Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2008-09
§71 Alm.del Bilag 97
Offentligt
Årsberetning 2008Det Psykiatriske Patientklagenævn
IndholdForord.................................................................................................1
1. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland..31a. Patientklagenævnets sammensætning i 2008..................................31.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder. ............................52. Antal sager og sagsfordeling..........................................................62a. Antal sager................................................................................62b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionen.....................62c. Antal afgørelser..........................................................................73. Sagsbehandlingstiden...................................................................84. Antal møder, mødested m.v. .........................................................94a. Antal møder...............................................................................94b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler...........95. Mødedeltagelse..........................................................................105a. Mødedeltagelse for læger...........................................................105b. Mødedeltagelse for patienter......................................................105c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger......................116. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten.................................12Samtlige afgørelser med undtagelse af en enkelt, har været truffet af etenigt nævn. ..................................................................................126a. Antal afgørelser og godkendelser................................................126b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten..............................137. Klager over Patientklagenævnets afgørelser...................................147a. Antal klager.............................................................................147b. Indbringelse for domstolene.......................................................147c. Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn..............................14Afsnit 2.............................................................................................17
Principielle problemstillinger m.v......................................................17Vedrørende substitution i psykiatrilovens § 4 .....................................17Angivelse af max. dosis i forbindelse med tvangsbehandling.................18Den obligatoriske efterprøvelse af frihedsberøvelsen i psykiatrilovens § 21stk. 2. .........................................................................................19Politiets medvirken ved tvangsindlæggelser.......................................19Afsnit 3.............................................................................................20
Principielle afgørelser......................................................................20Tvangsindlæggelse.........................................................................20Tvangsbehandling..........................................................................20Anvendelse af fysisk magt...............................................................24Andet...........................................................................................24...................................................25Afsnit 4 ............................................................................................26
4.a. Ny organisering af psykiatrien i Region Midtjylland........................26Socialpsykiatri...............................................................................264.b. Opgørelse over tvang...............................................................27Bilag 1...............................................................................................30Skemaoversigt..................................................................................36
ForordHermed afgiver Det Psykiatriske Patient·klagenævn ved Statsforvaltningen Midtjyl·land sin anden beretning om nævnets virk·somhed, jfr. § 39 i lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien (lovbekendt·gørelse nr. 1111 af 1. november 2006).Beretningen vedrører 2008, og den er ud·arbejdet i samarbejde med Region Midtjyl·land.Beretningen tjener til formidling af videnom nævnets arbejde både til en bredereoffentlighed og mere specifikt til de impli·cerede psykiatriske afdelinger.De 5 statsforvaltninger er enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenligne·lige og indeholde samme statistiske oplysninger. Der er videre enighed om, at årsberet·ningerne så vidt muligt alene skal indeholde de oplysninger om nævnets virksomhed, somfremgår af Indenrigsministeriets brev af 7. januar 2004 om retningslinier for udarbejdelseaf årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn.De nævnte retningslinier fremgår af bilag 1 til årsberetningen.I det omfang, der i årsberetningen skal medtages andre oplysninger end dem, der følgeraf retningslinierne, er der enighed om, at disse skal medtages under et selvstændigtafsnit 4.Statsforvaltningen har også i 2008 fundet det relevant i det afsnit at beskrive sygehus·strukturen i Region Midtjylland samt medtage statistiske oplysninger om antallet aftvangsforanstaltninger i psykiatrien for Region Midtjylland.På grund af de store geografiske afstande mellem Statsforvaltningens hovedkontor i Ring·købing og de mange psykiatriske afdelinger i øst har Statsforvaltningen valgt at organise·re sekretariatsbetjeningen i en østafdeling og en vestafdeling under ledelse af én kontor·chef.Vestafdelingen har sekretariatsbetjening fra hovedkontoret i Ringkøbing og behandlersager fraRegionspsykiatrien HerningBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, HerningRegionspsykiatrien HolstebroRegionspsykiatrien ViborgBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg
Østafdelingen har sekretariatsbetjening fra afdelingskontoret i Århus og behandler sagerfraÅRSBERETNING 2008
Århus Universitetshospital, Risskov1
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, RisskovRegionspsykiatrien HorsensRegionspsykiatrien RandersRegionspsykiatrien Silkeborg
Vi kan konstatere, at tilrettelæggelsen af arbejdet med en vest- og en østafdeling funge·rer ganske tilfredsstillende, hvilket også underbygges af, at den gennemsnitlige sagsbe·handlingstid for 2008 er 6,6 dage.Denne årsberetning er udarbejdet af specialkonsulent Mikael Kunst og fuldmægtig LenaBodum.Årsberetningen er sendt til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Ombuds·mand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Socialmi·nisteriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, de øvrige statsforvaltninger, den lokalepresse samt til øvrige samarbejdspartnere.Årsberetningen kan findes på Statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dkunder publikationer.
Torben Sørensendirektør
ÅRSBERETNING 2008
2
Afsnit 11. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2008Det fremgår af psykiatrilovens § 34, at der ved hver statsforvaltning oprettes et psykia·trisk patientklagenævn, bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand samt2 medlemmer.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse beskikker et antal medlemmer efter indstilling frahenholdsvis Lægeforeningen og fra Danske Handicaporganisationer. Der beskikkes endvi·dere stedfortræder for medlemmerne.Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fun·gere som formand for nævnet.I 2008 har nævnets sammensætning været således:Nævnsmedlemmerne ved Århus Universitetshospital, Risskov, Børne- og Ung·domspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers.Som formand har fungeret specialkonsulent Mikael Kunst og fuldmægtig Lena Bodum.Nævnets 2 andre medlemmer har været Peer Liisberg, beskikket efter indstilling fraLægeforeningen, og Lise Rahm, beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisa·tioner.Stedfortræder for Peer Liisberg har været Jakob Græsbøll Svaneborg og afdelingslægeUlla Jacobsen.Stedfortræder for Lise Rahm har været Kim Rattenborg, Gry Trust Merz og Lilli Tobiasen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Sil·keborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Mikael Kunst og fuldmægtig Lena Bodum.Nævnets 2 andre medlemmer har været afdelingslæge Ulla Jacobsen, beskikket efterindstilling fra Lægeforeningen, og Lilli Tobiasen, beskikket efter indstilling fra DanskeHandicaporganisationer.Stedfortræder for afdelingslæge Ulla Jacobsen har været ledende overlæge LisbethUhrskov Sørensen og Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Lilli Tobiasen har været Tove Tolstrup.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien, Herning, Børne- og Ungdomspsy·kiatrisk Regionscenter, Herning, og Regionspsykiatrien Holstebro:Som formand har fungeret specialkonsulent Mogens Andersen og specialkonsulent FinnHansen.
ÅRSBERETNING 2008
3
Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Asger Thomsen, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Birthe Christiansen, beskikket efter indstilling fra Danske Handica·porganisationer.Stedfortræder for læge Asger Thomsen har været læge Ole Carstensen, læge Bodil Ni·elsen og Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Birthe Christiansen har været Tove Jensen, Karin Marie Bærendtsen ogFrede Budolfsen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsy·kiatrisk Regionscenter, Viborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Mogens Andersen og specialkonsulent FinnHansen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Michael Christiansen, beskikket efterindstilling fra Lægeforeningen, og Tove Jensen, beskikket efter indstilling fra Danske Han·dicaporganisationer.Stedfortræder for læge Michael Christiansen har været læge Bodil Bach.Stedfortræder for Tove Jensen har været Hanne Madsen og Ib Hansen.Nævnets sekretariat er Statsforvaltningen Midtjylland.Sekretær for nævnet har i 2008 været specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig ConniBülow, fuldmægtig Ulla Jakobsen, fuldmægtig Anne Knie Andresen, fuldmægtig LenaBodum, fuldmægtig Birte Brynning, fuldmægtig Jens Søndergård Poulsen, fuldmægtigHelle B. Sørensen, fuldmægtig Susanne Eldrup og fuldmægtig Sidsel Rune Bernhard.
