§71, Alm.del - 2008-09 - Bilag 148: Referat af § 71-tilsynets studietur til London den 25. og 26. juni 2009

Referat af § 71-tilsynets studietur til London den 25. og 26. juni 2009FormålFormålet med studieturen var at høre nærmere om forholdene for psykiatriskepatienter og brugen af tvang i England særligt om alternativer til tvangsfikse-ring og hvor grænsen mellem retspsykiatrien og almenpsykiatrien ses at værei deres tilgang i psykiatrien.Møder og baggrundDerfor holdt tilsynet møde med The Sainsbury Center for Mental Health.Centret har som mål at forbedre livet for mennesker med psykiske problemer.De arbejder med forskning, politikker og analyser på området, der skal forbed-re indsatsten for psykisk syge, særligt i fængsler og muligheden for at få etfast arbejde.Tilsynet besøgte den psykiatriske afdeling Newham Centre for Mental Health.Afslutningsvis hold tilsynet møde med det engelske Sundhedsministerium omde overordnede rammer for psykiatrien.Det samlede program for turen er vedhæftet.Deltagere fra § 71-tilsynetSophie Løhde (V)Karen J. Klint, formand (S)Anita Christensen, næstformand (DF)Referat af møder og besøgTorsdag den 25. juni 2009Møde med The Sainsbury Centre of Mental Healthv/direktør Angela Great-ly, professor/direktør Ian Cunnings og direktør Sean Duggan.

FinansieringCentret er først og fremmest finansieret af Sainsbury-familien, derudover fårde ressourcer fra staten til særlige projekter og senest er de mere gået over tilco-funding, når de indgår i partnerskabsaftaler. Centret har eksisteret i 25 årLokalpsykiatriI starten var centrets indsat, at få fokus på og opbygget lokal psykiatrien, medudgangspunkt i evidensbaseret forskning og sikring af en høj kvalitet på om-rådet. De brugte især international forskning, hvor i dag er det mere EU-samarbejde.National psykiatriplanÆndring af indsatsen midt i 1990’erne skyldes lobbyarbejdet for at få en nati-onal psykiatriplan, der især lagde vægt på den opsøgende indsats i psykiatri-en.Dem der har det sværestFra 2005 har centrets fokus været de psykisk syge der har det sværest – demi fængslerne og arbejdet med at få mennesker med en psykiatrisk diagnoseud på arbejdsmarkedet.Ud på arbejdsmarkedetDer var fokus på individuel jobtræning, eftersom der var, på baggrund af ame-rikansk forskning, evidens for, at det havde effekt. Tilsynet spurgte bl.a. ind tilsuccesen med at få psykisk syge ud på arbejdsmarkedet i stedet for at endepå pension. Centret oplyste, at man gik konkret ind og så på tidligere stilledediagnoser – så der kunne sondres mellem reelt psykisk syge og arbejdsløse.Især på grund af den meget store arbejdsløshed i 1980’erne havde der frastatens side været en tendens til hyppig diagnose, som kunne få arbejdsløs-hedstallet ned, mente centret.Psykisk syge i fængslerne- 90 pct. af de indsatte i fængslerne er mentalt forstyrrede/ psykisk sy-ge.- Psykiatrilovens tvangsregler kan ikke anvendes i fængslerne. Så derkan kun gives frivillig behandling til psykisk syge.- 1 pct. af de psykisk syge i fængslerne kan blive indlagt på sikrede af-delinger.Centret ser det som sin opgave at få flyttet ressourcerne ind i fængslerne sålænge der ikke er mulighed for at få de psykisk syge kriminelle indlagt påsikrede hospitaler. Tilsynet spurgte til omkostningsfordelingen. Prisen for enfængselsplads er 40.000 £ om året mod særlige sikret hospitalsseng koster150.000 £ om året.

