Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2008-09
§71 Alm.del Bilag 96
Offentligt
Årsberetning 2007Det Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Midtjylland
Indhold
Forord ............................................................................................................. 1Afsnit 1............................................................................................................ 3
1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2007 .............................................31.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder..........................................52. Antal sager og sagsfordeling .....................................................................63. Sagsbehandlingstiden ..............................................................................94. Antallet af møder, mødested m.v. ............................................................ 105. Deltagelse i patientklagenævnets møder af læge, patient ogpatientrådgiver/bistandsværge.................................................................... 116. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten ............................................ 147. Klager over Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser.......................... 20Anke til domstolene................................................................................... 20Klager til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ............................................. 21Afsnit 2.......................................................................................................... 23
Principielle problemstillinger ....................................................................... 23Afsnit 3.......................................................................................................... 25
Principielle afgørelser................................................................................. 25Tvangsbehandling ..................................................................................... 25Beroligende medicin .................................................................................. 27Tvangstilbageholdelse................................................................................ 27Tvangsfiksering ........................................................................................ 27Andet ..................................................................................................... 28Afsnit 4.......................................................................................................... 30
Sygehusstrukturen i Region Midtjylland ........................................................ 30Voksenpsykiatrien..................................................................................... 30Børn, Unge og Specialrådgivning ................................................................. 31Psykiatrien i Region Midtjylland: Nøgletal ...................................................... 31Behandlingsenheder og socialpsykiatriske tilbud............................................. 31Bilag 1 ........................................................................................................... 36
Forord
Hermed afgiver Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland sinførste beretning om nævnets virksomhed, jfr. § 39 i lov om frihedsberøvelse og andentvang i psykiatrien (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006).Beretningen vedrører 2007, og den er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland.De 5 statsforvaltninger er enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenligne-lige og indeholde samme statistiske oplysninger. Der er videre enighed om, at årsberet-ningerne så vidt muligt alene skal indeholde de oplysninger om nævnets virksomhed, somfremgår af Indenrigsministeriets brev af 7. januar 2004 om retningslinier for udarbejdelseaf årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn.De nævnte retningslinier fremgår af bilag 1 til årsberetningen.I det omfang, der i årsberetningen skal medtages andre oplysninger end dem, der følgeraf retningslinierne, er der enighed om, at disse skal medtages under et selvstændigt af-snit 4.Statsforvaltningen har fundet det relevant i det afsnit at beskrive sygehusstrukturen i Re-gion Midtjylland.Som et resultat af strukturreformen blev patientklagenævnene i Statsamterne Ringkø-bing, Vejle, Viborg og Århus nedlagt med udgangen af 2006.Sekretariaterne for patientklagenævnene i disse statsamter blev pr. 1. januar 2007 lagtsammen til ét sekretariat, som betjener Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-valtningen Midtjylland.Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland dækker geografisksygehusene i de nu nedlagte amter Vejle, Viborg, Ringkøbing og Århus, men dog således,at Kolding Sygehus og Vejle Sygehus (i det tidligere Vejle Amt) nu ligger i Region Syd-danmark.Visse statistiske oplysninger fra 2005 og 2006 er på baggrund af den nye struktur heltudeladt i årsberetningen.På grund af de store geografiske afstande mellem Statsforvaltningens hovedkontor iRingkøbing og de mange psykiatriske afdelinger i øst har Statsforvaltningen valgt at or-ganisere sig i en østafdeling og en vestafdeling under ledelse af én kontorchef.Vestafdelingen har sekretariatsbetjening fra hovedkontoret i Ringkøbing og behandler sa-ger fra•Regionspsykiatrien Herning
ÅRSBERETNING 2007
1
•••
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, HerningRegionspsykiatrien HolstebroRegionspsykiatrien ViborgBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg
•
Østafdelingen har sekretariatsbetjening fra afdelingskontoret i Århus og behandler sagerfra•••••Århus Universitetshospital, RisskovBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, RisskovRegionspsykiatrien HorsensRegionspsykiatrien RandersRegionspsykiatrien Silkeborg
Det er indtrykket fra årets arbejde, at dette har fundet en god form, og at tilrettelæggel-sen med en vestafdeling og en østafdeling har fungeret tilfredsstillende for alle samar-bejdspartnere.Et stort bidrag hertil er naturligvis de omfattende erfaringer fra arbejdet i de nu nedlagtepatientklagenævn.Sekretariaterne fra de fire nedlagte statsamter har fra begyndelsen præsteret et fintsamarbejde og har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9 dage.Denne årsberetning er udarbejdet af specialkonsulent Mikael Kunst og fuldmægtig LenaBodum.Årsberetningen er sendt til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Ombuds-mand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Sundhedsstyrelsen, Velfærdsministeriet,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, de øvrige statsforvaltninger, den lokale pressesamt til øvrige samarbejdspartnere.Årsberetningen kan findes på Statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dkunder publikationer. Endvidere kan de tidligere årsberetninger for de nedlagte nævn ogsåfindes på hjemmesiden.
Torben Sørensendirektør
ÅRSBERETNING 2007
2
Afsnit 1
1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2007
Det fremgår af psykiatrilovens § 34, at der ved hver statsforvaltning oprettes et psykia-trisk patientklagenævn, bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand,samt 2 medlemmer.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse beskikker et antal medlemmer efter indstilling frahenholdsvis Lægeforeningen og fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Der beskik-kes endvidere stedfortræder for medlemmerne.Nævnets formad er direktør Torben SørensenDirektøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fun-gere som formand for nævnet.Stedfortræder for formanden er kontorchef Elise Vagner, specialkonsulent Mikael Kunst,specialkonsulent Mogens Andersen, specialkonsulent Finn Hansen og fuldmægtig LenaBodum.I 2007 har nævnets sammensætning været således:Nævnsmedlemmerne ved Århus Universitetshospital, Risskov, Børne- og Ung-domspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers.Som formand har fungeret specialkonsulent Mikael Kunst, specialkonsulent Mogens An-dersen og fuldmægtig Lena Bodum.Nævnets 2 andre medlemmer har været Peer Liisberg, beskikket efter indstilling fra Læ-geforeningen, og Lise Rahm beskikket efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorgani-sationer.Stedfortræder for Peer Liisberg har været Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Lise Rahm har været Kim Rattenborg og Gry Trust Merz.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Sil-keborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Mikael Kunst, specialkonsulent Mogens An-dersen og fuldmægtig Lena Bodum.Nævnets 2 andre medlemmer har været afdelingslæge Ulla Jacobsen, beskikket efter ind-stilling fra Lægeforeningen og Lilly Tobiasen, beskikket efter indstilling fra De Samvirken-de Invalideorganisationer.
