Beskæftigelsesministeriet

ADIR j.nr. 09-21-0001

2. marts 2009

 

UDKAST

 

Forslag

 

til

 

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark

 

(Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiveringsindsatsen m.v.)

 

 

§ 1

 

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

 

 

1. § 13, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr. 2, kan jobcenteret fastsætte, at oplysningerne skal være indlagt i Jobnet på et tidligere tidspunkt. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.”

 

2. I § 13 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

”Stk. 3. Hvis der foreligger formidlingsrelevante oplysninger, som nævnt i stk. 1, fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks aktiveres, hvis personen igen bliver registreret som arbejdssøgende.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

3. I § 14, stk. 1, ændres ”en måned” til: ”3 uger”.

 

4. § 19 affattes således:

”§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt

1)      1 mÃ¥ned efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, sÃ¥fremt personen er under 30 Ã¥r.

2)      3 mÃ¥neder efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, sÃ¥fremt personen er fyldt 30 Ã¥r.”

 

5. § 20 affattes således:

Ӥ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, nÃ¥r personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende

1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år.

2) 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er fyldt 30 år.”

 

6. I § 21, stk. 1, ændres ”perioden på 3 måneder” til: ”perioder på 1 og 3 måneder”.

 

7. I § 21 b, stk. 1, ændres ”omfattet af § 2, nr. 2” til: ”omfattet af § 2, nr. 1-3”.

 

8. I § 21 b, stk. 1, og i stk. 3, ændres ”Kommunen” til: ”Jobcenteret”.

 

9. 2 steder i § 21 b, stk. 2, og 2 steder i stk. 5, ændres ”kommunen” til: ”jobcenteret”.

 

10. § 22, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.”

 

11. I § 22 indsættes efter stk. 3, som et nyt stykke:

”Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud, uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.”

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

 

12. § 27, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.”

 

13. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

”Stk. 3. Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.

Stk. 4. I jobplanen angives, hvilke tilbud der kan gives efter § 22, og hvis et tilbud sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.

Stk. 5. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i jobplanen.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

 

14. § 28, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

 

15. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

”Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.”  

 

16. § 30, stk. 2, ophæves.

 

17. § 34 affattes således:

Ӥ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger

1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år, og

3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er fyldt 60 år.”

 

18. Overskriften inden § 37 affattes således:

”Særligt om erhvervskompetencegivende uddannelser”

 

19. § 37 affattes således:

”§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en erhvervskompetencegivende uddannelse.

  Stk. 2. Stk. 1 kan dog fraviges for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som

1)      har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

2)      er fyldt 25 Ã¥r og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller

3)      er fyldt 25 Ã¥r og er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96.

  Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må højst være tale om en mellemlang videregående uddannelse.”

 

20. § 85 affattes således:

”§ 85. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.

  Stk. 2. Unge under 25 år, som påbegynder en ordinær uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 21 b, og som efter 26 ugers sammenlagt ledighed skal modtage 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til at få uddannelsen som tilbud efter kapitel 10 indtil det tidspunkt, hvor dagpengene nedsættes til 50 pct.”

 

21. § 86 ophæves.

 

22. § 89 affattes således:

”§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5.

  Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 87, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 9 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt ledighed.

  Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 88, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.

  Stk. 4. Efter afslutningen af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 henholdsvis 9 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

  Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.”

 

23. I § 91 udgår ”bortset fra personer omfattet af § 85, stk 1,”.

 

24. § 91 b ophæves.

 

25. § 92 affattes således:

”§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder.”

 

26. §§ 93 og 94 ophæves.

 

27. I § 96, stk. 1, ændres ”§§ 92-94” til: ”§ 92”.

 

 

§ 2

 

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 118 af 17. februar 2009 (eIndkomst), foretages følgende ændringer:

 

1.      § 52 a affattes sÃ¥ledes:

”§ 52 a. Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 2 og 3.

  Stk. 2. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70,

1)      indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed, og

2)      ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  Stk. 3. Et medlem, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagpenge, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

   Stk. 4. Under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager medlemmet aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1-3. Hvis tilbudet har en varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge.”

 

2. I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nr. 4:

”4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,”.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

 

3. I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter ”tilbud”: ”eller uddannelsespålæg”.

 

4. I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter ”tilbud”: ”eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg”.

 

5. § 63, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

 

6. § 77, stk. 10, 2. pkt., affattes således:

”Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det ligeledes regler om, at medlemmer under 30 Ã¥r og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode pÃ¥ sammenlagt højst 5 Ã¥r.”

 

 

§ 3

 

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 13, stk. 10, nr. 3, ændres ”§§ 38 a-41” til: ”§§ 36-43”.

 

2. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

” Personen skal hurtigst muligt efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.”

 

3. I § 13 d, stk. 2, nr. 2, ændres ”§§ 38 a-41” til: ”§§ 36-41”.

 

4. I § 25, stk. 9, nr. 3, ændres ”§§ 38 a, 39 og 41” til: ”§§ 36-43”.

 

5. I § 25 b, stk. 2, nr. 1, ændres ”§§ 38 a og 39, § 40 a, stk.1, og § 41” til ” § 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6 ”.

 

6. § 25 f, stk. 1, affattes således: 

 ”Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, fÃ¥r den mÃ¥nedlige hjælp nedsat efter stk. 2, nÃ¥r personen har modtaget kontanthjælp i 6 mÃ¥neder efter, at den pÃ¥gældende har pÃ¥begyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningen af perioden pÃ¥ 6 mÃ¥neder, sker efter § 25, stk. 8-10.”

 

7. I § 34, stk. 4, ændres ”§§ 38 a og 39” til: ”§§ 36-42”. 

 

8. Efter § 34 ophæves overskrifterne.

 

9. §§ 38 a - 40 ophæves.

 

10. Efter § 40 ophæves overskriften.

 

11. §§ 40 a- 40 b ophæves.

 

12. Efter § 40 b ophæves overskriften.

 

13. §§ 41 og 41a ophæves.

 

14. Efter § 34 indsættes:

 

 ”Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

 

  § 35. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

  Stk. 2. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget efter stk. 3 med samme andel.

  Stk. 3. Fradrag efter § 36 stk. 2, sker med en gennemsnitssats pr. dag, personen er udeblevet fra tilbud m.v. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagsuge. Fradrag efter §§ 37 og 38 sker med en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag efter stk. 3, 1. pkt., sammen med de regulerede beløb efter § 109.

 

Fradrag i kontant- og starthjælp

 

  § 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pÃ¥gældende er udeblevet helt eller delvist.

 Stk. 3. Hvis personen udebliver fra virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 4. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nÃ¥r deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

§ 37. Hvis en person, uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

   Stk. 2. Reglerne i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

 

§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., foretages der fradrag i hjælpen til den pÃ¥gældende for de dage, hvor den pÃ¥gældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pÃ¥gældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i hjælpen til den pÃ¥gældende for de dage, han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 mÃ¥neder, den pÃ¥gældende har undladt at bekræfte sin tilmelding, hvis personen bekræfter tilmeldingen inden for en af jobcenteret fastsat frist.

 Nedsættelse af kontant- og starthjælp

   § 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person, 

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,  

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

  § 40. Hjælpen efter § 25 til personer, som er omfattet af § 39, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

1) 1.462 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

2) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3,

3) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4,

4) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 1, 2, eller 3, og

5) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 4.

  Stk.2. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og sker i hjælpen efter § 25. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.

  Stk. 3. Hvis den månedlige hjælp efter § 25 til en person er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel.

 

Ophør af kontant - og starthjælp

 

  § 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle

1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

 2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbudet.

   Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen.

   Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde

§ 42. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4.

Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes pÃ¥ grundlag af hjælpen for første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen og de efterfølgende mÃ¥neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er pÃ¥begyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp.

Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 Ã¥r fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7.

Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 43. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter

1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,

2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller

3) § 25 a.

Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 Ã¥r, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.

Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker pÃ¥ grundlag af hjælpen for første hele kalender­mÃ¥ned efter afgørelsen og de efterfølgende mÃ¥neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er pÃ¥begyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

  

   § 44. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-43”.

 

15. I § 80, stk. 1, ændres ” §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.” til: ”§§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.”

 

16. I § 93, stk. 1, ophæves nr. 3-5.

Nr. 6 og 7 bliver herefter til nr. 3 og 4.

 

17. Efter § 93 indsættes:

”§ 93 a. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,  

3) uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  Stk. 2. Tilbagebetaling efter stk. 1 sker med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen efter § 39.

 Stk. 3. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen ved gentagne overtrædelser, som nævnt i stk. 1, skal tilbagebetales.”

 

18. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 5:

” 5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.”

 

 

§ 4

 

I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, og indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) foretages følgende ændring:

 

1. I § 2, nr. 2 affattes § 7, stk. 5, 1. pkt., således:

” Stk. 5. § 1, nr.1 -9, 11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden.”

 

 

§ 5

 

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1593 af 14. december 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. § 16 a, stk. 1, nr. 2, ophæves.

 

2. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

 ”Stk. 2. Tilbud skal så vidt muligt sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.”

 

3. § 23 a, stk. 6, affattes således:

”Stk. 6. Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.”

 

3a. § 25 a, stk. 4, affattes således:

 ”Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering som arbejdssøgende hos jobcentret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret kan inden for fristen i første pkt. fastsætte, hvornÃ¥r oplysningerne skal være indlagt i Jobnet. Foreligger der formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks aktiveres, hvis udlændingen igen bliver registreret som arbejdssøgende. Der skal senest 3 uger efter udlændingens registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (cv-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.”

 

4. § 29 affattes således:

 ”§ 29. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen efter §§ 30-31 er betinget af,

at kommunalbestyrelsen samtidig med formidlingen af arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret udlændingen om konsekvensen for udbetaling af introduktionsydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt udlændingen skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

  Stk.2. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra og med den dag, hvor udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. § 30 a, stk. 1, eller har undladt at opfylde sine forpligtelser efter §§ 25 og 25 a. Fradrag og nedsættelser i ydelsen skal ske inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis den månedlige ydelse til en udlænding er nedsat, nedsættes fradraget efter § 30 a med samme andel.

  Stk. 3. Fradrag efter § 30 a, stk.1, sker med en gennemsnitssats pr. dag, udlændingen er udeblevet fra tilbud m.v. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige introduktionsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagsuge. Fradrag efter § 30 a, stk. 3 og 4, sker med en forholdsmæssig andel af månedens introduktionsydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor udlændingen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage introduktionsydelse, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage.”

  Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om fradrag i, nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen.”

 

5. § 30 affattes således:

 ”§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen, hvis en udlænding, 

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,  

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 25, stk. 3, 2. pkt.,

5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 20 a eller

 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 16 a.

  Stk. 2. Integrationsydelsen nedsættes efter stk. 1 med de beløb og efter de regler, der er fastsat i § 40 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp.”

 

6. § 30 a affattes således:

Ӥ 30 a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning.  Fradraget foretages for det antal dage, hvor den pÃ¥gældende er udeblevet helt eller delvist.

  Stk.2. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, bortfalder beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, for det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.

  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse, uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale eller fra en rådighedsvurdering hos jobcenteret eller uden rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale hos anden aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.

  Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, har undladt at bekræfte sin tilmelding, jf. § 25 a, stk. 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest en mÃ¥ned efter tilmeldingen, jf. § 25 a, stk. 4, medmindre den manglende tilmelding, bekræftelse af tilmelding eller indlæggelse af cv ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for de dage, hvor den pÃ¥gældende ikke har været tilmeldt, ikke har bekræftet sin tilmelding og har været afmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind.

   Stk. 5. Der foretages dog ikke fradrag efter stk. 4, første og anden gang den pÃ¥gældende har undladt at bekræfte sin tilmelding inden for 12 mÃ¥neder, hvis den pÃ¥gældende bekræfter sin tilmelding inden for en af jobcenteret fastsat frist.”

 

7. I § 31, stk. 1, indsættes efter ”jf. kapitel 4”: ”, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning”.

 

 

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6

 

Stk. 1. §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, finder ikke anvendelse på personer, der den 1. august 2009 har en sammenlagt ledighed på 13 uger eller mere.

Stk. 3. §§ 3 og 4 træder i kraft 1. oktober 2009 og har virkning for personer, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter §§ 8 a, 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik efter 1. oktober 2009. For manglende opfyldelse forud for lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. § 5, nr. 1-3a træder i kraft 1. august 2009.

Stk. 5. § 5, nr. 4-7 træder i kraft 1. oktober 2009 og har virkning for udlændinge, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter integrationslovens §§ 25 og 25 a efter den 1. oktober 2009. For manglende opfyldelse forud for lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Indholdsfortegnelse

 

 

I. Indledning                                                                                                                                    s. 16

 

II. Lovforslagets elementer                                                                                                                                   s. 16

 

1. Forenkling af reglerne om aktivering af unge                                                                            s. 17

   1.1. Baggrunden for forslaget om forenkling af reglerne om aktivering af unge                       s. 17

   1.2. Gældende regler om aktivering af unge under 30 år i første ledighedsperiode                   s. 17

         1.2.1. Dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har en uddannelse, som

         berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse                                                                   s. 18

         1.2.2. Dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har en uddannelse,

         som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse                                                           s. 18

         1.2.3. Dagpengemodtagere under 30 år, som har gennemført en uddannelse,

         der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse                                                             s. 18

         1.2.4. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som er arbejdsmarkeds-

         parate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt

         overfor hjemmeboende børn – uddannelsesegnede                                                               s. 19

         1.2.5. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som er arbejdsmarkeds-

         parate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt

         overfor hjemmeboende børn – ikke uddannelsesegnede                                                       s. 19

         1.2.6. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som er arbejdsmarkeds-

         parate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som har forsørgerpligt

         overfor hjemmeboende børn                                                                                                  s. 19

         1.2.7. Kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er

         arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som

         ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn                                                            s. 19

         1.2.8. Kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er

         arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som

         har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn                                                                    s. 19

         1.2.9. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som har uddannelse                        s. 20

         1.2.10. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke er arbejds-

         markedsparate                                                                                                                       s. 20

         1.2.11. Særligt om SU-berettigende uddannelser som tilbud                                                s. 20

   1.3. Målgrupper og indsatser i de foreslåede regler om aktivering af unge                                s. 20

         1.3.1. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og

         uden uddannelse – uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en                                                uddannelse                                                                                                              s. 21

         1.3.2. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn                                                og uden uddannelse – med forudsætninger for at tage en uddannelse                                        s. 21

         1.3.3. Unge under 25 år uden uddannelse med forsørgerpligt for

         hjemmeboende børn og unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år                                     s. 21

         1.3.4. Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse                           s. 22

   1.4. Forslag til ændringer i reglerne om aktivering af unge                                                       s. 22

         1.4.1. Første jobsamtale fremrykkes                                                                                     s. 23

         1.4.2. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under

         25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge                     s. 23

         1.4.3. Ensartede regler om tidlig aktivering                                                                          s. 24                 1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering                                                s. 24

         1.4.5. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber                                           s. 25

         1.4.6. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse                                                            s. 25

         1.4.7. Dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

         skal kunne få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger i

         første ledighedsperiode                                                                                                          s. 25

         1.4.8. Reglerne om bortfald af pligt til tilbud på grund af ordinær beskæftigel-

         se skal gælde alle ledige dagpengemodtagere                                                                       s. 26

   1.5. Forslag til andre regelændringer                                                                                          s. 26

         1.5.1. Sanktioner for unge dagpengemodtagere, der får et uddannelsespålæg                    s. 26

         1.5.2. Forlængelse af referenceperioden med perioder, hvor unge dagpenge-

         modtagere deltager i studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse                        s. 27

         1.5.3. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for

         unge, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse

         som medlem i en arbejdsløshedskasse                                                                                   s. 28

         1.5.4. Ændret sanktion for unge kontant- og starthjælpsmodtagere, der får

         et uddannelsespålæg                                                                                                              s. 28

 

2. Forenkling af sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere                                   s. 29

2.1. Baggrunden for forslaget om forenkling af sanktionsreglerne for kontant-

og starthjælpsmodtagere                                                                                                                                   s. 29

2.2. Gældende sanktionsregler for kontant- og starthjælpsmodtagere                                       s. 29

2.3. Lovforslagets indhold                                                                                                           s. 30

2.3.1. Der anvendes 3 sanktionstyper: periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktion           s. 31

2.3.1.1 Periodesanktion som udgangspunkt                                                             s. 32

2.3.1.2 Ændret beregning af periodesanktioner ved delvis udeblivelse fra tilbud    s. 32

2.3.1.3. Ophævelse af 30 pct. grænsen for træk i hjælpen til forudbetalte

kontanthjælpsmodtagere                                                                                           s. 32

2.3.1.4. Sanktionen har virkning fra forseelsestidspunktet                                       s. 32

2.3.1.5. Punktsanktion, hvis kommunen ikke kan give en periodesanktion             s. 33

2.3.1.6. Punktsanktionernes størrelse fastsættes på tre niveauer afhængigt af

ydelsestype og ydelsesniveau                                                                                     s. 33

2.3.1.7. Tilbagebetalingssanktion                                                                             s. 33

2.3.2. Alle målgrupper: unge, voksne, forsørgere og ikke-forsørgere, arbejds-

markedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate sanktioneres efter ens principper               s. 34

2.3.3. Personer gives kun én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten og samme

overtrædelse af rådighedspligten medfører samme sanktion hver gang                               s. 34

2.3.4. Som hovedregel afskaffes ægtefælleafhængigheden på sanktionsområdet                s. 35

            

3. Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne        s. 35

 

4.  Målretning af aktiveringsindsatsen                                                                                           s. 36

         4.1. Baggrund og udmøntning                                                                                               s. 36

         4.2. Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i Jobnet        s. 37

         4.3. Målretning af tilbud                                                                                                        s. 37

         4.4. Målretning af jobplaner                                                                                                  s. 38

 

5. Konsekvensændringer i reglerne for introduktionsydelsesmodtagere under integrations-

loven                                                                                                                                                                     s. 38

         5.1. Aktivering af unge                                                                                                          s. 38

5.1.1.      Forenkling af regler i ungeindsatsen                                                            s. 39

5.1.2.      Fremrykket indsats                                                                                                             s. 39

5.1.3.      Frit redskabsvalg                                                                                          s. 40

5.2. Sanktioner i integrationsloven                                                                                        s. 40

 

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige                                               s. 41

 

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet                                               s. 49

 

V. Administrative konsekvenser for borgerne                                                                                s. 49

 

VI. Miljømæssige konsekvenser                                                                                                      s. 49

 

VII. Forholdet til EU-retten                                                                                                            s. 49

 

VIII. Hørte myndigheder og organisationer                                                                                    s. 49

 

IX. Sammenfattende skema                                                                                                            s. 50

 

I. Indledning

Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler. Ændringerne har hver især haft et klart formål, men tilsammen har de med tiden skabt et kompliceret system, der er svært for de ledige at forstå og svært for medarbejderne i jobcentrene at administrere.

 

For at skabe større sammenhæng mellem det politiske mål – at få de ledige hurtigt i job – og dagligdagen i jobcentrene, iværksatte regeringen i begyndelsen af 2007 et projekt med det formål at forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet.

 

Afbureaukratiseringsprojektet tog udgangspunkt i forslag fra medarbejdere og ledere i jobcentrene. Medarbejdere og ledere i alle jobcentrene fik mulighed for at komme med forslag til forenklinger af regler og procedurer, og der blev arbejdet med forslagene på konferencer og i workshops. Resultatet var i alt 169 forslag. Knap halvdelen af forslagene kunne gennemføres administrativt, og langt størstedelen af disse forslag er gennemført. Desuden var der en lang række forslag, som jobcentrene selv kunne gennemføre, da de handler om sagsgange, der kan ændres lokalt.

 

Samtidig var der forslag, der krævede lovændringer, og der blev udvalgt 4 områder, hvor der var enighed om, at der var et særligt stort forenklingspotentiale: Ungereglerne, sanktionsområdet, sygeopfølgningsområdet og jobcentrenes modtagelse af borgere.

 

På disse områder har konsulentfirmaet Deloitte gennemført analyser, workshops med jobcentre mv. for at klarlægge forenklingsbehov, og der blev for hvert af de 4 områder udarbejdet en rapport med en række forslag til forenklinger.

 

Forslag om afbureaukratisering på sygedagpengeområdet indgår i aftalen af 5. november 2008 om nedbringelse af sygefravær mellem regeringen og partierne bag Jobplanen. Aftalen udmøntes i et selvstændigt lovforslag om ændring af sygedagpengeloven m.fl. love. Der henvises herved til det fremsatte lovforslag L……… om en styrket beskæftigelsesrettet indsats overfor sygemeldte m.fl.

 

Den 24. februar 2009 blev der indgÃ¥et en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om afbureaukratisering vedrørende forenkling af reglerne om aktivering af unge, sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere og forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne. I dette lovforslag udmøntes denne aftale.

 

Lovforslaget udmønter endvidere de lovgivningsmæssige dele af aftalen af 24. februar 2009 om mÃ¥lretning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale. Forslagene omhandler mÃ¥lretning af jobplaner samt fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i CV-banken.

 

Andre elementer i aftalen om målretning udmøntes administrativt. Det drejer sig dels om et forsøg med uddannelse i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejder og dels et forsøg med at ophæve varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning om opkvalificering for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en forældet uddannelse.

 

II. Lovforslagets elementer

1.      Forenkling af reglerne om aktivering af unge.

2.      Forenkling af sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere.

3.      Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne.

4.      MÃ¥lretning af beskæftigelsesindsatsen.

5.   Konsekvensændringer i reglerne for introduktionsydelsesmodtagere under integrationsloven.

 

1. Forenkling af reglerne om aktivering af unge

 

1.1. Baggrunden for forslaget om forenkling af reglerne om aktivering af unge

Sagsbehandlerne i jobcentrene oplever, at ungereglerne er meget komplicerede og uigennemskuelige. Det skyldes blandt andet, at de unge først skal inddeles i et detaljeret system af målgrupper. Der er i dag 10 forskellige målgrupper under ungeindsatsen. Det betyder, at der er forskellige regler for, hvornår de unge skal have et aktivt tilbud, hvilket indhold det aktive tilbud skal have, samt hvor lang tid tilbuddet skal vare.

 

Jobcentrene påpeger, at detailreguleringen gør det tidskrævende og vanskeligt at administrere loven korrekt, og at risikoen for fejl i sagsbehandlingen derfor er stor. Derved bliver det sværere at indfri de overordnede målsætninger for ungeindsatsen. Derfor foreslås det, at regelsættet for ungeindsatsen bliver forenklet.

 

Udgangspunktet er, at alle unge skal have en uddannelse. Ungeindsatsen skal tage hensyn til dette ved, at fokus for indsatsen for unge uden uddannelse skal være, hvordan jobcenteret kan hjælpe de unge til at få en uddannelse.

 

Det er vigtigt for den unge at få en uddannelse for at kunne blive selvforsørgende og få varig ordinær beskæftigelse. Det er også vigtigt for samfundet, som har brug for en veluddannet arbejdsstyrke.

 

For unge ledige med uddannelse skal indsatsen rettes mod, at disse hurtigst muligt igen kommer i job. For unge uden uddannelse er det vigtigt at få vurderet forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse.

 

Alle unge, der kan tage uddannelse, bør tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse. Unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, skal have en indsats, der så vidt muligt leder dem på vejen mod en uddannelse, fx aktivering med et uddannelsesperspektiv. Hvis dette ikke er muligt, skal indsatsen være rettet mod at hjælpe den unge til at få varig ordinær beskæftigelse, om muligt inden for et område, som på sigt kan indeholde et uddannelsesperspektiv.

 

Forslagene til unge-indsatsen bygger på, at der skal være særlig fokus på, at unge uden uddannelse får uddannelse, at indsatsen skal ske tidligt i ledighedsforløbet, og at regelsættet skal være enkelt at forstå for de unge og for jobcenterets medarbejdere. Forslagene indeholder fire hovedelementer:

 

·       Færre mÃ¥lgrupper – fra 10 til fire

·       Første jobsamtale fremrykkes til senest efter en mÃ¥ned

·       Tidligere aktivering

·       Frit redskabsvalg.

 

1.2. Gældende regler om aktivering af unge under 30 år i første ledighedsperiode

Efter de gældende regler er der følgende bestemmelser om ret og pligt til tilbud i første ledighedsperiode for ledige personer under 30 år, som er henholdsvis modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.

