningen.

 

Baggrunden for at lade SDPI-løsningen være ejet af kommunerne via et aktieselskab under KL er, at SDPI-løsningen skal ses i forlængelse af kommunernes ansvar for indberetninger på papirblanketter samt for det kommunale sygedagpenge­beregningssystem. Det er således kommunerne, der skal modtage de indberetninger, der kommer igennem SDPI-løsningen.

 

Da kommunerne således er en vigtig part i forbindelse med etableringen og driften af SDPI-løsningen, er det naturligt, at opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af SDPI-løsningen sker hos kommunerne. KL er enig i denne betragtning og ønsker den beskrevne organisering af SDPI-løsningen, jf. Kommuneaftalen 2009.

 

Beskæftigelsesministeriet fastlægger de overordnede krav til opgave­løsningen via bekendtgørelse. Dette skyldes, at SDPI-løsningen er rettet både mod arbejdsgiverne, de selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskasserne og kommunerne. Det er derfor af stor betydning, at SDPI-løsningen etableres og løbende tilpasses, således at alle parter tilgodeses.

 

En del af kontrollen i SDPI-løsningen er et system for validering af atypisk sygefravær (VAS), som Arbejdsdirektoratet har udviklet med hjemmel i sygedagpengeloven, jf. lov nr. 148 af 8. marts 2006. Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk sygefravær. Der undersøges for typiske og atypiske fraværsmønstre hos såvel arbejdstagere, selvstændige som virksom­heder, herunder om disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens eller virksomhedens karakteristika.

 

Alle anmeldelser om sygefravær og anmodninger om sygedagpengerefusion i SDPI-løsning skal derfor beriges med data, der kan afsløre, om sagen afviger fra normaladfærden på en måde, der kan indikere et misbrug eller fejl. Til at afgøre om der er tale om atypisk sygefravær genbruges register­data, herunder oplysninger om evt. tidligere sygedagpengerefusioner, CVR-oplysninger og sammenligninger med andre virksomheder, CPR-data mv. Resultatet af samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune, der behandler den konkrete sag om sygedagpenge.  

 

Opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af VAS bliver varetaget af Arbejdsdirektoratet.

 

3.2 Kommunerne skal finansiere alle udgifter som følge af SDPI-løsningen

Det foreslås, at kommunerne i fællesskab skal finansiere alle udgifter som følge af SDPI-løsningen. Det gælder således udgifterne i forbindelse med etablering af SDPI-løsningen, den daglige drift af løsningen, udgifterne til vedligehold og udgifterne til videreudvikling af løsningen. Endvidere gælder det også udgifterne til ændringer i SDPI-løsningen, fx som følge af ændringer i sygedagpengeloven eller barselloven. KL er enig i dette, jf. Kommuneaftalen 2009.

 

Fordelingen af udgiften mellem de enkelte kommuner fastlægges af Selskabet, som foretager beregningen af kommunernes årlige bidrag og opkræver disse. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler vedrørende fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner. Reglerne udstedes efter forhandling med KL.

 

3.3 SDPI-løsningen bliver obligatorisk

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2007, at regeringen ønsker, at SDPI-løsningen skal være obligatorisk. SDPI-løsningen vil give store administrative lettelser og bedre service for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen. Allerede i dag kommer ca. 33 pct. af alle indberetninger ind via den nuværende indberetningsløsning. SDPI-løsningen vil blive videreudviklet på en række områder, således at den bliver endnu mere brugervenlig for indberetterne.

 

Bortfald af arbejdsgiverens mulighed for indberetning via papirblanket vil give store administrative lettelser i kommunen, idet kommunen ikke skal opretholde forskellige sagsgange, alt efter om anmeldelsen af sygefravær eller refusion kommer via en papirblanket eller via SDPI-løsningen.

 

Det foreslås i § 17, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for idriftsættelse af SDPI-løsningen som en frivillig ordning for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen. Efter en kortere periode vil beskæftigelsesministeren derefter fastsætte tidspunktet for idriftsættelse af SDPI-løsningen som en obligatorisk ordning. Dette vil muliggøre, at arbejds­giveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen vil have den fornødne tid til at få ændret deres arbejdsgange, inden løsningen bliver gjort obligatorisk.

