Folketingets Lovsekretariat

 

 

 

 

 

 

Dato: 21. april 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets brev af 4. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 1160, stillet af Henrik Dam Kristensen (S).

 

 

­

 

 

Spørgsmål nr. S 1160:

”Hvad er ministerens forklaring på, at antallet af indvandrere på førtidspension er steget så voldsomt, som det er tilfældet?”

 

Svar:

Jeg vil indledningsvist knytte nogle kommentarer til de tal, der har været nævnt i debatten om indvandrere og førtidspension i de seneste uger.

 

Danmarks Statistik har oplyst overfor Velfærdsministeriet, at statistik om ikke-vestlige indvandrere på førtidspension i deres offentligt tilgængelige database er en del af en statistik, der belyser indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ikke en præcis tælling af, hvor mange indvandrere fra ikke-vestlige lande der modtager førtidspension.

 

Jeg kan desuden henvise til, at Danmarks Statistik på baggrund af den igangværende debat om indvandrere og førtidspension har foretaget en særkørsel på den sammenhængende socialstatistik til brug for ’Økonomisk Ugebrev’. Heraf fremgår det, at der i 1998 var 8.790 ikke-vestlige indvandrere med førtidspension som den dominerende ydelse, mens tallet i 2006 var 17.875. Det svarer til en stigning på 103 pct. i perioden.

 

Danmarks Statistik anfører, at denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at antallet af ikke-vestlige indvandrere i stort set samme periode (1998-2007) også er vokset betydeligt fra 168.557 til 230.559, hvilket svarer til en stigning på 37 pct. For aldersgruppen 40-64-årige steg antallet af ikke-vestlige indvandrere fra 42.697 til 82.737, dvs. med 94 pct. Netop de 40-64-årige tegner sig normalt for en betydelig andel af førtidspensionstilkendelserne.

 

Gruppen af ikke-vestlige indvandrere specielt i den aldersgruppe, der har en relativt høj frekvens for førtidspension er med andre ord vokset betydeligt i perioden. Dette kan forklare en betydelig del af stigningen i antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, men dog ikke hele stigningen.

 

Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration har desuden oplyst følgende:

 

”Udviklingen i antallet af indvandrere på førtidspension skal ses i lyset af det stigende antal indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 40-64 år, som gennem de seneste 10 år er mere end fordoblet. Dette fremgår af tabellen nedenfor.

 

40-64 årige indvandrere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i 1997, 1998, 2006, 2007

	1997	1998	2006	2007
Antal personer i alt	      39.546	      42.697	      78.157	      82.737
I beskæftigelse	      13.629	      15.399	      35.863	      40.562
Andel i beskæftigelse	34 %	36 %	46 %	49 %

 

Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen blandt 40-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande steget fra 34 pct. i 1997 til 49 pct. i 2007. Det stigende antal indvandrere på førtidspension ændrer således ikke ved det faktum, at beskæftigelsen blandt indvandrere er steget kraftigt gennem de seneste år.

 

Udviklingen skal endvidere ses i lyset af, at en del flygtninge har et relativt lavt uddannelsesniveau og i flere tilfælde er præget af deres egen situation på en måde, som gør tilknytning til arbejdsmarkedet vanskelig. Dette gælder ikke mindst kvoteflygtninge.”

 

Jeg kan henholde mig til dette og desuden henvise til besvarelsen af spørgsmål S 1163.

 

Ses der nærmere på nytilgangen af ikke-vestlige indvandrere til førtidspension fremgik det også af ’Redegørelsen om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked’, at ikke-vestlige indvandrere udgjorde 10,3 pct. af alle nytilkendte førtidspensioner i 2001 og 15,1 pct. i 2006. Personer fra ikke-vestlige lande er overrepræsenterede i nytilgangen til førtidspension set i forhold til det samlede antal nytilkendelser.

 

Tal fra Ankestyrelsen viser, at der er sket en stigning i andelen af nytilkendelser til ikke-vestlige indvandrere indenfor alle aldersgrupper. Andelen af ikke-vestlige indvandrere er steget forholdsvis meget for 30-49 årige i perioden 1998-2006.

 

Ses der nærmere på baggrunden for tilkendelserne af førtidspension, så har andelen, der tilkendes førtidspension i dag langt oftere en psykisk lidelse som hoveddiagnose end tidligere. Dette gælder for alle grupper af førtidspensionister uanset etnisk herkomst. Stigningen har dog været størst blandt gruppen af ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med etniske danskere og vestlige indvandrere, jf. tabel 1 nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Andel førtidspensionister fordelt på diagnosegruppe og herkomst, 1998-2007

	Andre sygdomme Â			BevægeapparatsygdommeÂ			Psykiske sygdomme
	DK        Â	vestlig   Â	ikke vestlig	DK        Â	vestlig   Â	ikke vestlig	DK        Â	vestlig   Â	ikke vestlig	I alt
1998	63,1	1,8	5,5	13,2	0,4	1,1	12,8	0,5	1,5	100
1999	44,3	1,1	2,4	22,9	0,6	1,6	23,2	0,9	3,0	100
2000	42,7	1,5	2,6	22,2	0,9	1,7	24,3	0,9	3,3	100
2001	39,9	1,3	2,9	20,8	0,7	2,3	26,3	0,9	4,9	100
2002	37,5	1,3	3,5	18,9	0,8	2,6	28,2	1,1	6,2	100
2003	36,2	1,1	3,3	18,3	0,7	2,6	29,6	1,2	6,9	100
2004	35,6	1,2	3,2	18,9	0,8	2,5	29,2	1,2	7,3	100
2005	32,9	1,0	3,0	18,6	0,6	2,8	32,0	1,2	8,0	100
2006	29,8	1,0	2,8	18,3	0,8	2,8	33,7	1,5	9,3	100
2007	28,4	0,9	3,1	17,1	0,7	3,2	34,0	1,1	11,5	100

Kilde: Ankestyrelsen

 

Bortset fra at indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør en stigende andel og er overrepræsenteret i gruppen, når man ser på de årlige nytilkendelser, svarer udviklingen overordnet set til den, der karakteriserer etniske danskere fx med hensyn til diagnose.

 

Udviklingen giver dog anledning til bekymring og vil derfor også være et af de elementer, der skal drøftes på de kommende møder i forligskredsen bag førtidspensionsreformen.

 

 

Karen Jespersen

 

 

/  Bent Nielsen