Folketingets Lovsekretariat

 

 

 

 

 

 

Dato: 21. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets brev af 4. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 1163, stillet af Henrik Dam Kristensen (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. S 1163:

 

”Mener ministeren, at det er nødvendigt med en grundig undersøgelse af, om kommunerne har de rette redskaber til at hjælpe indvandrere og andre borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet?”

 

 

Svar:

Jeg er meget opmærksom på, at kommunerne skal have de rette redskaber til at hjælpe de svageste grupper, der er langt fra arbejdsmarkedet, så færrest muligt tilkendes en førtidspension.

 

Da den aktive indsats forud for tilkendelse af førtidspension hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, har jeg til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra beskæftigelsesministeren:

 

”Det er vigtigt, at indvandrere ikke bliver for lang tid på passiv kontanthjælp, starthjælp og sygedagpenge, da det forøger risikoen for at ende på varige offentlige ydelser såsom førtidspension. Derfor har regeringen også iværksat en række initiativer, som har til formål at undgå passiv forsørgelse og få indvandrere hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet.

 

Regeringen har blandt andet bevilget ca. 500 mio. kr. kroner til kommunernes indsats for de svageste grupper igennem kampagnen "EN NY CHANCE TIL ALLE", som løber fra 1. juli 2006 til 30. juni 2008. NY CHANCE-initiativet indebærer, at kommunerne skal sikre en særlig indsats overfor kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. De foreløbige resultater viser, at langt flere langvarige kontanthjælpsmodtagere, herunder indvandrere, kommer i job end tidligere.

 

I forbindelse med NY CHANCE-initiativet er der også gennemført styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere, og belønning af kommuner, der gør en aktiv indsats, ved at give 65 procent i refusion til kontanthjælpen, når den ledige er i aktivering, frem for 35 procent i passive perioder.

 

Endvidere er der i forbindelse med velfærdsreformen afsat 300 mio. kr. til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i de 15 kommuner, som har flest ledige indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse. Jobkonsulenterne skal følge de svageste ledige indvandrere meget tæt og tage dem med ud på virksomhederne.

 

Som udløber af velfærdsreformen blev der den 13. december 2006 indgået en ny firepartsaftale om integration mellem regeringen, KL, Danske Regioner og arbejdsmarkedets parter, hvor der bl.a. er udviklet sammenhængende målrettede forløb for ufaglærte ledige indenfor områder med mangel på arbejdskraft – de såkaldte jobpakker – som kommunerne kan bruge til at styrke indsatsen overfor de svage ledige.

 

Regeringen vil fremover fortsat have fokus på de svage ledige og i år har regeringen igangsat initiativet ”Hurtigt i gang 2”, som skal gøre den tidlige indsats overfor ledige mere effektiv og har netop iværksat forsøget ”Alle i gang”, som gennem en intensiv kontakt til den enkelte ledige skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere hurtigt kommer tættere på arbejdsmarkedet.

 

Som følge af det stigende sygefravær er der nedsat et hurtigtarbejdende tværministerielt udvalg. Udvalget offentliggør i juni i år en handlingsplan med en række forslag til at mindske sygefraværet.

 

Alle disse initiativer understøtter, at flere indvandrere og andre borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, kommer væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at overgå til førtidspension.

 

Og de seneste tal viser da også, at det går rigtig godt med flygtninges og indvandreres beskæftigelse.

 

Beskæftigelsesfrekvensen – der er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen, der er i arbejde – er for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande steget fra 45 pct. i 2001 til 55 pct. i 2007, hvilket svarer til, at 42.890 flere er kommet i arbejde i perioden. Også efterkommerne klarer sig godt på det danske arbejdsmarked.

 

Jeg mener derfor samlet set, at kommunernes indsats har givet gode resultater, og at kommunerne har fået et godt grundlag for at varetage indsatsen for at få endnu flere af de svageste ledige – herunder indvandrere – ud på arbejdsmarkedet.

 

På den baggrund er der derfor på nuværende tidspunkt ikke er behov for at igangsætte en særskilt undersøgelse af kommunernes redskaber.”

 

Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration har desuden oplyst følgende:

 

”Kommunerne har en bred vifte af instrumenter, der kan bringe flygtninge og indvandrere i beskæftigelse. Der er tale om såvel generelle redskaber som redskaber rettet særligt mod indvandrere.

 

I forhold til redskaber rettet særligt mod at hjælpe indvandrere, der er langt fra arbejdsmarkedet, gives der i 13 udvalgte kommuner støtte til ansættelse af etniske konsulenter, der skal fremme etniske minoriteters tilknytning til det ordinære arbejdsmarked og medvirke til at sikre en løbende udvikling, dokumentation og formidling af erfaringer med målgruppen.

 

Der er endvidere Jobcenter Høje Taastrup etableret en landsdækkende specialfunktion for den etniske beskæftigelsesindsats, der understøtter jobcentrenes indsats med at integrere og fastholde indvandrere pÃ¥ arbejdsmarkedet. Herudover bistÃ¥r Integrationsministeriets Integrationsservice kommunerne med at styrke indsatsen pÃ¥ beskæftigelses- og uddannelsesomrÃ¥det gennem en række tværgÃ¥ende og konkrete projekter i kommunerne, rÃ¥dgivning af kommuner, etablering af netværk og generelt informationsarbejde over for kommunerne.

 

Endelig støtter Integrationsministeriet beskæftigelsesrettede projekter for flygtninge og indvandrere gennem satspuljemidler. De gode erfaringer fra projekterne opsamles og udbredes bl.a. gennem Integrationsservice.

 

Med hensyn til undersøgelser af hvorvidt kommunerne har de rette redskaber til at hjælpe indvandrere, der er langt fra arbejdsmarkedet, har Integrationsministeriet igangsat dels en undersøgelse af etniske minoriteters sygdoms betydning for aktivering og beskæftigelse, dels en undersøgelse af indsatsen over for indvandrerkvinder, der er forsørget af deres ægtefæller. Begge undersøgelser har fokus på at afdække særligt effektfulde beskæftigelsesrettede indsatser for flygtninge og indvandrere. 

 

Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere undersøgelser af, hvorvidt kommunerne har de rette redskaber til at hjælpe indvandrere, der er langt fra arbejdsmarkedet.”

 

Jeg kan henholde mig til svarene fra beskæftigelsesministeren og ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

 

 

Karen Jespersen

 

/  Bent Nielsen