 

4. Selskabets adgang til indkomstregisteret

Efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister kan kommuner, statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre fÃ¥ terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at de pÃ¥gældende i henhold til anden lovgivning kan fÃ¥ terminaladgang til den pÃ¥gældende type oplysninger.

 

Adgang til indkomstregisteret vil alene kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens regler. Dette gælder således bl.a. reglen om, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Det gælder endvidere reglen om, at de oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

 

Kommunerne har efter § 11a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemmel til at foretage opslag i indkomstregisteret til de nødvendige oplysninger. End­videre har kommunerne pligt til at indhente oplysningerne fra indkomst­registeret, såfremt de relevante oplysninger findes dér.

 

Det foreslås, at Selskabet skal have terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige for administrationen af SDPI-løsningen. SDPI-løsningen ønsker således at kunne få foretaget et match mellem den virksomhed, der anmoder om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, og den medarbejder der anmodes om refusion for. Såfremt der er et match, vil dette medføre forudfyldelse af medarbejderens adresse, hvilket vil lette arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger. Da arbejdsgivernes indberetning til indkomstregistret i nogen udstrækning kan lette arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger i SDPI-løsningen, foreslås det, at Selskabet bl.a. gives adgang til oplysningerne i indkomstregistret om virksomhedens eller myndighedens CVR/SE-nr., sygedagpengemodtagerens eller barseldagpengemodtagerens CPR-nr., herunder navn og adresse, lønperiode, løntimer, A-indkomst og ansættelsesperiode.

 

SDPI-løsningens adgang til indkomstoplysninger i indkomstregisteret vil gøre det muligt for Selskabet at etablere en SDPI-løsning, der vil kunne tilgodese arbejds­giverens ønske om forudfyldelse med nogle af oplysninger, der findes i indkomstregisteret, og som er indberettet af arbejdsgiveren selv.

 

5. Tilsyn med Selskabet

Det fremgår af § 11, stk. 1, at beskæftigelsesministeren er tilsynsmyndighed for Selskabet, for så vidt angår SDPI-løsningen.

 

Det foreslås i § 13, at medlemmer af Selskabets bestyrelse og direktøren kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder af tilsynsmyndigheden, hvis Selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Det kræver, at der først er givet et pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med lovens regler. Gør Selskabet ikke dette inden for en fastsat frist, kan tilsynsmyndigheden pålægge bøder som tvangsmiddel.

 

Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er således at fremtvinge opfyldelsen af en handlepligt for Selskabet. Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at ulovligheden af Selskabets undladelser af at udføre en foranstaltning/handling, som det efter loven har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Desuden er det en betingelse for anvendelsen af tvangsbøder, at disse skal være påkrævet frem for mindre indgribende sanktioner. Tvangsbøderne kan inddrives ved udpantning.

 

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2009, at regeringen og KL er enige om en fuld digitalisering af kommunernes administration af syge- og barseldagpenge, hvor kommunerne har ansvaret for at etablere, drive, udrulle, videreudvikle og finansiere den nye løsning.

 

En ny obligatorisk løsning forventes at medføre kommunale nettobesparelser på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2011. Regeringen og KL er enige om, at det alene er en del af det kommunale merprovenu ved en obligatorisk løsning, svarende til 27,2 mio. kr. årligt, som tilfalder staten. Løsningen skal ses i sammenhæng med effektiviserings­handlingsplanen.

 

Indtil en ny it-løsning er idriftsat, er der enighed om, at kommunerne finansierer videreførelsen af den nuværende løsning fra 2009 svarende til 16,7 mio. kr. Der er endvidere enighed om, at ansvaret for VAS og det nærmere omfang af DUT i relation hertil skal afklares frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010.

 

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af SDPI-løsningen er estimeret til en årlig besparelse for erhvervslivet på 112 mio. kr. i 2008 priser.