Problemet var at de manglede evidens for hvad der virker på området.Centret henviste til en nylig rapport Bradley rapporten, som kom med 83 an-befalinger på området, herunder nødvendigheden af en tidlig indsats. Tilsynetfik et eksemplar af rapporten. De henviste endvidere til de 10 tips til sund-hedspersonale i fængslerne som er vedhæftet referatet.3 niveauer af sikrede hospitalerDer var 3 højrisiko hospitaler med 340 patienter pr. hospital. Der var regionalemiddelsikkerhedsniveau hospitaler med plads til mellem 40 og 100 patienter.– Der var 6 i London. Tilsynet spurgte bl.a. indtil personalenormering på ethospital med et middelsikkerhedsniveau. Der var 10 personaler til 30 indlagte.Centret oplyste at der på det lave sikkerhedsniveau var lige så mange privatehospitaler som offentlige.Tilsynet spurgte ind til finansieringen. Centret oplyste, at den enkelte kommu-ne betalte for sine egne ”patienter”.Tilsynet spurgte til evt. rekrutteringsvanskeligheder for psykiatrien. Centretoplyste, at det var lettere nu på grund af den økonomiske krise. Tilsynetspurgte til uddannelsesniveau. Centret oplyste, at der var lavtuddannede påpsykiatriske afdelinger, men også nødvendigt sundhedspersonale.Genindlæggelse og tvangI forhold til den danske debat blev der spurgt ind til forebyggelse af 1. gangskriminalitet blandt psykisk syge. Centret mente, at førstegangs forbrydelsersjældent var alvorlige og man derfor ofte så de psykisk syge ved mindre straf-fesager ved domstolene. Tilsynet spurgte endvidere ind til regler om retten tilat tvangs genindkalde psykisk syge. Centret oplyste, at der for nylig var kom-met regler om dette inden for almenpsykiatrien – men de så den mere som entrussel end en egentlig håndhævelse. Centret mente der var visse etiskeaspekter ved disse regler, da det kunne opfattes som afpresning.Centret mente endvidere, at der i offentligheden var for meget fokus på skyld-placering i sager om psykisk syge der begår farlig kriminalitet. Modsat var deti USA, hvor man mere fokuserede på den enkelte handling end stilledespørgsmål til om samfundet havde et ansvar.Men for de kriminelle psykisk syge var der mulighed for betinget udskrivelseefter 3 år. Hvis betingelserne ikke blev overholdt, herunder at de skulle mødeop i distriktspsykiatrien, skulle de kriminelle psykisk syge være indlagt denfulde tid, som var 7 år.

Tilsynet spurgte ind til hvilke tvangsmidler de anvender, herunder evt. tvangs-fiksering. Centret oplyste, at man meget sjældent brugte tvangsfiksering, menderimod fysisk fastholdelse og medicinering.Unge i psykiatrienTilsynet spurgte ind til særlige udfordringer for med unge. Centret oplyste, atde havde fokus på tidlig indsats, da der var evidens for at det virkede. Centretoplyste endvidere at The Smith Institute fulgte børn fra 2 års alderen op til de40 år for at sikre forskning på området.Fredag den 26. juni 20091. Besøg på den psykiatriske afdeling Newham Centre for Mental Health.Tilsynet så et sikret lukket afsnit et almindelig lukket afsnit og det åbne dags-center.Om afdelingenAfdelingen er hovedsageligt offentligt finansieret. De lavede 3 årsplaner ogstyrede selv budgettet. Optageområdet er et meget socialt belastet områdemed mange forskellige etniske grupper. De enkelte afsnit var på grund aflovgivningen delt op i mande og kvinde afsnit. Det var de traditionelle diagno-ser. Tilsynet spurgte til de personlighedsforstyrrede, hvor afdelingen oplyste,at de ikke var ”rigtigt” psykisk syge og de var oftest indlagt på de sikrede hos-pitaler. Tilsynet spurgte ind til prisen for en sengeplads. Akut sengeplads ko-ster 350 til 400£, en intensiv 600 £ og rehabiliteringsplads 700 £.Der var 118 sengepladser. 66 akutte, 28 il ældre, 20 specialsenge og 10 påden intensivt lukkede. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 35 dage.Dagshospitalet kunne bruges som alternativ til indlæggelse, her var bl.a.gruppeterapi. Dagshospitalet havde en multibehandlings tilgang, fokus var påalt det der virkede. De arbejder tæt sammen med de sociale myndigheder frastarten af, herunder udarbejdede de fælles handlingsplaner. Der var budget-sammenhæng mellem de to forvaltninger.Behandling på den psykiatriske afdelingTilsynet spurgte ind til brugen af tvangsmidler, herunder 0-stimuli rum. Perso-nalet oplyste, at selvskadende rent tvangsmæssigt kan blive udsat for fasthol-delse og medicinering. Det er alene de udadreagerende, der kan komme ind i0-stimuli rummet. Der var kun et på hospitalet. Rummet er overvåget heletiden og en patient kan være der alt fra få minutter til nogle uger. Normalt er 1til 2 timer.60 pct. af den indlagte er tvangstilbageholdte.