 

 

 

Figur I: De 10 målgrupper i den eksisterende model for ungeindsatsen

 

1.2.1. Dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse

Dagpengemodtagere under 25 år har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse i 18 måneder. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Tilbuddet indledes med en sammenhængende periode på 6 måneder, og efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

 

I stedet for tilbud om uddannelse kan disse personer dog få tilbud om virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hvis de er fuldtidsforsikrede og har mindst 24 måneders forudgående beskæftigelse inden for 36 måneder, eller hvis de er deltidsforsikrede og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

 

1.2.2. Dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse

Dagpengemodtagere, der er mellem 25 og 30 år, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til 6 måneders tilbud om et offentligt løntilskudsjob.

 

Disse personer kan dog i stedet for dette vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, og får i så fald 8 uger til at finde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind på. Efter de har valgt en uddannelse, skal de have tilbud på mindst 6 sammen­hængende måneder i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, eller de kan vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Tilbuddet afbrydes, når uddannelsen påbegyndes.

 

1.2.3. Dagpengemodtagere under 30 år, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse

Disse personer har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

 

1.2.4. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som er arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn - uddannelsesegnede

Hvis den unge vurderes at kunne tage en uddannelse på almindelige vilkår, får personen et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse. Indtil den unge påbegynder uddannelse, skal personen have aktivering efter samme regler, som gælder for unge, der vurderes ikke at kunne tage en uddannelse.

 

1.2.5. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som er arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn - ikke uddannelsesegnede

Hvis den unge vurderes ikke at kunne tage en uddannelse, skal personen senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, som kan kombineres med bl.a. virksomhedspraktik. Varigheden skal være på 18 måneder, hvoraf de første 6 måneder skal være sammenhængende.

 

1.2.6. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som er arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn

Disse personer skal senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, som kan kombineres med bl.a. virksomhedspraktik. Varigheden skal være på 18 måneder, hvoraf de første 6 måneder skal være sammenhængende.

 

1.2.7. Kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn

Kontant- og starthjælpsmodtager mellem 25 og 30 år, som modtager hjælpen alene på grund af ledighed, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, har senest efter 5 ugers sammenhængende ledighed med kontant- eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud på 8 uger i et særligt tilrettelagt projekt eller i virksomhedspraktik.

 

Disse personer kan dog i stedet for dette vælge at søge ind på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår, og får i så fald 8 uger til at finde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind på.

 

Senest efter 13 uger skal disse personer have tilbud i form af uddannelse på 18 måneder, der kan kombineres med andre aktiviteter efter reglerne om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Personen kan i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12.

 

1.2.8. Kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er arbejdsmarkedsparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse og som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn

Disse personer skal senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, som kan kombineres med bl.a. virksomhedspraktik. Varigheden skal være på 18 måneder, hvoraf de første 6 måneder skal være sammenhængende. Personen kan i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12.

 

 

 

1.2.9. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som har uddannelse

Disse personer skal senest efter 13 uger have tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud i 6 sammenhængende måneder.

 

1.2.10. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke er arbejdsmarkedsparate

Personer, der modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed, har efter 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp ret og pligt til at påbegynde et tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud i 18 måneder, og tilbuddet indledes med en sammenhængende periode på 6 måneder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen, således at tilbud så vidt muligt bliver sammenhængende.

 

1.2.11. Særligt om SU-berettigende uddannelser som tilbud

Der kan for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år. Denne regel kan dog fraviges, for så vidt der er tale om personer, der har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

 

1.3. Målgrupper og indsatser i de foreslåede regler

Med lovforslaget bliver det et hovedmål for indsatsen, at unge uden uddannelse skal tage uddannelse på ordinære vilkår, og at unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, skal have en indsats, der så vidt muligt leder dem på vejen mod en uddannelse. Det er tillige et hovedmål at forenkle aktiveringsreglerne for alle unge.

 

Med de foreslåede forenklede regler vil der blive tale om 4 indsatsområder, således at de unge vil kunne opdeles i følgende 4 målgrupper, uanset om der er tale om modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp.

 

 

Figur II: De fire målgrupper i ny model for ungeindsatsen

 

 

 

1.3.1. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden uddannelse – uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en uddannelse

Jobcenteret vil for alle unge kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skulle vurdere, om de kan tage en uddannelse på ordinære vilkår.

 

I de tilfælde, hvor det ikke vurderes at være tilfældet, skal jobcenteret og den unge igennem kontaktforløbet og aktivering vurdere den langsigtede uddannelsesegnethed og afklare, om personen kan opnå forudsætningerne for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Hvis dette er tilfældet, tilrettelægger jobcenteret i samspil med den unge et aktiveringsforløb, som skal lede den unge på vejen mod en uddannelse, således at den unge bibringes forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse.

 

Et eksempel kunne være en 22-årig person med 9 års skolegang bag sig, som har haft et antal korterevarende job, og tidligere har påbegyndt uddannelser uden at have været i stand til at afslutte dem. I samarbejde med jobcenteret finder personen ud af, at uddannelsen som SOSU-hjælper måske kunne være en mulighed. Første trin på vejen kan eksempelvis være tilbud om virksomhedspraktik på et plejehjem.

 

Hvis jobcenteret ikke skønner, at det aktuelt er muligt at hjælpe den unge i retning af ordinær uddannelse, målrettes indsatsen i stedet mod ordinær beskæftigelse, fx via tilbud om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb eller virksomhedspraktik. I forbindelse med den løbende opfølgning skal jobcenteret have fokus på, om der er sket en udvikling i den unges forudsætning for at få ordinær uddannelse. Det er således vigtigt, at jobcenteret løbende drøfter mulighederne for uddannelse med den unge.

 

1.3.2. Unge ledige under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden uddannelse – med forudsætninger for at tage en uddannelse

Jobcenteret skal som nævnt ovenfor vurdere, om unge ledige under 25 år, der ikke har forsørgerpligt og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan tage en uddannelse på ordinære vilkår.

 

Når dette vurderes at være tilfældet, får den unge et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse. Der er tale om en udvidelse af målgruppen, som i dag kun omfatter arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgerpligt,, således at målgruppen med forslaget også kommer til at omfatte ikke forsørgende dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, som har problemer ud over ledighed. Der vil således være ens regler for alle uddannelsesegnede unge under 25 år, der ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

 

Et eksempel kunne være en person, som efter afsluttet studentereksamen har haft forskellige ufaglærte job i et år og dermed opnået dagpengeret, hvorefter personen bliver ledig. Jobcenteret vurderer, at personen er egnet til at tage uddannelse, og personen får derfor ved første samtale efter en måned på dagpenge et pålæg om uddannelse på ordinære vilkår.

 

1.3.3. Unge under 25 år uden uddannelse med forsørgerpligt for hjemmeboende børn og unge uden uddannelse mellem 25 og 30 år

For unge dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere uden uddannelse, som er under 30 år og har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller som er mellem 25 og 30 år og ikke er forsørgere, skal indsatsen rettes mod, at de hurtigst muligt skal i ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller i ordinær beskæftigelse.

 

Jobcentrene skal i forbindelse med kontaktforløbet ud over at have fokus på muligheden for at få de unge i job via målrettet kontakt og aktivering, også tale med den ledige om muligheder for at tage ordinær uddannelse på ordinære vilkår, herunder evt. henvise den ledige til at søge råd og vejledning hos relevante uddannelsesinstitutioner eller Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 

Det bliver desuden muligt at give en mindre gruppe tilbud om ordinær uddannelse på hidtidig ydelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau. Det er en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

 

For at få et sådant tilbud er det en betingelse, at den ledige ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse i forvejen, og at personen desuden enten er under 30 år og forsøger til hjemmeboende børn, eller at de er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Det vil typisk sige efter 15 måneders ledighed.

 

Et eksempel kunne være en 23-årig person på kontanthjælp med forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, som har flere kortvarige ansættelser bag sig og som aldrig har fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Ved samtale med jobcenteret bliver personen tilbudt at tage en uddannelse som sygeplejerske, mens personen bevarer sin kontanthjælp. Det sker, fordi jobcenteret vurderer, at personen vil kunne gennemføre denne uddannelse, hvis personen får mulighed for at gøre det på en ydelse, der svarer til den kontanthjælp, personen får. Skulle personen uddanne sig med elevløn, ville uddannelsen med stor sandsynlighed ikke blive gennemført.

 

1.3.4. Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse

Målet for denne gruppe er at hjælpe dem i job via målrettet kontaktforløb og aktivering. De skal undgå længerevarende ledighed, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet og risikere at forringe deres kvalifikationer. Derfor skal jobcenteret som hidtil rette indsatsen mod, at de hurtigst muligt skal i ordinær beskæftigelse.

 

Et eksempel kunne være en 28-årig person, som efter konstant beskæftigelse som kontorassistent er blevet ledig. Da personen efter tre måneder på dagpenge stadig er ledig, gives der et tilbud om et jobsøgningskursus efterfulgt af et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

 

1.4. Forslag til ændringer i reglerne om aktivering af unge

Med de foreslåede ændringer vil der ske en gennemgribende forenkling af de regler, som lægger rammerne for den indsats, som unge ledige under 30 år skal have. Med ændringerne vil reglerne blive nemmere at overskue for jobcentrene og lettere at forklare for de unge. Dermed understøtter ændringerne det overordnede mål om at gøre vejen fra offentlig forsørgelse til varig beskæftigelse kortere for de unge.

 

Alle uddannelsesegnede unge under 25 år uden uddannelse, som ikke er forsørgere, bliver pålagt at tage en ordinær uddannelse. For de øvrige grupper sikrer modellen, at perspektivet så vidt muligt er uddannelse på kortere eller længere sigt, og at indsatsen derudover er jobrettet med mulighed for i visse tilfælde at give de unge tilbud om uddannelse, hvis det er det, der skal til, for at de kommer i varig beskæftigelse.

 

De foreslåede nye ungeregler, herunder særligt brugen af tilbud om ordinær uddannelse på hidtidig ydelse, forudsættes evalueret 2 år efter lovens ikrafttræden. Det er endvidere forudsat, at forslaget om at fremrykke tidspunktet for første tilbud for dagpengemodtagere, jf. punkt 1.4.3. skal evalueres i lyset af konjunktur- og ledighedssituationen senest i begyndelsen af 2011.

 

1.4.1. Første jobsamtale fremrykkes        

Efter gældende regler skal den første jobsamtale som led i det individuelle kontaktforløb som hovedregel afholdes efter tre måneder for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere. Med henblik på at styrke den tidlige indsats for unge ledige, foreslås det, at kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år skal have deres første jobsamtale i jobcenteret senest efter én måneds ledighed.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-6

 

1.4.2. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

Efter de gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælps­modtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en almindelig uddannelse på ordinære vilkår. Hvis den unge vurderes at kunne dette, får personen et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse.

 

Det foreslås, at målgruppen for dette udvides, således at jobcenteret for alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn skal vurdere, om de har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

 

Baggrunden for at udvide målgruppen er, at unge under 25 år uden uddannelse, som kan tage uddannelse, ikke hører hjemme i beskæftigelsessystemet. Disse unge skal så vidt muligt i gang med ordinær uddannelse, som på sigt giver dem de bedste forudsætninger for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Proceduren for uddannelsespålæg vil være den samme, som i dag gælder for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælps­modtagere under 25 år uden forsørgerpligt. Det vil sige, at hvis jobcenteret vurderer, at den unge kan tage uddannelse, får personen pålæg om inden for en fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge optagelse på. Der er jobcenteret, der konkret vurderer, hvor lang tidsfrist, den unge skal have.

 

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser og at påbegynde den uddannelse, som den pågældende optages på. For at jobcenteret kan give den unge et pålæg, skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn eller skoleydelse). Jobcenteret skal tage hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på.

 

Uddannelsen skal gennemføres på ordinære vilkår, dvs. på SU, elevløn eller lignende.

 

Uanset hvornår uddannelsesstart ligger, vil den unge være omfattet af de foreslåede almindelige regler om ret og pligt til tilbud senest efter 13 ugers ledighed, og tilbuddet skal være på minimum 6 måneder. Tilbuddet afbrydes på det tidspunkt, hvor den unge starter uddannelsen.

 

For unge dagpengemodtagere foreslås det, at de får mulighed for at kunne tage en del af den ordinære uddannelse på hidtidig ydelse. Denne mulighed foreslås at gælde fra det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, og indtil det tidspunkt, hvor de efter gældende regler får deres dagpenge nedsat til 50 pct. af højeste dagpenge, dvs. efter 6 måneders sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7-9.

 

1.4.3. Ensartede regler om tidlig aktivering

Efter de gældende regler skal kontant- og starthjælpsmodtagere som hovedregel have første aktiveringstilbud senest efter, at de har modtaget hjælpen i en sammenhængende periode på 13 uger. Dog skal visse grupper af kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år have tilbud allerede efter 5 uger, jf. punkt. 1.2.7. ovenfor.

 

Efter de gældende regler skal dagpengemodtagere under 30 år have første aktiveringstilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Tidspunktet for første aktiveringstilbud kan dog udsættes for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse, som får 8 ugers frist til at søge ind på en ordinær uddannelse. jf. punkt 1.2.2. ovenfor.

 

Det foreslås, at ret og pligt til første tilbud for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år indtræder senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Dette betyder, at tidspunktet for første ret og pligt-tilbud til unge dagpengemodtagere fremrykkes.

 

De gældende principper for opgørelse af ledigheden skal anvendes, dvs. at kontant- og starthjælpsmodtagere skal have første ret- og pligt-tilbud senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 13 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp og for dagpengemodtagere, når personen har haft sammenhængende 3 måneders ledighed.  

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20-22 og 24-27.

 

1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering

Efter gældende regler er varigheden af tilbuddet til unge under 30 år afhængig af målgruppen, og som hovedregel skal varigheden være på 6 måneder i sammenhæng. Der er dog særlige regler om 18 måneders varighed, jf. punkt. 1.2.1., 1.2.5., 1.2.6., 1.2.8. og 1.2.10. Der er endvidere særlige regler for kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er arbejdsmarkedsparate uden uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn. Denne gruppe skal efter 5 ugers ledighed have tilbud om 8 ugers aktivering, og – hvis de fortsat er ledige – umiddelbart herefter fortsætte i tilbud på 18 måneder. Der henvises til punkt 1.2.7. ovenfor.

 

Det er jobcentrenes erfaring, at tilbud på 18 måneder ikke fremmer uddannelse eller ordinær beskæftigelse.

 

Med henblik på at forenkle reglerne og for at sikre en ensartet minimumsvarighed for alle ledige unge, foreslås det, at første ret og pligt-tilbud skal have en minimumslængde på 6 sammenhængende måneder.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20-22 og 24-27.

 

 

1.4.5. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber

Efter de gældende regler er der 10 målgrupper, hvor der for flere af målgrupperne er begrænsninger for, hvilke tilbud jobcenteret kan give. Det er fx kun unge med uddannelse, der umiddelbart kan få tilbud efter hele redskabsviften.

 

Disse regler indebærer, at jobcenteret har begrænsede muligheder for at vælge tilbud ud fra den unges behov for hurtigst muligt at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

 

Det foreslås derfor, at det skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle unge kontanthjælps-, starthjælps- og arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Det vil sige løntilskud (privat og offentligt), virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Tilbud om ordinær uddannelse skal – jf. punkt 1.4.6. nedenfor – målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft, dvs. hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Det frie redskabsvalg skal gælde for alle unge, der skal have et aktivt tilbud. Det gælder også unge, som får uddannelsespålæg, jf. punkt 1.4.2., og som skal aktiveres frem mod uddannelsesstart. Jobcentrene bør i dette tilfælde tilstræbe at give den unge et tilbud, der harmonerer med den unges valg af uddannelse.

 

Afskaffelse af de gældende bindinger for anvendelsen af aktiveringsredskaberne vil give jobcentrene mulighed for at skræddersy indsatsen til den ledige. Der er med andre ord tale om en væsentlig forenkling og en forbedring for såvel medarbejderne i jobcenteret som for de unge ledige.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20-22 og 24-27.

 

1.4.6. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse

Efter de gældende regler for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere kan der som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år. Dog kan denne regel fraviges, for så vidt der er tale om personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

 

Det foreslås, at det skal være muligt at give tilbud om ordinær uddannelse på ydelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, til og unge uden uddannelse med betydelige ledighed og med forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

 

Det er en forudsætning, at jobcenteret konkret vurderer, at tilbuddet vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, og at den ledige er uden erhvervskompetencegivende uddannelse og tillige enten er forsørger eller er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Det er endvidere en betingelse, at hvis tilbuddet omfatter en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal denne kvalificere til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbuddet må højst vedrøre en mellemlang videregående uddannelse, som for eksempel skolelærer og sygeplejerske.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19.

 

1.4.7. Dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal kunne få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger i første ledighedsperiode.

 

Efter de gældende regler kan unge dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed højst få 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at begrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering kun skal gælde for unge dagpengemodtagere, hvis de allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

 

Det fremgår af aftalen om målretning af beskæftigelsesindsatsen, at der iværksættes et forsøg, hvor 6 ugers begrænsningen ophæves for ledige uden uddannelse, kortuddannede (dvs. personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) eller ledige med en forældet uddannelse, hvis

-         personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige omrÃ¥de

-         og der er tale om opkvalificering til beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

1.4.8. Reglerne om bortfald af pligt til tilbud på grund af ordinær beskæftigelse skal gælde alle ledige dagpengemodtagere

Det følger af gældende regler, at pligten til tilbud bortfalder, når en ledig dagpengemodtager har 20 timers ugentlig ordinær beskæftigelse som lønmodtager. Det gælder dog ikke for dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har uddannelse og som efter gældende regler skal have tilbud om uddannelse op til 18 måneder. Baggrunden for denne undtagelse er, at det har været vurderet, at det var vigtigt, at de fik en uddannelse således, at de ikke kunne undgå aktivering på grund af 20 timers ordinært beskæftigelse. Efter de foreslåede regler, skal disse unge ikke længere have tilbud om uddannelse, men pålæg om uddannelse på ordinære vilkår, hvis de er uddannelsesegnede.  Derfor er der ikke længere behov for at have en særlig regel for disse unge i relation til ordinær beskæftigelse.

 

Da unge dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har uddannelse, og som vurderes egnede til at tage uddannelse, efter dette lovforslag skal have pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår, jf. ovenfor, er der ikke længere behov for en særlig bestemmelse, hvorefter disse unge ikke kan fritages for pligten til aktivering på grund af ordinær beskæftigelse.

 

Som en konsekvens heraf foreslås det, at hjemlen til at fastsætte regler om bortfald af pligt til aktiveringstilbud på grund af ordinær beskæftigelse, ændres således at den omfatter alle ledige dagpengemodtagere.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.

 

1.5. Forslag til andre regelændringer

 

1.5.1. Sanktioner for unge dagpengemodtagere, der får et uddannelsespålæg

Efter de gældende regler kan dagpengemodtagere ikke pålægges at tage en uddannelse på ordinære vilkår.

 

Som en konsekvens af, at unge dagpengemodtagere under 25 år uden forsørgerpligt, som er uddannelsesegnede, fremover kan få et uddannelsespålæg af jobcenteret, foreslås det, at de bliver omfattet af de sanktionsregler, som i øvrigt gælder for dagpengemodtagere, der ikke medvirker til eller følger op på aftaler om tilbud eller beskæftigelsesindsatsen, eller som udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud givet af jobcenteret. Det betyder, at de nye regler for uddannelsespålæg sanktioneres i overensstemmelse med de gældende regler på arbejdsløshedsdagpengeområdet.

 

Det indebærer, at unge dagpengemodtagere under 25 år får 3 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis de uden gyldig grund afslår at medvirke til eller følge op på et uddannelsespålæg eller udebliver fra, afslår, eller ophører i en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg.

 

Endvidere indebærer det, at hvis en ung dagpengemodtager bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder – uanset årsagen – mister personen retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger (fuldtidsforsikret). For deltidsforsikrede er kravet 150 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger.

 

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3-4.

 

1.5.2. Forlængelse af referenceperioden med perioder, hvor unge dagpengemodtagere deltager i studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

Efter de gældende regler kan en person, der er indplaceret i dagpengesystemet, få ydelser i op til 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år (referenceperioden).

 

Forbruget af ydelsesperioden opgøres i uger. Til forbruget af ydelsesperioden medregnes uger, hvor personen fx får arbejdsløshedsdagpenge eller deltager i tilbud efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fx tilbud i form af uddannelse med arbejdsløshedsdagpenge eller tilbud i form af ansættelse med løntilskud. Uger, der forbruger af ydelsesperioden, er opregnet i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

Uger, hvor en person deltager i ordinær uddannelse med fx SU eller elevløn, forbruger ikke af ydelsesperioden.

 

Referenceperioden løber fra indplaceringstidspunktet og 6 år frem. De perioder, der forlænger referenceperioden, er opregnet i § 55, stk. 4, og er bl.a. sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor personen modtager sygedagpenge, og perioder med barselsdagpenge.

 

Efter de gældende regler forlænger deltagelse i ordinær uddannelse ikke referenceperioden.

 

En person, som er indplaceret i dagpengesystemet forud for en påbegyndt uddannelse på ordinære vilkår fx SU, vil i tilfælde af ledighed efter endt uddannelse kunne fortsætte i denne indplacering. Personen vil dog have brugt af sin referenceperiode under uddannelsen.

 

For at sikre, at unge, der deltager i studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser - enten på baggrund af et uddannelsespålæg eller fordi de selv har besluttet at starte på en uddannelse – ved endt eller afbrudt uddannelse kan vende tilbage til dagpengesystemet med de rettigheder, de havde inden uddannelsens påbegyndelse, foreslås det, at perioder, hvor unge deltager i studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser på ordinære vilkår, kan forlænge referenceperioden.

 

Det foreslås, at unge, der selv har valgt at starte på en uddannelse, kan få forlænget referenceperiode med perioder med studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse indtil det fyldte 25 år. Unge, der deltager i uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg, kan få forlænget referenceperioden med uddannelsesperioder indtil det fyldte 30 år.

 

Perioder med uddannelse som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ikke forlænge referenceperioden, da de unge i sådanne perioder modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. Disse perioder forbruger således af den 4-årige ydelsesperiode.

 

Det forslås endelig, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 55, stk. 5, fastsættes nærmere regler om forlængelsen som følge af uddannelsesperioder, herunder om at den unge skal have været studieaktiv under uddannelsen.

 

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.

 

1.5.3. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for unge, der deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse

Efter de gældende regler kan medlemmer, der er fyldt 30 år, og som betaler bidrag til efterlønsordningen, fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Fritagelsen kan højst gives for sammenlagt 5 år.

 

Unge under 30 år, der påbegynder en uddannelse, kan således ikke fritages for betaling af bidrag efter de gældende regler, uanset om de betaler til efterlønsordningen eller ej.

 

For at give unge under 30 år, som på ordinære vilkår påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse– og som dermed modtager SU, elevløn eller lignende – økonomisk mulighed for at bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen under uddannelsen, foreslås det, at de fremover kan fritages for betaling af det obligatoriske medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen. Fritagelsen kan ligeledes højst gives for sammenlagt 5 år.

 

De nærmere regler om fritagelsen fastsættes administrativt således, at de unge kan fritages i den periode, hvor de deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Fritagelsen gives for 1 år ad gangen.

 

For at sikre, at et medlem, der deltager i en uddannelse, ikke får en bedre retsstilling end medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. og betaler fuldt bidrag, vil der i overensstemmelse med gældende regler for fritagelse for betaling af bidrag også blive fastsat, at det er en betingelse for fritagelsen, at de samlede indtægter fra beskæftigelse og SU m.v. ikke oversiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen (på området). Det vil endvidere blive fastsat, at et medlem ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser fra arbejdsløshedskassen eller hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning samtidig med fritagelsen.

 

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.

 

1.5.4. Ændret sanktion for unge kontant- og starthjælpsmodtagere, der får et uddannelsespålæg

Efter de gældende regler i lov om aktiv social politik kan hjælpen til unge, der får et uddannelsespålæg, ophøre efter lovens § 41, hvis personen ikke efterkommer det. Hvis personen ophører med en pålagt uddannelse, kan hjælpen kræves tilbagebetalt.

 

Der foreslås, at hjælpen fortsat kan ophøre, hvis den unge ikke efterkommer uddannelsespålægget, jf. forslaget til § 3, nr. 13, forslaget til ny § 41, og hvis personen ophører med uddannelsen, vil der kunne gives en punktsanktion efter § 3, nr. 14, forslaget til ny § 39.

 

 

 

 

2. Forenkling af sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere

 

2.1. Baggrunden for forslaget om forenkling af sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere

I det følgende bruges begrebet kontanthjælpsmodtagere om både kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.