 

Beregningerne af de administrative besparelser for arbejdsgiverne er baseret på AMVAB-målingen fra maj 2006, ”Beregning af besparelsespotentialer i forbindelse med anvendelse af digitale løsninger på sygedagpengeområdet”. Endvidere vil der i forbindelse med SDPI-løsningen ske yderligere tiltag for at give arbejdsgiverne endnu større besparelser, herunder muligheden for system-til-system løsning.

 

SDPI-løsningen vil endvidere give arbejdsløshedskasserne administrative lettelser, idet de ikke længere skal afgive oplysninger til kommunen via en papirblanket, men via SDPI-løsningen.

 

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

 

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været i høring hos: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Datatilsynet.

12. Sammenfattende skema (beløb er i 2008 priser)

 

Positive konsekvenser/ mindre udgifter

Negative konsekvenser / merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Mindreudgift som følge af elektronisk kontrol – beløbet er endnu ikke fastlagt

 

 

 

 

Udgifter til udvikling, drift og vedligeholdelse af SDPI-løsningen eksklusiv VAS

 

Årlige udgifter til SDPI anslås at være 30,5 mio. kr.

 

Udgifter til SDP i 2009 er budgetteret til 16,7 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ressourcebesparelser som følge af højere data­kvali­tet samt som offent­lige arbejdsgivere i for­bindelse med indberetninger

 

Kommunale administra­tive besparelser anslås at være omkring 96 mio. kr.

 

Kommunale arbejdsgiver­besparelser anslås til ca. 34,5 mio. kr. (AMVAB)

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ressourcebesparelser som følge af hurtigere indberetning.

Eksempelvis:

-          Færre portoudgifter

-          Hurtigere indberetning

 

Besparelsen anslås at være 112 mio. kr., jf. AMVAB-måling

Udgifter til etablering af snitflade til maskinel over­­førsel af indberetninger

 

 

 

 

 

Meromkostningerne anslås til 3 mio. kr.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til kapitel 1

Etablering af løsningen

 

Til § 1

Det foreslås, at et aktieselskab, som ejes 100 pct. af KL – på vegne af kommunerne – skal etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle én digital indberetningsløsning for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen). Nærmere regler om indholdet af SDPI-løsningen bliver fastsat ved bekendt­gørelse, jf. § 2.

 

Der vil ikke være tale om overdragelse af afgørelseskompetence i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven til Selskabet. Det er således fortsat kommunerne, der træffer afgørelse i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.

 

Formålet med SDPI-løsningen er at give arbejdsgiverne og kommunerne administrative lettelser i forbindelse med administrationen af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Endvidere vil SDPI-løsningen give kommunerne bedre kontrolmuligheder.

 

                                                         Til § 2

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for SDPI-løsningens udformning samt krav til Selskabet og dets varetagelse af opgaverne i forbindelse med SDPI-løsningen.

 

Selskabet har ansvaret for, at SDPI-løsningen opbygges som et selvstændigt system med snitflader efter Beskæftigelses­ministeriets retningslinjer, der følger åbne standarder.

 

Beskæftigelsesministeren anviser, hvilke etablerings-, drifts-, vedligeholds- og udviklingsopgaver Selskabet skal udføre. Dette vil ske via en bekendt­gørelse. Selskabet har det fulde ansvar for udførelsen af de anviste opgaver.

 

Selskabet skal fx stå for at udarbejde kravspecifikation for løsningen, etablere og varetage kontrakter og øvrige aftaler om etablering og drift af indberetnings­løsningen, etablere administrative og systemmæssige kontrol­rutiner, der sikrer mod fejl i forbindelse med drift af indberetningsløsningen og afrapportere til beskæftigelsesministeren om udviklingen i etableringen af indberetnings­løsningen.

 

Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med KL.

 

 

 

 

Til kapitel 2

Opgaver og pligter for kommunen

 

Til § 3

Kommunen har pligt til at slutte sig til SDPI-løsningen, så den kan modtage indberetningerne vedrørende sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Kommunen har endvidere pligt til at give oplysning om resultatet af kommunens behandling af dagpengesagen til SDPI-løsningen og til VAS. Beskæftigelsesministeren fastlægger de nærmere regler herfor. Endvidere kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om kommunens pligt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne. Reglerne vil blive udstedt efter forhandling med KL.