ÅRSBERETNING 2007
3
Stedfortræder for afdelingslæge Ulla Jacobsen har været ledende overlæge Lisbeth Uhr-skov Sørensen.Stedfortræder for Lilly Tobiasen har været Tove Tolstrup.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien, Herning, Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Regionscenter, Herning, og Regionspsykiatrien Holstebro:Som formand har fungeret specialkonsulent Mogens Andersen og specialkonsulent FinnHansen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Asger Thomsen, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Birthe Christiansen, beskikket efter indstilling fra De SamvirkendeInvalideorganisationer.Stedfortræder for læge Asger Thomsen har været læge Ole Carstensen, læge Bodil Niel-sen og Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Birthe Christiansen har været Tove Jensen, Karin Marie Bærendtsen ogFrede Budolfsen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Regionscenter, Viborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Mogens Andersen og specialkonsulent FinnHansen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Michael Christiansen, beskikket efter ind-stilling fra Lægeforeningen, og Bente Frost Mikkelsen, beskikket efter indstilling fra DeSamvirkende Invalideorganisationer.Stedfortræder for læge Michael Christiansen har været læge Bodil Bach.Stedfortræder for Bente Frost Mikkelsen har været Hanne Madsen og Ib Hansen.Nævnets sekretariat er Statsforvaltningen Midtjylland.Sekretær for nævnet har i 2007 været specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig ConnieBülow, fuldmægtig Ulla Jacobsen, fuldmægtig Lena Bodum, fuldmægtig Birte Brynning,fuldmægtig Jens Søndergård Poulsen, fuldmægtig Helle B. Sørensen og fuldmægtig Su-sanne Eldrup.
ÅRSBERETNING 2007
4
1.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder
Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patien-ten eller patientrådgiveren indbringer klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdel-se, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttel-sesfiksering, anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse, person-lig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af døre i afdelingen.Klagerne sendes sædvanligvis af patienten eller patientrådgiveren til den enkelte psykia-triske afdeling, som så videresender klagen til nævnet bilagt lægeerklæring og andre re-levante bilag. I enkelte tilfælde er det patienten selv, som retter henvendelse til nævnet.Nævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldesoverlægen, patienten og patientrådgiveren. Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar for-længelse af mødet og det tilstræbes at sende afgørelsen samme dag til sagens parter.
ÅRSBERETNING 2007
5
2. Antal sager og sagsfordeling
2005Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, modtaget ej behandleti foregående kalenderår- antal tilbagekaldte sager- antal afviste sager- antal sager modtaget men ej behand-let i kalenderåret= antal sager med realitetsafgørelse237311332831
200625313695204
2007204423112173
Note: I tallene for 2005 og 2006 indgår sager fra Kolding Sygehus og Vejle Sygehus. Disse 2 syge-huse ligger nu i Region Syddanmark.
ÅRSBERETNING 2007
6
Sagernes fordeling i 2007 på hospitalerne er følgende:
Sager i alt
Tilbagekaldte/afviste
Realitetsbehandlede
2005Århus Universitetsho-spital RisskovBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, RisskovRegionshospitaletRandersRegionshospitaletSilkeborgRegionshospitaletHorsensRegionshospitaletHerningBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, HerningRegionshospitaletHolstebroRegionshospitaletViborgBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, ViborgI alt
2006
20071034
2005
2006
2007211
2005
2006
2007823
16321152
10210
15319142
18204
350
15164
206
34
173
Note: For årene 2005 og 2006 foreligger der ikke en statistisk opgørelse over sagernes fordeling påde enkelte sygehuse.
ÅRSBERETNING 2007
7
Antallet af afgørelser i nævnet i de seneste år:
2005433
2006312
2007292
En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb.Denne definition betyder, at en sag kan indeholde flere afgørelser.Der tælles mindst en afgørelse for hvert enkelt påklaget tvangsindgreb.Træffer nævnet afgørelse vedrørende flere ensartede tvangsindgreb, fx. 5 tvangsfikserin-ger, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 5 afgørelser.Hvis en nævnsafgørelse indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af ettvangsindgreb, fx. at iværksættelsen af en tvangstilbageholdelse godkendes, men at denaktuelle opretholdelse tilsidesættes, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser.Note: Tallene for 2005 og 2006 omfatter det samlede antal afgørelser fra de tidligere Psykiatriske Pa-tientklagenævn Vejle, Viborg, Ringkøbing og Århus.
ÅRSBERETNING 2007
8
3. SagsbehandlingstidenDer anvendes de sagsbehandlingstider, som fremgår af Scanjour (statsforvaltningernesjournalsystem).Sagsbehandlingstiden regnes fra sagens modtagelse i Statsforvaltningen til sagens afsen-delse fra statsforvaltningen.Der er i sagsbehandlingstiderne medregnet lørdage, søndage og helligdage.I klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, skal der træffes af-gørelse inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Ved udtrykket hverdag forstås man-dage til fredage bortset fra helligdage.
Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de seneste år:20058*Antal dage (helt tal)Samtlige klagesager vedrørende tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, erbehandlet inden for 7 hverdage.20066**20079
Note*: Sagsbehandlingstiden er et beregnet gennemsnit af sagsbehandlingstiden i 2005, hvor denfor nævnet i Ringkøbing Amt var 11,8, i Viborg Amt 8,42, i Vejle Amt 5,6 og i Århus Amt 7,4 dage.
Note**: Sagsbehandlingstiden er et beregnet gennemsnit af sagsbehandlingstiden i 2006, hvor denfor nævnet i Ringkøbing Amt var 3,6, Viborg Amt 7,0, Vejle Amt 5,0 og Århus Amt 6,4 dage.
ÅRSBERETNING 2007
9
4. Antallet af møder, mødested m.v.
Samlet antal møder:2005125*Antal møderAlle møderne i 2007 har været afholdt på sygehusene.2006120*2007113
Mødernes fordeling mellem de enkelte Regionshospitaler i 2007:
MøderÅrhus Universitetshospital, RisskovBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, RisskovRegionshospitalet RandersRegionshospitalet SilkeborgRegionshospitalet HorsensRegionshospitalet HerningBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, HerningRegionshospitalet HolstebroRegionshospitalet ViborgBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg2931531912213143
Møder i alt
113
Note*: Udgør samlet antal møder i nævnene i det daværende Ringkøbing Amt, Viborg Amt, VejleAmt og Århus Amt. Under Vejle Amt henhørte tillige møder på psykiatriske afdelinger på Kolding Sy-gehus og Vejle Sygehus. Disse 2 sygehuse ligger nu i Region Syddanmark.
ÅRSBERETNING 2007
10
5. Deltagelse i patientklagenævnets møder af læge, patient og patientrådgi-ver/bistandsværgeMødedeltagelse for læger.DeltagetIkke deltagetDeltagelsesprocent
2005Århus Universitetsho-spital RisskovBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, RisskovRegionshospitaletRandersRegionshospitaletSilkeborgRegionshospitaletHorsensRegionshospitaletHerningBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, HerningRegionshospitaletHolstebroRegionshospitaletViborgBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, ViborgI alt
2006
2007
2005
2006
2007
2005
2006
2007
81
1
1)
1)
98,78
2
1
1)
1)
66,6
15319142
00000
1)
1)
100100100100100
1)
1)
2)
1001003)3)
1003)3)
1515
01
3)
3)
10093,75
94,04)
95,84)
4
0
4)
4)
100
170
3
98,26
1) Er ikke tidligere registreret selvstændigt.2) Er ej opgjort selvstændigt for Horsens Sygehus.3) Samlet deltagelsesprocent for Regionshospitalet Herning, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regions-center, Herning, og Regionshospitalet Holstebro.4) Samlet deltagelsesprocent for Regionshospitalet Viborg og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regi-onscenter, Viborg.