ÅRSBERETNING 2008
4
1.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder.Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patien·ten eller patientrådgiveren indbringer klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbagehol·delse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, be·skyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse,personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af døre i af·delingen.Klagerne sendes sædvanligvis af patienten eller patientrådgiveren til den enkelte psykia·triske afdeling, som så videresender klagen til nævnet bilagt lægeerklæring og andre rele·vante bilag. I enkelte tilfælde er det patienten selv, som retter henvendelse til nævnet.Nævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldesoverlægen, patienten og patientrådgiveren. Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar for·længelse af mødet, og det tilstræbes at sende afgørelsen samme dag til sagens parter.De lovmæssige tidsfrister til sagernes behandling stiller særlige krav til organiseringen afarbejdet.Sager fra Århus Universitetshospital, Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscen·ter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers behandles fast om torsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Silkeborg behandles fast omonsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Herning og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter,Herning, behandles fast om onsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Holstebro behandles fast om tirsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Vi·borg, behandles fast om torsdagen.Det betyder forudsigelighed i planlægningen af arbejdet, således at alle implicerede parterpå forhånd ved, hvornår mødernes holdes.Næsten alle sager modtages på fax, og mødeindkaldelse og dagsorden sendes somhovedregel dagen efter modtagelse af klagen.
ÅRSBERETNING 2008
5
2. Antal sager og sagsfordeling2a. Antal sager
Skema 1
Antal sager 2008
2007Antal indkomne sager i kalenderåret204+ antal sager modtaget, men ej behandlet i foregå·ende kalenderår- antal tilbagekaldte sager23- antal afviste sager11- antal sager modtaget men ej behandlet i kalender-året= antal sager med realitetsafgørelse17325
%
2008
%
100
250
100
2,5
4
1,6
11
28
11,2
5
7
2,8
1
2
0,8
85
217
86,8
Der er tale om en markant stigning i antal sager. Stigningen i antal sager kan relateres tilÅrhus Universitetshospital, Risskov.
2b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionenSkema 2Sagernes fordeling på hospitaler
Sager ialt
Tilbagekaldte/afviste
Realitetsbehandlede
HospitalRisskovBørn & Unge, RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgIalt
200710341632115218204206
2008130512102415021341252
20072111021035034
20082000132054035
20078231531914215164173
200811051292113016301217
ÅRSBERETNING 2008
6
2c. Antal afgørelser
Skema 3
Antal afgørelser i nævnet 2007 og 2008
2007292
2008400
En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb.Denne definition betyder, at en sag kan indeholde flere afgørelser.Der tælles mindst en afgørelse for hvert enkelt påklaget tvangsindgreb.Træffer nævnet afgørelse vedrørende flere ensartede tvangsindgreb, fx. 5 tvangsfikserin·ger, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 5 afgørelser.Hvis en nævnsafgørelse indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af ettvangsindgreb, fx. at iværksættelsen af en tvangstilbageholdelse godkendes, men at denaktuelle opretholdelse tilsidesættes, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser.
ÅRSBERETNING 2008
7
3. SagsbehandlingstidenDer anvendes de sagsbehandlingstider, som fremgår af Scanjour (statsforvaltningernesjournalsystem).Sagsbehandlingstiden regnes fra sagens modtagelse i Statsforvaltningen til sagens afsen·delse fra statsforvaltningen.Der er i sagsbehandlingstiderne medregnet lørdage, søndage og helligdage.I klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, skal der træffes af·gørelse inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Ved udtrykket hverdag forstås man·dage til fredage bortset fra helligdage.
Med undtagelse af én sag, hvor sagsbehandlingstiden var på 9 hverdage, er samtligeklagesager vedrørende tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, behandletinden for 7 hverdage.
Skema 4
Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid
2007Antal dage9
20086,6
ÅRSBERETNING 2008
8
4. Antal møder, mødested m.v.4a. Antal møder
Skema 5
Samlet antal møder
2007Antal møder113
2008127
Med undtagelse af et enkelt har alle møderne i 2008 været afholdt på sygehusene.
4b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler
Skema 6
Mødernes fordeling på hospitaler
HospitalRisskovBørn & Unge, RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgMøder ialt
Antal møder425128179011221127
ÅRSBERETNING 2008
9
5. Mødedeltagelse5a. Mødedeltagelse for læger
Skema 7
Mødedeltagelse for læger
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
HospitalRisskovBørn & Unge, RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgI alt
20078121531914215154170
200811051292113016301217
200711000000103
200800000000000
200798,766,610010010010010010093,710098,2
2008100100100100100100100100100100100
5b. Mødedeltagelse for patienterSkema 8Mødedeltagelse for patienter
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
HospitalRisskovBørn & Unge, RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgI alt
2007622931112213164134
2008874971612013291178
20072016082020039
20082313251031039
200796,866,66010057,985,710086,610010077,4
200879807577,776,292,3-81,296,610082
Alle patienter får en skriftlig indkaldelse til at deltage i mødet.
ÅRSBERETNING 2008
10
5c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværgerSkema 9Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
HospitalerRisskovBørn & Unge, RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgI alt
2007613831714212131134
200879599141209261164
20072107020033339
20083103071074053
200774,410053,310089,51001008081,22577,4
200871,81007510066,692,3-56,286,610075,5
Det må desværre konstateres, at den samlede deltagelsesprocent er faldet, hvilket ikke ertilfredsstillende.Der vil derfor fremover være særligt fokus på den samlede fremmødeprocent hos patient·rådgivere og bistandsværger.Statsforvaltningen er opmærksom på, at lovgivningens krav om korte sagsbehandling·stider og indkaldelse til møder med kort varsel bevirker, at det kan være forbundet medpraktiske vanskeligheder for patientrådgiverne at komme til samtlige møder.
ÅRSBERETNING 2008
11
6. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocentenSamtlige afgørelser med undtagelse af en enkelt, har været truffet af et enigt nævn.6a. Antal afgørelser og godkendelserSkema 10Afgørelser og godkendelser
Antal afgørelser
Godkendelser
2007TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndetI alt378207521620052701292
20086811207001758755220400
2007367305001490052201237
20086310105201676654920352
ÅRSBERETNING 2008
12
6b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocentenSkema 11Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten
Tilsidesættelser
Omgørelsesprocent
2007TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndetI alt19025201300050055
200851101800821030048
20072,710,9033,3100020,900018,50018,8
20087,39,8025,70010,62514,205,70012
ÅRSBERETNING 2008
13
7. Klager over Patientklagenævnets afgørelser7a. Antal klager
Skema 12
Antal klager
2007
2008
Antal afg.TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndetI alt378207500620052713292
Antalklager550400300020019
Klage %13,5605,3004,80007,4006,5
Antal afg.6811207001758755220400
Antalklager152807001010410066
Klage %22250100013,312,508020016,5
7b. Indbringelse for domstoleneSkema 13Indbringelse for domstolene
2007StadfæstetTilsidesat/hjemvistFrafaldet af patientI alt90514
20082402044*
* : 6 sager afventer dom.
