Det Udenrigspolitiske Nævn 2007-08 (2. samling)
Bilag 30
Offentligt
594537_0001.png
594537_0002.png
UDENRIGSMINISTERIETNordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0Den 26. september 2008

REFERAT

Rådsmøde (almindelige anliggen-der og eksterne forbindelser) den15.-16. september 2008.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008

Der var ingen substansdrøftelse af formandskabets kommenterede dagsorden. Enkelte landeønskede dog mulighed for på topmødet at drøfte Moldovas fremtid. Flere delegationer beto-nede betydningen af at få en drøftelse af energisikkerhed på topmødet. Endelig blev der an-modet om, at arbejdet med sammensætningen af Reflektionsgruppen skulle foregå på transpa-rent vis frem mod afholdelsen af topmødet.

2. WTO

Kommissionen oplyste, at ekspertdrøftelser med henblik på at få løst knuden om den særligebeskyttelsesmekanisme inden for landbrug for udviklingslandene (SSM) var blevet påbegyndt,efter at det ikke lykkedes at nå til enighed om en rammeaftale for Doha-runden ved mini-ministermødet i Genève i juli måned. Der var dog begrænsede muligheder for fornyet frem-skridt i efteråret. Der var stor opbakning til Kommissionens indsats i Genève og tilfredshedmed, at EU ikke var blevet gjort til ansvarlig for sammenbruddet i de multilaterale handelsfor-handlinger, men i stedet fremstod som en fair og konstruktiv medspiller. Fem medlemsstatertog ordet på mødet, herunder Danmark. Danmark fremførte, at det, udover at fastholde ogkonstruktivt arbejde for forhandlingerne i det multilaterale spor, også var vigtigt at suppleremed intensiverede forhandlinger om bilaterale og regionale handelsaftaler, herunder især medIndien og Sydkorea. Der opfordredes endvidere til snarest at indlede forhandlinger medOECD-lande som Canada, men ikke mindst med Japan. Kommissionen forsikrede, at manhavde fokus på bilaterale forhandlinger som supplement til det multilaterale spor.

3. Somalia

På rådsmødet var der ikke en drøftelse af punktet. Vedtagelsen af resolution 1816 om be-kæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst blev udsat, og er efterfølgende vedtaget ved enskriftlig procedure den 19. september 2008.

4. Zimbabwe

Der blev vedtaget konklusioner, hvor magtdelings-aftalen af 15. september 2008 mellem Za-nu-PF og MDC blev hilst velkommen. Formandskabet understregede, at aftalen repræsente-rede et første skridt i en proces, der kunne bane vejen for demokrati, herunder afholdelse afnye valg. Der var enighed om at følge udviklingen tæt og vende tilbage til sagen på rådsmødeti oktober.
2

5. Georgien

Rådskonklusionerne vedrørende Georgien blev vedtaget sammen med den fælles aktion ogoperationskonceptet for EU’s civile ESDP-mission i Georgien. Rådskonklusionerne hilsteMoskva-aftalen af 8. september velkommen, ifølge hvilken Rusland forpligter sig til at trækkesine styrker ud af de såkaldte bufferzoner senest ti dage efter deployeringen af mindst 200 EUobservatører. Behovet for personel til ESDP-missionen blev anset for at være dækket medmedlemslandenes bidragstilsagn, mens der stadig arbejdedes på at fremskaffe det fornødnemateriel. Observatørerne skal være på plads senest pr. 1. oktober 2008. Rådet udpegedeEU’s nuværende særlige repræsentant for Centralasien, ambassadør Pierre Morel, til postensom EU’s særlige repræsentant for krisen i Georgien med ansvaret for implementering afsekspunktplanen og de kommende internationale forhandlinger i Genève som de væsentligstearbejdsopgaver. Konklusionerne støttede ideen om en international undersøgelse af konflik-ten. Kommissionen fik i opdrag at forberede en donorkonference i oktober. Endeligt gentogrådskonklusionerne målsætningen om, at EU’s forbindelser med Georgien skal styrkes, ikkemindst for så vidt angår visum og frihandel.

6. Det vestlige Balkan

Chefanklageren for Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien, Serge Brammertz,orienterede på rådsmødet om sit besøg i Beograd den 10.-11. september. Brammertz gav enpositiv vurdering af den nye serbiske regerings samarbejde med Krigsforbrydertribunalet, menfandt samtidigt, at der stadig var rum for forbedringer. På denne baggrund var der ikke grund-lag for en rådsbeslutning om at iværksætte interimsaftalen for stabiliserings- og associeringsaf-talen mellem Serbien og EU.

7. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og Rumænien

Rådet vedtog rådskonklusioner uden drøftelse. I konklusionerne udtrykte Rådet fuld støtte tilKommissionens monitoreringsrapporter om Bulgarien og Rumænien. De to landes bestræbel-ser på at gøre fremskridt anerkendtes. Landene opfordredes dog samtidig til hurtigst muligt attræffe alle nødvendige foranstaltninger for at nå konkrete og varige resultater. Rådet konstate-rede, at mekanismen forblev på plads, indtil de forventede resultater var opnået. Der var ingenhenvisning til mulig aktivering af sikkerhedsklausulerne, men derimod en reference om, at eneffektiv, uafhængig forvaltning og retssystem var nødvendig for EU-politikkernes funktion ogborgernes adgang til alle de fordele og muligheder, der var forbundet med EU-medlemskab.

8. Belarus

Rådskonklusioner vedr. Belarus blev vedtaget. Ifølge disse vil Rådet efter det forestående par-lamentsvalg i Belarus den 28. september evaluere situationen i landet, hvad angår fremskridt iforhold til demokrati og menneskerettigheder. Rådet var indstillet på, hvis forholdene tilladerdet, at forbedre forholdet mellem EU og Belarus. Rådet påtænkte bl.a. at tage EU’s restriktio-ner overfor belarussiske politikere og embedsmænd op til overvejelse.

9. Eventuelt

- EU-bistand til CaribienUnder ”eventuelt” orienterede Spanien om de orkanhærgede områder i Caribien og om beho-vet for EU-støtte.