ÅRSBERETNING 2007
11
Mødedeltagelse for patienter:
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
20052006Århus Universitetsho-spital RisskovBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, RisskovRegionshospitaletRandersRegionshospitaletSilkeborgRegionshospitaletHorsensRegionshospitaletHerningBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, HerningRegionshospitaletHolstebroRegionshospitaletViborgBørne- og Ungdoms-psykiatrisk Regions-center, ViborgI alt
2007
20052006
2007
2005
2006
2007
622
201
801)1)
83,22)2)
96,866,6
9311122
60820
1)
2)
60,0100,057,985,7100
1)
2)
3)
66,689,64)4)
87,54)4)
13164
200
4)
4)
86,6100100
75,85)5)
75,05)5)
134
39
77,4
1) Samlet deltagelsesprocent for Århus Universitetshospital Risskov, Børne- og UngdomspsykiatriskRegionscenter, Risskov, Randers Centralsygehus og Silkeborg Centralsygehus.2) Samlet deltagelsesprocent for Århus Universitetshospital Risskov, Børne- og UngdomspsykiatriskRegionscenter, Risskov, Randers Centralsygehus og Silkeborg Centralsygehus.3) Er ej opgjort selvstændigt for Horsens Sygehus.4) Samlet deltagelsesprocent for Regionshospitalet Herning, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regions-center, Herning, og Regionshospitalet Holstebro.5) Samlet deltagelsesprocent for Regionshospitalet Viborg og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regi-onscenter, Viborg
ÅRSBERETNING 2007
12
Mødedeltagelse patientrådgivere/bistandsværger:Deltaget20052006Århus UniversitetshospitalRisskovBørne- og Ungdomspsykia-trisk Regionscenter, RisskovRegionshospitalet Randers8RegionshospitaletSilkeborgRegionshospitaletHorsensRegionshospitaletHerning14083 4)93,14)1723)38,530839075071301)2)6121781)852)2007
Ikke deltaget200520062007
Deltagelsesprocent20052006
2007
74,410053,310089,5100
Børne- og Ungdomspsykia-trisk Regionscenter, HerningRegionshospitaletHolstebroRegionshospitaletViborgBørne- og Ungdomspsykia-trisk Regionscenter, ViborgI alt13439135)5)13366,65)87,55)1234)4)204)4)
10080,081,22577,4
1) Samlet deltagelsesprocent for Århus Universitetshospital Risskov og Børne- og Ungdomspsykia-trisk Regionscenter, Risskov2) Samlet deltagelsesprocent for Århus Universitetshospital Risskov og Børne- og Ungdomspsykia-trisk Regionscenter, Risskov3) Er ej opgjort selvstændigt for Horsens Sygehus.
4) Samlet deltagelsesprocent for Regionshospitalet Herning, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regions-center, Herning, og Regionshospitalet Holstebro.
5) Samlet deltagelsesprocent for Regionshospitalet Viborg og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regi-onscenter, Viborg
ÅRSBERETNING 2007
13
6. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten
Antal afgørelser
GodkendelserGodkendelser
2005
2006
2007
2005
2006
2007
37
36
TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinAndetIalt820752162005271292730500149005221237
ÅRSBERETNING 2007
14
Tilsidesættelser200520062007
Omgørelsesprocent200520062007
1
2,7
TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinAndetI alt90252013000505510,9033,3100020,900018,5018,8
Samtlige afgørelser i nævnet i 2007 har været har været truffet af et enigt nævn.
ÅRSBERETNING 2007
15
Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten for det daværende PsykiatriskePatientklagenævn for Århus Amt:Tvangsindgrebets ka-rakterAntalrel-seri alt200420052006Tvangsindlæggelse333736Tvangstilbageholdelse726747Tvangsbehandling434941Tvangsfiksering424929Anvendelse af fysiskmagt(§ 17, stk. 1)Anvendelse af fys.magt(§ 17, stk. 2)Tvangsindgreb, i alt01204201719623717031401816519615215,817,010,503141716015,05,8010011008,301218630312328,637,720,5610537393614,220,41286264614511,18,9452428353215,25,4112004200520062004 2005 2006200420052006
Antal
Antal
Omgørelsesprocent
afgø tilsidesættelser godkendelser
***
ÅRSBERETNING 2007
16
Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten for det daværende PsykiatriskePatientklagenævn for Viborg Amt:
AfgørelsestypeIndlæggelseTilbageholdelseTilbageførselDepotmedicinLøbende medici-neringETCTvangsernæringTvangsfikseringMagt § 17, stk. 1Magt § 17, stk. 2FikseringFagligt virkeAndetI alt
Antal afgørelser0651800800602002410514260018006250207304428071700111662183035160410001011800064
Godkendt065170040060200034051421001100515000570442102110011165016203515019001011800059
Tilsidesat060100400000002705050070011002016040705600000120210301031000000005
Omgørelsesprocent0605,5005000000001001705019,20038,90016,65000100021,904025071,435,30000016,6100025,30306,207510000000007,8
ÅRSBERETNING 2007
17
Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten for det daværende PsykiatriskePatientklagenævn for Ringkøbing Amt:
AfgørelsestypeIndlæggelseTilbageholdelseTilbageførselDepotmedicinLøbende medi-cineringETCTvangsernæringTvangsfikseringMagt § 17, stk. 1Magt § 17, stk. 2FikseringFagligt virkeAndetI alt
Antal afgørelser0672101900200000400510180060030100038046160060040200034038210080090300049
Godkendt0672001900200000390510180060030100038046160060040200034038210080080300048
Tilsidesat06010000000000010500000000000001604000000000000000300000001000001
Omgørelsesprocent0604,8000000000002,50500000000000000040000000000000003000000011,1000002,0
***
ÅRSBERETNING 2007
18
Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten for det daværende PsykiatriskePatientklagenævn for Vejle Amt (der omfattede sygehusene Kolding, Vejle ogHorsens):
Tvangsindgrebetskarakter
Antalrel-seri alt200420052006
Antal
Antal
Omgørelsesprocent
afgø tilsidesættelser godkendelser
2004 2005 2006
2004 2005 2006
2004
2005
2006
Tvangsindlæggelse
14157
0
1
0
14
14
7
0
6,6
0
Tvangstilbageholdelse213626Tvangsbehandling13219Tvangsfiksering211318Anvendelse af fysiskmagt (§ 17, stk. 1)Anvendelse af fys.magt(§ 17, stk. 2)Tvangsindgreb, i alt020631759061
1
3
3
20
33
23
4,7
8,3
11,5
2
5
0
11
16
9 18
23,8
0
7
4
2 14
9
16 33
30,7
11
0
0
0 0
2
0 0
0
0
0
1
1 6
2
0 0
33
100
10
14
6
65
76
55
13,3
15,5
9,8
ÅRSBERETNING 2007
19
7. Klager over Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelser
Kolonnen ”antal anker”, skal forstås som antal afgørelser der ankes. Hvis en sag med 5tvangsfikseringer ankes, vil det tælle som 5 anker.
Der henvises til den definition af afgørelsesbegrebet, som fremgår under ske-maet antallet af afgørelser i de seneste år, jf. side 10.
2005Antalafg.Tvangs-indlæggelseTvangs-tilbageholdelseTvangs-fikseringTvangs-behandlingFysiskmagtanvendelseBeroligendemedicinPersonligskærmningAndetI altAntalankerAnkepct.Antalafg.
2006AntalankerAnkepct.Antalafg.3782756252713292
2007Antalanker5543020019Ankepct.13,56,05,34,807,4006,5
Anke til domstolene
2005
2006
2007
StadfæstetTilsidesatFrafaldet af patient
905
ÅRSBERETNING 2007
20
Klager til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
2005
2006
2007
StadfæstetTilsidesatFrafaldet
41*0
Note* Afgørelsen er nævnt under afsnittet principielle afgørelser.