De har hjemme teams, der tager hjem til den enkelte patient efter udskrivelse.De havde guidelines for behandlingen, der byggede på centralt udmeldteretningslinier, der byggede på evidens og best practice. F.eks. at skizofreneikke kunne tage mod verbal behandling.ØnskerTilsynet spurgte ind til deres ønsker for afdelingen og psykiatrien generelt:- Etplansbyggeri, af hensyn til at komme ud og af hensyn til rygere.- Bedre udendørs område.- Gymnastik dagligt.- Mindre papir og bureaukrati.- Dialog med politikerne.2. Møde med det engelske Sundhedsministeriumv/underdirektør Jim Fow-les ekspert Susan O’Connor.På mødet var der særlig fokus på psykiatriplanen og de nye regler i den en-gelske psykiatrilov om tvangsmæssig genindkaldelsePsykiatriplan:Den første 10-års plan der udløber i år havde fokus på, at udarbejde standar-der til hvordan service skal udføres. Servicen har ændret sig meget særlig pågrund af denne nationale sammenhæng og at der kom ressourcer med tilta-gene. – 40 pct. stigning i budgettet. Der har været fokus på lokalpsykiatri,opsøgende teams og et fald i sengepladser. Der er kommet en større diversi-tet i tilbuddene.Ny plan til septemberDen skal tage udgangs punkt i en mere helhedstankegang – herunder at ethvert menneske har en psyke, der kan blive syg, området skal undgå yderli-gere stigmatisering så fokus skal nok også være forebyggelse. Derfor kom-mer der måske en særlig indsat for stress. Der kommer nok også fokus påuddelegering til de lokale områder. Der er endvidere stigende evidens for attidlig indsats nytter uanset aldersgruppe, dette skal nok også indarbejdes. Derskal tænkes på det psykiske helbred på tværs af sektorer. Det skal handel omkvalitet for pengene. Ministeriet oplyse, at der ikke kom yderligere ressourcermed planen, som skulle vedtages i september.Ret til tvangsmæssig genindkaldelsePsykiatriloven blev senest revideret i 2007. Hovedparten af bestemmelserneminder meget om de nugældende danske regler.

Tilsynet spurgte dog i lyset af den danske debat indtil deres nye regler ommuligheden for at tvangsindkalde almen psykiatriske patienter – patienteruden for retspsykiatrien.Genindkaldelsen er lægens beslutning. Det er ikke nok, at patienten har over-trådt betingelserne, der skal være et reelt behov for hospitalsbehandling.Hospitalet kan tilbageholde patienten tvangsmæssigt i 3 døgn – svare tillængden af en varetægtsfængsling. Der er ingen klageret, men kan altid gå tildomstolene. Dvs. der er ikke opsættende virkning for den behandling dermåtte finde sted.Tilsynet spurgte ind til erfaringer med bestemmelsen. Ministeriet oplyste, at dehavde forventet ca. 300 beslutninger, men der er pt. 1500 beslutninger. Mini-steriet kender dog ikke antallet af indkaldelser. Det svarer til 10 pct. af deindlagte der bliver betinget udskrevet. Skotland har lidt flere oplysninger, dareglerne har været gældende siden 2005. 1/3 af dem der havde fået en betin-get udskrivning kom ind på hospitalet, men det kan også være på frivillig ba-sis, hvor reglen ikke er taget i brug. Hovedreglen er, at patienterne er indlagt 6timer. Af de 107 tilfælde der var endte 77 med at blive egentlig tvangstilbage-holdt i stedet.