 

Det vil fortsat være kommunen, der har ansvaret for sagen, når den er kommet til kommunen. Kommunen skal således træffe afgørelse om udbetaling af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Endvidere skal kommunen som hidtil træffe afgørelse om sygeopfølgningen.

 

Til § 4

Den enkelte kommune er dataansvarlig myndighed for de SDPI-indberetninger, der ender i kommunen.

 

Selskabet er i forbindelse med SDPI-løsningen forpligtet til at følge reglerne i persondataloven. Selskabet er forpligtet til at sikre, at Selskabets leverandører er underlagt de samme forpligtelser.

 

Selskabet skal endvidere træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personhenførbare oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med den til en hver tid gældende lovgivning, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 (som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001) om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af person­oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

 

Til kapitel 3

Opgaver og pligter for

arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen

 

Til § 5

Anvendelse af SDPI-løsningen bliver efter stk. 1 obligatorisk for arbejds­giveren, den selvstændige erhvervsdrivende samt arbejdsløshedskassen. Der vil således ikke på anden vis kunne anmeldes sygefravær og anmodes om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Ved dagpenge efter barsel­loven forstås barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption samt dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.

 

Fristen for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af syge­dagpenge og dagpenge efter barselloven følger bestemmelserne i sygedag­pengeloven og barselloven. Arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysningerne til kommunen i en sag om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven vil ligeledes være omfattet af SDPI-løsningen.

 

I stk. 2 er fastsat, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgiverens, den selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløsheds­kassens ind­beretning. Der vil blandt andet af bekendtgørelsen fremgå, at tidspunktet for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven anses for at være tidspunktet for arbejdsgiverens eller den selvstændige erhvervsdrivendes signering af indberetningen i SDPI-løsningen. Tidspunktet vil fremgå af kvitteringen, som udstedes i forbindelse med signeringen af indberetningen. Reglerne udstedes efter forhandling med KL.

 

Til kapitel 4

Opgaver og pligter for Selskabet

 

Til § 6

Selskabet er omfattet af de EU-udbudsretlige regler og lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, der gælder for offentligretlige organer.

 

Selskabet skal konkurrenceudsætte alle opgaver vedrørende SDPI-løsningen i det omfang, de er egnet til at blive testet på markedet. Udbudet skal foregå i overensstemmelse med de danske og fællesskabsretlige regler om tildeling af offentlige kontrakter, jf. bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 og Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF. Udbud sker på Selskabets regning og ansvar. Beskæftigelsesministeren skal godkende udbudsmaterialet. Herved sikres det, at udbudet tager højde for, at beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 14, har ret til at henlægge SDPI-løsningen til et andet organ.

 

Selskabet kan ikke afgive kontroludbud.

 

 

Til § 7

Selskabet skal stille SDPI-løsningen gratis til rådighed for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskassen og andre, der skal anvende løsningen.

 

Selskabet kan derfor ikke afkræve indberetningsgebyr for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsløshedskassen eller andre, der skal indberette til SDPI-løsningen, eller gebyr for udlevering af oplysninger mv.

 

For arbejdsgiveren, den selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsløs­heds­kassen, der anvender SDPI-løsningens mulighed for at indberette via en web-baseret brugerflade, vil løsningen være gratis.

 

Ønsker arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdsløs­hedskassen at anvende SDPI-løsningens mulighed for at indberette via system-til-system, afholder arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdsløshedskassen udgifterne i forbindelse med eventuelle IT-tilretninger i eget system.

 

Det vil ligeledes være gratis for kommunen at modtage indberetningerne fra SDPI-løsningen samt at afgive oplysningerne til SDPI-løsningen. Kommunens udgifter i forbindelse med opsætningen af kommunens IT-løsning til at modtage og aflevere oplysninger til SDPI-løsningen afholdes af kommunen.

 

Selskabet kan opkræve et gebyr for test forud for tilslutning til SDPI-løsningen. Det gælder både i forhold til arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen, som skal teste i forbindelse med system-til-system løsningen, samt kommunens test i forhold til at kunne modtage og aflevere oplysninger til SDPI-løsningen. Gebyret må ikke overstige Selskabets udgifter til testen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om gebyropkrævningen.