Antal sager der har været påklaget i 2005 og 2006 fra de tidligere Psykiatriske Patient-klagenævn Vejle, Viborg, Ringkøbing og Århus.Klager over afgørelser fra det daværende Psykiatriske Patientklagenævn for Vej-le Amt.2006:Der har i 2006 ikke været sager, der har været indbragt for domstolene ellerSundhedsvæsenets Patientklagenævn.2005:3 sager om frihedsberøvelse har været indbragt for domstolene. I alle 3 sager ernævnets afgørelser tiltrådt af byretten.3 sager om tvangsbehandling har været påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har tiltrådt nævnets afgørelser, dog kunneSundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke godkende størrelsen af dosis af den medicin,som patienten fik ved tvangsbehandlingen.Klager over afgørelser fra det daværende Psykiatriske Patientklagenævn for Vi-borg Amt.2006:3 sager om frihedsberøvelse har været indbragt for domstolene. 2 af sagerne aftiltrådt af byretten. 1 sag blev hævet af patienten.2 sager har været påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 1 sag blev tilbage-kaldt af patienten. Den anden sag var ikke afgjort, da årsberetningen blev udarbejdet.
ÅRSBERETNING 2007
21
2005:5 sager om frihedsberøvelse har været indbragt for domstolene. 4 af sagerne blevtiltrådt af domstolene. 1 sag blev tilbagekaldt af patienten.2 sager har været påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 1 sag blev delvis til-trådt af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Den anden sag var ikke afgjort, da årsbe-retningen blev udarbejdet.Klager over afgørelser fra det daværende Psykiatriske Patientklagenævn forRingkøbing Amt.2006:1 sag har været indbragt for domstolene. Det fremgår ikke af årsberetningen,hvad udfaldet blev.1 sag blev påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Afgørelsen blev tiltrådt afSundhedsvæsenets patientklagenævn.2005:5 sager blev indbragt for domstolene. 4 af sagerne var ikke afgjort, da årsberet-ningen blev udarbejdet, og en sag blev hævet af patienten.Klager over afgørelse for det daværende Psykiatriske Patientklagenævn for År-hus Amt.2006:8 sager om frihedsberøvelse har været indbragt for domstolene. 7 sager blev til-trådt af domstolene. 1 sag var ikke afgjort, da årsberetningen blev udarbejdet.5 sager blev påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 2 sager blev tiltrådt, 1sag blev ændret, og 2 sager var ikke afgjort, da årsberetningen blev udarbejdet.2005:26 sager har været indbragt for domstolene. 9 sager blev tiltrådt , 1 sag blevændret , 1 sag blev afvist, 11 sager blev hævet af patienten, og 4 sager var ikke afgjort,da årsberetningen blev udarbejdet.21 sager blev påklaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 12 sager blev tiltrådt, 3sager blev ændret, 1 sag blev tilbagekaldt, og 5 sager var ikke afgjort, da årsberetningenblev udarbejdet.
ÅRSBERETNING 2007
22
Afsnit 2
Principielle problemstillinger
Vedrørende 48 timers reglen i psykiatrilovens § 21, stk. 5.Med baggrund i, at nævnet var kommet med 2 forskellige tilkendegivelser om sammespørgsmål, fandt nævnets formand anledning til at komme med følgende udtalelse omspørgsmålet:”Der har på nogle sygehuse været usikkerhed omkring afgrænsningen af den person-kreds, som efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, kan foretage vurderingen af spørgsmålet omfortsat anvendelse af tvangsfiksering, herunder hvorvidt en ledende overlæge kan foreta-ge vurderingen på de afdelinger/ afsnit, som vedkommende er chef for.Da denne usikkerhed bl.a. kan være forårsaget af modsatrettede tilkendegivelser i afgø-relser truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, vil jeg gerne herved som formand fornævnet tilkendegive min retsopfattelse.Psykiatrilovens § 21, stk. 5, (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om anven-delse af tvang i psykiatrien) har følgende ordlyd:”Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal enlæge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgre-bet finder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og somikke står i et underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage envurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering. Dennevurdering skal foretages af en læge, der er speciallæge i psykiatri eller ibørne- og ungdomspsykiatri. Ved uenighed mellem de to lægers vurderingaf situationen er den behandlende læges vurdering afgørende. Uenighedmellem de to lægers vurdering af situationen skal dog mundtligt og skrift-ligt oplyses over for patienten. Indenrigs og sundhedsministeren fastsætterregler om den lægelige vurdering efter denne bestemmelse.”Bestemmelsen er indsat ved seneste revision af psykiatriloven i 2006.Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal bestemmelsen ses i forlængelse af reglen i §21, stk. 4, om, at patienten som minimum skal tilses 4 gange i døgnet. Efter bemærknin-gerne er der et ønske om at skabe yderligere fokus på, om betingelserne for at oprethol-de en tvangsfiksering er til stede, og give grundlag for en kvalitetsudvikling i form af enfaglig diskussion om indgrebets berettigelse. Det har været et mål med ændringerne ipsykiatrilovens § 21 at begrænse fikseringernes udstrækning, og det har været et ønskeat øge retssikkerheden for patienter, der bliver fikseret i et ikke helt kort tidsrum. Endvi-dere fremgår det af bemærkningerne, at der ved ekstern efterprøvelse skal sikres en
ÅRSBERETNING 2007
23
uvildighed i relation til vurderingen af behovet for indgrebets eventuelle fortsatte opret-holdelse.En ledende overlæge vil typisk have det overordnede ansvar for flere afdelinger/afsnit.Den ledende overlæge har det overordnende lægefaglige ansvar for de patienter, der be-handles på de pågældende afdelinger/afsnit.Det lægges til grund, at en ledende overlæge i kraft af sit faglige og administrative ledel-sesansvar følger arbejdet på de under den pågældende hørende afdelinger/afsnit og, hvorder er anledning til det, giver konkrete anvisninger vedrørende patienters behandling, li-gesom den pågældende personligt har det overordnede lægefaglige ansvar for samtligepatienters behandling.I forhold til betingelserne i psykiatrilovens § 21, stk. 5, er det på denne baggrund min op-fattelse, at en ledende overlæge er at betragte som ansat på de afdelinger/afsnit, somvedkommende er chef for, ligesom den pågældende må anses som (med)ansvarlig for pa-tienternes behandling på de pågældende afdelinger/afsnit.Det er herefter min opfattelse, at en ledende overlæge ikke kan foretage vurderingen ef-ter psykiatrilovens § 21, stk. 5, på de afdelinger/afsnit, som den pågældende er chef for.Selve det forhold, at en ledende overlæge ikke står i et underordnelsesforhold til en be-handlende læge og ikke personligt har deltaget i behandlingen af en given patient, inde-bærer således ikke, at betingelserne er opfyldt for, at den ledende overlæge kan foretagevurderingen efter psykiatrilovens § 21, stk. 5, af den pågældende patient.Jeg skal anmode om, at dette brev videresendes til alle ledende overlæger i psykiatrien iRegion Midtjylland.”
ÅRSBERETNING 2007
24
Afsnit 3
Principielle afgørelser
Dette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter sygehusets beslutning, er ikke i sig selv princi-piel. En afgørelse der godkender sygehusets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af domstolene og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, er som ud-gangspunkt principielleNedenfor er ganske kort nævnt et antal afgørelser, som nævnet anser for principiellesamt et antal afgørelser, hvor nævnet finder behov for at præcisere gældende ret på om-rådet.