 

Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Kommunerne finder imidlertid, at de gældende sanktionsregler for kontanthjælpsmodtagere er for svære at forstå for borgerne og for svære at anvende for medarbejderne i jobcentrene og de kommunale ydelseskontorer. Den tunge administration skyldes især, at den ind­­byrdes sammenhæng mellem sanktionsbestemmelserne og sammen­hængen til rådighedsreglerne er svær at gennemskue.

 

Sagsbehandlere bruger meget af deres tid på at finde ud af, om der skal gives en sanktion og i så fald hvilken. Samtidig har kontanthjælpsmodtageren svært ved at gennemskue, hvorfor han/hun får en sanktion, hvor længe den varer, og hvor meget han/hun mister i kontanthjælp. Det kan betyde, at reglerne ikke har den adfærdsregulerende effekt, som de er tiltænkt.

 

På baggrund af medarbejdernes og Deloittes anbefalinger foreslår regeringen derfor en afbureaukratisering af sanktionsreglerne for kontanthjælpsmodtagere. Hovedformålet er at forbedre sammenhængen mellem det politiske mål med sanktionsreglerne (at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet) og den praktiske opgaveløsning i jobcentrene.

 

En større gennemskuelighed i sanktionssystemet skal fremme rådigheden ved:

·       At sanktionerne gives sÃ¥ tæt som muligt pÃ¥ den hændelse, som udløser sanktionen jf. forslag til nye §§ 39 og 40.

·       At modtageren af ydelsen i højere grad forstÃ¥r, hvorfor han/hun har fÃ¥et en sanktion, og dermed ogsÃ¥ i højere grad vil reagere pÃ¥ sanktionen og ændre adfærd.

·       At reglerne bliver lettere at forstÃ¥ og administrere for sagsbehandlerne i kommunerne, sÃ¥ de anvender sanktionsreglerne mere konsekvent jf. bl.a. at der sker en ensretning af sanktionerne i forhold til mÃ¥lgrupperne, at reglerne tydeliggøres og at sanktionerne opdeles i tre sanktionstyper, periodesanktioner, punktsanktioner og tilbagebetalingssanktioner.

2.2. Gældende sanktionsregler for kontant- og starthjælpsmodtagere

I de nugældende regler skelnes mellem sanktioner, der gælder alle modtagere af kontant- eller starthjælp, og sanktioner der kun gælder for visse grupper.

 

Følgende sanktioner gælder for alle personer:

·        Ved udeblivelse uden rimelig grund fra en jobsamtale, cv-samtale eller rÃ¥dighedsvurdering trækkes i hjælpen for de dage, der gÃ¥r, fra personen skulle møde til samtale, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, jf. § 38 d, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

·        Ved udeblivelse fra aktiveringstilbud uden rimelig grund nedsættes hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer, personen er udeblevet, sat i forhold til mÃ¥nedens samlede tilbud, jf. § 39 i lov om aktiv socialpolitik.

·        Ved afvisning eller omfattende udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund ophører hjælpen, sÃ¥ længe der stÃ¥r et tilbud Ã¥bent, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik.

 

Følgende sanktioner gælder kun for personer, der modtager hjælp på voksensats og som modtager hjælpen alene på grund af ledighed:

·        Nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger, nÃ¥r personen uden rimelig grund ophører med arbejde, afviser tilbud, undlader jobsøgning efter pÃ¥læg, undlader at deltage i sygeopfølgningsaktiviteter m.v., jf. § 38 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. I gentagelsestilfælde nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, jf. § 38 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

·        Ved gentagne udeblivelser uden rimelig grund fra jobsamtaler, cv-samtaler eller rÃ¥dighedsvurderinger nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger, jf. § 38 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. I yderligere gentagelsestilfælde nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, jf. § 38 d, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

 

Personer, der modtager hjælp på voksensats, og som modtager hjælpen på grund af andre problemer end ledighed, kan også få nedsat hjælpen med 1/3 i 3 eller 20 uger, hvis de undlader at deltage i sygeopfølgningsaktiviteter, jf. § 38 b i lov om aktiv socialpolitik.

 

I alle de nævnte situationer sanktioneres en evt. ægtefælle tilsvarende.

 

Følgende sanktioner gælder kun for personer, der modtager hjælpen alene på grund af ledighed, og gælder ikke for en evt. ægtefælle:

·        Hvis en person undlader at registrere sig som arbejdssøgende eller for 3. gang indenfor 12 mÃ¥neder undlader at bekræfte sin registrering, bortfalder hjælpen, indtil personen igen er registreret, jf. § 38 e, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

·        Hvis en person undlader at lægge sit cv ind i Jobnet inden 1 mÃ¥ned, bortfalder hjælpen indtil cv’et er lagt ind, jf. § 38 e, stk. 1, i lov omaktiv socialpolitik.

 

Personer mellem 25 og 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, som modtager hjælpen alene på grund af ledighed, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, får ikke hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis de ophører i et tilbud og i stedet vælger at søge ind på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Ophører de efterfølgende uden rimelig grund med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, får de til gengæld en 2. gangs sanktion i form af nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger, jf. § 38 c i lov om aktiv socialpolitik.

 

Hvis en ung under 25 år, der kun har ledighed som problem, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn har fået pålagt at søge ind på en uddannelse, og den unge ikke samarbejder, kan hjælpen standses, så længe muligheden for at søge ind på og påbegynde uddannelsen består, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Tilsvarende, hvis den unge opgiver uddannelsen, så længe der er mulighed for at genoptage den, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis den unge opgiver uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage den, kan kommunen yde fremtidig hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. 93, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

 

Endelig gælder, at en ung under 25 år får hjælpen nedsat tidligere end 6 måneder efter påbegyndt tilbud, hvis den unge uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 25 f, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

2.3. Lovforslagets indhold

Der foreslås ingen ændringer i rådighedsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere. Det vil sige, at de pligter om at stå til rådighed, som ledige modtagere af hjælp har, er uændrede. Det er alene sanktionerne, der foreslås ændret, dvs. konsekvenserne for ydelsen, når den ledige ikke overholder sine pligter til at stå til rådighed. Forbedringen består i at tydeliggøre sammenhængen mellem forseelsen og sanktionen overfor borgeren, så sanktionerne bliver mere adfærdsregulerende jf. bl.a. forslag til nye §§ 36, 39 og 40, hvor sanktion gives med et beløb fastsat i loven, så det på forhånd er kendt for personen.

 

Reglerne i lovens § 13, stk. 4 og 5 om rimelige grunde til ikke at stå til rådighed og fritagelse fra rådighedsfor­pligtelsen i de konkrete tilfælde fastholdes uændret. Det betyder, at kommunen for personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, har pligt til at give en sanktion, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og der ikke er rimelig grund efter § 13, stk. 4. Derfor skal kommunen fortsat for personer, der har andre problemer end ledighed, have mulighed for at vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i § 13, stk. 4 nævnte, til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælps­modtageren, skal der ikke gives en sanktion.

 

Forslaget til nye sanktionsregler bygger på en række grundprincipper:

 

·        Der anvendes 3 sanktionstyper: periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktion.

 

·        Alle mÃ¥lgrupper: unge, voksne, forsørgere og ikke-forsørgere, arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate sanktioneres efter ens principper.

 

·        Personer gives kun én sanktion pr. overtrædelse af rÃ¥dighedspligten, og samme overtrædelse af rÃ¥dighedspligten medfører samme sanktion hver gang.

 

·        Som hovedregel afskaffes ægtefælleafhængigheden pÃ¥ sanktionsomrÃ¥det. Eneste undtagelse herfra er ophør af hjælp ved afvisning af tilbud eller ved omfattende udeblivelser fra tilbud, der kan ligestilles med afvisning. Her fastholdes ægtefælleafhængigheden, jf. forslag til ny § 41.

 

2.3.1. Der anvendes 3 sanktionstyper: periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktion

Det foreslås, at sanktionsreglerne forenkles, så der fremover kun kan gives tre typer af sanktioner. Det drejer sig om periode-, punkt- og tilbagebetalingssanktioner.

 

Periodesanktioner gives, hvis en forseelse løber over tid. Periodesanktionen gives som et fradrag i hjælpen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådighedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor pågældende igen opfylder rådighedspligten. Personen kan således fx ved igen at deltage i det tilbud, vedkommende er udeblevet fra, stoppe periodesanktionen og igen få ret til ydelser.

 

Punktsanktionen gives, hvis en forseelse ikke løber over tid, og der således ikke er mulighed for at give en periodesanktion. Punktsanktionen gives som en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb, fx hvis en borger har sagt nej til et tilbud om arbejde, eller ikke har søgt et konkret job, som pågældende er blevet pålagt af jobcenteret at søge.

 

Tilbagebetalingssanktionen kan gives med krav om tilbagebetaling af 1 måneds hjælp, hvis borgeren gentagne gange inden for 12 måneder ubegrundet er ophørt med sit arbejde, er ophørt i tilbud, eller har afvist rimeligt tilbud om arbejde eller beskæftigelsesfremmende tilbud.

 

 

 

2.3.1.1 Periodesanktion som udgangspunkt

Efter de gældende regler er der ikke generelle principper for, hvornår man anvender en sanktionsform frem for en anden.

 

Det foreslås, at periodesanktion anvendes, hvis det er muligt. Dvs. at hjælpen standses, så længe den pågældende ikke opfylder en pligt. Herved bliver sammenhængen mellem forseelse og sanktion mere tydelig overfor borgeren. Den adfærdsregulerende effekt af sanktionen øges, da borgeren bedre kan gennemskue, hvorfor pågældende fik netop denne sanktion.

 

2.3.1.2 Ændret beregning af periodesanktioner ved delvis udeblivelse fra tilbud

Efter de gældende regler sker beregningen af en periodesanktion, hvor der er tale om delvis udeblivelse fra beskæftigelsesfremmende tilbud, ved, at hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet, i forhold til kalendermånedens samlede tilbud.

 

Der foreslås, at personer, der udebliver helt eller delvist fra tilbud, sanktioneres med en periodesanktion, der beregnes af kommunen som ydelsen for den eller de dage, personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund fra tilbuddet jf. forslag til ny § 36. Hjælpen nedsættes med ydelsen for en hel dag, uanset antallet af timer personen rent faktisk er udeblevet pr. dag. Ved at nedsætte ydelsen med en hel dag uanset omfanget af fraværet den enkelte dag, sendes et signal om, at det er vigtigt, at personen følger tilbuddet for at opfylde sin rådighedsforpligtelse.

 

Med forslaget vil alle lovens periodesanktioner fremover blive beregnet som hele dage, da øvrige periodesanktioner også foreslås beregnet som hele dage, jf. forslag til ny § 35 om beregning af fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen.

 

Forslaget medvirker hermed til at fremme rådigheden, således at udeblivelserne fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger falder, samt medvirker til at forenkle beregningen af sanktionerne.

 

2.3.1.3. Ophævelse af 30 pct. grænsen for træk i hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere

Efter de gældende regler kan der i forbindelse med en sanktion for udeblivelse fra et beskæftigelsesfremmende tilbud højst fratrækkes 30 pct. af personens hjælp, hvis denne modtages som forudbetalt kontanthjælp. For øvrige ydelser er der ikke fastsat en øvre grænse for, hvor stor en andel af hjælpen sanktionen kan udgøre.

 

Det foreslås, at ophæve den øvre grænse for træk i hjælpen til forudbetalte kontanthjælpsmodtagere.

 

Med forslaget ligestilles forudbetalte og bagudbetalte modtagere af hjælp 

 

2.3.1.4. Sanktionen har virkning fra forseelsestidspunktet.

Efter de gældende regler i lovens § 41 ophører hjælpen for personer, der afviser et tilbud eller udebliver i betydeligt omfang. Sanktionen beregnes efter praksis fra den dag, hvor kommunen har truffet afgørelse om ophør af hjælpen. For øvrige sanktioner gælder, at de har virkning fra forseelsestidspunktet.

 

Det foreslås, at det fastsættes i loven, at alle sanktioner har virkning fra forseelsestidspunktet, hvis personen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Det indebærer som noget nyt, at ophør af hjælpen også sker fra det tidspunkt, hvor forseelsen foregår eller konstateres, dvs. sanktionen beregnes fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, eller kommunen må konstatere, at personen er udeblevet i betydeligt omfang. Forslaget medfører, at man fremover også vil kunne sanktionere en person, der fx i perioden mellem afvisning af et tilbud og afgørelsen om sanktion, er kommet i beskæftigelse eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten. Periodesanktionen vil her løbe fra forseelsen og indtil, personen igen opfylder sin rådighedspligt.

 

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at kommunens oplysningspligt overfor borgeren om sanktionsreglerne samtidig øges jf. forslagets § 3, nr.14, forslaget til ny § 35.

 

Der gives samtidig mulighed for, at kommunen kan vælge, at den én gang om måneden opgør månedens samlede udeblivelser fra tilbud m.v., og træffer afgørelse om sanktion(er). Det betyder, at kommunen vil kunne nøjes med at partshøre herom en gang månedligt.

 

2.3.1.5. Punktsanktion, hvis kommunen ikke kan give en periodesanktion

Det foreslås, at personer fremover sanktioneres med en punktsanktion, hvis kommunen ikke kan give en periodesanktion. Punktsanktionen gives fx hvis en borger har sagt nej til et tilbud om arbejde, eller ikke har søgt et konkret job, som pågældende er blevet pålagt af jobcenteret at søge.

 

Det foreslås, at punktsanktionen gives som en nedsættelse af hjælpen med et på forhånd fastsat kronebeløb, der bliver udløst én gang for alle jf. § 3, nr. 14 forslaget til ny §§ 39 og 40.

 

2.3.1.6. Punktsanktionernes størrelse fastsættes på tre niveauer afhængigt af ydelsestype og ydelsesniveau.

 

Der foreslås, at punktsanktionerne fastsættes til følgende beløb:

 

Tabel 1

Oversigt over ydelsestyper og sanktioner

Ydelsestype	Ydelse i kr. pr. måned (2009-niveau)	Sanktion i kr. (2009-niveau)
Kontanthjælp – voksen med børn m.fl.	12.629	1.462
Kontanthjælp – voksen uden børn m.fl.	9.505	1.462
Starthjælp – voksen enlig	6.124	370
Starthjælp – voksen gift	5.079	370
Starthjælp – unge udeboende	5.079	370
Kontanthjælp – unge udeboende	6.124	370
Kontanthjælp – unge hjemmeboende	2.956	227
Starthjælp – unge hjemmeboende	2.525	227

 

 

Ved fastsættelse af niveauerne i forslaget er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare satser. Der er tillige taget hensyn til skatteværdien, det vil sige, hvordan sanktionen virker efter skat. Endelig er der taget hensyn til, at alle grupper efter forslaget skal kunne sanktioneres, jf. nedenfor under punkt 2.3.2. Det betyder, at også personer på de laveste ydelser fremover kan få nedsat hjælpen med en punktsanktion. Ved fastsættelsen af størrelsen af punktsanktionerne er der taget hensyn til, at personerne fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.

            

2.3.1.7. Tilbagebetalingssanktion

Som hovedregel vil der efter forslaget kun blive givet én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten, og samme overtrædelse af rådighedspligten vil medføre samme sanktion hver gang, jf. punkt 2.3.3. nedenfor.

 

Der vil dog stadig være situationer, hvor gentagne overtrædelser af rådighedspligten bør have en konsekvens. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at supplere reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 med en ny bestemmelse, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om, at om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for 12 måneder ikke har overholdt sin rådighedspligt. Hjælpen kan kræves tilbagebetalt med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales, jf. § 3, nr. 17 forslaget til ny § 93 a.

 

2.3.2. Alle målgrupper: unge, voksne, forsørgere og ikke-forsørgere, arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate sanktioneres efter ens principper

Efter de gældende regler kan der være forskel på sanktioner for forskellige målgrupper. Visse grupper er ikke omfattet af alle sanktioner, fx er personer, der har andre problemer end ledighed og personer på starthjælp og ungesats, ikke omfattet af reglerne om nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 2, 3 eller 20 uger ved ophør med arbejde, afvisning af tilbud om arbejde, undladelse af at søge konkrete job mv, jf. lovens §§ 38 a og 38 b.

 

Forskelligheden i sanktioner og sanktionsmuligheder over for forskellige målgrupper, har gjort det mere kompliceret for kommunerne at give en sanktion til den enkelte.

 

Det foreslås, at personer på lave ydelser og personer med andre problemer end ledighed sanktioneres efter samme principper som de øvrige modtagere af hjælp jf. § 3, nr. 14 forslaget til ny § 40.

 

Personer på de lave ydelser er hidtil ikke blevet sanktioneret for forseelser, som de efter forslaget fremover skal have en punktsanktion for.

 

En punktsanktion vil fremme rådigheden hos de nye grupper, der bliver omfattet af forslaget, herunder unge uden børn på kontanthjælp. Samtidig vil ens regler for alle kontanthjælpsmodtagere betyde en administrativ lettelse for kommunerne.

 

Forslaget skal medvirke til at gøre administrationen mere enkel i kommunerne og medvirke til, at ydelsesmodtagerne bedre kan overskue, hvilken sanktion de får, når de ikke overholder deres rådigheds­for­pligtelse.

 

2.3.3. Personer gives kun én sanktion pr. overtrædelse af rådighedspligten og samme overtrædelse af rådighedspligten medfører samme sanktion hver gang.

Efter de gældende regler kan en person blive sanktioneret med først en periodesanktion (standsning af hjælpen) og dernæst med en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen, når udbetalingen bliver genoptaget.

 

Det foreslås, at der som hovedregel kun skal være én sanktion pr. forseelse, det vil sige ingen dobbeltsanktioner.

 

Ophævelse af dobbeltsanktioner betyder, at det bliver lettere for kontanthjælpsmodtageren at gennemskue, hvorfor han/hun har fået en sanktion, og hvorfor han/hun netop har fået den pågældende type sanktion. Dette øger sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtageren vil reagere på sanktionen. Samtidig forenkler ophævelsen af dobbeltsanktioner sagsbehandlerens arbejde, da sagsbehandleren ikke skal forholde sig til historiske oplysninger. 

 

Efter de gældende regler øges sanktionen i visse tilfælde, når der er gentagne overtrædelser af rådighedspligten. For nedsættelser af hjælpen med 1/3 gælder, at perioden med nedsættelse af hjælpen forlænges ved gentagne overtrædelser jf. lovens §§ 38 a og 38 b. 

 

Kommunerne har i dag meget administrativt arbejde med at hente oplysninger om tidligere forseelser, og der er derfor risiko for, at de gældende gentagelsessanktioner ikke bliver brugt efter hensigten. Der er samtidig risiko for, at sanktionen bliver givet så sent, at kontanthjælpsmodtageren ikke længere kan se sammenhængen mellem sanktionen og sin forseelse.

 

Det foreslås, at kommunen sanktionerer på samme måde hver gang, uanset hvor mange gange der begås forseelser. Det betyder, at der ikke gives hårdere sanktioner ved gentagne forseelser. Kommunen kan dermed håndtere alle forseelser efter samme skabelon og samme fremgangsmåde, og derfor forventes de at sanktionere mere konsekvent.

 

En undtagelse fra princippet om samme sanktion ved samme overtrædelser er reglerne om bekræftelse af jobsøgning en gang om ugen, der blev indført med udmøntningen af Velfærdsaftalen ved lov nr.176 af 27. februar 2007. Det foreslås, at de gældende sanktionsregler i lovens § 38 e for at undlade at bekræfte jobsøgning opretholdes. Baggrunden herfor er ønsket om at opretholde de mere lempelige sanktioner i forbindelse med bekræftelse af tilmelding som jobsøgende.

 

Det betyder bl.a., at første og anden gang inden for 12 måneder en kontant- eller starthjælpsmodtager undlader at bekræfte sin tilmelding som jobsøgende, skal jobcentret som hidtil straks ved konstateringen skriftligt anmode den ledige om at gentilmelde sig inden for en frist. Retten til ydelser bortfalder, hvis fristen ikke overholdes, og retten til ydelser bortfalder uden nyt varsel, hvis den ledige for tredje gang undlader at bekræfte sin tilmelding. Der er igen ret til ydelser, når pågældende på ny har bekræftet sin tilmelding jf. § 3, nr. 14 i forslaget til ny § 38.

 

2.3.4. Som hovedregel afskaffes ægtefælleafhængigheden på sanktionsområdet

Efter de gældende regler udløser en sanktion til den ene ægtefælle en tilsvarende sanktion hos den anden ægtefælle jf. f.eks. § 38 a, § 38b og § 41.

 

Dette foreslås ændret, således at der som hovedregel alene gives en sanktion til den ægtefælle, der har begået forseelsen. Dette vurderes at fremme forståelsen af sanktionen for den enkelte, og vil indebære en forenkling for kommunerne.

 

Ved afvisning eller omfattende udeblivelse, der kan ligestilles med afvisning af tilbudet, fastholdes ægtefælleafhængigheden dog jf. § 3, nr. 14 i forslaget til ny § 41. Her vil hjælpen som hidtil ophøre for begge ægtefæller, så længe den pågældende ægtefælle ikke står til rådighed.

 

3. Forenkling af sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne

I forbindelse med afbureaukratiseringsprojektet blev der set på mulighederne for at forenkle sagsbehandlingen i forbindelse med jobcentrenes modtagelse af borgerne.

 

Resultatet af arbejdet har været en række anbefalinger til, hvordan jobcentrene kan tilrettelægge modtagelsen, således at der fra borgerens første henvendelse i jobcenteret er fokus på job, samtidig med at jobcenteret ikke bruger unødig tid på administrative rutiner. Da mange af rapportens anbefalinger kunne implementeres direkte i jobcentrene, har Beskæftigelsesministeriet gennemført en række tiltag for at understøtte jobcentrene i dette arbejde. I den forbindelse er der bl.a. udarbejdet en pjece, der formidler 10 råd til jobcentrenes modtagelse af borgere.

 

Rapporten pegede også på behov for at afskaffe kravet om, at der skal foretages en helhedsvurdering ved den første jobsamtale, og på behov for at give jobcentrene mulighed for at afholde CV-samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere, før der er gået 1 måned.

 

Efter gældende regler skal kommunen under første jobsamtale med kontant- og starthjælpsmodtagere foretage en samlet vurdering af den pågældende situation og behov på længere sigt, og pågældende skal have skriftligt besked om kommunens vurdering. På baggrund af, at der løbende i det individuelle kontaktforløb sker en vurdering af behovet for en beskæftigelsesrettet indsats med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i beskæftigelse, har personalet i jobcentrene peget på, at det er overflødigt med en særlig bestemmelse om en vurdering ved første jobsamtale. Det foreslås derfor, at reglen om, at der skal ske en helhedsvurdering ved første samtale, ikke føres videre.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

 

Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager hurtigst muligt og senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende i jobcenteret, indlægge deres CV i Jobnet. Det er videre fastsat, at der senest 1 måned efter registreringen skal afholdes en CV-samtale med personen, dvs. en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.

 

I praksis sker det ofte, at jobcenteret indkalder den ledige til jobsamtale hurtigt, og inden der er gået 1 måned. I den forbindelse har personalet i jobcentrene peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at jobcenteret i disse situationer ikke kan afholde en CV-samtale samtidig med jobsamtalen.

 

Det foreslås derfor, at jobcentrene får mulighed for at stille krav til kontant- og starthjælpsmodtagere om at udarbejde CV tidligere end 1 måned – 3 uger, jf. punkt 4.2. - fra tilmelding til jobcentret. Herved kan jobcenteret sikre sig, at CV-samtalen kan afholdes i forbindelse med jobsamtalen.

 

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1.

 

4. Målretning af beskæftigelsesindsatsen

 

4.1. Baggrund og udmøntning

 

Lovforslaget udmønter endvidere de lovgivningsmæssige dele af aftalen af 24. februar 2009 om mÃ¥lretning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale.

 

På baggrund af aftalen af 28. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om Jobplanen blev der nedsat et udvalg med deltagelse af DA og LO og med Arbejdsmarkedsstyrelsen som sekretariat. Udvalget skulle se på beskæftigelsesindsatsen og komme med forslag, der kunne fremme det jobrettede fokus. Aftalen af 24. februar 2009 er baseret på arbejdet i dette udvalg.

 

Følgende elementer i aftalen udmøntes i lovforslaget: Målretning af jobplaner samt fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i CV-banken. 

