Finansudvalget 2008-09
Aktstk. 109
Offentligt
715139_0001.png
715139_0002.png
715139_0003.png
FolketingetFinansudvalgetChristiansborg1240 København K
Administrationsafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. august 2009Budget- og Planlæg-ningskontoret2009-0093-0035WAN41307
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17, som Finansudvalget harstillet til justitsministeren den 16. juli 2009. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Morten Bødskov (S).
Brian Mikkelsen/John Vestergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 17.

”Idet der henvises til justitsministerens besvarelse af spørgs-mål nr. 12 vedr. aktstykke 109, § 11, bedes justitsministerenoversende dokumentationen hvoraf Rigspolitiets anførtesynspunkter om at initiativer "samlet set medfører betydeligemerudgifter for politiet, som ikke vil kunne afholdes indenforde eksisterende bevillingsmæssige rammer" fremgår.”

Svar:

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 13 fra Finansudvalget vedrø-rende aktstykke 109, har de verserende merbevillingssager, der omtales iRigspolitiets notat af 9. marts 2009 løbende været drøftet mellem Rigs-politiet og Justitsministeriets Budget- og Planlægningskontor.Dette kommer bl.a. til udtryk i Rigspolitiets kommentar til bidraget tilrammeredegørelse II for 2008 (vedlagt), hvor Rigspolitiet bemærker, atman fortsat ikke forventer større budgetafvigelser i 2008. Det anføres iden forbindelse, at skønnet er forbundet med en række ikke ubetydeligeusikkerhedsfaktorer, idet der henvises til fem konkrete verserende bevil-lingssager, som er Justitsministeriet bekendt, og til lønstigninger somfølger af overenskomstaftalerne i 2008.Når bortses fra bandeindsatsen, hvor Finansudvalget ved aktstykke i de-cember 2008 tiltrådte en merbevilling til politiet på 25 mio. kr., vedrørerbevillingssagerne imidlertid i alt væsentligt udgifter i 2009 og de kom-mende år. Sagerne har derfor ikke på noget tidspunkt givet ministerietsBudget og Planlægningskontor grund til at tvivle på Rigspolitiets oplys-ninger vedrørende det forventede resultat i 2008.Kommentaren til rammeredegørelse II gav derfor heller ikke anledningtil forelæggelse på højere niveau, men indgik på sædvanlig vis i sagsbe-handlingen på kontorniveau.Rigspolitiet har efterfølgende oplyst, at udgifterne til de fire uafklaredebevillingssager i 2008 har udgjort i størrelsesordenen 25 mio. kr. Når densærlige merbevilling til materielanskaffelser i 2008 på 10 mio. kr. fradra-ges, og der tages højde for statens omkostningsbaserede regnskabsprin-cipper, skønnes de verserende bevillingssagers samlede negative påvirk-ning af politiets budget i 2008 at være i størrelsesordenen 10 mio. kr.
2
Rigspolitiets oplysninger bekræfter således, at sagerne kun har haft me-get begrænset betydning for politiets samlede økonomi på 7,6 mia. kr. i2008. Hertil kommer, at fremsatte bevillingsønsker naturligvis ikke giveren institution adgang til at fravige bevillingsreglerne.Det bemærkes, at bevillingssagerne er omtalt i Rigsrevisionens beretningom gennemførelse af politireformen (punkt 173).Vedrørende de omtalte lønstigninger som følge af overenskomstaftalernei 2008 bemærkes for god ordens skyld, at lønreguleringen på de årligefinanslove sigter mod at kompensere ministerierne for de overenskomst-aftalte lønstigninger. Konkret reguleres ministeriernes lønsumsrammer tilfinansårets lønniveau i forhold til de aftalte lønstigninger i finansåret.Idet der i overenskomstaftalen på det statslige område indgår en såkaldtreguleringsordning, som ikke kendes på forhånd, er denne udgift afskønsmæssig karakter. Derfor indgår der i lønopregningen – udover etskøn med hensyn til finansårets lønniveau – en niveaukorrektion, somniveaukorrigerer som følge af nye skøn for lønudviklingen i tidligere fi-nansår. Der korrigeres endvidere for, at de afsatte puljemidler i overens-komstaftalerne ikke er jævnt fordelt på ministerområderne. Dette gøresgennem en såkaldt beregnet skævdeling.Der er således i den samlede lønregulering på de årlige finanslove tagethøjde for, at lønopretningen i det enkelte finansår ikke altid vil afspejleudgiftsvirkningen af de aftalte lønstigninger, idet en eventuel undervur-dering af en lønudvikling vil blive godtgjort i det efterfølgende finansår –og omvendt. For alle statslige virksomheder er der således i lønregulerin-gen tilknyttet en usikkerhed, som der efterfølgende korrigeres for. Detbemærkes i den forbindelse, at der på finansloven for 2008 ekstraordi-nært var afsat en reserve til dækning af eventuelle uforudsete virkningeraf overenskomstresultatet i 2008. Politiets lønsumsmidler blev på denbaggrund forhøjet på tillægsbevillingsloven for 2008.
3