7c. Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
ÅRSBERETNING 2008
14
Skema 14
Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
2007StadfæstetTilsidesat/hjemvistFrafaldetI alt4105
200866012*
*: 4 sager afventer afgørelse.Nævnet har fået tilsidesat/hjemvist 6 afgørelser.Den ene sag er omtalt under afsnittet principielle afgørelser, blodprøveudtagning.Den anden sag er omtalt under afsnittet principielle afgørelser, tvangsbehandling.De øvrige sager er nævnt nedenfor.I en sag klagede patienten over, at han i forbindelse med 3 indgivelser af tvangsbehand·ling i december 2007 havde været udsat for tvang .Nævnet godkendte den 7. februar 2008 den anvendte tvang i forbindelse med den afnævnet godkendte tvangsbehandling den 13. december 2007.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tilsidesatte nævnets afgørelse om anvendelse aftvang, allerede fordi Sundhedsvæsenets Patientklagenævn den 16. december 2008 hav·de ændret nævnets afgørelse af 13. december 2007 om tvangsbehandling.Denne ene omtalte sag omhandler således 3 ændringer.
I en sag hjemviste Sundhedsvæsenets Patientklagenævn nævnets afgørelse om tvangs·behandling.Følgende fremgår af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse:” Det fremgår af journalen, den 6. august 2008, at patienten skulle tvangsbehandles med4 mg Risperdal to gange dagligt, alternativt injektion Zyprexa 10 mg dagligt.Det samme fremgår af tvangsprotokollen af samme dato.Det fremgår imidlertid af afgørelsen af 21. august 2008, at Det Psykiatriske Patientklage·nævn ved Statsforvaltningen Midtjylland godkendte beslutningen om, at patienten skulletvangsbehandles med Risperdal 2 mg to gange dagligt stigende til 4 mg to gange dagligtog alternativt injektion Zyprexa 10 mg to gange dagligt.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal bemærke, at Det Psykiatriske Patientklage·nævns afgørelser, ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1496 af 14. december2006 om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævns § 14, kan gå ud på, attvangsindgrebet godkendes, eller at indgrebet findes at være foretaget med urette. Vedklage over beslutning om tvangsbehandling kan nævnet godkende eller tilsidesætte be·slutningen. Dette gælder også, hvis klagen angår et præparat eller den dosering, der erÅRSBERETNING 2008
15
angivet i beslutningen. Det Psykiatriske Patientklagenævn kan således ikke anvise et an·det præparat eller dosering.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal videre bemærke, at Det Psykiatriske Patient·klagenævns godkendelse ikke er i overensstemmelse med den beslutning om tvangsme·dicinering, der er anført i tvangsprotokollen, idet der er anvist en anden dosering.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviser på denne baggrund afgørelsen, der ertruffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland den 21.august 2008 til fornyet behandling med henblik på, at beslutningen af 6. august 2008godkendes eller tilsidesættes”.Der er således tale om en fejl fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltnin·gen Midtjylland.
ÅRSBERETNING 2008
16
Afsnit 2Principielle problemstillinger m.v.Vedrørende substitution i psykiatrilovens § 4Efter § 4 a er bestemmelsen om overlægens kompetence til at træffe beslutning omeksempelvis tvangstilbageholdelse ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fra·vær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snaresttage stilling til beslutningen.Følgende fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen om substitution, L 36 side 43 :”Det kan imidlertid forekomme, at afgørelsen må træffes af en anden læge, for eksempelfordi patienten bliver bragt til sygehuset om natten med henblik på tvangsindlæggelse, ogder ikke er mulighed for at forelægge spørgsmålet om tvangsindlæggelse telefonisk foroverlægen.”Herudover ses der ikke af bemærkningerne at være fortolkningsbidrag til, hvornår substi·tution kan finde anvendelse.Ombudsmanden har i inspektionsrapport nr. 3 af 30. april 2001 undersøgt retstilstandenpå psykiatrisk afdeling på Holstebro Centralsygehus. Følgende blev oplyst til ombudsman·den:”På hverdage uden for den daglige arbejdstid er det reservelæger, som dækker vagternepå afdelingen. I fornødent omfang er det da reservelægerne, som træffer beslutning omtvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Reservelægerne kontakter ikke telefoniskden pågældende behandlingsansvarlige overlæge (heller ikke den eventuelle anden over·læge, som måtte være dagvagt) med henblik på forelæggelse. Først dagen efter, når denbehandlingsansvarlige overlæge møder på afdelingen, træffer han/hun på det dagligemorgenmøde beslutningen om eventuel godkendelse af reservelægens beslutning.Der kan således i disse tilfælde gå op til 1 døgn, før en given beslutning godkendes.”Ombudsmanden udtalte i den anledning:”Under henvisning til de ovenfor citerede bemærkninger til bestemmelsen i psykiatri·lovens § 4 a er det umiddelbart min opfattelse, at en anden læge end den behandlings·ansvarlige overlæge kun kan tage stilling til de omhandlende tvangsindgreb, hvis der ikkeer mulighed for telefonisk at forelægge spørgsmålet om tvangsindlæggelse eller tvangstil·bageholdelse for den behandlingsansvarlige overlæge. Om der heri ligger, at man (på alletidspunkter af døgnet) først skal forsøge telefonisk at kontakte den behandlingsansvarligeoverlæge, eller om det for eksempel udenfor sædvanlig arbejdstid eller eventuelt blot omnatten kan lægges til grund, at der ikke er mulighed for telefonisk at kontakte overlægen,fremgår ikke klart af retsgrundlaget.Efter omstændighederne og idet den behandlingsansvarlige overlæge, så snart han kom·mer til stede på afdelingen den førstkommende dag, tager stilling til reservelægens be·slutning, tager jeg imidlertid den af afdelingen beskrevne praksis til efterretning.”
ÅRSBERETNING 2008
17
På baggrund af lovbemærkningerne har nævnet med baggrund i en konkret sag fundet,at substitution efter § 4 a skal fortolkes indskrænkende, og at der skal foreligge en uop·sættelig situation for at anvende substitution efter § 4 a.Nævnet har ikke ønsket at indgå i en drøftelse af, hvornår på eftermiddagen overlægenmå gå hjem, for at der kan anvendes substitution.I tilfælde af, at sygehuset ikke kan organisere sig med en overlægebagvagt, har nævnethenvist til muligheden for at anvende fristreglen i psykiatrilovens § 10, stk. 3 (24/48 ti·mers reglen).Hvis en revurdering af en tvangstilbageholdelse skal ske eksempelvis en lørdag efter deintervaller, som fremgår af lovens § 21, stk. 2, kan der benyttes substitution efter § 4 a.Angivelse af max. dosis i forbindelse med tvangsbehandlingOprindeligt stod der i nævnets koncept til brug for sager om godkendelse af tvangsbe·handling:Dosis kan justeres inden for almindeligt anvendt doseringsinterval eftereffekt og bivirkninger.Dette afsnit er nu slettet.Det skyldes, at nævnet har konstateret, at der har været sager, hvor det efterfølgende eruklart, hvad nævnet præcist har godkendt.Eksempel:Nævnet havde i en sag godkendt tvangsbehandling med 20 mg Zyprexa dagligt.Patienten ønskede efterfølgende at klage over, at patienten fik 40 mg dagligt.Sygehuset henholdt sig til, at efter nævnets afgørelse kan dosis justeres inden for almin·deligt anvendt doseringsinterval efter effekt og bivirkninger.Det er herefter nævnets opfattelse, at det er op til overlægen at formulere sin beslutningklart og præcist.Eksempler:1. Beslutning om tvangsbehandling med Cisordinol 5 mg dagligt stigende til 10 mg dagligtefter effekt og bivirkninger.2. Beslutning om tvangsbehandling med Cisordinol 5 mg dagligt.I eksempel 1 er der ”frit spil” inden for intervallet 5-10 mg dagligt.I eksempel 2 kan patienten alene tvangsbehandles med 5 mg dagligt.En ændring af dosis i begge eksempler vil kræve en ny beslutning af overlægen.