 

Det er vigtigt, at den aktive beskæftigelsesindsats målrettes mod områder med behov for arbejdskraft, dvs. områder med gode og rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Det gavner både den ledige og erhvervslivet. En aktiv og bevidst målretning bidrager til at gøre de enkelte ledighedsforløb kortere og betyder samtidig, at ledig arbejdskraft kanaliseres ud i områder af arbejdsmarkedet, hvor der er mangel på arbejdskraft.

 

4.2. Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt cv i Jobnet.

 

Efter de gældende regler skal dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, hurtigst muligt og senest en måned efter tilmeldingen som arbejdssøgende indlægge et cv i Jobnet, og der skal afholdes en cv-samtale. Der er ingen gældende regler om, at et evt. tidligere cv skal aktiveres, hvis en person igen tilmelder sig som arbejdssøgende.

 

Det foreslås at fremrykke fristen for, hvornår der skal indlægges et cv, og hvornår cv-samtalen skal afholdes fra en måned til 3 uger. Herved vil der hurtigere foreligge et godkendt cv med korrekte og fyldestgørende oplysninger på Jobnet, og det reelle arbejdskraftudbud vil blive synliggjort.

 

Samtidig foreslås det, at hvis der foreligger et cv i Jobnet fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal dette straks aktiveres, således at der ikke går en længere periode fra tilmeldingen, til der foreligger et cv.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3.

 

4.3. MÃ¥lretning af tilbud

 

Efter de gældende regler skal tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der er ikke krav om, at tilbud herunder tilbud om vejledning og opkvalificering skal målrettes mod mangelområder eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Det foreslås at indføre en bestemmelse om, at tilbud så vidt muligt skal sigte på beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

 

Forslaget omfatter alle former for tilbud efter loven. Når uddannelse anvendes som led i beskæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesindsatsen således så vidt muligt skulle være rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud vil også så vidt muligt skulle målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

 

Samtidig foreslås det at præcisere vigtigheden af målretningen af tilbud ved at nævne kravet om, at tilbuddet skal sigte mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, før hensynet til den lediges ønsker og forudsætninger. Herved understreges det, at tilbud først og fremmest skal medvirke til, at den ledige så hurtigt som muligt får arbejde og bliver selvforsørgende.

 

Det foreslås videre at flytte en gældende bestemmelse om, at tilbud kan fastsættes af jobcenteret udelukkende under hensyn til arbejdsmarkedets behov fra en bestemmelse om jobplaner til en bestemmelse om, hvordan der kan gives tilbud. Bestemmelsen hører naturligt hjemme i tilbudsbestemmelsen, da den er en undtagelse fra bestemmelsen om, at tilbud så vidt muligt skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger.

 

Endelig foreslås det at ophæve en bestemmelse om at evt. tilbud om yderligere uddannelse, efter at en person har opbrugt sin ret til selvvalgt uddannelse, skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i forhold til behovet for opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er en konsekvens af forslaget om, at alle tilbud så vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det er derfor overflødigt at have en særskilt bestemmelse herom for tilbud, der gives, efter at retten til selvvalgt uddannelse er opbrugt.

 

I vurderingen af inden for hvilke områder, der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, 11, 14 og 16.

 

4.4. MÃ¥lretning af jobplaner

 

Efter de gældende regler skal jobplaner indeholde en beskrivelse af en persons beskæftigelsesmål og angive hvilke tilbud, der kan bidrage til opfyldelse af dette mål.

 

Det foreslås, at jobplanernes beskæftigelsesmål så vidt muligt skal være rettet mod områder med behov for arbejdskraft. Forslaget omfatter alle grupper, der får udarbejdet en jobplan. Det vil sige dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender.

 

Det foreslås videre, at jobcentrenes arbejde med cv og jobplaner forenkles. Når et tilbud rettes mod områder med behov for arbejdskraft etableres der en sammenhæng mellem de lediges cv og beskæftigelsesindsatsen.

 

Efter forslaget kræver et beskæftigelsesmål ikke en begrundelse i jobplanen, hvis det er beskrevet i cv´et og ligger inden for områder med behov for arbejdskraft, der kan blot henvises til cv´et.

 

Hvis et tilbud sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, foreslås det, at der ikke kræves en nærmere begrundelse for det pågældende tilbud i jobplanen. Er personen ikke enig i det konkrete tilbud, har personen dog krav på en begrundelse i jobplanen.

 

Hvis et jobcenter konkret skønner, at et tilbud bør gives, selvom det ikke sigter mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, foreslås det at der gives en begrundelse herom i jobplanen.

 

I vurderingen af inden for hvilke områder, der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 15.

 

5.   Konsekvensændringer i reglerne for introduktionsydelsesmodtagere under integrationsloven

 

5.1. Aktivering af unge

 

De foreslåede ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål gennem forenkling af reglerne for aktiveringsindsatsen over for unge ledige under 30 år at sikre at flere unge dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere kommer i varig beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Indsatsen for unge under 30 år skal gøres mere forståelig for den enkelte og nemmere for jobcentrene at administrere. Det gennemføres ved en reduktion af antallet af målgrupper under ungeindsatsen fra nuværende 10 til 4 målgrupper, ved en fremrykning af aktiveringsindsatsen til senest en måned efter den unges registrering som arbejdssøgende og ved at sikre jobcentrene adgang til at vælge blandt alle former for aktive tilbud til alle 4 målgrupper.

 

5.1.1.      Forenkling af regler i ungeindsatsen

 

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om reduktion af antal målgrupper under ungeindsatsen indebærer en delvis regelharmonisering for unge dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere. Det findes hensigtsmæssigt i muligt omfang at ensrette reglerne også for unge introduktionsydelsesmodtagere under integrationsloven.

 

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tager udgangspunkt i, at alle uddannelsesegnede unge skal have en uddannelse og i videst muligt omfang i det ordinære system. Det indebærer en udvidelse af kommunernes pligt til at pålægge unge under 25 år at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse til også at omfatte ikke arbejdsmarkedsparate unge, hvis de pågældende i øvrigt vurderes uddannelsesegnede.

 

Det foreslås, at der gennemføres en tilsvarende udvidelse af kommunernes pligt til at give uddannelsespålæg til udlændinge under 25 år omfattet af integrationsloven, idet det forudsættes, at der fortsat skal foretages en konkret vurdering af den enkelte unges uddannelsesegnethed.

 

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1.

 

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indebærer endvidere en udvidelse af adgangen til at tilbyde erhvervskompetencegivende uddannelse som et aktivt tilbud til unge mellem 25 og 30 år, som ikke er forsørgere, i det omfang det vurderes at ville medvirke til, at den pågældende hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det er dog en forudsætning for at tilbyde ordinær uddannelse til denne gruppe, at der er tale om personer, der forudgående har været langvarigt ledige, i praksis op til 15 måneder.

 

Det foreslås, at adgangen til at tilbyde ordinær uddannelse til unge omfattet af integrationsloven tillige udvides. Der foreslås dog ikke indført det samme krav om forudgående langvarig ledighed i integrationsloven, hvilket dog forventes at ville få ganske lille praktisk betydning, eftersom nyankomne udlændinge som oftest ikke vil have de sproglige og faglige forudsætninger for at søge ind på en ordinær uddannelse.

 

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 3.

 

5.1.2.      Fremrykket indsats

 

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fremrykker aktiveringsindsatsen for unge under 30 år til højst en måned efter den unge har meldt sig ledig, skal bidrage til en styrket tidlig indsats i forhold til i dag, hvor den første jobsamtale skal afholdes inden for de først tre måneders ledighed.

 

Introduktionsprogrammet under integrationsloven, der danner rammen om den kommunale integrationsindsats over for nyankomne udlændinge, udgør allerede i dag en tidlig målrettet indsats med henblik på hurtigst muligt at få udlændinge i ordinær beskæftigelse. Kommunen skal således allerede inden for den første måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding tilbyde den pågældende et introduktionsprogram, og der skal ligeledes inden for den første måned være indgået en integrationskontrakt mellem kommunen og udlændingen, som fastlægger mål og midler for den pågældendes integration i det danske samfund, herunder udannelses- og beskæftigelsesmål.

 

På den baggrund findes der ikke at være behov for i integrationsloven at foretage ændringer i de gældende fristregler for påbegyndelse af den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats over for unge.

 

5.1.3.      Frit redskabsvalg

 

De foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsigter blandt andet at give kommunerne frihed til at tilrettelægge en relevant beskæftigelsesindsats, hvor de almindelige tilbud i form af løntilskud, virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering kan anvendes i kombination ud fra den enkeltes behov.

 

Efter integrationsloven er der allerede i dag vid adgang til inden for introduktionsprogrammets rammer at fastsætte tilbud og aktiviteter i kombination målrettet den enkelte udlændings behov.

 

5.2.      Sanktioner i integrationsloven

 

Den foreslåede ændring af lov om aktiv socialpolitik indebærer, at der fremover skal arbejdes med tre sanktionsmuligheder i forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere: periode-, punkt-, og tilbagebetalingssanktioner. Der er for så vidt angår ændringerne i lov om aktiv socialpolitik om de situationer, hvor der skal sanktioneres, i vid udstrækning tale om videreførelse af gældende bestemmelser, dog således at kategoriseringen af de pågældende situationer ændres. Endvidere er den omfattede personkreds i visse tilfælde ændret i retning af en ensretning af sanktionerne for samtlige ydelsesmodtagere.

 

Integrationsloven indeholder i dag regler om nedsættelse, fradrag og ophør af introduktionsydelse.

 

De situationer, som dækkes af de gældende regler om nedsættelse og fradrag, vil efter den foreslåede ændrede kategorisering i lov om aktiv socialpolitik skulle kategoriseres som periodesanktioner. Der er således alene tale om situationer, hvor den manglende efterkommelse af en forpligtelse vil kunne løbe over tid. Det drejer sig om udeblivelse fra deltagelse i introduktionsprogrammets enkelte dele, udeblivelser fra samtaler hos kommunen eller jobcentret og manglende tilmelding som arbejdssøgende hos jobcentret.

 

Det foreslås på den baggrund, at de gældende sanktionsbestemmelser i integrationslovens §§ 30 og 30 a sammenfattes til bestemmelser, hvorefter der gives periodesanktioner i form af fradrag. I den forbindelse foreslås ægtefælleafhængigheden i forbindelse med periodesanktioner afskaffet, således at der alene kan gives en sanktion til den ægtefælle, der ikke efterkommer sine forpligtelser.

 

Lovforslaget indebærer endvidere, at beregningen af fradrag i introduktionsydelsen ensrettes i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Ensretningen indebærer således, at udeblivelse fra et aktivt tilbud medfører et fradrag for det antal hverdage den pågældende udebliver beregnet efter den dagssats, hvis størrelse bekendtgøres af beskæftigelsesministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Udeblivelse af anden karakter som f.eks. en samtale hos kommunen medfører et forholdsmæssigt fradrag i den månedlige ydelse for det antal dage forpligtelsen ikke efterkommes.

 

Integrationsloven indeholder ikke i dag regler, der dækker over de situationer, som vil skulle efter lovforslaget skal karakteriseres som punktsanktioner. Lov om aktiv socialpolitik indeholder i dag sådanne regler, som dog alene gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås, at denne form for sanktionering i lov om aktiv socialpolitik tillige skal anvendes i forhold til starthjælpsmodtagere, og således bør integrationsloven også indeholde regulering om, at også modtagere af introduktionsydelse kan pålægges punktsanktioner i en række nærmere angivne tilfælde.

 

Den gældende bestemmelse i integrationslovens § 31 om ophør af introduktionsydelse bibeholdes med en enkelt ændring vedrørende sygeopfølgning.

 

Integrationsloven indeholder endvidere alene regler om tilbagebetaling i de tilfælde, hvor en udlænding har taget arbejde og samtidig uretmæssigt modtager ydelse. De med lovforslaget foreslåede ændringer i reglerne om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik medfører ikke konsekvenser for integrationslovens regler.

 

For så vidt angår tilbagebetaling af ydelse i tilfælde af, at en ydelsesmodtager i gentagne tilfælde ikke efterkommer sine forpligtelser bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 93 a i lov om aktiv socialpolitik vil finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse, jf. den gældende bestemmelse i integrationslovens § 41. Har gentagelserne et så betydeligt omfang, at det kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet, skal udbetalingen af ydelse dog bringes til ophør efter integrationslovens § 31, stk. 2.

 

Det henvises til lovforslagets § 5, nr. 4-7.

 

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslagets samlede økonomiske og administrative konsekvenser

 

Netto giver forslaget ved fuld indfasning i 2013 en offentlig mindreudgift på ca. 57 mio. kr. Mindreudgiften på 57 mio. kr. fordeles på kommuner og stat med en mindreudgift for kommunerne på ca. 286 mio. kr. og en merudgift for staten på ca. 228 mio. kr.

 

Når forslaget i 2013 er fuldt indfaset, skønnes ungereglerne at medføre en årlig mindreudgift på ca. 127 mio. kr. på tværs af Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet. Fordelt på Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder er der hhv. en mindreudgift ca. 217 mio. kr. og en merudgift på ca. 89 mio. kr.

 

Sanktionsforslaget giver fra og med 2010 årlige merudgifter til kontanthjælp på ca. 36 mio kr.

 

Afbureaukratisering på dagpengeområdet giver fra og med 2010 årlige merudgifter på 15 mio. kr. 

 

Målretning af beskæftigelsesindsatsen vil alene medføre administrative merudgifter for kommunerne.

 

På Integrationsministeriets område medfører de foreslåede ændringer på ungeområdet og sanktionsområdet kun ubetydelige konsekvenser.

 

De administrative årlige merudgifter som følge af forslaget skønnes fra og med 2010 til ca. 20 mio. kr.

 

 

Samlede økonomiske konsekvenser  – 2009 pl – mio. kr.  - merudgift

	2009	2010	2011	2012	2013
Økonomiske konsekvenser:
Ungeregler	-123,4	-269,7	-238,8	-225,5	-216,7
UVMs område	8,9	35,8	67,0	80,4	89,4
Sanktioner	8,9	35,6	35,6	35,6	35,6
Dagpenge	3,8	15,0	15,0	15,0	15,0
I alt	-101,8	-183,3	-121,2	-94,5	-76,7
Administrative konsekvenser:	6,1	19,5	19,5	19,5	19,5
Øko. + adm. konsekvenser  I alt	-95,7	-163,8	-101,7	-75,0	-57,2

 

 

Samlede økonomiske og administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat - 2009 pl.  - Mio. kr.  – merudgift

	2009	2010	2011	2012	2013
Kommune	-134,4	-308,7	-295,1	-289,3	-285,5
Stat	38,8	144,9	193,5	214,3	228,2
I alt	-95,6	-163,8	-101,7	-75,0	-57,2

 

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

 

Økonomiske konsekvenser

 

1. Afbureaukratisering på ungeområdet

Forslaget indebærer fuldt indfaset en samlet mindreudgift på 127,3 mio. kr. på tværs af Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder i 2013 ved gennemførelse af aftalen om en forenkling af ungereglerne.

 

På Beskæftigelsesministeriets område vil der være mindreudgifter på 123,4 mio. kr. i 2009, 269,7 mio. kr. i 2010, 238,8 mio. kr. i 2011, 225,5 mio. kr. i 2012 og 216,7 mio. kr. i 2013 ved gennemførelse af aftalen om en forenkling af ungereglerne.

 

På Undervisningsministeriets område vil der være merudgifter på 8,9 mio. kr. i 2009, 35,8 mio. kr. i 2010, 67,0 mio. kr. i 2011, 80,4 mio. kr. i 2012 og 89,4 mio. kr. i 2013 ved gennemførelse af aftalen om en forenkling af ungereglerne. Heraf finansieres taksameterudgifterne til uddannelse, på 5,0 mio. kr. i 2009, 20,1 mio. kr. i 2010, 37,7 mio. kr. i 2011, 45,2 mio. kr. i 2012 og 50,3 mio. kr. i 2013, af globaliseringspuljen.

 

De dele af lovforslaget, der har kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

 

Aftalen udmøntes på Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder.

 

1. Færre målgrupper  

 

1.4 Forslag til regelændringer

 

1.4.1. Første jobsamtale fremrykkes

Dette forslag har kun administrative konsekvenser, jf. afsnittet om administrative konsekvenser.

 

1.4.2. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

Forslaget indebærer, at gruppen af personer, der kan pålægges at tage en almindelig uddannelse på ordinære vilkår udvides til at inkludere alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 25 år. Derudover indebærer det at unge dagpengemodtagere under 25 år får mulighed for at kunne tage en del af den ordinære uddannelse på hidtidige ydelse. Denne mulighed foreslås at gælde fra det tidspunkt, hvor de påbegynder uddannelsen, og indtil det tidspunkt, hvor de får deres dagpenge nedsat til 50 pct. af højeste dagpenge, dvs. efter 6 måneders sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn e.l.

 

Det forslås, at der afsættes 5,0 mio. kr. i 2009, 20,1 mio. kr. i 2010, 37,7 mio. kr. i 2011, 45,2 mio. kr. i 2012 og 50,3 mio. kr. i 2013 til uddannelsesudgifter (taksameterudgifter). Disse udgifter finansieres af globaliseringspuljen, idet de bidrager til opfyldelse af enten 50 pct. målsætningen eller 95 pct. målsætningen, alt efter om det er en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, der påbegyndes.

 

Herudover forslås det, at der afsættes 3,9 mio. kr. i 2009, 15,7 mio. kr. i 2010, 29,4 mio. kr. i 2011, 35,2 mio. kr. i 2012 og 39,1 mio. kr. i 2013 til forsørgelsesudgifter i form af SU, samt 0,7 mio. kr. i 2009, 2,9 mio. kr. i 2010, 5,4 mio. kr. i 2011, 6,5 mio. kr. i 2012 og 7,2 mio. kr. i 2013 til forsørgelsesudgifter i form af dagpenge.

 

Udgifterne til eventuel aktivering inden uddannelsesstart er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt 1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering

 

Alle udgifterne til dette forslag, med undtagelse af udgifterne til dagpenge, hører under Undervisningsministeriets område.

 

Forslaget træder i kraft 1. august 2009.

 

Tabel 1.4.2 Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	9,7	38,6	72,5	87,0	96,6
Kommuner	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
I alt	9,7	38,6	72,5	87,0	96,6

 

1.4.3. Ensartede regler om tidlig aktivering

Forslaget indebærer, at alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Det vurderes, at forslaget medfører, at gives 2.100 færres aktiveringstilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, mens der vil være 1.200 flere helårsaktiverede dagpengemodtagere

 

Udgifterne til aktivering i forbindelse med forslaget er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt 1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering.

 

Dette forslag har også administrative konsekvenser, jf. afsnittet om administrative konsekvenser.

 

1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering

Forslaget indebærer, at alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år første ret og pligt tilbud skal have en varighed på mindst 6 måneder.

 

På det statslige område foreslås der afsat 12,0 mio. kr. i 2009, og 41,0 mio. kr. fra 2010 og frem grundet merudgifter til aktivering.

 

På det kommunale område betyder lovforslaget en mindreudgift til aktivering, da aktiveringsperioden forkortes for visse kontanthjælpsgrupper, der ellers ville have modtaget tilbud om aktivering af en varighed på 18 måneder. I 2009 opnås en mindreudgift på 144,1 mio. kr., og fra 2010 og frem vil mindreudgifterne være på 345,9 mio. kr. årligt.

 

Samlet set vurderes forslaget at indebære en mindreudgift på 132,2 mio. kr. i 2009 og 304,9 mio. kr. fra 2010 og frem. I udgiftsskønnet indgår udgiften til aktivering som følge af punkterne 1.4.2. Pålæg om at tage uddannelse på almindelige vilkår for alle unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, starthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, 1.4.3. Ensartede regler om tidlig aktivering, 1.4.5. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber og 1.4.7. Dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal kunne få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger i første ledighedsperiode

 

Forslaget træder i kraft 1. august 2009.

 

Tabel 1.4.4 Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om en minimumsvarighed på første ret og pligt tilbud på 6 måneder.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	12,0	41,0	41,0	41,0	41,0
Kommuner	-144,1	-345,9	-345,9	-345,9	-345,9
I alt	-132,2	-304,9	-304,9	-304,9	-304,9

 

 

1.4.5. Ensartede regler for anvendelse af aktiveringsredskaber

Forslaget indebærer, at det skal være muligt at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år, der skal have et aktivt tilbud.

 

Det bemærkes, at udgifterne til aktivering i forbindelse med forslaget er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt 1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering.

 

1.4.6. Muligheden for tilbud om ordinær uddannelse

Forslaget indebærer, at det skal være muligt at give tilbud om ordinær uddannelse på hidtidige ydelser, til forsørgere og unge uden uddannelse, med betydelig ledighed.

 

På det statslige område forslås der afsat 2,9 mio. kr. i 2009, 11,4 mio. kr. i 2010, 21,4 mio. kr. i 2011, 25,7 mio. kr. i 2012 og 28,5 mio. kr. i 2013 til uddannelsesudgifter. Det forslås derudover, at der afsættes 1,4 mio. kr. i 2009, 5,5 mio. kr. i 2010, 10,3 mio. kr. i 2011, 12,4 mio. kr. i 2012 og 13,7 mio. kr. i 2013 til ekstra forsørgelsesudgifter.

 

På det kommunale område forslås der afsat 3,0 mio. kr. i 2009, 12,0 mio. kr. i 2010, 22,5 mio. kr. i 2011, 27,0 mio. kr. i 2012 og 30,0 mio. kr. i 2013 til uddannelsesudgifter. Det forslås derudover, at der afsættes 0,9 mio. kr. i 2009, 3,5 mio. kr. i 2010, 6,6 mio. kr. i 2011, 7,9 mio. kr. i 2012 og 8,8 mio. kr. i 2013 til ekstra forsørgelsesudgifter.

 

Forslaget træder i kraft 1. august 2009.

 

Tabel 1.4.6 Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om mulighed for tilbud om ordinær uddannelse.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	4,2	16,9	31,7	38,0	42,2
Kommuner	3,9	15,5	29,1	34,9	38,8
I alt	8,1	32,4	60,7	72,9	81,0

 

1.4.7. Dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal kunne få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger i første ledighedsperiode

Udgifter til øget brug af vejledning og opkvalificering er inkluderet i de samlede udgifter til aktivering under punkt 1.4.4. Ensartede regler om varighed af aktivering.

 

1.4.8. Reglerne om bortfald af ret og pligt til tilbud på grund af ordinær beskæftigelse skal gælde alle ledige dagpengemodtagere

Forslaget indebærer, at unge dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har en uddannelse, og som vurderes egnede til at tage en uddannelse, ved 20 timers ordinær beskæftigelse ikke har pligt til tilbud om aktivering.

 

De økonomiske konsekvenser heraf er marginale, da antallet af personer der berøres af ændringen er meget lille.

 

2. Afbureaukratisering på sanktionsområdet

De økonomiske konsekvenser af afbureaukratiseringen af sanktionsområdet for kontant- og starthjælpsmodtagere giver  samlet set en mindreindtægt for stat og kommuner på 35 mio. kroner årligt. Mindreindtægten er fordelt med 15 mio. kroner til kommunerne og 20 mio. kroner til staten.

 

Forslaget om afbureaukratisering af sanktionsområdet betyder, at der vil blive færre typer af sanktioner, men det forventes, at det er det samme antal sanktioner der, der gives før og efter afbureaukratiseringen.

 

På grundlag af oplysninger om antal sanktioner i 2008 skønnes der i årene 2009 og frem at være i alt 60.839 sanktioner årligt. Disse 60.839 sanktioner giver med de eksisterende sanktionsregler en mindreudgift til kontanthjælp på 387 mio. kr, som følge af mindre udbetalt ydelse, jfr. tabel 2.1. 

 

 

Tabel 2.1. Årlige antal sanktioner og mindreudgift vedr. kontanthjælp efter gældende sanktionsregler – 2009 PL

	Ubegrundet udeblivelse	1/3 Reduktion	Ophør af ydelse	Midlertidig Afbrydelse	Tilbage- betaling	Su- nedsættelse	I alt
Antal	36.076	4.122	6.039	12.977	1.552	73	60.839
Mindreudgift - mio. kr.	 126,4	15,4	61,9	160,4	 22,9	  0,4	387,3

 

Med forslagene om afbureukratisering på sanktionsområdet forudsættes antallet af sanktioner at være uændret i forhold til 2008. De ændrede regler på sanktionsområdet skønnes at medføre en reduktion af udgifter til kontanthjælp på ca. 352 mio. kr.