Tvangsbehandling
Motivation:Som nævnt under afsnittet ”klager til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn”blev én af nævnets afgørelser ændret af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Nævnetgodkendte sygehusets beslutning om tvangsbehandling, selv om der kun var sket delvistkorrekt motivation for konkret præparat og dosis.Der var tale om en meget psykotisk patient, der samtidig var forpint af sin tilstand. Pati-enten var i en længere periode motiveret for Flufenazin depot. Sygehuset traf beslutningom tvangsbehandling med Siqualone (fluphenazindekanoat).Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling med Siqualone med den begrun-delse, at de 2 præparater stort set er identiske. ( Flufenanazindekanoat er indholdsstoffeti præparatet Siqualone).Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede nævnets afgørelse med den begrundelse,at der ikke var motiveret for frivillig behandling med Siqualone. Sundhedsvæsenets Pati-entklagenævn lagde samtidig vægt på, at overlægens oplysning om, at der dagligt varmotiveret for Flufenazin depot, ikke var tilført journalen.Motivation:Nævnet godkendte beslutning om tvangsbehandling, selv om der kun delvisvar sket korrekt motivering for konkret præparat og dosis.Motiveringen blev kortvarigt afbrudt, idet patienten accepterede et andet præparat.Da patienten efter 3 dage heller ikke ønskede dette præparat, blev patienten på ny moti-veret for det oprindelige præparat i 3 dage inden beslutningen om tvangsbehandling blevtruffet.Afgørelsen er tiltrådt af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
ÅRSBERETNING 2007
25
Ernæring:Nævnet godkendte, at der til brug for tvangsernæring med sonde som fysiskmagtanvendelse blev anvendt bælte samt hånd- og fodremme. Nævnet kunne ikke god-kende, at der som magtanvendelse blev indgivet beroligende medicin, da det ikke var in-deholdt i beslutningen om magtanvendelse.Blodprøve:Blodprøveudtagning for at kunne konstatere, om patienten var ved at udvikledelir, blev antaget at være en tvangsbehandling efter psykiatriloven.Depotmedicin:Nævnet kunne ikke godkende brugen af depotmedicin. Nævnet fandt, atCisordinol i depotform ikke opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform pådet tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde hervedvægt på, at det ikke var godtgjort, at tvangsbehandling med tablet eller mikstur ville væ-re umulig, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at daglige injektioner ville være særligtangstvoldende og forbundet med vedvarende daglig fysisk magtanvendelse. Patientenhavde tidligere været behandlet med depotmedicin med god effekt.Ej motivationstid og klagen var ikke tillagt opsættende virkning: Nævnet god-kendte, at sygehuset havde truffet beslutning om skift af præparat, uden at patienten varblevet motiveret for frivilligt skift. Nævnet havde tidligere godkendt tvangsbehandlingmed Risperdal, patienten fik parkisonistiske bivirkninger, og sygehuset nedsatte dosismed Risperdal. Patienten blev herefter meget psykotisk og meget voldelig, og sygehusettraf beslutning om behandling med Zyprexa.Nævnet fandt, at der forelå en egentlig nødsituation og godkendte sygehusets beslutningom medicinskift og godkendte, at klagen ikke var tillagt opsættende virkning.Tilsidesættelse af behandling af en somatisk lidelse:Følgende fremgår af nævnetsafgørelse: ”Efter psykiatrilovens § 13 og efter bekendtgørelse om tvangsbehandling, fik-sering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger § 9, stk. 3, fremgår det, at be-slutning om tvangsbehandling af legemlig lidelse træffes af vedkommende psykiatriskeoverlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.Følgende fremgår af betænkning nr. 1109/1987 side 63 og 64.”Efter lovudkastet kræves for det første, at der er tale om en indlagt patient, der opfylderbetingelserne for tvangstilbageholdelse. Patienten skal således være sindssyg eller befin-de sig i en tilstand, der ganske kan ligestilles hermed, samt opfylde enten behandlingskri-teriet eller farlighedskriteriet. For det andet skal den legemlige lidelse være så alvorlig, atden udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Afgørelse om eventuel iværk-sættelse af somatisk tvangsbehandling træffes af overlægen ved psykiatrisk afdeling,hvor patienten er indlagt, og vedkommende overlæge ved somatisk afdeling i fællesskab.Kravet om, at de 2 overlæger skal være enige om, at betingelserne for tvangsbehandlinger opfyldt, giver reelt patienterne større retssikkerhed end den nuværende ordning medumyndiggørelse i personlig henseende, idet både dommeren og den værge, der beskikkesfor den umyndiggjorte, har vanskeligt ved at efterprøve diagnosens rigtighed og dermedberettigelsen af at iværksætte tvangsbehandling. I fremtiden stilles der krav om, at de 2overlæger skal nå til samme resultat. De 2 overlæger vil dermed komme til at kontrollerehinanden.”
ÅRSBERETNING 2007
26
Under henvisning til, at beslutningen ikke var truffet i forening med en somatisk overlæ-ge, fandt nævnet, at lovens betingelser ikke var opfyldt, hvorfor beslutningen blev tilside-sat.
Beroligende medicin
Nævnet godkendte indgivelse af beroligende medicin i en akut opstået situation,hvor det ikke var muligt at forsøge at tale patienten til ro (mindste middels princip).Afgørelsen er tiltrådt af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
TvangstilbageholdelseTvangstilbageholdelsen var ikke tilført tvangsprotokollen:Tvangstilbageholdelsenvar ikke tilført tvangsprotokollen. Det fremgår dog af sagen, at overlægen havde truffetbeslutning om tvangstilbageholdelse. Efter en konkret væsentlighedsbedømmelse, og idetnævnet fandt, at tvangstilbageholdelsen var påkrævet, fandt nævnet ikke, at den mang-lende overholdelse af psykiatrilovens § 20 om udfærdigelse af tvangsprotokol, som rets-følge skulle medføre ugyldighed.Afgørelsen er stadfæstet af Retten i Horsens.TvangsfikseringBeslutning om anlæggelse af bælte og remme:Nævnet kunne ikke godkende brugenaf bælte, idet beslutningen ikke var truffet af en læge. Nævnet kunne ligeledes ikke god-kende brugen af håndremme, idet beslutningen ikke var truffet af en overlæge.Følgende fremgår af nævnets afgørelse: ”Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 1., atbeslutning om tvangsfiksering træffes af en læge, der har set patienten.Det fremgår af stk. 2, at beslutning om, at der skal anvendes hånd- og fodremme, træf-fes af overlægen.Det fremgår af stk. 3, at såfremt det vil være uforsvarligt at afvente lægens tilsagn (vur-dering af, om der skal anlægges bælte), kan sygeplejepersonalet på egen hånd beslutte,at der skal fikseres med bælte.De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse nr. 1499 af 14-12-2006 om behandling,fikseringer, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger.Følgende fremgår af § 13 og 14.§ 13Stk. 2Tvangsfiksering må kun anvendes i det i lovens § 14, stk. 2 nævnte omfang.Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd og fodrem-me samt handsker.
ÅRSBERETNING 2007
27
Stk. 3
Forud for den konkrete anvendelse af tvangsfiksering skal der foreligge enlægelig ordination, efter at lægen har tilset patienten.