ÅRSBERETNING 2008
18
Den obligatoriske efterprøvelse af frihedsberøvelsen i psykiatrilovens § 21 stk.2.Nævnet indskærper løbende over for de psykiatriske afdelinger, at det af lægeerklæringertil brug for behandling af en klage over frihedsberøvelse skal fremgå, hvilken læge derhar foretaget efterprøvelsen af frihedsberøvelsen.Politiets medvirken ved tvangsindlæggelserDet fremgår af psykiatrilovens § 7, at politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæg·gelsens iværksættelse og yder bistand hertil.Med baggrund i en konkret sag finder nævnet anledning til at præcisere, at politiet skalmedvirke ved alle tvangsindlæggelser.I den konkrete sag lod patienten sig indlægge frivilligt på en somatisk afdeling.Patienten havde indtaget en større dosis Paracetamol i suicidal øjemed.Der blev udfærdiget erklæring om tvangsindlæggelse og truffet beslutning om tvangsbe·handling.Efter behandlingen på somatisk afdeling blev patienten mod sin vilje overført til psykia·trisk afdeling uden politiets medvirken.Det er nævnets opfattelse, at en patient, der undergives tvangsbehandling efter § 13, ogsom ikke i forvejen er indlagt på en psykiatrisk afdeling, har status som en tvangsindlagtpatient efter psykiatriloven under ophold på somatisk afdeling.Det er videre nævnets opfattelse, at politiets medvirken ikke er nødvendig, så længe fri·hedsberøvelsen har hjemmel i § 13.Det er videre nævnets opfattelse, at en eventuel overførsel fra somatisk afdeling til psyki·atrisk afdeling ikke kan ske med hjemmel i § 13.I sådanne tilfælde må de almindelige regler om tvangsindlæggelse iagttages, herunderkrav i § 7, at det er politiet, der træffer afgørelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse.
ÅRSBERETNING 2008
19
Afsnit 3Principielle afgørelserDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter sygehusets beslutning, er ikke i sig selv princi·piel. En afgørelse, der godkender sygehusets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af domstolene og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, er som ud·gangspunkt principielle.Nedenfor er ganske kort nævnt et antal afgørelser, som nævnet anser for principielle,samt et antal afgørelser, hvor nævnet finder behov for at præcisere gældende ret på om·rådet.TvangsindlæggelseLægeerklæring i forbindelse med tvangsindlæggelse:Under en byretssag om be·handling af en tvangsindlæggelse kom det frem, at den indlæggende læge ikke havde setpatienten i 2 år, men at lægen dagen før indlæggelsen flere gange havde været i telefo·nisk kontakt med patienten.Retten fandt, at der i det foreliggende tilfælde burde være foretaget en aktuel undersø·gelse af patienten som betingelse for, at der kunne ske tvangsindlæggelse.Retten fandt videre, at indlæggende læge ikke har været berettiget til at undlade at tageud på patientens bopæl, blot fordi det telefonisk blev oplyst, at patienten ikke ville lukkeop.(Dette er i overensstemmelse med den kommenterede udgave af psykiatriloven s. 66samt bemærkningerne til psykiatriloven L 76 s. 23).(Det fremgår videre af psykiatriloven, at der er sagsbehandlingsfrister for, hvornår ind·læggelse skal finde sted, og at disse frister er for at sikre sig, at indlæggelsen sker påbaggrund af en aktuel undersøgelse, L 76 s. 23).Da patienten var sindssyg og behandlingskrævende, godkendte retten indlæggelsen tiltrods for den manglende aktuelle lægeerklæring fra indlæggende læge.Det er sekretariatets opfattelse, at der her er tale om svigt af en væsentlig retssik·kerhedsgaranti.Sekretariatet havde gerne set, at retten havde tilsidesat indlæggelsen på baggrund afden manglende undersøgelse af patienten.
TvangsbehandlingDen tidsmæssige udstrækning af tvangsbehandling:Den 20. juli 2007 blev der truf·fet beslutning om tvangsbehandling.Den 21. december 2007 godkendte nævnet den fortsatte tvangsbehandling.ÅRSBERETNING 2008
20
Afgørelsen blev tiltrådt af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste følgende:”Nævnet kan oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 4, stk. 4, at tvang ikke måanvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.Dette indebærer, at der skal ske en begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af entvangsforanstaltning til det absolut nødvendige. Ifølge lovens § 21 har overlægen til sta·dighed ansvaret for, at frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering, fysisk magtog beskyttelsesfiksering ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at man normalt forventer, at behand·ling med antipsykotisk medicin viser optimal effekt i løbet af 1½ til cirka 3 måneder.Det fremgår af overlægens udtalelse, at patientens psykiske tilstand var bedret sideniværksættelsen af tvangsmedicineringen med Risperdal, idet hans psykotiske symptomerog adfærdssymptomer var dæmpede lidt. Han var dog fortsat psykotisk og havde blandtandet hallucinationer og vrangforestillinger, og han havde fortsat adfærdssymptomer.Han var fortsat truende og var uden sygdomserkendelse. Han fortalte dagligt, at han ikkevar syg. Overlægen har videre anført, at det blev vurderet, at det var nødvendigt fortsatat tvangsmedicinere patienten blandt andet fordi, at det ikke var muligt at fastholde hami et behandlingsforløb trods behandlingsdommen, hvilket resulterede i fornyet kriminali·tet.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ud fra en konkret vurdering, at den fortsattetvangsbehandling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning for så vidt angårudstrækningen af behandlingen. Nævnet har herved lagt vægt på, at selvom der var indt·rådt en mindre bedring i patientens tilstand, så var han fortsat psykotisk, havde vrangfo·restillinger og var uden sygdomsindsigt.”Opsættende virkning i forbindelse med en klage over fortsat tvangsbehandling:Iforbindelse med behandlingen af en klage over fortsat tvangsbehandling har Sundheds·væsenets Patientklagenævn oplyst følgende:”Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det følger af psykiatrilovens § 32,stk. 3, at klager over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmin·dre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patien·tens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andrefor nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.Nævnet skal hertil bemærke, at i tilfælde, hvor der – som i den konkrete sag – ikke ertruffet en ny beslutning om tvangsbehandling, er det nævnets opfattelse, at der ikke erpligt til at tillægge en klage over fortsat tvangsbehandling opsættende virkning.”Blodprøveudtagning:I 2005 afviste Statsamtet Århus at behandle en sag om blodprø·veudtagning med den begrundelse, at udtagelse af blodprøve uden patientens samtykkeer et indgreb, der falder uden for psykiatriloven.I 2007 hjemviste Sundhedsvæsenets Patientklagenævn sagen til nævnet til fornyet sags·behandling med den begrundelse, at udtagning af blodprøve med tvang skete i henhold tilpsykiatrilovens regler om tvangsbehandling.