 

Tabel 2.2 Årlige antal sanktioner og mindreudgift vedr.  kontanthjælp som følge af forslag til afbureaukratisering af sanktionsområdet –  2009  PL

	Ubegrundet udeblivelse	Punktsanktioner	Periodesanktioner	Tilbage- Betaling	Su- nedsættelse	I alt
Antal	36.076	4.094	19.435	1.161	73	60.839
Mindreudgift - mio. kr.	99,7	5,7	227,7	18,2	0,4	351,7

 

Forskellen på mindreudgiften til kontanthjælp på 387 mio. kr. med de nuværende sanktionsregler og med forslaget på ca. 352 mio. kr. giver en årlig offentlig merudgift på ca. 35,6 mio. kr.

 

Merudgiften til kontanthjælp på ca. 36 mio. kr. skyldes over 70 procent, svarende til 26 mio. kr., en ændret beregning af periodesanktionen og bortfald af bestemmelsen om at sanktionen kun kan udgøre 30 procent i forbindelse med ubegrundet udeblivelse.

 

Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat

Kommunerne finansierer 35 procent af udgifterne til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og 65 procent af udgifterne til passive kontanthjælpsmodtagere. Ifølge KMD-aktiv vedrører ca. 78 procent af sanktionerne aktiverede kontanthjælpsmodtagere, mens 22 procent af sanktionerne vedrører kontanthjælpsmodtagere på passiv hjælp. Der er herefter beregnet en gennemsnitlig kommunal finansiering på 42 procent af sanktionsforslagets samlede merudgifter til kontanthjælp.

 

Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. oktober 2009, forslaget har dermed ¼ virkning i 2009 og herefter fuld virkning fra 2010 og frem.

 

Tabel 2.3 - Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat - 2009 pl.

	2009	2010	2011	2012	2013
Kommune	3,7	15,0	15,0	15,0	15,0
Stat	5,2	20,6	20,6	20,6	20,6
I alt	3,7	35,6	35,6	35,6	35,6

 

Udgifter til kontanthjælp og starthjælp er omfattet af budgetgarantien.

 

3. Afbureaukratisering på dagpengeområdet

Forslaget om forlængelse af referenceperioden for unge i uddannelse skønnes at være provenuneutralt.

 

Forslaget om fritagelse for betaling af det obligatoriske arbejdsløshedsforsikringsbidrag under en kompetencegivende uddannelse, der giver ret til optagelse i en a-kasse, skønnes at medføre en mindreindtægt for staten på ca. 15 mio. kr. årligt fra og med 2010. I 2009 skønnes mindreindtægten for staten at være 3,8 mio. kr.

 

 

 

 

Tabel 3.1. Økonomiske konsekvenser for staten, mio. kr. 2009 pl. - merudgift

	2009	2010	2011	2012	2013
Forlængelse af referenceperiode for unge under 25 Ã¥r Fritagelse for obligatorisk arbejdsløsheds-forsikringsbidrag	0,0   3,8	0,0   15,0	0,0   15,0	0,0   15,0	0,0   15,0
I alt	3,8	15,0	15,0	15,0	15,0

 

4. Målretning af beskæftigelsesindsatsen

Som led i udmøntningen af aftalen om målretning af aktiveringsindsatsen iværksættes i medfør af § 116 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats et treårigt forsøg hvor betingelserne for at give tilskud til arbejdsgivere til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af ledige lempes, såfremt den ledige har en vis forudgående ledighed. Forsøget omfatter både faglærte og ufaglærte ledige samt ledige med en forældet uddannelse. Der er tale om en udvidelse af den eksisterende hjemmel i § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til opkvalificering i forbindelse med ansættelse, og de skønnede udgifter på i alt 10,0 mio. kr. årligt forudsættes således afholdt indenfor de eksisterende bevillinger til driftsudgifter ved aktivering af henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige.

 

Forsøgsperioden varer fra 1. august 2009 til 1. august 2012, og udgifterne skønnes derfor at være 4,2 mio. kr. i 2009, 10,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 og 5,8 mio. kr. i 2012.

 

4.2. MÃ¥lretning og forenkling af opkvalificerings- og vejledningsindsatsen
Som led i udmøntningen af aftalen om målretning af aktiveringsindsatsen ophæves 6 ugers begrænsningen for opkvalificering og vejledning i første i ledighedsperiode i medfør af § 116 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en treårig forsøgsperiode for ledige uden uddannelse, kortuddannede (dvs. personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) eller ledige med en forældet uddannelse, hvis

• personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige omrÃ¥de
• og der er tale om opkvalificering til beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

De skønnede merudgifter til forslaget på i alt 25 mio. kr. årligt forudsættes således afholdt indenfor de eksisterende bevillinger til driftsudgifter ved aktivering af henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige.

 

Forsøgsperioden varer fra 1. august 2009 til 1. august 2012, og udgifterne skønnes derfor at være 10,4 mio. kr. i 2009, 25,0 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 og 14,6 mio. kr. i 2012.

 

Administrative konsekvenser

Afbureaukratiseringen indebærer fuldt indfaset administrative merudgifter på 18,6 mio. kr.

 

Der vil være administrative merudgifter på 5,8 mio. kr. i 2009 og på 18,6 mio. kr. fra 2010 og frem. Merudgiften skyldes forslaget om afbureaukratiseringen af ungereglerne:

 

Første jobsamtale fremrykkes

Forslaget indebærer, at alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år skal have deres første kontaktsamtale med jobcenteret senest efter én måned på offentlig forsørgelse. Det vurderes, at forslaget vil medføre, at der skal afholdes 38.000 ekstra samtaler pr. år.

 

Det skønnes at medføre administrative merudgifter på 5,3 mio. kr. i 2009, og 15,9 mio. kr. fra 2010 og frem.

 

Forslaget træder i kraft 1. august 2009.

 

Administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at fremrykke den første kontaktsamtale til senest efter én måned på offentlig forsørgelse.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	2,6	7,9	7,9	7,9	7,9
Kommuner	2,7	8,0	8,0	8,0	8,0
I alt	5,3	15,9	15,9	15,9	15,9

 

Ensartede regler om tidlig aktivering

Forslaget indebærer, at alle modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge under 30 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Det vurderes, at forslaget medfører, at gives 2.100 færres aktiveringstilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, mens der vil være 1.200 flere helårsaktiverede dagpengemodtagere

 

Det skønnes at medføre administrative merudgifter på 0,5 mio. kr. i 2009, og 2,7 mio. kr. fra 2010 og frem.

 

Forslaget træder i kraft 1. august 2009.

 

Administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at ensrette regler om tidlig aktivering for dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere.

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Staten	1,4	4,9	4,9	4,9	4,9
Kommuner	-0,9	-2,2	-2,2	-2,2	-2,2
I alt	0,5	2,7	2,7	2,7	2,7

 

På sanktionsområdet forventes forslaget at lette den administrative byrde for de kommunale sagsbehandlere, da reglerne vil blive mere gennemskuelige og dermed lettere at administrere. Der vil imidlertid ikke blive krævet DUT for lempelsen, idet kommunerne ikke har fået kompensation i forbindelse med f.eks. indførelse af sanktionsreglen om reduktion af kontanthjælpen med 1/3 i hhv. 3 og 20 uger.

 

Fremrykning af det tidspunkt, hvor den ledige skal have et godkendt CV i Jobnet

Forslaget indebærer, at fristen for hvornår der skal afholdes CV-samtale rykkes fra en måned til 3 uger.

 

Forslaget medfører administrative merudgifter for kommunerne, da der skal afholdes flere samtaler som følge af fremrykningen. Tidligere ville en del personer således have været ude af systemet, før de var forpligtet til en CV-samtale.

 

I 2007 var der omkring 3.800 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der var under 4 uger og over 2 uger på ydelsen. Det er denne gruppe, der nu også skal indkaldes til CV-samtale. Det vurderes, at en CV-samtale varer ca. 40 minutter. De samlede merudgifter for kommunerne vurderes derfor at være ca. 0,9 mio. kr. ved en kommunal sagsbehandlertimepris på 342 kr. (2009 pl).

 

Forslaget træder i kraft 1. august 2009.

 

 

 

Administrative konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om fremrykning af tidspunktet for afholdelse af CV-samtale arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

Mio. kr.	2009	2010	2011	2012	2013
Kommune	0,4	0,9	0,9	0,9	0,9
Stat	0	0	0	0	0
I alt	0,4	0,9	0,9	0,9	0,9

 

 

 

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

 

 

V. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

 

 

VI. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

 

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

 

VIII. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende:

 

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet mail, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne v/ direktøren for Statsforvaltningen Sjælland Vibeke Larsen, Sundhedskartellet, Rådet for Etnisk Minoriteter, UNHCR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IX. Sammenfattende skema

 

	Positive konsekvenser / mindreudgifter	Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Kommune 2009: 136,6 mio. kr. 2010: 315,4 mio. kr. 2011: 301,8 mio. kr. 2012: 296,0 mio. kr. 2013: 292,2 mio. kr.	Stat 2009:   34,8 mio. kr. 2010: 132,1 mio. kr. 2011: 180,7 mio. kr. 2012: 201,5 mio. kr. 2013: 215,4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner		Stat 2009:   4,0 mio. kr. 2010: 12,8 mio. kr. 2011: 12,8 mio. kr. 2012: 12,8 mio. kr. 2013: 12,8 mio. kr.   Kommune 2009: 2,2 mio. kr. 2010: 6,7 mio. kr. 2011: 6,7 mio. kr. 2012: 6,7 mio. kr. 2013: 6,7 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

 

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

 

Til nr. 1

Efter gældende regler skal modtagere af arbejdsløshedsforsikring samt arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager hurtigst muligt og senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende i jobcenteret, indlægge deres cv i Jobnet. Det er videre fastsat, at der senest 1 måned efter registreringen skal afholdes en cv-samtale med personen, dvs. en samtale hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende.

 

Som led i aftalen om målretning af aktiveringsindsatsen foreslås det, at tidsfristen fremrykkes fra en måned til 3 uger således, at cv-samtalen senest skal være afholdt efter 3 ugers ledighed. Herved øges chancerne for, at de ledige hurtigt kan få et arbejde, og det reelle arbejdsudbud synliggøres tidligere for arbejdsgiverne.

 

I praksis sker det ofte, at jobcenteret indkalder den ledige kontant- og starthjælpsmodtagere til jobsamtale hurtigt, inden der er gået 1 måned. I den forbindelse har personalet i jobcentrene peget på, at det er uhensigtsmæssigt, at jobcenteret ikke i disse situationer samtidig med jobsamtalen kan afholde cv-samtalen.

 

Det foreslås videre, at jobcentrene får mulighed for at kræve, at en kontant- eller starthjælpsmodtager skal have indlagt sit cv i Jobnet tidligere end de ovenfor foreslåede 3 uger.

 

Cv-samtaler for dagpengemodtagere skal uændret afholdes af arbejdsløshedskasserne. Da arbejdsløshedskasserne ikke afholder jobsamtaler, er der ikke behov for at fastsætte mulighed for, at arbejdsløshedskasserne kan kræve, at cv’et skal indlægges tidligere i Jobnet.

 

Til nr. 2.

Der er ingen gældende regler om en hurtig aktivering af et evt. tidligere cv ved tilmelding som arbejdssøgende.

 

Det foreslås, at hvis der allerede er et cv i Jobnet fra en persons tidligere registrering som arbejdssøgende skal oplysninger straks aktiveres, hvis personen igen bliver registreret som arbejdssøgende

 

Herved vil der straks være et cv tilgængeligt, når personen bliver tilmeldt som ledig, og der vil således ikke kunne gå op til 3 uger, førend der er et cv på Jobnet.

 

Det eksisterende krav om, at et cv løbende skal ajourføres, vil medføre, at den ledige har pligt til at sikre, at et genaktiveret cv stadig indeholder fyldestgørende oplysninger og ajourføre det, hvis det indeholder ukorrekte eller forældede oplysninger.

 

Når et cv ikke har været aktivt i et år, bliver det slettet. Hvis en person derfor bliver ledig igen efter mere end 1 år, vil der skulle udarbejdes et nyt cv.

 

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal der senest en måned efter tilmeldingen som arbejdssøgende afholdes en samtale med dagpengemodtagere og personer, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, om personens cv og jobsøgning (cv-samtale).

 

Det foreslås, at ændre tidsfristen til 3 uger. Herved får jobcenteret eller arbejdsløshedskassen hurtigere sikret, at en persons cv er fyldestgørende, og at jobsøgningen understøttes.

 

Til nr. 4-6

Det fremgår af de gældende regler, at der skal afholdes et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, og såfremt dette ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet. Under jobsamtalerne tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

 

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge skal den første jobsamtale, der skal gennemføres som led i det individuelle kontaktforløb, afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret.

 

For kontant- og starthjælpsmodtagere skal samtalen afholdes senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

 

For kontant- og starthjælpsmodtagere er det fastsat, at der under første jobsamtale skal ske en samlet vurdering af personens situation og behov på længere sigt, og at personen skriftligt skal have besked om kommunens vurdering.

 

Med henblik på at sikre en tidlig indsats, foreslås det, at den første jobsamtale fremrykkes for personer under 30 år, således at den for dagpengemodtagere under 30 år falder senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 1 måned efter registrering som arbejdssøgende og for kontanthjælpsmodtagere under 30 år senest, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

 

Forslaget om at fremrykke tidspunktet for første samtale for personer under 30 år medfører ikke ændringer i, hvornår samtalen skal afholdes for personer, der er fyldt 30 år.

 

Medarbejderne i jobcentrene har peget på, at der i det individuelle kontaktforløb ved jobsamtalerne løbende foretages en vurdering af den enkelte persons muligheder i forhold til at komme i beskæftigelse. Det er derfor overflødigt at have en særlig regel om, at jobcenteret ved den første samtale skal foretage en samlet vurdering af personens situation og behov på længere sigt, og at personen skriftligt skal have besked om kommunens vurdering.

 

Med henblik på forenkling, foreslås det derfor, at denne særlige regel ikke videreføres. Det bemærkes, at såfremt en person ønsker skriftlig dokumentation for de vurderinger, som indgår i jobsamtalerne, har personen krav herpå som led i reglerne om aktindsigt.

 

Til nr. 7-9

Efter de gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, om kontant- og starthjælps­modtagere under 25, som alene har ledighed som problem, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en almindelig uddannelse på ordinære vilkår. Hvis den unge vurderes at kunne dette, får personen et pålæg om at søge ind på, påbegynde og gennemføre en uddannelse.

 

Det foreslås, at målgruppen for unge, der kan få pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår, udvides med unge dagpengemodtagere under 25 år og ikke arbejdsmarkedsparate unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, således at den omfatter alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Jobcenteret skal således for alle disse unge vurdere, om de har forudsætningerne for at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

 

De regler, der i dag gælder for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælps­modtagere under 25 år uden forsørgerpligt og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, skal efter forslaget omfatte alle unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men som vurderes at kunne tage en uddannelse. 

 

Ordningen indebærer, at den unge, der får pålæg om at tage uddannelse, skal tage uddannelsen på samme vilkår som andre unge, dvs. med SU, elevløn eller lignende.

 

Hovedtrækkene i ordningen er:

 

–        at jobcenteret skal vurdere, om alle dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 Ã¥r uden en kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan gennemføre en uddannelse pÃ¥ almindelige vilkÃ¥r.

–        at jobcenteret skal pÃ¥lægge den unge at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som den unge kan optages pÃ¥, hvis jobcenteret vurderer, at den unge kan tage en uddannelse pÃ¥ almindelige vilkÃ¥r. For at jobcenteret kan pÃ¥lægge den unge dette, skal der være et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende.

–        at jobcenteret skal pÃ¥lægge den unge at søge om optagelse pÃ¥ en eller flere konkrete uddannelser og pÃ¥begynde den uddannelse, som den pÃ¥gældende optages pÃ¥. Jobcenteret skal tage hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelsen af hvilke uddannelser, det vil være relevant for den unge at søge ind pÃ¥.

–        at jobcenteret skal sørge for, at unge, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse, umiddelbart efter ophør med uddannelsen bistÃ¥s med at finde et arbejde eller fÃ¥r et tilbud efter kapitel 10-12.

–        at jobcenteret, hvis en ung opgiver en pÃ¥begyndt uddannelse, skal vurdere, om den unge vil kunne pÃ¥begynde en anden uddannelse.

 

Der henvises til punkt 1.4.2. i de almindelige bemærkninger.

 

For så vidt angår sanktioner, hvis en ung dagpengemodtager ikke efterkommer et uddannelsespålæg, henvises til punkt 1.5.1. i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

 

For så vidt angår sanktioner, hvis en ung kontant- eller starthjælpsmodtager ikke efterkommer et uddannelsespålæg, henvises til punkt 1.5.4. i de almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 3, nr. 13 og 16.

 

Til nr. 10

 

Efter de gældende regler skal tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

 

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det præciseres, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

 

Samtidig foreslås det at nævne kravet om, at tilbuddet skal målrettes områder med behov for arbejdskraft før hensynet til den lediges ønsker og forudsætninger, da tilbud først og fremmest skal medvirke til, at den ledige så hurtigt som muligt får arbejde og bliver selvforsørgende.

 

Forslaget gælder for alle tilbud efter lovens kapitler 10, 11 og 12, dvs. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

 

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Til nr. 11

Bestemmelsen er i dag i § 28, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Det foreslås at flytte bestemmelsen fra § 28, stk. 1, til § 22 om tilbud, da bestemmelsen er en undtagelse fra bestemmelsen om, at tilbud så vidt muligt skal tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i § 22, stk. 3.

 

Til nr. 12 og 13

Efter de gældende regler skal jobplaner indeholde en beskrivelse af en persons beskæftigelsesmål og angive hvilke tilbud, der kan bidrage til opfyldelse af dette mål.

 

Det foreslås at målrette jobplanernes beskæftigelsesmål og tilbud mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og samtidig forenkle arbejdet med jobplaner.

 

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesindsatsen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i beskæftigelsesmål i den lediges cv inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Hermed etableres der også en sammenhæng mellem personens cv og beskæftigelsesindsatsen. Derudover foreslås det, at beskæftigelsesmål og tilbud, der retter sig mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ikke kræver særlige begrundelser i jobplanen.

 

Med nyaffattelsen af § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at beskæftigelsesmålene i jobplanen så vidt muligt skal målrettes områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

 

I § 27, stk. 3, forslås det, at hvis et beskæftigelsesmål er beskrevet i personens cv, og det ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesmålet i jobplanen ikke nærmere begrundes i jobplanen, idet der blot kan henvises til cv`et.

 

I § 27, stk. 4, foreslås det, at hvis et tilbud sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en nærmere begrundelse for det pågældende tilbud. Er personen ikke enig i det konkrete tilbud, har personen dog krav på en begrundelse i jobplanen.

 

I § 27, stk. 5, foreslås det, at hvis et jobcenter konkret skønner, at et tilbud bør gives, selvom det ikke sigter mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kræver det en begrundelse i jobplanen.

 

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Til nr. 14

I nr. 11 foreslås det at flytte § 28, stk. 1, til § 22. Det foreslås derfor at ophæve § 28, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11.

 

 

 

 

Til nr. 15

Efter de gældende regler skal der forud for afgivelse af et tilbud være udarbejdet en jobplan, og jobplanen skal revideres, hvis et tilbud ikke indgår i jobplanen. Dette gælder dog ikke for tilbud, der varer op til 4 uger.

 

Det foreslås at udvide denne undtagelse til også at gælde for tilbud, der er blevet fastsat ved en jobsamtale, og som sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

 

Herved forenkles kravene til afgivelse af tilbud, således at tilbud kan afgives alene på grundlag af jobsamtalerne i kontaktforløbet, hvis de ligger inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

 

Det foreslås at de gældende bestemmelser for tilbud under 4 uger også kommer til at gælde for disse tilbud. Det vil sige, at en person altid vil have ret til en jobplan, hvis personen beder om det, at tilbud, der ikke kræver jobplan, altid skal afgives skriftligt, og at det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet. 

 

I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Til nr. 16

Efter de gældende regler skal et evt. tilbud om yderligere uddannelse, efter at en person har opbrugt sin ret til selvvalgt uddannelse, tage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger i forhold til behovet for opkvalificering inden for områder med behov for arbejdskraft.

 

Det foreslås at ophæve bestemmelsen som en konsekvens af, at det i § 1, nr. 10 foreslås, at alle tilbud så vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger. Det er derfor overflødigt at have en særskilt bestemmelse herom for tilbud, der gives, efter at retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse er opbrugt.

 

Til nr. 17

Efter de gældende regler kan dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed højst få 6 ugers tilbud om vejledning og opkvalificering. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at begrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering for så vidt angår dagpengemodtagere under 30 år alene skal gælde for personer, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 1.4.7.

 

Til nr. 18 og 19

Efter de gældende regler for såvel kontant- og starthjælpsmodtagere som dagpengemodtagere kan der som hovedregel ikke gives tilbud om SU-berettigende uddannelser til personer under 30 år. Dette gælder dog ikke for personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

 

Det foreslås, at det skal være muligt at give tilbud om ordinær uddannelse på hidtidige ydelse i form af enten studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau, hvis jobcenteret konkret vurdere, at dette vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

 

Det er en betingelse, at den ledige skal have forsørgerpligt for hjemmeboende børn. Opfyldes denne betingelse ikke, vil tilbud om en ordinær uddannelse dog kunne gives, hvis personen er mellem 25 og 30 år og har været ledig så længe, at pågældende har ret og pligt til efterfølgende tilbud. Dvs. at en dagpengemodtager typisk skal have haft 15 måneders sammenlagt ledighed, og en kontant- og starthjælpsmodtager skal typisk have haft 15 måneders sammenhængende ledighed.

 

Den ordinære uddannelse kan omfatte enten en erhvervsforberedende uddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis tilbuddet omfatter en erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at denne skal kvalificere til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Herved vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation.

 

I vurderingen af, hvor der er behov for arbejdskraft, skal beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at tilbud skal sigte mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

 

Tilbuddet må højst vedrøre en mellemlang videregående uddannelse.

 

Der henvises til punkt 1.4.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20 og 25

Efter de gældende regler skal kontant- og starthjælpsmodtagere som hovedregel have første

aktiveringstilbud senest efter, at de har modtaget hjælpen i en sammenhængende periode på 13 uger, og dagpengemodtagere under 30 år skal som hovedregel have første aktiveringstilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed.

 

Efter gældende regler er varigheden af tilbuddet til unge under 30 år afhængig af målgruppen, og som hovedregel skal varigheden være på 6 måneder i sammenhæng. Der er dog særlige regler om 18 måneders varighed og særlige regler for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har uddannelse eller forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn.

Denne gruppe skal efter 5 ugers ledighed have tilbud om 8 ugers aktivering, og – hvis de fortsat er ledige – umiddelbart herefter fortsætte i tilbud på 18 måneder.

 

Efter de gældende regler er der for unge uden uddannelse fastsat særlige regler om, hvilke tilbud jobcenteret skal give til den unge. Hovedreglen er, at disse unge skal have tilbud i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter efter reglerne om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Dog kan kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år i stedet vælge at få et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Endvidere gælder for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år uden uddannelse en særlig regel, hvorefter disse unge skal have tilbud om ansættelse i et offentligt løntilskudsjob.

 

Ang. forslag til affattelse af § 85, stk. 1, og § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det foreslås, at reglerne om ret og pligt til første tilbud forenkles for alle kontanthjælps-, starthjælps- og dagpengemodtagere under 30 år, således at

 

1)      Tilbuddet skal gives senest efter de har modtaget ydelser i 13 uger,

2)      Tilbuddet skal have en varighed pÃ¥ minimum 6 sammenhængende mÃ¥neder, og

3)      Tilbudsviften kan anvendes fleksibelt ud fra den enkelte unges behov.

 

Ad 1) Tilbuddet skal gives senest efter de har modtaget ydelser i 13 uger

Det foreslås, at ret og pligt til tilbud indtræder senest, når de har modtaget ydelser i 13 uger. Dette betyder bl.a., at tidspunktet for første ret og pligt-tilbud til unge dagpengemodtagere fremrykkes.

 

De gældende principper for opgørelse af ledigheden skal anvendes, dvs. at kontant- og starthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt-tilbud senest, når personen har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 13 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp og for dagpengemodtagere, når personen har haft sammenhængende 3 måneders ledighed.

 

Der henvises til punkt 1.4.3. i de almindelige bemærkninger.

 

Ad 2) Tilbuddet skal have en varighed på sammenlagt 6 måneder

Med henblik på at forenkle reglerne og for at sikre en ensartet minimumsvarighed for alle ledige unge, foreslås det, at første ret og pligt-tilbud skal have en minimumslængde på 6 sammenhængende måneder.