Stk. 4
Det er en forudsætning for den lægelige ordination, at lægen på grundlagaf patientens aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden af tvangsfikse-ring, og at anvendelse af andre midler, som for eksempel øget tilsyn, harvist sig utilstrækkeligt eller uigennemførligt som følge af patientens til-stand.
Stk. 5
Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme,træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutningen træffes af enanden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tagestilling til beslutningen.
§ 14
I ganske særlige akut opståede situationer, hvor det af hensyn til patien-tens eller andres sikkerhed ville være uforsvarligt at udsætte beslutningen,kan sygeplejepersonalet på egen hånd gøre brug af tvangsfiksering medbælte.
Stk. 2
Afgørelse efter stk. 1 træffes af ansvarshavende sygeplejerske eller dennesstedfortræder, eller undtagelsesvis af den sygeplejerske eller plejer, der ertil stede.
Stk. 3
Den ansvarlige læge skal tilkaldes straks efter, at tvangsfiksering med bæl-te er taget i anvendelse, og træffe afgørelse om, hvorvidt det fortsat er på-krævet at anvende tvangsmidlet.
Nævnet finder ikke, at sygehuset har fulgt korrekt fremgangsmåde ved fikseringen, idetdet alene er plejepersonalet, der har besluttet at fiksere Dem i bælte med anvendelse afen fodrem.Nævnet finder ikke, at der har foreligget en egentlig nødsituation, der har bevirket, atplejepersonalet på egen hånd har kunnet træffe beslutning om at fiksere dem. Videre fin-der nævnet ikke, at mindste middels princip i § 4 er iagttaget. Efter det i journalen oply-ste lægger nævnet til grund, at det fandtes tilstrækkeligt at skærme Dem på Deres stue.Nævnet har videre lagt vægt på, at De ikke fik tilbud om at modtage beroligende medi-cin.”AndetManglende klagevejledning:Nævnet fandt ikke en beslutning om tvangsernæring foren bestemt periode var lovlig, uanset at patienten efter nævnets opfattelse var sindssyg,og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle med sonde. Baggrunden herforvar, at det bevismæssigt kunne lægges til grund, at patienten ikke var blevet vejledt omsine klagemuligheder i forbindelse med beslutningen om tvangsbehandling. I betragtningaf, at en eventuel klage som udgangspunkt har opsættende virkning, fandt nævnet, atder var svigtet en sådan retsgaranti, at retsfølgen skulle medføre ugyldighed.Patientens adfærd blev sidestillet med en klage:Patientens vægring mod at modta-ge medicin blev anset for at være en klage. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt
ÅRSBERETNING 2007
28
efter en samlet vurdering, at det måtte lægge til grund, at patientens tilkendegivelser iforbindelse med beslutningen om tvangsmedicinering skulle forstås som en klage, uansetat der hverken i journal eller sygeplejejournal var anført, at patienten ville klage eller varfremkommet med andre tilkendegivelser, der var blevet forstået sådan. Nævnet lagde af-gørende vægt på, at det af overlægens erklæring til Det Psykiatriske Patientklagenævnfremgik, at patienten ikke direkte havde udtrykt, at vedkommende ville klage overtvangsbehandlingen, men da patienten fastholdt, at han ikke ville modtage medicin, måt-te det anses som et ønske om, at patientklagenævnet behandlede sagen.Informeret samtykke:Nævnet fandt ikke, at der forelå et informeret samtykke, ognævnet fandt derfor indlæggelsen for ulovlig. Følgende fremgår af nævnets afgørelse:”Ved lovbekendtgørelse nr. 1111 af 02-11-2006, blev § 1, stk. 2 i psykiatriloven ændret,således at der ved tvang i loven forstås anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke jfr. kap. 5 i sundhedsloven.Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørendeinformation fra sundhedspersonalets side.Det fremgår af lovbemærkningerne hertil, at ændringen i § 1, stk. 2, at psykiatrilovensgrænser for, hvornår en given foranstaltning er frivillig, eller hvornår der modsat er taleom tvang, herved bringes i overensstemmelse med samtykkereglerne i lov om patientersretsstilling.Det anføres, at der med lovændringen ikke sker en ændring af de materielle kriterier foranvendelse af de enkelte tvangsforanstaltninger i henhold til loven, men det sikres, at enforanstaltning i forhold til en patient, der ikke selv har afgivet et informeret samtykke,betragtes som en tvangsmæssig foranstaltning, medmindre der foreligger stedfortræden-de samtykke jfr. reglerne herom i kap. 5 i sundhedsloven. Det sikres endvidere, at deretssikkerhedsgarantier i form af beskikkelse af patientrådgiver, klageadgang mv., der erfastsat i psykiatriloven, dermed etableres i situationer, hvor der ikke foreligger et infor-meret samtykke.Stiltiende samtykke foreligger, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således,at der foreligger et samtykke på baggrund af en given information. Et stiltiende samtykkevil alene opfylde lovens krav, hvis det er utvivlsomt, at patienten gennem sin adfærd hartilkendegivet enighed om behandlingsforslaget mv. eller dele heraf. Hvis der er den mind-ste tvivl om, hvorvidt patienten tilslutter sig behandlingsforslaget, bør et mundtligt sam-tykke indhentes.Efter lovændringen vil der stadig være tale om frivillighed, hvis patienten ved en korrektvejledning og information lader sig overbevise eller blot overtale til at medvirke, hvorimoden patients passivitet over for en foranstaltning ikke udgør et tilstrækkeligt informeretsamtykke til at iværksætte en foranstaltning på et frivilligt grundlag.”
ÅRSBERETNING 2007
29
Afsnit 4
Sygehusstrukturen i Region Midtjylland
VoksenpsykiatrienVoksenpsykiatriens driftsenheder er opdelt i tre geografiske distrikter – Distrikt Vest, Di-strikt Øst, Distrikt Syd. Distrikterne er fagligt og økonomisk bæredygtige. Hvert distriktledes af en distriktschef. Distrikterne har psykiatriske behandlingstilbud og socialpsykia-triske tilbud.Distriktskontorerne er placeret i Århus, Holstebro og Horsens.De tre distrikter er yderligere inddelt i otte afgrænsede optageområder med hver derespsykiatriske afdelinger. Et optageområde består af 2 eller 3 kommuner, dog undtaget År-hus Kommune, som er inddelt i to optageområder.
Ledelsen af de tre distrikter består af distriktschefen, afdelingsledelsen på de psykiatriskeafdelinger samt lederne af de socialpsykiatriske tilbud. Der er i Distrikt Syd og DistriktVest en administrativ leder, mens Distrikt Øst har tre administrative ledere. Distrikt Østhar i modsætning til de øvrige distrikter eget kontor for økonomi og planlægning, et løn-og personalekontor samt et uddannelseskontor.
Ledelsen af de tre distrikter har ansvaret for alle psykiatriske afdelinger og socialpsykia-triske tilbud inden for distriktet, herunder det økonomiske og administrative ansvar fortilbuddene samt ansvaret for personaleudvikling.
ÅRSBERETNING 2007
30
Børn, Unge og Specialrådgivning
Driftsenheden Børn, Unge og Specialrådgivning har ansvaret for regionens tilbud til børnog unge, herunder børne- og ungdomspsykiatri indenfor sundhedsområdet, kommunikati-on (syn, høre og tale) samt hjælpemidler.Psykiatri og Socialpsykiatri: Området omfatter børne- og ungdomspsykiatri, soci-alpsykiatri og sikrede pladser med behandlingstilbud, der retter sig mod børn ogunge med alvorlige psykiske problemer, samt sociale tilbud der retter sig modbørn og unge med alvorlige sindslidelser og andre væsentlige psykiske handicap.