 

Til § 8

Bestemmelsen sikrer, at Selskabet kan få terminaladgang til indkomst­registret med henblik på at indhente og anvende nødvendige oplysninger elektronisk fra indkomstregistret til brug for administrationen af SDPI-løsningen. Anvendelsen sker særligt for at lette arbejdsgiverens afgivelse af oplysninger i SDPI-løsningen. Opslag i indkomstregisteret vil således kunne medføre forudfyldelse af en række data.

 

Adgang til indkomstregisteret vil alene kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens regler.

 

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, skal indsamling af data ske til udtrykkeligt angivne og saglige formÃ¥l, og senere behandling mÃ¥ ikke være uforenelig med disse formÃ¥l. Etableringen af terminaladgang til indkomstregistret vil sÃ¥ledes forudsætte, at en sÃ¥dan adgang ikke er uforenelig med formÃ¥lene med adgangen til indkomstregistret.

 

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formÃ¥l, oplysningerne indsamles til, og de formÃ¥l, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af terminaladgang til indkomstregistret vil sÃ¥ledes kræve en selvstændig vurdering i forhold til disse krav.

 

Det vil således i forbindelse med etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og om der på det enkelte område kan gives alene en begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er et krav, at offentlige myndigheder mv. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

 

Oplysningerne fra indkomstregisteret stilles til rådighed i elektronisk form, dvs. at Selskabet vil kunne få adgang til oplysningerne typisk via webservices, dvs. online opslag, når oplysningerne skal anvendes til integration i forbindelse med forskellige selvbetjeningsløsninger.

 

For så vidt angår behandlingen af oplysninger fra indkomstregisteret bemærkes, at bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152e om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger finder anvendelse, jf. henvisningen til bestemmelserne i lovforslagets § 15.

 

Til kapitel 5

Finansiering af SDPI-løsningen

 

Til §§ 9 og 10

Udgiften til SDPI-løsningens etablering, drift, vedligehold, videre­udvikling og markedsføring skal afholdes af kommunerne. Det omfatter også udgifter til løn, konsulentydelser, finansiering (markedsrente) samt ændringer af SDPI-løsningen efter § 2.

 

Fordelingen af udgiften mellem de enkelte kommuner fastlægges af Selskabet, som foretager beregningen af kommunernes årlige bidrag og opkræver disse.

 

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler vedrørende fordelingen af udgifterne mellem de enkelte kommuner. Reglerne udstedes efter forhandling med KL.

 

Til kapitel 6

Tilsyn, regnskab og revision mv.

 

Til § 11

Med bestemmelse i stk. 1 foreslås det, at beskæftigelsesministeren er tilsynsmyndighed for Selskabet for så vidt angår SDPI-løsningen.

 

Beskæftigelsesministerens tilsyn er først og fremmest baseret på redegørelser og erklæringer fra Selskabet eller en uafhængig tredjepart, jf. § 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om indholdet af redegørelser og erklæringer.

 

 

 

Til § 12

Rigsrevisionen har adgang til Selskabets regnskaber mv. om SDPI-løsningen på samme vilkår som beskæftigelsesministeren. Ved Rigsrevisionens gennemgang af Selskabets økonomi påses blandt andet, at regnskabet er undergivet betryggende revision, og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. reglerne i § 4, jf. § 6 i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.

 

Idet Selskabet har ret til at udføre anden virksomhed ved siden af SDPI-løsningen, er det en forudsætning, at alle aktiviteter med at etablere, drive, vedligeholde og videreudvikle  SDPI-løsningen holdes tydeligt afskilt fra Selskabets øvrige virksomhed. Samtlige direkte og indirekte omkostninger om indtægter forbundet med SDPI-løsningen skal opføres særskilt i Selskabets regnskab.

 

Selskabets økonomi, opgaveløsning og grænseflader mellem de SDPI-løsnings-relaterede opgaver og selskabets øvrige aktiviteter skal være umiddelbart gennemsigtig.

 

Selskabet skal udarbejde en årlig redegørelse for arbejdet med kvalitets­sikring af SDPI-løsningen. Regler om indholdet af redegørelsen fastsættes efter forhandling med KL.