 

Der henvises til punkt 1.4.4. i de almindelige bemærkninger.

 

Ad 3) Tilbudsviften kan anvendes fleksibelt ud fra den enkelte unges behov.

Det foreslås, at det skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle unge kontanthjælps- starthjælps- og arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Det vil sige løntilskud (privat og offentligt), virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering.

 

Mulighederne for at anvende hele redskabsviften omfatter også unge, der skal aktiveres, indtil de efter et uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7-9.

 

Sigtet er, at jobcenteret ud fra den enkeltes behov skal kunne tilrettelægge en relevant beskæftigelsesindsats, hvor de forskellige tilbudsmuligheder kan kombineres. Der vil dog være følgende begrænsninger:

 

-         Det følger af de generelle gældende regler om løntilskud til private arbejdsgivere, at personen skal have en forudgÃ¥ende ledighed pÃ¥ 6 mÃ¥neder.

-         For unge dagpengemodtagere under 30 Ã¥r, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, foreslÃ¥s det, at disse unge inden for de første 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed højst kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.

-         Det foreslÃ¥s, at hvis forsørgere med hjemmeboende børn eller ledige, der er fyldt 25 Ã¥r, og som har været ledige sÃ¥ længe, at de har ret og pligt til efterfølgende tilbud, skal have tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse, sÃ¥ skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft, dvs. der skal være gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, og der mÃ¥ højst være tale om en mellemlang videregÃ¥ende uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18 og 19.

 

Ang. forslag til affattelse af § 85, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

De foreslåede regler om ret og pligt-tilbud til unge gælder også unge under 25 år uden uddannelse, der får pålæg om at tage uddannelse. Det betyder, at disse unge skal have tilbud om aktivering frem til starten på uddannelsen, og at tilbuddet stopper på dette tidspunkt. Jobcentrene bør for unge, der får uddannelsespålæg, tilstræbe at give et tilbud, der harmonerer med den valgte af uddannelse.

 

For unge dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse, foreslås en særlig regel, hvis de påbegynder den ordinære uddannelse inden for 26 ugers sammenlagt ledighed, hvor de ved fortsat ledighed efter de 26 uger ville have fået deres dagpenge nedsat til 50 pct. af højeste dagpenge. Det foreslås, at disse unge får ret til at få den valgte ordinære uddannelse som tilbud fra det tidspunkt, hvor uddannelsen påbegyndes, og indtil det tidspunkt, hvor deres dagpenge ville være nedsat til 50 pct. af højeste dagpenge. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget under uddannelsen for den unge være SU, elevløn eller lignende.

 

Da sigtet er, at disse unge skal gennemføre den ordinære uddannelse, vil der i medfør af den gældende bestemmelse i lovens § 25 blive fastsat, at disse unge fritages for rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

Der henvises til punkt 1.4.5. i de almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 22 og 27

Forslagene er konsekvensændringer i reglerne om efterfølgende tilbud, som følge af forslagene i lovforslagets § 1, nr. 20 og 25, om ensartede regler om tidspunktet for ret og pligt til aktivering, varigheden af aktiveringen og frit anvendelse af aktiveringsredskaber. Der er tale om redaktionelle ændringer, som ikke ændre ved de gældende regler for ret og pligt til efterfølgende tilbud.

 

Til nr. 23

Efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 91 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge bortfalder pligten til aktiveringstilbud, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid. Dette gælder dog ikke for dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har uddannelse, og som første ret og pligt-tilbud efter gældende regler skal have et tilbud om uddannelse i 18 måneder.

 

Denne bestemmelse er udmøntet ved, at det i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at pligten til tilbud bortfalder, når en ledig dagpengemodtager har 20 timers ugentlig ordinær beskæftigelse som lønmodtager, dog således at dette ikke gælder for dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har uddannelse.

 

Unge dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har uddannelse, og som vurderes egnede til at tage uddannelse, efter dette lovforslag skal have pålæg om at tage uddannelse på ordinære vilkår. Disse unge vil således være omfattet af reglerne om pålæg om ordinær uddannelse, selvom kravet om aktivering bortfalder på grund af ordinær beskæftigelse i 20 timer eller mere. Derfor er der ikke længere behov for en særlig bestemmelse om at disse unge ikke kan fritages for pligten til aktivering på grund af ordinær beskæftigelse. Det foreslås derfor, at hjemlen til at fastsætte regler om bortfald af pligt til aktiveringstilbud på grund af ordinær beskæftigelse ændres således, at den omfatter alle ledige dagpengemodtagere.

 

Til nr. 24 og 26

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene i lovforslagets § 1, nr. 11 og 15, om ensartede regler om tidspunktet for ret og pligt til aktivering, varigheden af aktiveringen og frit anvendelse af aktiveringsredskaber.

 

Forslagene medfører en ophævelse af de gældende regler for ret og pligt til første tilbud for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som ikke har forsørgerpligt eller uddannelse, og for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der har gennemført en uddannelse, samt for ikke arbejdsmarkedsparate kontant- eller starthjælpsmodtagere under 30 år.

 

 Til § 2

 

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ledige dagpengemodtagere under 25 år ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Det følger endvidere, at ledige, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal have tilbud – primært i form af uddannelse – i 18 måneder, når ret og pligt til tilbud indtræder. Tilbudet skal indledes med tilbud på sammenhængende 6 måneder, og tilbudet skal i øvrigt tilrettelægges, således at det så vidt muligt bliver sammenhængende.

 

Opgørelsen af sammenlagt 6 måneders ledighed sker efter reglerne om forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

De gældende regler for, hvilke ydelser unge under 25 år har ret til før, under og efter deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår af § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

Hovedreglen efter § 52 a er, at unge ledige, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har ret til individuelt beregnet arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler, frem til påbegyndelsen af første tilbud efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter modtager de ydelser på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, indtil de har gennemført 18 måneders tilbud, hvorefter de igen har ret til ydelser med individuelt beregnet sats. Under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan har de dog altid kun ret til ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

 

Unge ledige, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har som udgangspunkt ret til individuelt beregnet arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler. Under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan har de dog altid kun ret til ydelse på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

 

Som det fremgår, afhænger de unges ret til ydelser i dag således af, hvornår jobcenteret afgiver tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvordan tilbudet tilrettelægges.

 

I et forløb, der følger reglerne, får den unge individuelt beregnet arbejdsløshedsdagpenge i de første 6 måneder af ledigheden. Herefter deltager den unge i tilbud efter reglerne om ret og pligt til tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis den unge ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, vil den unge deltage i 18 måneders tilbud, hvorunder pågældende får ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge. Herefter – dvs. efter sammenlagt 24 måneders ledighed – får den unge igen ydelse med individuelt beregnet sats, bortset fra perioder, hvor pågældende deltager i tilbud om uddannelse efter en jobplan. Hvis den unge har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, får pågældende ydelse på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge i de perioder, hvor pågældende deltager i tilbud om uddannelse efter en jobplan. Og ellers ydelse med individuelt beregnet sats.

 

Under hensyn til det fremsatte forslag om ændring af unge lediges ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 og 15, og for at sikre at de unges ret til ydelser ikke længere bliver afhængig af, hvornår jobcenteret afgiver tilbud, og hvordan tilbudet tilrettelægges, foreslås det, at § 52 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gennemskrives og forenkles.

 

Det foreslås, at det klart kommer til at fremgår af bestemmelsen, at unge under 25 år altid får den individuelle sats i de første sammenlagt 6 måneders ledighed.

 

Efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed får unge, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, ydelser på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under de efterfølgende sammenlagt 18 måneders ledighed. Herefter – dvs. efter sammenlagt 24 måneders ledighed – får de igen ret til ydelser med individuelt beregnet sats, bortset fra perioder med deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvor de som nu kun får ydelse på 50 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

 

Unge, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, får efter de første sammenlagt 6 måneders ledighed som nu ydelser på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan, og ellers ydelse med individuelt beregnet sats.

 

Opgørelsen af de sammenlagt 6 og 24 måneders ledighed skal fortsat ske efter de regler, der gælder for forbrug af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

Det skal præciseres, at det både efter de gældende regler og efter de foreslåede regler vil gælde, at de unge ledige ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under ansættelse med løntilskud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Til nr. 2

Efter gældende § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioder med uddannelse ikke forlænge perioden på 6 år (referenceperioden), inden for hvilken en dagpengemodtager har ret til arbejdsløshedsdagpenge i 4 år.

 

Det forslås, at perioder, hvor unge indtil det fyldte 25. år har deltaget i en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover kan forlænge referenceperioden. Hvis den unge har deltaget i uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det dog, at uddannelsesperioder indtil det fyldte 30 år kan forlænge referenceperioden.

 

En uddannelsesperiode kan dog ikke forlænge referenceperioden, hvis uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet den unge i så fald modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. under uddannelsen.

 

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 5, blive fastsat nærmere regler om forlængelsen af referenceperioden som følge af uddannelsesperioder, herunder krav om at den unge skal have været studieaktiv under uddannelsen.

 

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, punkt 1.5.2.

 

 

 

Til nr. 3 og 4

Efter de gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses dagpengemodtagere for selvforskyldt ledige og får 3 ugers effektiv karantæne, hvis de uden gyldig grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller udebliver fra, afslår eller ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Hvis en dagpengemodtager bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder – uanset årsagen – mister dagpengemodtageren retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil pågældende har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger (fuldtidsforsikret). For deltidsforsikrede er kravet 150 timers ustøttet arbejde inden for en periode på 10 uger.

 

Det forslås, at en ung dagpengemodtager, der får et uddannelsespålæg af jobcenteret, sanktioneres i overensstemmelse med de gældende regler om afslag mv. på tilbud og aftaler.

 

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger punkt 1.5.1.

 

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 11, – nyaffattelse af § 85 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – om den ændrede og forstærkede beskæftigelsesindsats over for unge, hvor indsatsen fremrykkes, og det fremover skal være muligt for jobcentrene at anvende hele den almindelige vifte af redskaber til aktivering for alle unge dagpengemodtagere under 30 år.

 

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 og 15.

 

Til nr. 6

Efter gældende § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det alene medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, som kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Der kan højst gives fritagelse for sammenlagt 5 år.

 

Det foreslås at ændre bemyndigelsen til at fritage medlemmer for at betale bidrag således, at unge medlemmer under 30 år, som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, fremover ligeledes kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i op til sammenlagt 5 år.

 

Baggrunden er, at unge, som modtager et uddannelsespålæg, eller som selv vælger at påbegynde en uddannelse, overgår fra arbejdsløshedsdagpenge til forsørgelse på baggrund af deres uddannelse enten i form af SU, elevløn eller lignende.

 

De nærmere regler om fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen vil blive fastsat administrativt.

 

I overensstemmelse med, hvad der i dag gælder for medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen under uddannelse, vil det således blive fastsat, at fritagelsen gives i den periode, hvor den unge deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse og for 1 år ad gangen, og at det er en betingelse for fritagelsen, at de samlede indtægter fra beskæftigelse og SU m.v. ikke oversiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen (på området). Det vil endvidere blive fastsat, at et medlem ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller andre forsørgelsesydelser fra arbejdsløshedskassen eller hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning samtidig med fritagelsen.

 

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, punkt 1.5.3.

 

 

Til § 3

 

Til nr. 1

Som følge af forslaget om ophævelse af sanktionsbestemmelserne i §§ 38 a-41 jf. forslagets § 3, nr.7-12, foreslås det, at henvisningerne i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-43 jf. forslagets nr. 14.

 

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, hvorefter jobcenteret får mulighed for at fastsætte en kortere frist end 1 måned for indlæggelse af cv i Jobnet for kontant- og starthjælpsmodtagere, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed. Efter forslaget henvises nu til de til enhver tid gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om indlæggelse af cv.

 

Til nr. 3

Som følge af forslaget om ophævelse af sanktionsbestemmelserne i §§ 38 a-41, foreslås, at henvisningen i bestemmelsen ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-41, jf. forslagets nr. 14. Der henvises ikke til §§ 42 og 43 vedrørende sanktioner i forbindelse med manglende oplysninger om arbejde samtidig med modtagelse af hjælp. Det kommunale rådighedstilsyn har hidtil ikke omfattet sanktioner efter lovens §§ 40 a og 40 b, og det foreslås derfor, at der som konsekvens heraf ikke henvises til forslagets §§ 42 og 43.

 

 Til nr. 4

Som følge af forslaget om ophævelse af sanktionsbestemmelserne i §§ 38 a-41, foreslås, at henvisningen i bestemmelsen til § 38 a, 39 og 41 ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser §§ 36-43 i forslagets § 3, nr. 14. Det foreslås således, at der ved beregning af perioder med kontanthjælp tillige medregnes perioder, hvor hjælpen har været nedsat som følge af sort arbejde jf. forslaget til ny § 42 om sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i forslagets § 3, nr. 13. Derved medtages alle sanktioner, der medfører fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen, når det efter § 25, stk. 9, nr. 3 skal beregnes, i hvor lang tid en person har modtaget hjælp.

Til nr. 5

Som følge af forslaget om ophævelse af sanktionsbestemmelserne i §§ 38 a-41, foreslås, at henvisningen i bestemmelsen til § 38 a, 39, § 40 a, stk. 1 og 41 ændres, så der i stedet henvises til forslagets nye sanktionsbestemmelser i § 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6, jf. forslagets § 3, nr. 14. Baggrunden for som nyt at medtage sanktionerne i §§ 37-38, og § 42, stk. 1-6, der svarer til lovens §§ 38 d og e og lovens § 40 a, i § 25 b, stk. 2, nr. 1 er, at det er fundet hensigtsmæssigt, at alle sanktioner, der medfører fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen, skal indgå i beregningen af den samlede hjælp.

 

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 25 f, stk. 1, nr. 2 nedsættes hjælpen til personer under 25 år, der modtager hjælp med ungesatsen efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, når den unge uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

 

Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves, så der fremover alene sanktioneres efter bestemmelserne om ophør eller afvisning af tilbud i forslagets § 3, nr. 14. § 25 f, stk.1, videreføres i øvrigt uændret.

 

Til nr. 7

Efter de gældende regler i § 34 kan der gives en ikke-skattepligtig ydelse til personer med høje boligudgifter eller store forsørgerbyrder. Særlig støtte kan ydes til personer, som har været udsat for en social begivenhed. Støtten ydes sammen med de skattepligtige ydelser efter § 25 eller særskilt. Efter § 34, stk. 4, får personer, der har fået nedsat hjælpen efter lovens § 25, stk. 5-10, § 38 a eller § 39 særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

 

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 8 om bl.a. ophævelse af §§ 38 a og 39, og af forslaget til nye sanktionsbestemmelser i forslagets § 3, nr. 14, foreslås, at der ved beregningen af den særlige støtte efter § 34 skal ses bort fra alle sanktioner, der medfører fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen. Bestemmelsen kommer således til at omfatte alle fradrag, nedsættelser eller ophør af hjælpen efter § 25 som følge af sanktioner, så der ikke i disse situationer sker en forhøjelse af § 34 støtten. Der skal således ikke ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, når kontanthjælpen efter § 25 nedsættes som følge af en sanktion efter forslagets § 3, nr. 14, til nye sanktionsbestemmelser.

 

Til nr. 8

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves overskrifterne efter § 34.

Til nr. 9

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves §§ 38 a-40 og erstattes af nye sanktionsbestemmelser, jf. forslagets § 3, nr. 14. Lovens § 38 c om personer mellem 25 og 30 år, der afviser eller ophører i tilbud og i stedet vælger at søge ind på en uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, men som efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, og som derfor får en 2. gangs sanktion, ophæves efter forslaget helt. Dette skal ses i sammenhæng med, at § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 14.

 

Til nr. 10

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser ophæves overskriften efter § 40.

 

Til nr. 11

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves §§ 40 a og 40 b. Bestemmelserne videreføres som §§ 42 og 43 i forslag til nye sanktionsbestemmelser med redaktionelle ændringer og nye regelhenvisninger, jf. forslagets § 3, nr.14.

 

Til nr. 12

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser ophæves overskriften efter § 40 b.

 

Til nr. 13

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser ophæves §§ 41 og 41 a. § 41 videreføres i forslag til nye sanktionsbestemmelser i forslaget til ny § 41. Der henvises til bemærkningerne til dette forslag. § 41 a videreføres som ny § 44, jf. forslagets § 3, nr. 14 med redaktionelle ændringer og nye regelhenvisninger som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser.

Til nr. 14

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne og sanktioner ved modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i lovens §§ 38 a-41 erstattes af nye bestemmelser.

 

Forslaget til ændrede regler om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne har til formål at give sanktionerne så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, at gøre reglerne lettere at forstå og administrere, så de anvendes hyppigere og mere konsekvent i kommunerne, og at øge modtagerens forståelse af sanktionen, så denne også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

 

Der sanktioneres for de samme forseelser som efter de gældende regler.

 

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget til nye sanktionsbestemmelser.

 

Forslag til periodesanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 36–38 om fradrag i hjælpen og i forslaget til § 41 om ophør af hjælpen.

 

Forslag til punktsanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 39 og 40 om ophør af hjælpen.  

 

Ny tilbagebetalingssanktion er udmøntet i forslaget til § 93 a.

 

Forslaget om ophævelse af sanktionerne for modtagelse af hjælp samtidig med arbejde er alene en teknisk ændring. Bestemmelsernes foreslås videreført som ny § 42 og ny § 43 for at skabe en bedre samlet sammenhæng i sanktionsbestemmelserne.

  

Forslag til overskrifter 

Forslag til overskrifterne i kapitel 4 efter lovens § 34, og efter forslag til §§ 38, 40 og 41 erstatter de overskrifter, som foreslås ophævet som følge af en ændret affattelse af sanktionsreglerne jf. forslagets § 3, nr. 10 og 12. Overskrifterne er ændret, så de mere præcist angiver indholdet af de efterfølgende bestemmelser.

 

Forslag til § 35

 

Til stk. 1

Efter de gældende forvaltningsretlige regler samt reglen i retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

 

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik §§ 8 a, 13 og 13 a, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne vejledning, når borgeren ansøger om kontant- eller starthjælp. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

 

En sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en kontant- eller starthjælpsmodtagers økonomiske situation, herunder for den pågældendes families situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen, svarende til længden af den tid, der går fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive berettiget til hjælp.

 

Det foreslås derfor, at det gøres til en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i §§ 36 - 41, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålægget om at søge job eller uddannelse osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

 

I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, jf. lovens § 8 a, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes (hver 7. dag ifølge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

 

Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.

 

Til stk. 2

Efter de gældende sanktionsregler i §§ 38 d, 38 e og § 39 sker fradrag i hjælpen normalt fra udeblivelsestidspunktet.

 

Det foreslås, at alle fradrag i hjælpen og nedsættelser eller ophør af denne fremover sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a.

 

Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal uændret ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

 

Hvis personen modtager supplerende hjælp efter § 25 f.eks., på grund af ægtefælleindtægter eller arbejde, nedsættes fradraget i hjælpen efter stk. 3 med samme andel.

 

Til stk. 3

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer pr. måned en person er udeblevet i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Fradraget i hjælpen pr. time, personen er udeblevet, varierer således i forhold til antal dage pr. måned og i forhold til omfanget af tilbud pr. måned. For personer, der modtager forudbetalt hjælp, er der en øvre grænse på 30 pct. af hjælpen for hvor meget, der kan trækkes som følge af en sanktion efter lovens § 39. For personer, der modtager bagudbetalt hjælp, er der ingen øvre grænse for, hvor meget der kan trækkes.

 

I forslaget til ny § 35, stk. 3, foreslås, at fradrag for udeblivelse fra tilbud ændres, så fradraget i stedet sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og beregnes på grundlag af en 5-dagesuge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 36. Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

 

Beregningen af dagssatsen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned efter § 25 x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

 

Fradrag i hjælpen efter forslagets § 37 om udeblivelse fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering og fradrag efter forslagets § 38 om undladelse af at tilmelde sig som jobsøgende eller undlade at lægge sit cv ind i Jobnet, sker efter de gældende bestemmelser i § 38 d og § 38 e med en forholdsmæssig andel af månedens samlede hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage. 

 

Til stk.4.

Dagstrækket for de forskellige ydelsesstørrelser offentliggøres årligt i forbindelse med satsreguleringen, jf. forslag til § 3, nr. 18.

 

Dagssatserne har følgende størrelser (2009 tal) for personer, der modtager fuld kontant- eller starthjælp:

 

		Henvisning	Enhed	Sats	Dagsats
Hjælp til forsørgelse
Kontanthjælp	Fyldt 25 Ã¥r, forsørger børn	Lov § 25, stk.1, nr. 1	Kr. mdl.	12.629	583
	Fyldt 25 Ã¥r, andre	Lov § 25, stk.1, nr. 2	Kr. mdl.	9.505	439
	Under 25 Ã¥r, udeboende	Lov § 25, stk.1, nr. 3	Kr. mdl.	6.124	283
	Under 25 Ã¥r, udeboende, nedsat hjælp	Lov § 25f, stk. 2, nr.1	Kr. mdl.	5.117	239
	Under 25 Ã¥r, hjemmeboende	Lov § 25, stk.1, nr. 4	Kr. mdl.	2.956	136
	Under 25 Ã¥r, hjemmeboende, nedsat hjælp	Lov § 25f, stk. 2, nr. 2	Kr. mdl.	2.574	119
	Under 25 Ã¥r, børn	Lov § 25, stk. 2, nr. 1	Kr. mdl.	12.629	583
	Under 25 Ã¥r, psykisk syg, børn	Lov § 25, stk. 2, nr. 2	Kr. mdl.	12.629	583
	Under 25 Ã¥r, psykisk syg, udeboende	Lov § 25, stk. 2, nr. 3	Kr. mdl.	9.505	439
	Under 25 Ã¥r, gravid	Lov § 25, stk. 3	Kr. mdl.	9.505	439
	Under 25 Ã¥r, bidragspligt, max hjælp inkl. tillæg	Lov § 25, stk. 4	Kr. mdl.	12.629	583
	Kontanthjælpsnedsættelse	Lov § 25, stk. 5	Kr. mdl.	600	28
Starthjælp
	Fyldt 25 Ã¥r, gifte og samlevende	Lov § 25, stk. 12, nr.1	Kr. mdl.	5.079	234
	Fyldt 25 Ã¥r, enlig	Lov § 25, stk. 12, nr.2	Kr. mdl.	6.124	283
	Under 25 Ã¥r, udeboende	Lov § 25, stk. 12, nr.3	Kr. mdl.	5.079	234
	Under 25 år, hjemmeboende		Kr. mdl.	2.525	117
	Forsørgertillæg, enlige		Kr. mdl.	1.532	71
	Forsørgertillæg, gifte og samlevende		Kr. mdl.	1.270	59

 

Hvis fx hjælpen til en person er ½ af den månedlige hjælp efter § 25, vil dagssatsen for sanktionen være 50 pct. af dagssatsen for personer, der modtager den fulde hjælp efter § 25. Hvis fx hjælpen til en forsørger udgør 50 pct. af satsen efter § 25 for forsørgere på baggrund af en ægtefælleberegning, så nedsættes dagssatsen tilsvarende med 50 pct.

 

Forslaget til § 36

Forslaget erstatter lovens § 39 om forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen ved ­udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Forslaget erstatter tillige lovens § 40 om bortfald af beskæftigelsestillæg i forhold til det antal timer, som personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra og om forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Efter de gældende regler i lovens § 39, nedsættes hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen nedsættes med et forholdsmæssigt træk i hjælpen udregnet på baggrund af udeblivelsens størrelse sat i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Efter gældende praksis, kan der foretages fradrag i hjælpen hos personens ægtefælle, hvis fradraget ikke kan foretages fuldt ud hos den ægtefælle, som er udeblevet og derfor får en sanktion.

 

Efter forslaget til § 36, stk.1, videreføres de gældende regler om, at der skal ske et fradrag i hjælpen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det er som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen.

 

I forslaget til § 36, stk. 2, foreslås, at der skal ske en ændret beregning af nedsættelsen af hjælpen. Efter forslaget skal der foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Forslaget betyder, at fradraget i hjælpen fremover ikke har direkte sammenhæng med omfanget af tilbud pr. måned eller omfanget af tilbud pr. dag, men i stedet afhænger af, hvor mange dage med tilbud personen helt eller delvist er udeblevet fra.

Beregningen af nedsættelsen pr. dag fremgår af forslaget til ny § 35. Der henvises tillige til forslagets § 4, nr. 1 om ophævelse af den øvre grænse for, hvor meget der kan fradrages i den forudbetalte hjælp.