ÅRSBERETNING 2008
21
Herudover anførte Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at ”et diagnostisk indgreb somfor eksempel blodprøveudtagning i sjældne tilfælde vil kunne være omfattet af psykiatri·lovens tvangsbehandlingsbegreb. Det vil kunne være tilfældet, hvor det diagnostiske ind·greb ikke er et accessorium til tvangsbehandling i snæver forstand (tvangsmedicinering),fordi patienten alene modsætter sig det diagnostiske indgreb og ikke selve behandlingen isnæver forstand.”Nævnet genoptog sagen og fandt, at blodprøveudtagningen var sket for at kunne konsta·tere, om patienten var ved at udvikle akut delir.Nævnet brugte som hjemmelgrundlag § 12.Akut delir er en psykiatrisk lidelse.Nævnet godkendte indgrebet.Nævnets afgørelse blev ikke påklaget.Nævnet godkendte i en senere sag beslutning om med tvang at udtage blodprøve.Nævnet fandt, at blodprøveudtagningen var sket for at kunne konstatere, om patientenvar ved at udvikle en tromboeembolisk komplikation (blodprop).Nævnet brugte som hjemmelsgrundlag § 12.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn hjemviste sagen og anmodede nævnet om at be·handle sagen efter § 13, tvangsbehandling af en somatisk lidelse.(Der var dissens, idet et mindretal fandt, at blodprøveudtagning med tvang ikke er omfat·tet af psykiatriloven).Betingelserne for at kunne behandle efter § 13 er snævrere end efter § 12.Ved behandling efter § 13 er der udover kravet om, at patienten skal være sindssyg ellerbefinde sig i en tilstand, der ganske kan ligestilles hermed, samt opfylde kravet om entenbehandlingskriteriet eller farlighedskriteriet, krav om, at patientens legemlige lidelse er såalvorlig, at den udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Endvidere er derkrav om, at beslutningen om tvangsbehandling træffes af en overlæge på psykiatrisk af·deling og en overlæge på en somatisk afdeling i fællesskab.Nævnet genoptog sagen.Nævnet fandt, at udtagningen af blodprøver var foretaget med urette, idet det alene varden psykiatriske overlæge, der havde truffet beslutning om blodprøveudtagning.
Tvangsbehandling med ECT:Nævnet godkendte tvangsbehandling med ECT.Nævnet fandt, at patienten havde en svær blandet personlighedsforstyrrelse med sværefarlige selvskadende handlinger, og at patienten på tidspunktet for beslutning om tvangs·behandling med ECT befandt sig i en aktuel livstruende tilstand efter en periode med op·hør af føde og væskeindtagelse.
ÅRSBERETNING 2008
22
Nævnet fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribendeforanstaltning, og fandt ikke, at det var muligt at behandle patientens livstruende tilstanduden anvendelse af ECT behandling.Nævnet fandt tillige, at tvangsbehandlingen med ECT opfyldte kravet om anvendelse afafprøvede behandlingsformer med færrest mulige bivirkninger. Nævnet lagde hervedvægt på, at elektrochok almindeligvis er en effektiv behandling, hvor det er nødvendigt atopnå en hurtig effekt, hvilket må anses for at have været tilfældet i patientens situation ibetragtning af, at patienten var i en aktuel livstruende tilstand.Nævnet godkendte, at klagen ikke var tillagt opsættende virkning.Tvangsbehandling med ECT:Nævnet godkendte tvangsbehandling med ECT.Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at patienten led af kataton skizofreni, og at pa·tienten på tidspunktet for beslutning om tvangsbehandling med ECT befandt sig i en aktu·el livstruende tilstand efter en periode med ophør af føde og væskeindtagelse.Klagen var tillagt opsættende virkning.Motivering og størrelsen af dosis:Fra den 17. juni 2008 blev patienten dagligt forsøgtmotiveret for behandling med Cisordinol 4 mg 2 gange dagligt.Den 3. juli 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med dråber Cisordinol10 mg dagligt, subsidiært injektion Serenase 5 mg sammen med injektion Akineton 5 mg.Dosis justeret efter klinisk effekt og plasmamåling.Nævnet godkendte afgørelsen.Afgørelsen blev ændret af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Følgende fremgår af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse:Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder det imidlertid ikke godtgjort, at tvangsbe·handlingen i øvrigt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 4,at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens fri·villige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten gives en passende betænk·ningstid.Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at betænkningstiden ved entvangsbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er blevet gjort bekendt med, atlægerne anbefaler et konkret behandlingstilbud.Ved et konkret behandlingstilbud kan patienten således forholde sig til eksempelvis, hvil·ken dosis som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling.Det fremgår ikke af sagen, at patienten har haft mulighed for at forholde sig til behand·ling med Cisordinol i dosis 10 mg dagligt, før beslutning om tvangsbehandling blev truffet.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der ertruffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, Statsforvaltningen Midtjylland.ÅRSBERETNING 2008
23
Der var dissens.Et mindretal mente, at en fravigelse på 25 % af det motiverede, ikke er tilstrækkeligt tilat ændre afgørelsen.
Anvendelse af fysisk magtNævnet godkendte anvendelse af fysisk magt, uanset at patienten fik brækketsin ene ankel:Patientklagenævnet fandt, at betingelserne for at anvende fysisk magtvar opfyldt, og nævnet fandt at måtte lægge til grund, at det var nødvendigt for at afvær·ge, at patienten udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på lege·me eller helbred.Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte plejepersonalets skøn om, atdet fandtes nødvendigt at anvende fysisk magt.Følgende fremgår af sagsfremstillingen i nævnets afgørelse:”De begynder at gå ind ad dørene til andre patienter. Da personalet går hen til Dem ogforsøger at snakke Dem fra det, bliver De vred, vender Dem mod personalet og råber”svin” lige ind i hovedet af personalet samtidig med, at De knytter næverne og går fremmod personalet.Personalet oplever situationen faretruende og vælger at fastholde Dem, og da personalet iøjeblikket er alene med Dem, er han meget bevidst om fremgangsmåden. Han tager Demom skulderen, drejer Dem rundt, så De har ryggen op mod hans egen brystkasse for der·efter at trække Dem ned i gulvhøjde, mens personalet selv sidder på knæ bagved Dem ogholder fast om skulderen. Først her kommer kollegaen til stede. Mens fastholdelsen findersted, forholder De Dem nogenlunde rolig, virker lidt forskrækket, og Deres krop er an·spændt. Da De er faldet til ro, vil nattevagterne hjælpe Dem på benene igen, men da kanDe ikke støtte på venstre fod. Adspurgt beskriver De det sådan, at det gør ondt, men påen meget diffus måde. Vagthavende læge tilkaldes. Efterfølgende erfares det, at De harbrækket den ene ankel.”AndetBetingelser for genoptagelse:I forbindelse med behandlingen af en klagesag harSundhedsvæsenets Patientklagenævn udtalt følgende:”Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprin·delige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages atkunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skalvære tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater ellerandre af sagens akter, da nævnet traf afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tilligevære så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.Patientklagenævnet skal bemærke, at det forhold, at en sagspart er uenig i nævnets fagli·ge vurdering af sagen, ikke kan begrunde, at en sag genoptages til fornyet sagsbehand·ling.”