Psykiatrien i Region Midtjylland: Nøgletal
Behandlingsenheder og socialpsykiatriske tilbud
Organisatorisk er Psykiatrien i Region Midtjylland opdelt i henholdsvis børne- og ung-domspsykiatri og voksenpsykiatri.Børn, Unge og Specialrådgivning har ansvaret for regionens sygehusbaserede indsats for ialt 8 døgntilbud for børn og unge, som bl.a. henvender sig til børn og unge med psykiskevanskeligheder og sygdomme. Den børne- og ungdomspsykiatriske sygehusbehandling ersamlet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center med afdelinger i Herning, Viborg og Århus.
ÅRSBERETNING 2007
31
Figur 1: Oversigt over behandlings- og socialpsykiatrien i Region Midtjylland i 2007.
Voksenpsykiatrien er opdelt i tre geografiske distriktsenheder: Distrikt Syd, Vest og Øst.Distrikterne har ansvaret for den psykiatriske sygehusbehandling og driften af regionenssocialpsykiatriske tilbud til voksne indenfor deres geografiske område. Distrikt Øst vare-tager på enkelte områder behandlingsopgaver i forhold til borgere fra Distrikt Syd samtpå tværs af hele regionen.Normeringen af psykiatriske senge i behandlingspsykiatrien fremgår af nedenstående ta-bel:
ÅRSBERETNING 2007
32
Region Midtjylland driver på baggrund af rammeaftalen med kommunerne i 2007 8 døgn-tilbud, som henvender sig til børn og unge med psykiske vanskeligheder og sygdommesom en del af målgruppen. Herudover drives følgende 12 socialpsykiatriske tilbud forvoksne:
ÅRSBERETNING 2007
33
ÅRSBERETNING 2007
34
ÅRSBERETNING 2007
35
Bilag 1
Samtlige psykiatriske patientklagenævn
7. januar 2004
Retningslinier for udarbejdelse af årsberetninger for det psykiatriske patientkla-genævnPatientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39,stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1999, og Sundhedsministeriet meddelte i brevaf 22. december 1998 til de psykiatriske patientklagenævn, at årsberetningen, hvor denførste skulle afgives vedrørende 1999, skulle indeholde statistiske oplysninger om 1) An-tal sager behandlet i nævnet, 2) Fordeling af sager på sagstyper, 3) Sagsbehandlingstid,4) Sagernes udfald, 5) Antal møder i nævnet, 6) Mødested, 7) Deltagelse i nævnets mø-der af patient, patientrådgiver og læge, samt 8) Antal afgørelser der er anket og – ommuligt – angivelse af ankeresultatet og sagsbehandlingstid ved ankeinstansen. Endvidereskulle årsberetningerne indeholde resumé af de afgørelser, som nævnet anser for princi-pielle.Da der har vist sig at være betydelige forskelle i årsberetningerne, som de enkelte pati-entklagenævn har afgivet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det påkrævet, atder opnås en større ensartethed i bearbejdelsen og beskrivelsen af især de statistiske op-lysninger, således at det bl.a. er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkeltenævn. Dette hensyn er, som det er de lokale psykiatriske patientklagenævn bekendt, tilli-ge påpeget i Folketingets Ombudsmands brev af 17. september 2003 til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Formålet med årsberetningerne er, at der herigennem skal opnås en generel viden omanvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med depsykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afde-linger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.
ÅRSBERETNING 2007
36
Årsberetningen skal således tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger om tvangs-indgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give informati-on og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ensartetpraksis ved administration af psykiatriloven.Endvidere skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag forandre offentlige myndigheder – først og fremmest Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71,Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsamt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.Årsberetningerne skal således tjene en flerhed af formål.På denne baggrund og også under hensyn til, at der i de seneste år har været øget foku-sering på anvendelsen af tvangsindgreb efter psykiatriloven, har Indenrigs- og Sund-hedsministeriet fundet det nødvendigt at fastlægge nærmere retningslinier for udformnin-gen af årsberetninger. Generelt er retningslinierne ikke udtryk for en væsentlig ændringaf det koncept, der blev fastlagt i ministeriets ovenfor omtalte brev af 22. december1998. Retningslinierne skal bl.a. sikre, at der sker statistikføring og angivelse af bestemteoplysninger efter ensartede begreber og kriterier.I denne forbindelse er det væsentligste at få fastlagt et ensartet ”sagsbegreb” og ”afgø-relsesbegreb”.
A.
Sagsbegrebet – en ”sag”
En ”sag” skal i denne sammenhæng defineres som patientens klage (eller klager) til næv-net, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Detgælder, uanset om klagen omfatter et eller flere klagepunkter. Hvis patienten før (ellerunder) nævnsmødet tilbagekalder sin klage, opgøres dette for sig. Endvidere fratrækkesantallet af afviste sager. Endelig fratrækkes antallet af sager, som er modtaget i nævnet,men ikke kommer på dagsorden i samme kalenderår. Herefter har man antallet af sager,hvori der er truffet realitetsafgørelse, som normalt vil svare til antallet af dagsordens-punkter på nævnets møder (dog med fradrag af eventuelle sager, der er tilbagekaldtumiddelbart før eller under nævnsmødet, og sager der afvises efter nævnsbehandling).Det ovenfor beskrevne kan i skemaform opstilles således:Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, som blev modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår- Antal tilbagekaldte sager- Antal afviste sager- Antal sager, som er modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i samme kalenderårxxxxxxxxxx
Antal sager med realitetsafgørelse
xx
En sag (patientens klage) vil ofte indeholde flere klagepunkter, f.eks. en klage overtvangstilbageholdelse og samtidig en klage over bæltefiksering. Men der er i sådanne til-
ÅRSBERETNING 2007
37
fælde kun tale om én sag. Det gælder også i tilfælde, hvor patienten har klaget i to ellerflere breve, men hvor klagerne behandles under èt på nævnsmødet.Hvis patienten senere klager over f. eks. anvendelse af beroligende medicin, og denneklage behandles på et nyt nævnsmøde, er dette en ny sag – også selvom det drejer sigom anvendelse af beroligende medicin i forbindelse med en tidligere påklaget tvangsfikse-ring.
B.
Afgørelsesbegrebet – en ”afgørelse”
En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb.Denne definition betyder, at stillingtagen fra nævnets side til en sag ofte vil indeholde fle-re afgørelser. Der tælles således mindst èn afgørelse for hvert påklaget tvangsindgreb,f.eks. tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Træffer nævnet afgørelse vedrørendeflere ensartede tvangsindgreb, f.eks. 5 tvangsfikseringer, tæller nævnsafgørelsen såledesogså statistisk som 5 afgørelser, uanset udfaldet af afgørelserne.
