STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  27/3 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 965 stillet af Per Clausen (EL).

 

 

 

 

Spørgsmål:

 

”Mener statsministeren, at det er foreneligt med at være finansminister at have brugt offentlige midler til at betale for cigaretter eller entreer på kasinoer og diskoteker?”

 

Svar:

 

Jeg går ud fra, at baggrunden for spørgsmålet er de artikler om finansminister Lars Løkke Rasmussens brug af sin repræsentationskonto som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, som i den seneste tid har været optrykt i en række aviser og dagblade.

 

Jeg har ikke nærmere kendskab til de omstændigheder, der er beskrevet i disse artikler, og finder bl.a. derfor ikke anledning til at udtale mig herom.

 

Jeg kan dog oplyse, at jeg har fuld tillid til, at finansministeren administrerer statens finanser på saglig og betryggende vis.