 

Det foreslås som nyt, at det fremover alene er den ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der kan få foretaget fradrag i sin hjælp.

 

Med forslaget bliver der muligt at fastsætte omfanget af udeblivelsernes størrelse efter stk. 2 ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen.

 

Fradraget skal som hidtil ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

 

Forslaget til § 36, stk. 3, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk.1, hvor­efter der sker en nedsættelse af beskæftigelses­tillægget i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra.

 

Forslaget til § 36, stk. 4 er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40 stk. 2, således at der fortsat kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Eksempel 1 - Beregning af fradrag

En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagsats). Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp. 

Eksempel 2 - Beregning af fradrag.

En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

 

Der henvises i øvrigt til forslaget til § 35 om beregning af nedsættelsen.

 

Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Forslaget til § 37

Efter lovens § 38 d, foretages der fradrag i hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller CV-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller udebliver fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret.

 

Personer, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får derudover nedsat hjælpen med 1/3 i 2 uger anden gang, de udebliver fra disse samtaler inden for 12 måneder. Hvis fradraget ikke er foretaget inden 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Hvis personen har haft 185 timers arbejde bortfalder 1/3 sanktionen i 2 uger også.

 

Hvis en person, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, udebliver fra en af disse samtaler tre eller flere gange inden for 12 måneder, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Sanktionen bortfalder, hvis personen har haft 300 timers arbejde inden for 10 uger.

 

Forslaget til § 37, stk. 1, viderefører bestemmelserne i lovens § 38 d, stk.1, med den ændring, at det foreslås, at personens ægtefælle fremover ikke skal kunne få foretaget fradrag i hjælpen for den anden ægtefælles forseelse.

 

Ændringen betyder endvidere, at der sanktioneres efter de samme regler hver gang, der sker en overtrædelse, dvs. de gældende regler om øget sanktion ved gentagne overtrædelser videreføres ikke.

 

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages som efter de hidtil gældende regler, dvs. personen kan ikke modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret jf. også bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3 om beregning af fradrag. Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der mistes altid mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag.

 

Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt jf. forslaget til § 35, stk. 3.

 

Fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, jf. bemærkningerne hertil.

 

Fradraget i hjælpen skal som hidtil være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder.

 

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen eller cv-samtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

 

Forslaget til § 38

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 38 e. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der påhviler modtagere af hjælp. Da det fortsat er personer, der kun har ledighed som problem, der har de i bestemmelsen omtalte pligter, er det derfor også kun denne gruppe, der kan sanktioneres for en overtrædelse heraf, jf. § 8 a, stk. 1 og § 13 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

 

Det foreslås, at fradraget i hjælpen pr. dag beregnes og afvikles som hidtil. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35 og § 37.

 

Forslaget til § 39 og 40

Efter de gældende regler i lovens § 38 a og § 38 b nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (hjælp på voksensats), uden rimelig grund afviser eller undlader at overholde en række pligter efter loven. Ved gentagelsestilfælde inden for 12 måneder nedsættes hjælpen i 20 uger. Hjælpen nedsættes kun hos personer, der alene har ledighed som problem, bortset fra bestemmelserne vedrørende sygeopfølgning i § 38 b, som også omfatter personer med problemer ud over ledighed.

 

Det foreslås, at der gives en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.  

 

Det foreslås, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes af forslaget til § 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen alene har ledighed som problem, eller har andre problemer end ledighed, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Det er alene den person, der begår forseelsen, der sanktioneres, dvs. en evt. ægtefælle omfattes fremover ikke af sanktionen.

 

Det foreslås i § 39, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, jf. forslaget til § 40, hvis en person begår en af følgende forseelser: 

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,  

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5,

5) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

 

Det foreslås i § 40, at nedsættelsen af hjælpen efter § 39 sker med faste beløb.

 

Efter forslaget nedsættes hjælpen med følgende beløb:

 

Kontanthjælpen efter § 25 nedsættes med 1.462 kr. for personer over 25 år (både forsørgere og ikke-forsørgere), personer under 25 år, når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni mv., samt kvinder under 25 år, som er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Beløbet på 1.462 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i 2 uger for en ikke-forsørger over 25 år.

 

Kontanthjælpen efter § 25 nedsættes med 370 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hjemme og 227 kr. for personer, der er hjemmeboende. Beløbet på 227 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i en uge for en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager, og beløbene efter skat vil normalt være ens for ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere og for starthjælpsmodtagere.

 

Starthjælpen efter § 25 nedsættes med 370 kr. for personer, som er over 25 år, og personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre. Starthjælpen efter § 25 nedsættes med 227 kr. for personer, som er under 25 år, og som er hjemmeboende.

 

De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp og ikke i ægtefællens hjælp.

 

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

 

Ved fastsættelsen af niveauet for nedsættelsen af hjælpen, er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare satser. Samtidig er der taget hensyn til skatteværdien, således at der også er set på, hvordan sanktionen virker efter skat. Der er endvidere taget hensyn til, at alle grupper fremover skal kunne sanktioneres, hvilket betyder, at også personer på de lave ydelser kan få nedsat hjælpen.

 

Der er ved fastsættelsen af sanktionernes størrelse taget hensyn til, at personen fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det betyder, at størrelsen af det beløb, som hjælpen nedsættes med afhænger af den enkeltes ydelse.

 

Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter denne bestemmelse. Hvis der er flere forseelser i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måned. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder, jf. forslaget til § 35.

 

For personer, der modtager supplerende hjælp, dvs. hjælpen er mindre end satsen efter § 25, nedsættes sanktionen med samme andel som personens hjælp udgør af satsen efter § 25.

 

Hvis en person er omfattet af § 26, stk. 2 eller § 26, stk. 3 om kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en starthjælpsmodtager, og derfor modtager nedsat hjælp, så nedsættes sanktionen efter forslaget med samme andel, som hjælpen udgør af kontanthjælpssatsen. Er hjælpen fx. på grund af ægtefællens indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

 

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

 

Nedsættelsen i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter. Hvis nedsættelsen i hjælpen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Forseelsen vil dog indgå i vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling efter forslaget til § 91 a, hvis personen inden for 12 måneder igen begår samme forseelse.

 

Forslaget til § 41

Forslaget svarer til lovens § 41 med enkelte ændringer. Forslaget om ophør af hjælpen omfatter ikke afslag på arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af forslag til ny § 39 og § 40 om nedsættelse af hjælpen ved manglende udnyttelser af arbejdsmulighederne.

 

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

 

Hjælpen ophører som hidtil ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbudet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbudet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelse.

 

En person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som afviser uddannelsespålægget, er som hidtil omfattet af § 41.

 

Hjælpen kan som hidtil alene ophøre, så længe muligheden for at benytte et åbent tilbud består. Det er ikke et krav, at det er det tilbud, den pågældende udebliver fra, der skal være mulighed for at benytte igen. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde op i et andet tilbud. For tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde.

 

For gifte ophører hjælpen som hidtil for begge ægtefæller, når en ægtefælle afviser tilbud m.v.

 

Forslaget til §§ 42 og 43

Sanktionerne i lovens §§ 40 a og 40 b om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, som ophæves i forslagets § 1, nr. 10, er ikke omfattet af forslaget om afbureaukratisering af sanktionsreglerne. Bestemmelserne videreføres derfor med redaktionelle ændringer som forslag til §§ 42 og 43, dog er henvisningen til sanktionsbestemmelserne i § 40 a, stk. 6 og § 40 b, stk. 3 ændret til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-38 og § 41. Dette betyder, at der efter disse bestemmelser ikke kan ske nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen i perioder så længe hjælpen er ophørt, eller der sker fradrag i denne med satsen pr. dag. Perioden afbrydes, så længe der sanktioneres efter ovenstående bestemmelser.

 

Sanktion efter forslaget til § 39 og 40 med et engangsbeløb medfører ikke, at der ikke tillige kan ske nedsættelse af hjælpen i øvrigt eller tilbagebetaling af denne efter ovennævnte bestemmelser.

 

Forslaget til § 44

Forslaget svarer til lovens § 41 a, jf. bemærkningerne til nr.13 om ophævelse af § 41 a. Der er tale om en teknisk ændring.  

 

Til nr. 15

Der er tale om en teknisk ændring af henvisningerne til sanktionsbestemmelserne i loven.

 

Til nr. 16

Det foreslås, at bestemmelserne, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, ophæves som følge af lovforslagets § 3, nr. 17.

 

Til nr. 17

Som konsekvens af, at der ikke i forslaget til nye sanktionsbestemmelser, jf. § 3, nr. 14, er videreført regler om gentagelsesvirkning, er det fundet hensigtsmæssigt at supplere reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 med en ny bestemmelse, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om, at hjælpen skal kunne ydes med tilbagebetalingspligt, når personen to eller flere gange inden for 12 måneder har handlet som beskrevet i forslagets stk.1.

 

Med forslaget ønskes det, at kommunen kan gøre det mere mærkbart i disse særlige situationer, hvis personen ikke har overholdt sin rådighedspligt flere gang inden for 12 måneder. Samtidigt med kravet om tilbagebetaling får personerne også en sanktion efter forslaget til ny §§ 39-41 for overtrædelsen af deres rådighedspligt.

Hjælpen tilbagebetales med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen efter § 39. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen ved gentagne overtrædelser, som nævnt i stk. 1 skal tilbagebetales.

Kommunen kan, i modsætning til hvad der gælder efter lovens § 93, stk.3, træffe beslutning om tilbagebetaling, uanset om personen modtager hjælp under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen vil uændret kunne kræve hjælp tilbagebetalt efter lovens § 93. Kommunen skal uændret efter § 93, stk. 2, senest ved udbetaling at hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales. 

Kommunen skal forinden udbetaling af hjælp tage stilling til, i hvilket omfang der skal ske tilbagebetaling efter § 93 og forslaget til § 93 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.3.1.7. Tilbagebetalingssanktioner.

Til nr. 18

I § 109, stk. 1, indsættes et nyt nr. 5, således at fastsættelsen af nedsættelsen af hjælpen efter forslagets § 3, nr. 14 til ny § 40 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.

 

Til § 4

 

Til nr.1

Ved lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love.

blev det fastsat, at kontanthjælpen fremover udbetales bagud pr. måned. Indfasningen af reglerne om bagudbetalingen af kontanthjælpen er reguleret i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. § 7, stk. 5.

 

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er senere ændret ved lov nr. 1034 af 17. december 2002. Ved denne lov blev det fastsat, at § 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002 ikke gælder for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Det betyder, at der for personer, der modtager forudbetalt hjælp, gælder den hidtidige regel i § 39, stk.2, om en øvre grænse for træk i hjælpen på 30 pct., når der gives en sanktion efter lovens § 39. 

Det foreslås, at lov nr. 1034 af 17. december 2002 ændres, således at der i lovens § 2, nr. 2, om ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 5, ikke fremover henvises til lovens § 1, nr. 10.

Forslaget medfører, at der fremover ikke gælder nogen øvre grænse for, hvor meget der som følge af sanktion efter forslaget til ny § 36, kan fradrages i hjælpen som følge af udeblivelse fra tilbud.

Med forslaget ligestilles forudbetalte og bagudbetalte modtagere af hjælp.

 

 

Til § 5

 

Til nr. 1

Efter integrationslovens § 16 a skal kommunalbestyrelsen pålægge en udlænding mellem 18 og 25 år inden for en nærmere angivet frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som udlændingen kan søge om optagelse på. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at udlændingen har forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen, skal udlændingen pålægges at søge om optagelse på en eller flere af uddannelserne. Hvis udlændingen optages på en uddannelse, har udlændingen pligt til at påbegynde denne.

 

Efter de gældende regler er det en betingelse for meddelelse af et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, at udlændingen har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, ikke har problemer ud over ledighed, ikke har en kompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgelsespligt over hjemmeboende børn og efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Ved gennemførsel af en uddannelse på almindelige vilkår forstås gennemførsel af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

 

Udlændinge, som ikke er arbejdsmarkedsparate grundet andre problemer end ledighed kan efter de gældende regler således ikke meddeles et uddannelsespålæg.

 

Efter den foreslåede ophævelse af § 16 a, stk. 1, nr. 2, vil der fremover også kunne meddeles uddannelsespålæg til en ung udlænding, der har problemer ud over ledighed, hvis den pågældende er uddannelsesegnet. Det vil således ikke fremover være en hindring for meddelelse af et uddannelsespålæg, at udlændingen ikke umiddelbart vurderes at være arbejdsmarkedsparat i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

 

Det bemærkes hertil, at mange nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven formentlig ikke vil have de nødvendige forudsætninger, herunder navnlig dansksproglige forudsætninger, for at blive optaget på eller gennemføre en relevant uddannelse.

 

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at udlændingen har problemer af personlig karakter, der forhindrer, at udlændingen gennemfører en uddannelse på almindelige vilkår, eller ikke har de uddannelsesmæssige forudsætninger, herunder dansksproglige forudsætninger, til at kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, vil der fortsat ikke kunne meddeles et uddannelsespålæg.

 

Den foreslåede ændring svarer til dele af den foreslåede ændring af § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, hvortil der i øvrigt kan henvises.

 

Til nr. 2

Efter integrationslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., gives tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

 

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseres vigtigheden af, at tilbud målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ved at nævne dette krav forud for hensynet til den lediges ønsker og forudsætninger.

 

Samme præcisering foreslås indført i integrationsloven med den foreslåede affattelse af § 23, stk. 2, 1. pkt., idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til nr. 3

 

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, kan der efter en konkret vurdering gives tilbud om SU-berettigende uddannelse til udlændinge over 30 år og til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen tage hensyn til udlændingens forudsætninger og ønsker og behovene på arbejdsmarkedet.

 

Efter den foreslåede § 23 a, stk. 6, vil der efter en konkret vurdering kunne gives tilbud om erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 25 år, samt til udlændinge under 25 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.

 

Den foreslåede § 23 a, stk. 6, indebærer en udvidelse af adgangen til at give udlændinge mellem 25 og 30 år uden forsørgerpligt tilbud om ordinær uddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

 

Efter den foreslåede ændring i § 37 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik udvides adgangen til efter en konkret vurdering at give tilbud om ordinær uddannelse til ydelsesmodtagere mellem 25 og 30 år, dog med den begrænsning at der skal være tale om personer, der har været langvarigt ledige, i praksis op mod 15 måneder.

 

Den foreslåede ændring af integrationslovens § 23 a, stk. 6, indebærer ikke et tilsvarende krav om forudgående langvarig ledighed. Det forudsættes dog, at bestemmelsen alene vil være relevant at anvende på en mindre gruppe af udlændinge, idet de fleste nyankomne udlændinge forudsættes i første omgang at have behov for massiv danskuddannelse.

 

Samtidig vil det fortsat være udgangspunktet, at integrationsindsatsen skal rettes mod, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt skal i ordinær beskæftigelse, hvor dette skønnes muligt. Om kommunen som led i introduktionsprogrammet skal tilbyde et kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud vil således skulle afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete person hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, eventuelt kombineret med virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv. I vurderingen af relevante uddannelsestilbud vil også skulle indgå, om det er muligt at formidle den pågældende til et varigt job efter et kortere uddannelsesforløb. Det vil således være en betingelse, at kommunen vurderer, at tilbud om et ordinært uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

 

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i den allerede eksisterende adgang til at tilbyde udlændinge mellem 25 og 30 år med forsørgerpligt over hjemmeboende børn tilbud om ordinær uddannelse. Denne gruppe vil være omfattet af den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at give uddannelsestilbud til udlændinge, der er fyldt 25 år, uanset om udlændingen har forsørgelsespligt, jf. ovenfor.

 

Den foreslåede § 23 a, stk. 6, indebærer endvidere, at der ikke længere kan tilbydes ordinær uddannelse til udlændinge, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

 

Ved vurderingen af om en udlænding i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse forudsættes det, at der er tale om en uddannelse, som i dansk sammenhæng må anses for erhvervskompetencegivende. Har en udlænding for eksempel en uddannelse med fra hjemlandet, som efter et kompetenceafklaringsforløb ikke vurderes at kunne bringe den pågældende i beskæftigelse, vil den pågældende ikke være udelukket fra tilbud om ordinær uddannelse.

 

Det er endvidere en betingelse, at den erhvervskompetencegivende uddannelse skal kvalificere til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

 

Den foreslåede § 23 a, stk. 6, indebærer endelig, at der højst kan gives tilbud om en mellemlang videregående uddannelse. Det kunne for eksempel være uddannelse til sygeplejerske eller skolelærer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring i § 37, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.

 

Til nr. 3 a

Efter integrationslovens § 25 a, stk. 4 skal udlændingen hurtigst muligt og senest 1 måned efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret indlægge sit cv i Jobnet. Endvidere skal der senest en måned efter registreringen afholdes en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de indlagte oplysninger i Jobnet er fyldestgørende.

 

Efter den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, og § 14 stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik ændres tidsfristen for indlæggelse af cv i Jobnet samt afholdelse af cv-samtale fra 1 måned til 3 uger.

 

Der foreslås endvidere en ændring af § 13, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter jobcenteret kan kræve, at den ledige skal have indlagt sit cv i Jobnet tidligere end de foreslåede 3 uger efter registrering som ledig, hvorved der skabes mulighed for, at cv-samtalen kan afholdes samtidig med en eventuel tidlig jobsamtale.

 

Med henblik på at sikre fortsat overensstemmelse mellem integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på dette punkt, foreslås integrationslovens § 25 a, stk. 4, tilsvarende ændret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de nævnte foreslåede ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. .

 

Til nr. 4

Efter integrationslovens § 49, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter integrationsloven give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give oplysninger af betydning for retten til at modtage ydelsen, herunder hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold der kan have betydning for ydelsen. Kommunalbestyrelsen skal på samme måde underrette om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, er fradrag i eller ophør af introduktionsydelsen efter integrationsloven §§ 30-31 betinget af, at kommunalbestyrelsen samtidig med formidlingen af arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret udlændingen om konsekvensen for udbetaling af introduktionsydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt udlændingen skal tage for igen at blive berettiget til introduktionsydelse.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, indebærer, at kommunen alene vil kunne træffe beslutning om en sanktion, hvis kommunen forinden har iagttaget sin forpligtelse efter integrationslovens § 49, stk. 3, til skriftligt at vejlede udlændingen om dennes oplysningspligt og om konsekvenser heraf, hvis oplysningspligten ikke efterkommes. En udlænding, der ikke er på forhånd er vejledt om konsekvenserne af sine handlinger, kan således ikke efter den foreslåede bestemmelse straffes med sanktioner i forhold til den pågældendes ydelse.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der henvises til de anførte bemærkninger hertil.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk.2, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, idet der dog er gjort en tilføjelse om konsekvenserne af manglende deltagelse i introduktionsprogrammet.

 

Efter de gældende regler i integrationsloven beregnes nedsættelse af introduktionsydelse ved udeblivelse uden saglig grund fra et tilbud under introduktionsprogrammet i forhold til et ugentligt introduktionsprogram på 30 timer – uanset at kommunen reelt kun har tilbudt et program på f.eks. 10 timer om ugen. Reglerne skal ses i sammenhæng med, at en kommunalbestyrelse har pligt til at tilbyde et introduktionsprogram på 30 timer ugentligt, jf. integrationslovens § 17. Herved adskiller reglerne sig fra de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter nedsættelse beregnes i forhold til udeblivelsen pr. time i forhold til det faktisk tilbudte program.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 3, svarer til den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvortil der henvises.

 

Udebliver en udlænding således fra et tilbud under introduktionsprogrammet foretages der efter den nye beregningsmetode et fradrag med den af beskæftigelsesministeren fastsatte gennemsnitssats pr. dag, udlændingen er udeblevet fra et tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

 

Udebliver en udlænding fra en samtale hos kommunen eller undlader at tilmelde sig som jobsøgende i jobcentret, jf. de foreslåede bestemmelser i § 30 a, stk. 3 og 4, foretages der et forholdsmæssigt fradrag i den månedlige ydelse for det antal dage disse forpligtelser ikke efterkommes.

 

Derved ensrettes reglerne om beregningen af fradraget i henholdsvis i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 29, stk. 4. kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte nærmere regler om fradrag i, nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i integrationsloven § 30, stk. 4, og § 30 a, stk. 5, dog sÃ¥ledes at ministeren efter den foreslÃ¥ede bestemmelse ogsÃ¥ kan fastsætte nærmere regler om ophør, hvilket svarer til rækkevidden af de foreslÃ¥ede bestemmelser i § 29, stk. 1 og 2.

 

Til nr. 5

Som noget nyt indføres punktsanktioner i forhold til udlændinge på introduktionsydelse, således at reglerne i denne sammenhæng svarer til de sanktionsregler, der gælder for starthjælpsmodtagere.

 

Der er i den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, angivet seks tilfælde, hvor kommunen skal nedsætte ydelsen. Disse seks tilfælde svarer til de angivne tilfælde i den foreslåede bestemmelse i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, dog således at der henvises til de relevante bestemmelser i integrationsloven.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2, nedsættes integrationsydelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1, med de beløb og efter de regler, der er fastsat i § 40 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp.

 

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 i lov om aktiv socialpolitik er de beløb, som starthjælpsmodtageres ydelse skal nedsættes med pr. sanktion, fastsat, ligesom der er fastsat regler om beregningsgrundlaget. Der henvises til bemærkningerne hertil.

 

Til nr. 6

Med den foreslåede bestemmelse i § 30 a foreslås samtlige tilfælde, hvor der skal ske fradrag i introduktionsydelsen i form af periodesanktioner, samlet i samme bestemmelse.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 1, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30, stk. 1, dog således at ægtefælleafhængigheden i forbindelse med sanktionen er afskaffet.

 

Endvidere er det som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i ydelsen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. integrationslovens § 20 a.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 2, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30, stk. 5.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 3, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30 a, stk. 1, dog således at ægtefælleafhængigheden i forbindelse med sanktionen er afskaffet.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 4 og 5, svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 30 a, stk. 2 og 3.

 

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring af § 31, stk. 1, præciseres det, at der også skal foretages fradrag i ydelsen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. integrationslovens § 20 a.

 

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at ændringerne i reglerne for aktivering af unge og reglerne for dagpenge i lovens §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. august 2009.

 

I stk. 2 foreslÃ¥s det, at § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved lovens § 1, nr.11, om at dagpengemodtagere under 30 Ã¥r senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12, kun finder anvendelse pÃ¥ personer, der opnÃ¥r 13 ugers sammenlagt ledighed efter bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2009.

I stk. 3 foreslås, at ændringerne i sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere i lovens §§ 3 og 4 træder i kraft 1. oktober 2009 således, at de har virkning for overtrædelser af rådighedspligten, som sker efter lovens ikrafttræden. For overtrædelser, der er sket forud for lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler.

 

I stk. 4 foreslås, at ændringerne i integrationsloven på ungeområdet træder i kraft 1. august 2009.

I stk. 5 foreslås, at ændringerne i integrationsloven på sanktionsområdet træder i kraft 1. oktober 2009 således, at de har virkning for overtrædelser af rådighedspligten, som sker efter lovens ikrafttræden. For overtrædelser, der er sket forud for lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler.