To afgørelser vedrørende et tvangsindgreb, der både indeholder en godkendelse ogen tilsidesættelse.Hvis nævnsafgørelsen indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af et tvangs-indgreb, f. eks. en tvangstilbageholdelse (iværksættelsen godkendes og opretholdelsentilsidesættes), tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser, fordi der træffes afgø-relser dels om godkendelse, dels om tilsidesættelse. (Der gøres hermed op med begrebet”delafgørelser”, dvs. en delvis godkendelse og en delvis tilsidesættelse).Som typiske – men ikke udtømmende - eksempler herpå kan nævnes-------godkendelse af (iværksættelse af) en tvangstilbageholdelse men tilsidesættelse afden fortsatte tvangstilbageholdelsegodkendelse af (iværksættelse af) en tvangsfiksering men tilsidesættelse af denstidsmæssige udstrækninggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af èt eller flere præparater(f. eks. depotmedicin)godkendelse af almindelig tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkninggodkendelse af en tvangsfiksering, men tilsidesættelse af anvendelsen af en ellerflere hånd/fodremmegodkendelse af anvendelse af fysisk magt, men tilsidesættelse af dens tidsmæssi-ge udstrækning
En afgørelse vedrørende et tvangsindgreb, der kun indeholder godkendelse ellerkun tilsidesættelse
ÅRSBERETNING 2007
38
I følgende typiske, men ikke udtømmende, eksempler, hvor der alene træffes afgørelseom godkendelse eller tilsidesættelse af et tvangsindgreb, træffes der herefter kun èn af-gørelse:------godkendelse af tvangstilbageholdelse (og dens opretholdelse)godkendelse af tvangsbehandling og godkendelse af depotmedicingodkendelse af tvangsbehandling og godkendelse af, at klagen ikke er tillagt op-sættende virkninggodkendelse af almindelig tvangsbehandling og godkendelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsfiksering og godkendelse af anvendelse af en eller flerehånd/fodremmetilsidesættelse af tvangsbehandling (og tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkning)
Ligeledes er der kun tale om èn afgørelse, selv om afgørelsen indeholder bemærkningervedrørende følgende typiske, men ikke udtømmende eksempler,-tvangsindgrebets gennemførelse-manglende fast vagt ved tvangsfiksering-manglende eller ikke rettidig efterprøvelse af frihedsberøvelsen-tvangsprotokollens førelse (fejl eller mangler)-lægeerklæringens indhold/udformning (fejl eller mangler)-manglende eller for sen udlevering af sagsmateriale til patienten-andre forhold, f. eks. om klagepunkter, der falder uden for nævnets kompetence(aktindsigt, personalets optræden generelt, terrænfrihed, udgangstilladelse mv.).Det er kun realitetsafgørelser, der tælles med. Klager, der tilbagekaldes, skal selvsagt ik-ke betragtes som afgørelser. Det samme gælder imidlertid også afvisninger af klager, jf.ovenfor under A om afviste sager samt umiddelbart ovenfor om klagepunkter, der falderuden for nævnets kompetence.Med de ovenfor anførte definitioner og præciseringer af henholdsvis sags- og afgørelses-begrebet skal årsberetningerne herefter for 2003 og følgende år udformes efter følgendemodel:
Afsnit I1) Patientklagenævnets sammensætning2) Sagsantal
Her indsættes det ovenfor under A nævnte skema (Antal indkomne sager, antalsager, som blev modtaget i nævnet, men ikke sat på dagsorden i foregående ka-lenderår, antal tilbagekaldte sager, antal afviste sager, antal sager, der er modta-get i nævnet, men ikke sat på dagsorden i samme kalenderår, antal sager medrealitetsafgørelser).
ÅRSBERETNING 2007
39
3) SagsbehandlingstidHer anføres nævnets (samlede) gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagermed realitetsafgørelse. I sagsbehandlingstiden skal medregnes lørdage/-søndage/helligdage.
4) MøderHer anføres antallet af nævnsmøder. Hvis nævnsmøder ikke har været afholdt påhospitaler, angives antallet heraf.
5) Deltagelse i møderHer anføres for henholdsvis patienter, læge og patientrådgivere (bistandsværger)den procentvise andel af sager med realitetsafgørelse (jf. ovenfor under B), hvoride har deltaget. I den forbindelse oplyses, at deltagelsesprocenten er beregnetsom antallet af sager, hvori den pågældende gruppe har deltaget, i forhold til detsamlede antal sager.
Særligt for så vidt angår patientrådgivere (bistandsværger) skal dette suppleresmed angivelse af deltagelsesprocent for de enkelte hospitaler (og eventuelt afde-linger).
6) Afgørelsernes udfald – omgørelsesprocentAfsnittet indledes med den ovenfor under B nævnte definition. Herefter anføres iskemaform for hver type tvangsindgreb og totalt: Antallet af afgørelser, antallet afgodkendelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelsesprocenten. I den forbin-delse oplyses, at omgørelsesprocenten er beregnet som antallet af tilsidesættel-ser i forhold til antallet af realitetsafgørelser.
Endvidere anføres antallet af flertalsafgørelser (d.v.s. afgørelser hvor der ikke inævnet har været enstemminghed).
7) Klager over nævnsafgørelserHer anføres antallet af nævnsafgørelser, der er påklaget til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og antallet af nævnsafgørelser, der er tilsidesat af Sundheds-væsenets Patientklagenævn. Tilsvarende anføres antallet af nævnsafgørelser,der er indbragt for domstolene, og udfaldet heraf.
Generelt om punkterne 2-7 bemærkes, at fremstillingen (skemaerne) skal indeholdeen sammenligning med tidligere år, idet det dog ikke for alle punkterne vil være mu-ligt i beretningen for 2003 (på grund af den ændrede statistikføring). Endvidere for-udsættes det, at væsentlige ændringer i udviklingen kommenteres.
ÅRSBERETNING 2007
40
Afsnit IIEt afsnit, hvor principielle problemstillinger m.v. anføres, såfremt der har foreliggetsådanne. Det kan være vanskelige fortolkningsspørgsmål i lovgivningen, herunderspørgsmål vedrørende afgrænsningen af nævnets kompetence, væsentlige proble-mer vedrørende sagsbehandling, nævnsmøder, klage- og ankeinstansbehandlingm.v. Retssikkerhedsmæssige spørgsmål kan også omtales, hvorimod der ikke i års-beretningen bør rejses retspolitiske spørgsmål.
Afsnit IIIDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet an-ser for principielle. En afgørelse, der tilsidesætter hospitalets beslutning, er ikke i sigselv principiel. En afgørelse, der godkender hospitalets beslutning, kan være princi-piel. Afgørelser, der tilsidesættes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ellerdomstolene, er som udgangspunkt principielle.
De ovenfor nævnte afsnit I og III er obligatoriske, mens afsnit II som nævnt må beropå, om der har foreligget væsentlige retlige tvivlsspørgsmål m.v.
I øvrigt kan det enkelte nævn naturligvis som hidtil medtage yderligere oplysningerog statistikker i årsberetningen end det ovenfor angivne.
Årsberetningerne skal offentliggøres på statsamternes hjemmeside og på det fællesintranet.
Årsberetningerne skal sendes til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketin-gets Ombudsmand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Sundhedsstyrelsen.Endvidere skal der indsendes 5 eksemplarer til Indenrigs- og Sundhedsministerietog et eksemplar til de øvrige psykiatriske patientklagenævn. Endelig skal årsberet-ningen sendes til den lokale presse.
Hvis der er særlige forhold, som nævnet ønsker en tilbagemelding på fra Indenrigs-og Sundhedsministeriet, skal det fremhæves i følgebrevet til ministeriet i forbindelsemed indsendelse af årsberetningerne.
Med venlig hilsen
Steffen Egesborg Hansen
ÅRSBERETNING 2007
41
StatsforvaltningenMidtjylland
St. Blichers Vej 6Postboks 1516950 RingkøbingTel 7256 8300[email protected]www.statsforvaltning.dk