ÅRSBERETNING 2008
24
Det psykiatriske sygdomskriterium:Nævnet fandt, at patienten befandt sig i en til·stand, der ganske må ligestilles med sindssygdom.Nævnet oplyste i sin afgørelse, at det psykiatriske sygdomskriterium, der skal være op·fyldt som betingelse for frihedsberøvelse, ikke er begrænset til sindssygdom, selv om det·te vil være den praktiske hovedregel. Sygdomskriteriet omfatter også tilstande, der gan·ske må ligestilles med sindssygdom.Det fremgår af bemærkningerne, at udvidelsen af tilstande, der ganske må ligestilles medsindssygdom, navnlig skal ses på baggrund af de praktiske vanskeligheder, der kan væreforbundet med at stille en sikker psykiatrisk diagnose i forbindelse med tvangsindlæg·gelse.Tilstande, der ganske må ligestilles med sindssygdom, undergives dog en restriktiv for·tolkning. Der er tale om en meget snæver udvidelse, hvor betingelserne for at slutte ana·logt fra den foreliggende tilstand til sindssygdom skal opfylde kravene til en fuldstændiganalogi.Efter bemærkningerne til lovforslaget må anvendelsesområdet for begrebet ”tilstande, derganske må sidestilles med sindssygdom” fastlægges under hensyn til de overvejende be·handlingsmæssige formål, som loven forfølger.Som eksempler på tilstande, der ganske kan ligestilles med sindssygdom i psykiatrilovensforstand, nævnes i bemærkningen visse affekteksplosive tilstande og abnorme enkeltre·aktioner, som er ledsaget af bevidsthedsændringer, patologiske reaktioner på alkohol og/eller psykofarmaka samt visse biologisk betingede tilstande og spisevægring – med sværafkræftelse og livsfare til følge.I betænkning 1068/1986 side 187 f.f. fremgår det, at sindssygdom i forbindelse medhjernesygdomme vil være omfattet af psykiatrilovens sindssygebegreb.Det fremgår videre af betænkningen, at sindssygebegrebet dækker over en række megetforskellige diagnoser, omhandlende sygdomme, hvoraf nogle forårsages af ændrede fysio·logiske funktionsbetingelser for hjernevævet, men årsagen til andre er ukendte eller om·diskuterede.I den konkrete sag lagde nævnet vægt på, at patienten var i en tilstand, der kunne ka·rakteriseres som organisk anamnestisk syndrom, og at patienten på grund af svær regu·lerbar sukkersyge havde følger efter krampeanfald i form af tiltagende kognitive vanske·ligheder.
ÅRSBERETNING 2008
25
Afsnit 44.a. Ny organisering af psykiatrien i Region MidtjyllandÆndring i ledelse og administration1. januar 2009 trådte en ny organisering i kraft for psykiatri- og socialområdet i RegionMidtjylland. Tidligere var voksenpsykiatrien opdelt i tre distrikter med hver sin ledelse ogadministration. Området er nu samlet under en fælles ledelse og administration.Som øverste ledelse for regionens psykiatriorganisation er en direktør, som også er en delaf direktionen i Region Midtjylland. Dernæst følger en ny firhovedet psykiatri- og socialle·delse, bestående af en driftsdirektør, en cheflæge, en chefsygeplejerske og en socialchef.Den daglige ledelse på afdelingerne og enhederne i psykiatrien refererer herefter direktetil den ny ledelse. Under ledelsen hører også en ny samlet administration. Ledelsen ogstørstedelen af administrationen er placeret i Viborg.Baggrund for ændringenBaggrunden for organisationsændringen er, at Region Midtjylland ønsker at skabe en syn·lig og entydig ledelse, der kan matche og imødekomme de udfordringer, som områdetstår overfor. Bl.a. venter der et stort arbejde med at implementere regionens psykiatri·plan. Dernæst er regionens socialområde blevet væsentligt mindre, fordi kommunernehar valgt selv at drive flere af de sociale tilbud.ArbejdsområderUdover behandlingspsykiatrien for voksne omfatter psykiatri- og socialområdet tre centre:Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Center for Voksensocial og Center for Børn,Unge og Specialrådgivning(CBUS). Ledelserne på de tre centre refererer direkte til den nyledelse på samme måde som afdelingerne i behandlingspsykiatrien.BehandlingspsykiatrienBehandlingspsykiatrien dækker den hospitalsbaserede indsats for både børn, unge ogvoksne med psykiatriske problemer. Samtidig med organisationsændringen er der indførtens aldersgrænser i regionen for behandling i henholdsvis voksen- og børne- og ung·domspsykiatrisk regi. Patienter, som på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år, behandlesnu som hovedregel i voksenpsykiatrien.Nedenstående kort viser placeringen af behandlingsafdelingerne i psykiatrien i RegionMidtjylland.
ÅRSBERETNING 2008
26
SocialpsykiatriUdover behandlingspsykiatrien driver regionen i dag syv socialpsykiatriske institutioner,der organisatorisk hører under Center for Voksensocial.Socialpsykiatrien dækker efter aftale med kommunerne den sociale indsats i forhold tilsindslidende med behov for et længerevarende særligt botilbud.
ÅRSBERETNING 2008
27
4.b. Opgørelse over tvang
Skema 15
Antal anvendte tvangsforanstaltninger på de almene afdelinger fordelt på foranstaltning, afde·ling og år
Frihedsberøvelse2007AfdelingAfd. SAfd. NRandersHorsensViborgHerningHolstebroSilkeborgAlmeneafd. ialtantal1052231167116513460709442008antal1082261111051861028567990
Tvangsbehandling2007antal2611045635873101454835029150172008antal56942116612908705586763315889
Fiksering2007antal768144364122559935216743646312008antal20013176704866753192302284125
Beskyttelses-foranstalt·ning2007antal011125110302008antal0130800012
Kilde: Sundhedsstyrelsens Tvangsdatabase
Skema 16
Antal patienter underlagt tvangsforanstaltninger på de almene afdelinger fordelt på foranstalt·ning, afdeling og år
Frihedsberøvelse2007AfdelingAfd. SAfd. NRandersHorsensViborgHerningHolstebroSilkeborgAlmeneafd. ialtpers. i alt9114874641419143557072008pers. i alt891517779142736449724
Tvangsbehandling2007pers. i alt22429192816991542008pers. i alt1751151330181312169
Fiksering2007pers. i alt841666645896839556122008pers. i alt761548360117574646639
Beskyttelses-foranstalt·ning2007pers i alt011117110222008pers i alt012060009
Kilde: Sundhedsstyrelsens tvangsdatabaseBemærkning: Skema 15 viser antallet af unikke patienter (cpr.nr.) der har været underlagt hvertvangsforanstaltningstype, idet hver patient kun er talt én gang pr. tvangsforanstaltning. Dog kan enpatient godt indgå flere gange i tabellen, såfremt patienten har været underlagt tvang, der hører un·der flere forskellige tvangsforanstaltningstyper.
ÅRSBERETNING 2008
28
Skema 17
Den procentvise andel af patienter på de almene afdelinger underlagt tvang i forhold til det sam·lede antal indlæggelser opgjort på foranstaltning, afdeling og år
Frihedsberøvelse2007AfdelingAfd. SAfd. NRandersHorsensViborgHerningHolstebroSilkeborgAlmeneafd. i alt%5,56,312,09,515,613,16,710,78,82008%5,27,211,712,213,610,35,99,68,6
Tvangsbehandling2007%1,31,81,52,83,12,31,41,81,92008%1,02,42,32,02,92,51,22,32,0
Fiksering2007%5,17,010,76,79,89,86,110,77,62008%4,47,412,69,311,28,04,29,07,5
Beskyttelses-foranstaltning2007%0,00,00,20,11,90,10,20,00,32008%0,00,00,30,00,60,00,00,00,1
Kilde: Sundhedsstyrelsens tvangsdatabase og InfoRM.
Skema 18
Den promillevise andel af patienter underlagt tvang i forhold til den samlede befolkning i de al·mene afdelingers optageområder pr. 1. juli 2007 og 1. juli 2008
Frihedsberøvelse2007AfdelingAfd. SAfd. NRandersHorsensViborgHerningHolstebroSilkeborgAlmeneafd. i alt‰0,6380,7310,4280,3550,6770,4990,4230,6320,5532008‰0,6200,7360,4430,4320,6800,3980,6280,5580,563
Tvangsbehandling2007‰0,1540,2070,0520,1050,1350,0880,0880,1030,1212008‰0,1180,2490,0860,0710,1440,0980,1280,1370,131
Fiksering2007‰0,5890,8200,3820,2490,4280,3730,3830,6320,4792008‰0,5300,7510,4780,3280,5610,3110,4510,5240,497
Beskyttelses-foranstaltning2007‰0,0000,0050,0060,0060,0820,0050,100,0000,0172008‰0,0000,0050,0120,0000,0290,0000,0000,0000,007
Kilder: Sundhedsstyrelsens tvangsdatabase og Danmarks Statistiks tabel BEF&=/: Middelfolketallet(Folketal 1. juli) efter kommune/region, civilstand, alder og køn.