 

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

 

Gældende formulering	Lovforslaget
	§ 1   I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2008 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
§ 13. …   Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest en mÃ¥ned efter registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.	1. § 13, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For personer omfattet af § 2, nr., 2, kan jobcenteret fastsætte, at oplysningerne skal være indlagt i Jobnet pÃ¥ et tidligere tidspunkt. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.”   2. I § 13 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: ”Stk. 3. Hvis der foreligger formidlingsrelevante oplysninger, som nævnt i stk. 1, fra en tidligere registrering som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks aktiveres, hvis personen igen bliver registreret som arbejdssøgende.”   Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og 2, skal der senest 1 mÃ¥ned efter registreringen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.	3. I § 14, stk. 1, ændres ”en mÃ¥ned” til: ”3 uger”.
§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest nÃ¥r personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 mÃ¥neder efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.	4. § 19 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, nÃ¥r personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3)      1 mÃ¥ned efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, sÃ¥fremt personen er under 30 Ã¥r. 4)      3 mÃ¥neder efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret, sÃ¥fremt personen er fyldt 30 Ã¥r.”
§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest nÃ¥r personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 mÃ¥neder fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Under den første jobsamtale skal der ske en samlet vurdering af den pÃ¥gældendes situation og behov pÃ¥ længere sigt. Personen skal skriftligt have besked om kommunens vurdering.	5. § 20 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest, nÃ¥r personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1)      1 mÃ¥ned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, sÃ¥fremt personen er under 30 Ã¥r. 2)      3 mÃ¥neder fra første henvendelse om hjælp til kommunen, sÃ¥fremt personen er fyldt 30 Ã¥r.”
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.	6. I § 21, stk. 1, ændres ”perioden på 3 måneder” til: ”perioder på 1 og 3 måneder”.
§ 21 b.  Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse pÃ¥ almindelige vilkÃ¥r. Stk. 2. Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen pÃ¥lægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pÃ¥gældende kan ansøge om optagelse pÃ¥. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el. lign. Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pÃ¥lægge den pÃ¥gældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse pÃ¥ en eller flere uddannelser, jf. stk. 2. Stk. 4. … Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som pÃ¥begynder en uddannelse efter stk. 4, kan fÃ¥ særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pÃ¥lagt at pÃ¥begynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.	7. I § 21 b, stk. 1, ændres ”omfattet af § 2, nr. 2” til: ”omfattet af § 2, nr. 1-3”.   8. I § 21 b, stk. 1, og i stk. 3, ændres ”Kommunen” til: ”Jobcenteret”.   9. 2 steder i § 21 b, stk. 2, og 2 steder i stk. 5, ændres ”kommunen” til: ”jobcenteret”.
§ 22. …   Stk. 3. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik pÃ¥, at personen hurtigst muligt opnÃ¥r varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.	10. 22, stk. 3, affattes sÃ¥ledes:   ”Stk. 3. Tilbud skal sÃ¥ vidt muligt sigte mod beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik pÃ¥, at personen hurtigst muligt opnÃ¥r varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.”   11. I § 22 indsættes efter stk. 3, som et nyt stykke:   ”Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan tilbud, uanset stk. 3 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov pÃ¥ arbejdsmarkedet.” Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 27. …   Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmÃ¥l. Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af mÃ¥let.	12. § 27, stk. 2, affattes sÃ¥ledes:   ”Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmÃ¥l, som sÃ¥ vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft.”   13. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:  ”Stk. 3. Hvis et beskæftigelsesmÃ¥l fremgÃ¥r af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmÃ¥let i Jobnet.   Stk. 4. I jobplanen angives, hvilke tilbud der kan gives efter § 22, og hvis et tilbud sigter mod beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.   Stk. 5. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke sigter mod beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i jobplanen.” Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2, fastsættes af staten henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov pÃ¥ arbejdsmarkedet.	14. 28, stk. 1, ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 29. …   Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, der varer op til 4 uger. En person har dog ret til at fÃ¥ udarbejdet en jobplan, hvis den pÃ¥gældende anmoder herom.	15. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og sigter mod beskæftigelse inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft.” Â
§ 30. …   Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal staten med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for omrÃ¥der pÃ¥ arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.	16. § 30, stk. 2, ophæves.
§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger 1) inden for de første 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 Ã¥r eller er fyldt 60 Ã¥r, og 2) inden for de første 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 Ã¥r.	17. § 34 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger 1)       inden for de første 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 Ã¥r og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 2)       inden for de første 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 Ã¥r, og 3)       inden for de første 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, hvis personen er fyldt 60 Ã¥r.”
Særligt om SU - berettigende uddannelser	18. Overskriften inden § 37 affattes således: ”Særligt om erhvervskompetencegivende uddannelser”
§ 37. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en SU - berettigende uddannelse.  Stk. 2. Staten henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for 1)      personer, som har opbrugt retten til støtte fra Statens uddannelsesstøtte, og 2)      personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.    Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal staten og kommunen som udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for omrÃ¥der pÃ¥ arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.	19. § 37 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 37. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en erhvervskompetencegivende uddannelse.   Stk. 2. Stk. 1 kan dog fraviges for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som 4)      har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, 5)      er fyldt 25 Ã¥r og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller 6)      er fyldt 25 Ã¥r og er omfattet af § 2, nr. 2-3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 96   Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for omrÃ¥der, hvor der er behov for arbejdskraft, og der mÃ¥ højst være tale om en mellemlang videregÃ¥ende uddannelse.”
§ 85. Personer under 25 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 mÃ¥neders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i 18 mÃ¥neder. Tilbud kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud pÃ¥ sammenhængende 6 mÃ¥neder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at pÃ¥begynde tilbud, sÃ¥ledes at tilbud sÃ¥ vidt muligt bliver sammenhængende. Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet fÃ¥ tilbud efter kapitel 11 og 12, sÃ¥fremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 mÃ¥neders beskæftigelse inden for 36 mÃ¥neder eller er deltidsforsikret og har haft mindst 16 mÃ¥neders beskæftigelse inden for 36 mÃ¥neder. Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har, jf. dog stk. 4, senest efter 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i sammenhængende 6 mÃ¥neder. Stk. 4. Personer, der skal have tilbud efter stk. 3, kan vælge at søge ind pÃ¥ en ordinær uddannelse pÃ¥ almindelige vilkÃ¥r. Vælger personen dette, fÃ¥r pÃ¥gældende 8 uger til at finde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse at søge ind pÃ¥. Efter at uddannelsen er valgt, skal personen have tilbud pÃ¥ mindst sammenhængende 6 mÃ¥neder efter kapitel 10 i form af uddannelse, der kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at fÃ¥ tilbud efter kapitel 11 og 12. Udløber fristen pÃ¥ 8 uger for valg af uddannelse efter tidspunktet for tilbud efter stk. 3, skal tilbuddet afgives, nÃ¥r de 8 uger er gÃ¥et.	20. § 85 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 85. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed pÃ¥ mindst 6 mÃ¥neder.   Stk. 2. Unge under 25 Ã¥r, som pÃ¥begynder en ordinær uddannelse pÃ¥ baggrund af et uddannelsespÃ¥læg efter § 21 b, og som efter 26 ugers sammenlagt ledighed skal modtage 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til at fÃ¥ uddannelsen som tilbud efter kapitel 10 indtil det tidspunkt, hvor dagpengene nedsættes til 50 pct.”
§ 86. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter sammenlagt 6 mÃ¥neders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. Â	21. § 86 ophæves.
§ 89. NÃ¥r en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18 mÃ¥neders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pÃ¥gældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 mÃ¥neder, jf. stk. 5. Stk. 2. NÃ¥r en person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pÃ¥gældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 mÃ¥neder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 mÃ¥neder, har den pÃ¥gældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed. Stk. 3. NÃ¥r en person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pÃ¥gældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 mÃ¥neder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 mÃ¥neder, har den pÃ¥gældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed. Stk. 4. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 henholdsvis 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden pÃ¥ sammenlagt 6 mÃ¥neder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.	22. § 89 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 89. NÃ¥r en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pÃ¥gældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 mÃ¥neder, jf. stk. 5.   Stk. 2. NÃ¥r en person, der er omfattet af § 87, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 mÃ¥neder, har pÃ¥gældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed.   Stk. 3. NÃ¥r en person, der er omfattet af § 88, har modtaget og afsluttet sit første tilbud før 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 mÃ¥neder, har pÃ¥gældende dog først ret og pligt til efterfølgende tilbud ved 6 mÃ¥neders sammenlagt ledighed.   Stk. 4. Efter afslutningen af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 henholdsvis 9 mÃ¥neders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.   Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden pÃ¥ 6 mÃ¥neder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.”
§ 91. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer, der er omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1, bortfalder, nÃ¥r personen har ordinær beskæftigelse pÃ¥ mindre end fuld tid.	23. I § 91 udgÃ¥r: ”bortset fra personer omfattet af § 85, stk.1,”
§ 91 b. Personer mellem 25 og 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter 5 ugers sammenhængende ledighed med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at pÃ¥begynde tilbud med en varighed pÃ¥ 8 uger i form af et særligt tilrettelagt projekt efter § 32, stk. 1, nr. 2, eller et tilbud efter kapitel 11. Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 kan dog i stedet vælge at søge ind pÃ¥ en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse pÃ¥ almindelige vilkÃ¥r. Vælger personen dette, har den pÃ¥gældende 8 uger til at finde en uddannelse at søge ind pÃ¥. Stk. 3. Personer omfattet af stk. 1 og 2 skal deltage i tilbud efter § 92, stk. 3.	24. § 91 b ophæves.
§ 92. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode med 13 uger pÃ¥ kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at pÃ¥begynde tilbud, der har en varighed pÃ¥ 18 mÃ¥neder, jf. stk. 2 og 3. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud pÃ¥ sammenhængende 6 mÃ¥neder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at pÃ¥begynde tilbud, sÃ¥ledes at tilbud sÃ¥ vidt muligt bliver sammenhængende. Stk. 2. Personer under 25 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at fÃ¥ et tilbud efter kapitel 11 og 12.	25. § 92 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 92. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har efter en sammenhængende periode pÃ¥ 13 uger pÃ¥ kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at pÃ¥begynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilbuddet skal have en sammenhængende varighed pÃ¥ mindst 6 mÃ¥neder.”
§ 93. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode pÃ¥ 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at pÃ¥begynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed pÃ¥ sammenhængende 6 mÃ¥neder.   § 94. Personer under 30 Ã¥r, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode med 13 uger pÃ¥ kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at pÃ¥begynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed pÃ¥ 18 mÃ¥neder. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud pÃ¥ sammenhængende 6 mÃ¥neder. Efterfølgende tilbud skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt muligheden for at pÃ¥begynde tilbud, sÃ¥ledes at tilbud sÃ¥ vidt muligt bliver sammenhængende.	26. §§ 93 og 94 ophæves.
§ 96. NÃ¥r en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at pÃ¥begynde et nyt tilbud, hver gang den pÃ¥gældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode pÃ¥ 6 mÃ¥neder.	27. I § 96, stk. 1, ændres ”§§ 92-94” til: Ӥ 92”.

 

 

 

	§ 2   I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. xx af 5. februar 2009 (eIndkomst), foretages følgende ændringer:
  § 52 a. Medlemmer under 25 Ã¥r har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70. Et medlem, der har modtaget og igen skal modtage tilbud efter § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har dog ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.   Stk. 2. Medlemmer under 25 Ã¥r, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.   Stk. 3.  Medlemmer under 25 Ã¥r, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.   Stk. 4. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed pÃ¥ under 4 uger, modtager medlemmet dagpenge, jf. stk. 1.   Stk. 5. Medlemmer under 25 Ã¥r, der ved gennemførelse af tilbud efter § 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse efter stk. 2.	1.      § 52 a affattes sÃ¥ledes: Ӥ 52 a. Et medlem under 25 Ã¥r har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 2 og 3.   Stk. 2. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager efter 26 ugers sammenlagt ledighed dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, 3)      indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed, og 4)      ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.   Stk. 3. Et medlem, som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, modtager ved deltagelse i tilbud i henhold til en jobplan efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagpenge, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.    Stk. 4. Under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager medlemmet aktiveringsydelse, der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1-3. Hvis tilbudet har en varighed pÃ¥ under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge.”
§ 55. –   Stk. 4. I perioden efter stk. 1 medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,  2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstÃ¥ende, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem fÃ¥r udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og 5) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.	2.      I § 55, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nr. 4: ”4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. Ã¥r deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, dog indtil det fyldte 30. Ã¥r, hvis deltagelsen i uddannelse sker pÃ¥ baggrund af et uddannelsespÃ¥læg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,”.   Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
§ 63. Dagpenge mÃ¥ ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, 1)      – 2)      – 3)      – 4)      at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslÃ¥r at medvirke til at indgÃ¥ aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op pÃ¥ indgÃ¥ede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller 5)      medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslÃ¥r eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.   Stk. 2-4. –   Stk. 5. For et medlem, der er mellem 25 og 30 Ã¥r, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, bortfalder retten til dagpenge, jf. stk. 4, 2. pkt., hvis medlemmet efter at have afslÃ¥et eller være ophørt i et tilbud efter § 85, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uden fyldestgørende grund afslÃ¥r at finde, søge ind pÃ¥ eller pÃ¥begynde en uddannelse, jf. § 85, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.   Stk. 6. –	3.      I § 63, stk. 1, nr. 4, indsættes efter ”tilbud”: ”eller uddannelsespÃ¥læg”.         4.      I § 63, stk. 1, nr. 5, indsættes efter ”tilbud”: ”eller uddannelse pÃ¥ baggrund af et uddannelsespÃ¥læg”.           5.      § 63, stk. 5, ophæves. Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
  § 77. –   Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode pÃ¥ sammenlagt højst 5 Ã¥r. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, nÃ¥r særlige omstændigheder taler herfor.	6.      § 77, stk. 10, 2. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det ligeledes regler om, at medlemmer under 30 Ã¥r og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode pÃ¥ sammenlagt højst 5 Ã¥r.”

 

 

	§ 3   I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.1460 af 12. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
§ 13………   Stk. 10. I perioden med hjælp i sammenlagt 2 Ã¥r til et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgÃ¥r 1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp, som parret har modtaget, inden det har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, 2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og 3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller bortfaldet efter §§ 38 a-41. Perioden med hjælp i sammenlagt 2 Ã¥r afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode pÃ¥ 2 Ã¥r.	1. I § 13, stk. 10, nr. 3, ændres ”§§ 38 a-41” til: ”§§ 36-43”.
§ 13 a. ……. Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest 1 mÃ¥ned efter registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.	2. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ” Personen skal hurtigst muligt efter registrering som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf.”
§ 13 d ……. Stk. 2. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rÃ¥dighed efter §§ 13-13 c og 2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.	3. I § 13 d, stk. 2, nr. 2, ændres ”§§ 38 a-41” til: ”§§ 36-41”.
§ 25…….  Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere 1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, 2) perioder, hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5 og 3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.	4. I § 25, stk. 9, nr. 3, ændres ”§§ 38 a, 39 og 41” til: ”§§ 36-43”.
§ 25 b ……. Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgÃ¥r 1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a, stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse, 2) støtte efter § 34 samt 3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgÃ¥r med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lÃ¥n, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 Ã¥r. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.	5. I § 25 b, stk. 2, nr. 1, ændres ”§§ 38 a og 39, § 40 a, stk.1, og § 41” til ” § 36, stk. 1-3, §§ 37-41 og § 42, stk. 1-6 ”.
§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, fÃ¥r den mÃ¥nedlige hjælp nedsat efter stk. 2, nÃ¥r personen 1) har modtaget kontanthjælp i 6 mÃ¥neder efter, at den pÃ¥gældende har pÃ¥begyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pÃ¥gældende har overstÃ¥et en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41. 6-mÃ¥neders-perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.	6. § 25 f, stk. 1, affattes sÃ¥ledes:   ”Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, fÃ¥r den mÃ¥nedlige hjælp nedsat efter stk. 2, nÃ¥r personen har modtaget kontanthjælp i 6 mÃ¥neder efter, at den pÃ¥gældende har pÃ¥begyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningen af perioden pÃ¥ 6 mÃ¥neder, sker efter § 25, stk. 8-10.”
 § 34…… Stk. 4. Personer, der fÃ¥r nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og § 39, fÃ¥r særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pÃ¥gældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.	7. I § 34, stk. 4, ændres ”§§ 38 a og 39” til: ”§§ 36-42”.Â
Sanktioner m.v. Nedsættelse af hjælpen	8. Efter § 34 ophæves overskrifterne.
§ 38 a. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene pÃ¥ grund af ledighed 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til staten i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra staten i jobcenteret eller kommunen at søge konkrete Ã¥bne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt. 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller 6) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermÃ¥neder, eller nÃ¥r personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde. Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 mÃ¥neder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-6, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode pÃ¥ 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3. Stk. 5. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp pÃ¥ grund af problemer ud over ledighed. Stk. 6. Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp sÃ¥ vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.   § 38 b. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, pÃ¥ grund af problemer ud over ledighed 1) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller 2) uden rimelig grund afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 6. Stk. 2. Sanktionen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermÃ¥neder, eller nÃ¥r personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde. Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 mÃ¥neder uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har undladt at give meddelelse eller afslÃ¥et deltagelse, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode pÃ¥ 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 3. Stk. 5. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13.    § 38 c. Hvis en person mellem 25 og 30 Ã¥r, 1) som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, 2) som modtager hjælp alene pÃ¥ grund af ledighed, og 3) som ikke forsørger eget barn i hjemmet, afviser eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i stedet vælger at søge ind pÃ¥ en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, nedsættes hjælpen ikke efter § 38 a. Hvis personen efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind pÃ¥ eller pÃ¥begynde en uddannelse, nedsættes hjælpen efter § 38 a, stk. 3. § 38 a, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse. § 38 d. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller fra en rÃ¥dighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der gÃ¥r, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rÃ¥dighedsvurderingen, og indtil kontakten til staten eller kommunen i jobcenteret er genoprettet. Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene pÃ¥ grund af ledighed, anden gang inden for 12 mÃ¥neder uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rÃ¥dighedsvurdering, nedsættes hjælpen med 1/3 i 2 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har fÃ¥et nedsat hjælpen efter stk. 2, igen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rÃ¥dighedsvurdering inden for 12 mÃ¥neder efter den seneste udeblivelse, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der er udeblevet, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode pÃ¥ 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Sanktionen efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele kalendermÃ¥neder. Sanktionen efter stk. 2 bortfalder endvidere, hvis personen har haft mindst 185 timers ustøttet arbejde. Stk. 5. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 2 og 3. Stk. 6. Det er en betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 2 og 3, at ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf. § 13. En periode med nedsat kontanthjælp efter stk. 2 og 3 afbrydes ikke, selv om ansøgeren og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager hjælp pÃ¥ grund af problemer ud over ledighed. Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen.[i] § 38 e. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp alene pÃ¥ grund af ledighed, har undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest 1 mÃ¥ned efter registreringen, jf. § 13 a, stk. 2, foretages der fradrag i hjælpen til den pÃ¥gældende for de dage, hvor den pÃ¥gældende ikke har været registreret, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende registrering og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pÃ¥gældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i hjælpen til den pÃ¥gældende for de dage, han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 mÃ¥neder, den pÃ¥gældende har undladt at bekræfte sin registrering, hvis personen bekræfter registreringen inden for en af jobcenteret fastsat frist. Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 og 2 skal ske inden for 3 kalendermÃ¥neder efter, at den pÃ¥gældende har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, skulle have lagt sit cv ind i Jobnet eller har undladt at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende. § 39. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermÃ¥neder efter, at den pÃ¥gældende er udeblevet. Stk. 2. Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pÃ¥gældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til kalendermÃ¥nedens samlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. § 40. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra. Stk. 2. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nÃ¥r deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.	9. §§ 38 a - 40 ophæves.
Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde	10. Efter § 40 ophæves overskriften
§ 40 a. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger. Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp. Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4. Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes pÃ¥ grundlag af hjælpen for første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen og de efterfølgende mÃ¥neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 38 a, § 38 b eller § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter § 38 a, § 38 b eller § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er pÃ¥begyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a, § 38 b eller § 41 er afviklet eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 Ã¥r fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7. Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95. § 40 b. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter 1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12, 2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller 3) § 25 a. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 Ã¥r, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat. Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker pÃ¥ grundlag af hjælpen for første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen og de efterfølgende mÃ¥neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er pÃ¥begyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4. Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.	11. §§ 40 a- 40 b ophæves.
Ophør af hjælpen	12. Efter § 40 b ophæves overskriften.
§ 41. Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, sÃ¥ længe muligheden for at benytte tilbudet bestÃ¥r. Stk. 2. Hjælpen ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et sÃ¥ betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.   § 41 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i §§ 38a-41	13. §§ 41 og 41 a ophæves.
	14. Efter § 34 indsættes:    ”Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.     § 35. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis personen uden rimelig grund afslÃ¥r arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., samt om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.   Stk.2. Fradrag i, nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermÃ¥neder efter hændelsestidspunktet. Hvis den mÃ¥nedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget efter stk. 3 med samme andel.   Stk. 3. Fradrag efter § 36 stk. 2 sker med en gennemsnitssats pr. dag, personen er udeblevet fra tilbud m.v. Gennemsnitssatsen fastsættes pÃ¥ grundlag af den Ã¥rlige kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnet pÃ¥ grundlag af en 5-dagsuge. Fradrag efter §§ 37 og 38 sker med en forholdsmæssig andel af mÃ¥nedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til mÃ¥nedens samlede antal kalenderdage. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag efter stk. 3, 1. pkt., sammen med de regulerede beløb efter § 109.   Fradrag i kontant- og starthjælp     § 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pÃ¥gældende er udeblevet helt eller delvist.  Stk. 3. Hvis personen udebliver fra virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra. Stk. 4. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nÃ¥r deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.   § 37. Hvis en person, uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, en cv-samtale eller en rÃ¥dighedsvurdering i jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der gÃ¥r, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rÃ¥dighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet.    Stk. 2. Reglerne i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler og cv-samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.   § 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., foretages der fradrag i hjælpen til den pÃ¥gældende for de dage, hvor den pÃ¥gældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 2, og den pÃ¥gældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der fradrag i hjælpen til den pÃ¥gældende for de dage, han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog ikke fradrag første og anden gang inden for 12 mÃ¥neder, den pÃ¥gældende har undladt at bekræfte sin tilmelding, hvis personen bekræfter tilmeldingen inden for en af jobcenteret fastsat frist.  Nedsættelse af kontant- og starthjælp    § 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person,  1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,   3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller  6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er pÃ¥begyndt pÃ¥ baggrund af et uddannelsespÃ¥læg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,     § 40. Hjælpen efter § 25 til personer, som er omfattet af § 39, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse: 1) 1.462 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, 2) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3, 3) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, 4) 370 kr. for personer, der modtager hjælp efter  § 25, stk. 12, nr. 1, 2, eller 3, og 5) 227 kr. for personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 12, nr. 4.   Stk.2. Nedsættelsen sker pÃ¥ grundlag af den hjælp, som personen pÃ¥ hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og sker i hjælpen efter § 25. Der kan i en kalendermÃ¥ned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.   Stk. 3. Hvis den mÃ¥nedlige hjælp efter § 25 til en person er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel.   Ophør af kontant - og starthjælp     § 41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller  2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et sÃ¥ betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbudet.    Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, sÃ¥ længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen.    Stk. 3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et Ã¥bent tilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde § 42. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger. Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp. Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Stk. 5. En person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1-4. Stk. 6. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes pÃ¥ grundlag af hjælpen for første hele kalendermÃ¥ned efter afgørelsen og de efterfølgende mÃ¥neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er pÃ¥begyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Stk. 7. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 Ã¥r fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-7. Stk. 9. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95. § 43. En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter 1) § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12, 2) § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven eller 3) § 25 a. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 Ã¥r mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration pÃ¥ det sociale omrÃ¥de eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 Ã¥r, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat. Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker pÃ¥ grundlag af hjælpen for første hele kalender­mÃ¥ned efter afgørelsen og de efterfølgende mÃ¥neder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er pÃ¥begyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der pÃ¥ ny ydes hjælp. Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4. Stk. 6. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.   § 44. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med BeskæftigelsesrÃ¥det nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35 -43.”
§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.	15. I § 80, stk. 1, ændres ” §§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.” til: ”§§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.”
§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, nÃ¥r der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., 3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pÃ¥lagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 4) fordi modtageren pÃ¥ grund af sine egne forhold har været Ã¥rsag til, at den pÃ¥gældende blev opsagt fra et arbejde, 5) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, 6) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 7) nÃ¥r der pÃ¥ det tidspunkt, da der søges hjælp pÃ¥ grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pÃ¥gældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.	16. I § 93, stk. 1, ophæves nr. 3-5. Nr. 6 og 7 bliver herefter til nr. 3 og 4.
	17. Efter § 93 indsættes: ”§ 93 a. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder: 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,   3) uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.   Stk. 2. Tilbagebetaling efter stk. 1 sker med et beløb svarende til hjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen efter § 39.  Stk. 3. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen ved gentagne overtrædelser, som nævnt i stk. 1, skal tilbagebetales.”
§ 109. En gang Ã¥rligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i: 1) §§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2. 2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 Ã¥r. 3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4. 4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. 5) (Ophævet). 6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg. 7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning. 8) (Ophævet). 9) (Ophævet). 10) (Ophævet). 11) § 85 a om efterlevelseshjælp.	18. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 5: ” 5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.”

 

	§ 4   I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, og indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) foretages følgende ændring:
§ 2   § 7, stk. 5 og 6 affattes sÃ¥ledes: Stk. 5. § 1, nr. 1-11,21-23 og 27 samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler	1. I § 2, nr. 2 affattes § 7, stk. 5, 1. pkt. sÃ¥ledes: ” Stk. 5. § 1, nr.1 -9, 11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden.”