 

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte supplerende krav til regnskab og revision i en regnskabs- og revisionsinstruks. Endvidere kan beskæftigelses­ministeren fastsætte regler om indholdet af den årlige revisorerklæring, herunder it-revision, som Selskabet er ansvarlig for at afgive. Formålet med erklæringen er at få sikkerhed for, at SDPI-løsningen er sikker og indeholder nødvendige og tilstrækkelige sikkerheds­procedurer til at modtage, behandle og videresende elektroniske meddelelser. Det skal fx fremgå af erklæringen, om SDPI-løsningen lever op til de krav, som er fastsat ved lov og bekendt­gørelse, at forretningsgange i forbindelse med SDPI-løsningen sker under iagttagelse af persondataloven, og at der er sket anmeldelse til Datatilsynet i det omfang, det er påkrævet. Reglerne udstedes efter forhandling med KL.

 

Til § 13

Det foreslås i stk. 1 at give beskæftigelsesministeren som tilsynsmyndighed hjemmel til at pålægge Selskabets bestyrelse eller Selskabets direktør daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis Selskabet overtræder bestemmelserne i denne lov eller de regler, der er udstedt i medfør af loven.

 

Anvendelse af tvangsbøder kan først ske, når beskæftigelsesministeren har givet Selskabet et pålæg om inden for en bestemt frist at bringe det pågældende forhold i overensstemmelse med lovens regler, og forholdet viser sig ikke at være bragt i orden inden udløbet af fristen.

 

Formålet med anvendelsen af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelse af en handlepligt for Selskabet, hvis der i særlige tilfælde skulle opstå behov herfor.

 

Det er en betingelse for anvendelse af tvangsbøder, at overtrædelsen af lovens bestemmelser fremtræder med den fornødne klarhed, dvs. at der ikke må være rimelig tvivl om, at loven er tilsidesat. Hvis overtrædelsen ikke fremtræder med den fornødne klarhed, indebærer kravet om klarhed, at sådanne retlige tvivlsspørgsmål må afklares ved domstolene.

 

Tvangsbøder skal endvidere i det konkrete tilfælde være påkrævet frem for mindre indgribende reaktioner fra tilsynsmyndighedens side til at fremtvinge Selskabets opfyldelse af den pågældende handlepligt. Såfremt Selskabet fx allerede arbejder på at opfylde en lovbestemt handlepligt eller har truffet beslutning om at iværksætte tiltag, der forventes at være tilstrækkelige, men som dog endnu ikke har haft mulighed for at vise deres effekt, vil tvangsbøder ikke være påkrævet.

 

Endelig foreslås det i stk. 2, at tvangsbøder pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning.

 

 

Til kapitel 7

Misligholdelse

 

Til § 14

Overholder Selskabet ikke de forpligtigelser, som er fastsat i denne lov eller i regler udstedt med hjemmel i denne lov, er beskæftigelsesministeren efter stk. 1 berettiget til at overtage etablering, driften, vedligeholdelsen og videreudviklingen af SDPI-løsningen eller til at henlægge disse opgaver vedrørende SDPI-løsningen til en anden offentlig myndighed eller privat selskab. Dette gælder i den situation, hvor Selskabet groft eller gentagne gange tilsidesætter sine forpligtelser i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

 

Udnytter beskæftigelsesministeren sin ret efter stk. 1, medfører det, at kommunerne betaler bidragene, jf. kapitel 5, til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet betaler Selskabets eventuelle ikke dækkede etableringsudgifter og driftsunderskud, jf. bemærkningerne til § 9.

 

Til kapitel 8

Straf

 

Til § 15

Det foreslås, at bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152e om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og ansatte i såvel Selskabet som Selskabets medkontrahenter.

 

 

Til kapitel 9

Administrative bestemmelser

 

Til § 16

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i henhold til de almindelige regler om delegation kan overlade sine beføjelser i henhold til denne lov til Arbejdsdirektoratet.

 

Til kapitel 10

Ikrafttræden mv.

 

Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør. Dette skal ses i lyset af, at Selskabet ønsker at kunne gå i udbud med SDPI-løsningen hurtigst muligt.