Bemærkning: Der gøres opmærksom på, at optageområdet i skema 17 kun er afgrænsetgeografisk og ikke differentieret aldersmæssigt. I opgørelsen kan således være indeholdtbefolkningsgrupper, som ikke er relevante for de pågældende afdelinger.
ÅRSBERETNING 2008
29
Generelle bemærkninger til tvangsopgørelserne: 2008-tallene kan være behæftet medusikkerhed, da indberetninger af anvendt tvang sker løbende, og der muligvis er afde·linger, som endnu ikke har afsluttet deres indberetninger for 2008.Bemærkninger fra sekretariatet:Der har i 2008 været meget fokus på antallet af fikseringer og længden af fikseringerne.Det kan konstateres, at der fra 2007 til 2008 har været et markant fald i det samlede an·tal fikseringer i Region Midtjylland.
ÅRSBERETNING 2008
30
Bilag 1
Samtlige psykiatriske patientklagenævnDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:7. januar 20043.s.kt.2003-12140-14LCH678840.doc
Retningslinier for udarbejdelse af årsberetninger for det psykiatriske patient·klagenævnPatientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39,stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1999, og Sundhedsministeriet meddelte i brevaf 22. december 1998 til de psykiatriske patientklagenævn, at årsberetningen, hvor denførste skulle afgives vedrørende 1999, skulle indeholde statistiske oplysninger om 1) An·tal sager behandlet i nævnet, 2) Fordeling af sager på sagstyper, 3) Sagsbehandlingstid,4) Sagernes udfald, 5) Antal møder i nævnet, 6) Mødested, 7) Deltagelse i nævnetsmøder af patient, patientrådgiver og læge, samt 8) Antal afgørelser der er anket og – ommuligt – angivelse af ankeresultatet og sagsbehandlingstid ved ankeinstansen. Endvidereskulle årsberetningerne indeholde resumé af de afgørelser, som nævnet anser for princi·pielle.Da der har vist sig at være betydelige forskelle i årsberetningerne, som de enkelte pa·tientklagenævn har afgivet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det påkrævet,at der opnås en større ensartethed i bearbejdelsen og beskrivelsen af især de statistiskeoplysninger, således at det bl.a. er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkeltenævn. Dette hensyn er, som det er de lokale psykiatriske patientklagenævn bekendt, tilli·ge påpeget i Folketingets Ombudsmands brev af 17. september 2003 til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Formålet med årsberetningerne er, at der herigennem skal opnås en generel viden omanvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med depsykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afde·linger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.Årsberetningen skal således tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger omtvangsindgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give in·
ÅRSBERETNING 2008
31
formation og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ens·artet praksis ved administration af psykiatriloven.Endvidere skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag forandre offentlige myndigheder – først og fremmest Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71,Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsamt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.Årsberetningerne skal således tjene en flerhed af formål.På denne baggrund og også under hensyn til, at der i de seneste år har været øget foku·sering på anvendelsen af tvangsindgreb efter psykiatriloven, har Indenrigs- og Sundheds·ministeriet fundet det nødvendigt at fastlægge nærmere retningslinier for udformningenaf årsberetninger. Generelt er retningslinierne ikke udtryk for en væsentlig ændring af detkoncept, der blev fastlagt i ministeriets ovenfor omtalte brev af 22. december 1998. Ret·ningslinierne skal bl.a. sikre, at der sker statistikføring og angivelse af bestemte oplysnin·ger efter ensartede begreber og kriterier.I denne forbindelse er det væsentligste at få fastlagt et ensartet ”sagsbegreb” og ”afgø·relsesbegreb”.
A.
Sagsbegrebet – en ”sag”
En ”sag” skal i denne sammenhæng defineres som patientens klage (eller klager) til næv·net, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Det gæl·der, uanset om klagen omfatter et eller flere klagepunkter. Hvis patienten før (eller un·der) nævnsmødet tilbagekalder sin klage, opgøres dette for sig. Endvidere fratrækkes an·tallet af afviste sager. Endelig fratrækkes antallet af sager, som er modtaget i nævnet,men ikke kommer på dagsorden i samme kalenderår. Herefter har man antallet af sager,hvori der er truffet realitetsafgørelse, som normalt vil svare til antallet af dagsordens·punkter på nævnets møder (dog med fradrag af eventuelle sager, der er tilbagekaldtumiddelbart før eller under nævnsmødet, og sager der afvises efter nævnsbehandling).Det ovenfor beskrevne kan i skemaform opstilles således:Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, som blev modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår- Antal tilbagekaldte sager- Antal afviste sager- Antal sager, som er modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i samme kalenderårAntal sager med realitetsafgørelsexxxxxxxxxxxx
En sag (patientens klage) vil ofte indeholde flere klagepunkter, f.eks. en klage overtvangstilbageholdelse og samtidig en klage over bæltefiksering. Men der er i sådanne til·fælde kun tale om én sag. Det gælder også i tilfælde, hvor patienten har klaget i to ellerflere breve, men hvor klagerne behandles under èt på nævnsmødet.Hvis patienten senere klager over f. eks. anvendelse af beroligende medicin, og denneklage behandles på et nyt nævnsmøde, er dette en ny sag – også selvom det drejer sig
ÅRSBERETNING 2008
32
om anvendelse af beroligende medicin i forbindelse med en tidligere påklaget tvangsfikse·ring.
B.
Afgørelsesbegrebet – en ”afgørelse”
En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb.Denne definition betyder, at stillingtagen fra nævnets side til en sag ofte vil indeholde fle·re afgørelser. Der tælles således mindst èn afgørelse for hvert påklaget tvangsindgreb,f.eks. tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Træffer nævnet afgørelse vedrørendeflere ensartede tvangsindgreb, f.eks. 5 tvangsfikseringer, tæller nævnsafgørelsen såledesogså statistisk som 5 afgørelser, uanset udfaldet af afgørelserne.
