Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 938, som medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) har stillet til justitsministeren den 12. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen     

/

Ole Hasselgaard

Spørgsmål nr. S 938 af 12. marts 2008 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF):

 

”Er ministeren enig med Datatilsynet i, at det skal medføre en politianmeldelse, når et voldeligt røveri fra en guldsmedeforretning lægges på internettet, og finder ministeren det rimeligt, at loven på denne måde beskytter forbryderne?”

 

Svar:

 

Datatilsynet udøver efter persondataloven (§ 56) sine funktioner i fuld uafhængighed, og Datatilsynets afgørelser efter persondataloven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lovens § 61.

 

Det indebærer bl.a., at Justitsministeriet ikke kan give instruktioner i form af tjenestebefalinger eller lignende til Datatilsynet, og Justitsministeriet har heller ikke i øvrigt nogen mulighed for at gribe ind i forhold til Datatilsynets praksis på et givet område.

 

Jeg finder på den baggrund, at jeg ikke som justitsminister bør udtale mig om Datatilsynets sagsbehandling i anledning af den pågældende konkrete sag.

 

Om reglerne på området skal Justitsministeriet bemærke følgende:

 

Reglerne for videregivelse af personoplysninger, der optages af erhvervsdrivende mv. i forbindelse med tv-overvågning, fremgår af persondatalovens § 26 a, stk. 1.

 

Efter bestemmelsen må billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed (dvs. med henblik på, at oplysningerne kan indgå i en politimæssig efterforskning).

 

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at sikre, at foretagne optagelser ikke uden videre udveksles mellem virksomheder eller myndigheder, hvilket kunne give anledning til misbrug. Det er derfor overladt til politiet at vurdere, om billeder af formodet kriminelle skal offentliggøres.

 

Den nævnte regel i persondatalovens § 26 a blev indført ved lov nr. 519 af 6. juni 2007, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget (S, DF, V og KF). Reglen trådte i kraft den 1. juli 2007, og der er således tale om en ganske ny lovregulering, som blev indført for at skabe klarhed om retsstillingen på området for tv-overvågning, herunder for i forbindelse med udvidelsen af visse erhvervsdrivendes adgang til at foretage tv-overvågning at skabe balance i forhold til borgernes retsbeskyttelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

 

Jeg har på den anførte baggrund ikke planer om at tage initiativ til ændring af reglerne på området.  

 

I øvrigt kan der henvises til Justitsministeriets tidligere besvarelse af et lignende spørgsmål (nr. S 827 af 29. februar 2008).