 

Der vil være en overgangsperiode mellem lovens ikrafttræden og det tids­punkt, hvor SDPI-løsningen er klar til at gå i drift. SDPI-løsningen skal sendes i udbud og derefter udvikles.

 

Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for idriftsættelsen af SDPI-løsningen som en frivillig ordning for arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen. Dernæst fastsætter beskæftigelsesministeren efter stk. 3 tidspunktet for idriftsættelsen af SDPI-løsningen som en obligatorisk ordning. Dette muliggør, at SDPI-løsningen i en kortere periode, fx ½ år, tilbydes på frivillig basis, inden løsningen gøres obligatorisk.

 

Til § 18

Når SDPI-løsningen bliver obligatorisk for arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende, er det nødvendigt, at der foretages visse ændringer i sygedagpengeloven, således at det fremgår, at der alene kan ske anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge via SDPI-løsningen.

 

Ændringer i sygedagpengeloven vil afhænge af tidspunktet for, hvornår SDPI-løsningen er klar til idriftsættelse som en obligatorisk ordning. Som følge heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringerne i sygedagpengeloven.

 

Til nr. 1 og 2

Med forslaget fastlægges det, at en arbejdsgiver eller en arbejdsløsheds­kasse, der skal give en kommune oplysninger til brug for behandlingen af en syge­dagpenge­sag, alene kan gøre dette via den digitale indberetningsløsning.

 

 

Til nr. 3

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

 

Til nr. 4 og 5

Med forslaget fastlægges det, at en arbejdsgivers anmeldelse af en ansats sygefravær alene kan ske via den digitale indberetningsløsning.

 

Til nr. 6

Med forslaget fastlægges det, at en selvstændig erhvervsdrivende alene kan anmelde sit sygefravær til kommunen via den digitale indberetningsløsning.

 

Til nr. 7 og 8

Med forslaget fastlægges det, at en arbejdsgiver alene kan anmelde sit refusionskrav til kommunen via den digitale indberetningsløsning.

 

 

Til § 19

Det foreslås, at loven i lighed med sygedagpengeloven og barselloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.


 

Bilag

 

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

 

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

 § 18.  I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007 og lov nr. 389 af 27. maj 2008, foretages følgende ændringer:

 

§ 38. - - -

  Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette

1)        via den landsdækkende digitale løsning pÃ¥ Virk.dk., eller

2)        pÃ¥ en papirblanket, som anvises af kommunen.

  Stk. 5.  Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.

   Stk. 6.  Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog stk. 6.

   Stk. 7.  Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.

 

 

1. § 38, stk. 4, affattes således:

  ”Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette via den digitale indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (SDPI-løsningen).”

 

2. I § 38 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

”Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag, skal gøre dette via SDPI-løsningen.”

 

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

 

3.  I § 38, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.

 

 

 

 

§ 40.  - - -

   Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske

1)        via den landsdækkende digitale løsning pÃ¥ Virk.dk., eller

2)        pÃ¥ en papirblanket, som anvises af kommunen.

   Stk. 3. Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.

 

 

4. § 40, stk. 2, affattes således:

  ”Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.”

 

5. § 40, stk. 3, ophæves.

 

 

 

 

§ 43.  - - -

  Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske

1)        via den landsdækkende digitale løsning pÃ¥ Virk.dk., eller

2)        pÃ¥ en papirblanket, som anvises af kommunen.

 

 

6. § 43, stk. 3, affattes således:

  ”Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via SDPI-løsningen.”

 

 

 

 

§ 59. - - -

   Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske

1)        via den landsdækkende digitale løsning pÃ¥ Virk.dk., eller

2)        pÃ¥ en papirblanket, som anvises af kommunen.

   Stk. 8.  Vælger arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet via den landsdækkende digitale løsning, sker det uden lønmodtagerens underskrift.

   Stk. 9. Vælger arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet på en papirblanket, skal både arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til kommunen. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.

 

 

7. § 59, stk. 7, affattes således:

  ”Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via SPDI-løsningen.”

 

8. § 59, stk. 8 og 9, ophæves.