To afgørelser vedrørende et tvangsindgreb, der både indeholder en godkendelse ogen tilsidesættelse.Hvis nævnsafgørelsen indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af ettvangsindgreb, f. eks. en tvangstilbageholdelse (iværksættelsen godkendes og oprethol·delsen tilsidesættes), tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser, fordi der træffesafgørelser dels om godkendelse, dels om tilsidesættelse. (Der gøres hermed op med be·grebet ”delafgørelser”, dvs. en delvis godkendelse og en delvis tilsidesættelse).Som typiske – men ikke udtømmende - eksempler herpå kan nævnes-------godkendelse af (iværksættelse af) en tvangstilbageholdelse men tilsidesættelse afden fortsatte tvangstilbageholdelsegodkendelse af (iværksættelse af) en tvangsfiksering men tilsidesættelse af denstidsmæssige udstrækninggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af èt eller flere præparater(f. eks. depotmedicin)godkendelse af almindelig tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ECT-behand·linggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkninggodkendelse af en tvangsfiksering, men tilsidesættelse af anvendelsen af en ellerflere hånd/fodremmegodkendelse af anvendelse af fysisk magt, men tilsidesættelse af dens tidsmæssi·ge udstrækning
En afgørelse vedrørende et tvangsindgreb, der kun indeholder godkendelse ellerkun tilsidesættelseI følgende typiske, men ikke udtømmende, eksempler, hvor der alene træffes afgørelseom godkendelse eller tilsidesættelse af et tvangsindgreb, træffes der herefter kun èn af·gørelse:------godkendelse af tvangstilbageholdelse (og dens opretholdelse)godkendelse af tvangsbehandling og godkendelse af depotmedicingodkendelse af tvangsbehandling og godkendelse af, at klagen ikke er tillagt op·sættende virkninggodkendelse af almindelig tvangsbehandling og godkendelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsfiksering og godkendelse af anvendelse af en eller flerehånd/fodremmetilsidesættelse af tvangsbehandling (og tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkning)
ÅRSBERETNING 2008
33
Ligeledes er der kun tale om èn afgørelse, selv om afgørelsen indeholder bemærkningervedrørende følgende typiske, men ikke udtømmende eksempler,-tvangsindgrebets gennemførelse-manglende fast vagt ved tvangsfiksering-manglende eller ikke rettidig efterprøvelse af frihedsberøvelsen-tvangsprotokollens førelse (fejl eller mangler)-lægeerklæringens indhold/udformning (fejl eller mangler)-manglende eller for sen udlevering af sagsmateriale til patienten-andre forhold, f. eks. om klagepunkter, der falder uden for nævnets kompetence(aktindsigt, personalets optræden generelt, terrænfrihed, udgangstilladelse mv.).Det er kun realitetsafgørelser, der tælles med. Klager, der tilbagekaldes, skal selvsagtikke betragtes som afgørelser. Det samme gælder imidlertid også afvisninger af klager, jf.ovenfor under A om afviste sager samt umiddelbart ovenfor om klagepunkter, der falderuden for nævnets kompetence.Med de ovenfor anførte definitioner og præciseringer af henholdsvis sags- og afgørelses·begrebet skal årsberetningerne herefter for 2003 og følgende år udformes efter følgendemodel:
Afsnit I1) Patientklagenævnets sammensætning2) SagsantalHer indsættes det ovenfor under A nævnte skema (Antal indkomne sager, antalsager, som blev modtaget i nævnet, men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår,antal tilbagekaldte sager, antal afviste sager, antal sager, der er modtaget i nævnet, menikke sat på dagsorden i samme kalenderår, antal sager med realitetsafgørelser).3) SagsbehandlingstidHer anføres nævnets (samlede) gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagermed realitetsafgørelse. I sagsbehandlingstiden skal medregnes lørdage/-søndage/hellig·dage.4) MøderHer anføres antallet af nævnsmøder. Hvis nævnsmøder ikke har været afholdt påhospitaler, angives antallet heraf.5) Deltagelse i møderHer anføres for henholdsvis patienter, læge og patientrådgivere (bistandsværger)den procentvise andel af sager med realitetsafgørelse (jf. ovenfor under B), hvori de hardeltaget. I den forbindelse oplyses, at deltagelsesprocenten er beregnet som antallet afsager, hvori den pågældende gruppe har deltaget, i forhold til det samlede antal sager.Særligt for så vidt angår patientrådgivere (bistandsværger) skal dette suppleresmed angivelse af deltagelsesprocent for de enkelte hospitaler (og eventuelt afdelinger).6) Afgørelsernes udfald – omgørelsesprocentAfsnittet indledes med den ovenfor under B nævnte definition. Herefter anføres iskemaform for hver type tvangsindgreb og totalt: Antallet af afgørelser, antallet af god·kendelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelsesprocenten. I den forbindelse oplyses,at omgørelsesprocenten er beregnet som antallet af tilsidesættelser i forhold til antallet afrealitetsafgørelser.
ÅRSBERETNING 2008
34
Endvidere anføres antallet af flertalsafgørelser (d.v.s. afgørelser hvor der ikke inævnet har været enstemminghed).7) Klager over nævnsafgørelserHer anføres antallet af nævnsafgørelser, der er påklaget til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og antallet af nævnsafgørelser, der er tilsidesat af SundhedsvæsenetsPatientklagenævn. Tilsvarende anføres antallet af nævnsafgørelser, der er indbragt fordomstolene, og udfaldet heraf.Generelt om punkterne 2-7 bemærkes, at fremstillingen (skemaerne) skal indeholde ensammenligning med tidligere år, idet det dog ikke for alle punkterne vil være muligt i be·retningen for 2003 (på grund af den ændrede statistikføring). Endvidere forudsættes det,at væsentlige ændringer i udviklingen kommenteres.
Afsnit IIEt afsnit, hvor principielle problemstillinger m.v. anføres, såfremt der har foreligget så·danne. Det kan være vanskelige fortolkningsspørgsmål i lovgivningen, herunder spørgs·mål vedrørende afgrænsningen af nævnets kompetence, væsentlige problemer vedrøren·de sagsbehandling, nævnsmøder, klage- og ankeinstansbehandling m.v. Retssikkerheds·mæssige spørgsmål kan også omtales, hvorimod der ikke i årsberetningen bør rejsesretspolitiske spørgsmål.
Afsnit IIIDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter hospitalets beslutning, er ikke i sig selv princi·piel. En afgørelse, der godkender hospitalets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller domstolene, er som ud·gangspunkt principielle.De ovenfor nævnte afsnit I og III er obligatoriske, mens afsnit II som nævnt må bero på,om der har foreligget væsentlige retlige tvivlsspørgsmål m.v.I øvrigt kan det enkelte nævn naturligvis som hidtil medtage yderligere oplysninger ogstatistikker i årsberetningen end det ovenfor angivne.Årsberetningerne skal offentliggøres på statsamternes hjemmeside og på det fælles intra·net.
Årsberetningerne skal sendes til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Om·budsmand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Sundhedsstyrelsen. Endvidere skalder indsendes 5 eksemplarer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og et eksemplar til deøvrige psykiatriske patientklagenævn. Endelig skal årsberetningen sendes til den lokalepresse.
Hvis der er særlige forhold, som nævnet ønsker en tilbagemelding på fra Indenrigs- ogSundhedsministeriet, skal det fremhæves i følgebrevet til ministeriet i forbindelse medindsendelse af årsberetningerne.
ÅRSBERETNING 2008
35
Med venlig hilsen
Steffen Egesborg Hansen
ÅRSBERETNING 2008
36
SkemaoversigtAntal sager 2008.....................................................................................6Sagernes fordeling på hospitaler..............................................................6Antal afgørelser i nævnet 2007 og 2008...................................................7Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid........................8Samlet antal møder..................................................................................9Mødernes fordeling på hospitaler.............................................................9Mødedeltagelse for læger.......................................................................10Mødedeltagelse for patienter.................................................................10Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger............................11Afgørelser og godkendelser...................................................................12Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten......................................13Antal klager...........................................................................................14Indbringelse for domstolene..................................................................14Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn......................................15Antal anvendte tvangsforanstaltninger på de almene afdelinger fordelt påforanstaltning, afdeling og år.................................................................28Antal patienter underlagt tvangsforanstaltninger på de almene afdelingerfordelt på foranstaltning, afdeling og år.................................................28Den procentvise andel af patienter på de almene afdelinger underlagttvang i forhold til det samlede antal indlæggelser opgjort på foranstalt·ning, afdeling og år................................................................................29Den promillevise andel af patienter underlagt tvang i forhold til den sam·lede befolkning i de almene afdelingers optageområder pr. 1. juli 2007 og1. juli 2008............................................................................................29
37
StatsforvaltningenMidtjylland
St. Blichers Vej 6Postboks 1516950 RingkøbingTel 7256 8300[email protected]www.statsforvaltning.dk
