Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 4. april 2008
Under henvisning til Folketingets brev af 27. marts 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 1053, stillet af Lennart Damsbo-Andersen (S).
â€Kan ministeren forestille sig at indføre grænseværdier eller en anden fast standard ved vurderingen af sundhedsskadelige risici i lejligheder, der er angrebet af fugt og skimmelsvamp, for herved at sikre klarhed for borgerne og forbedre deres retssikkerhed pÃ¥ omrÃ¥det? â€
Svar:
Fugt og skimmelsvampe kan som bekendt give anledning til helbredsproblemer. Ifølge Sundhedsstyrelsen er viden om dosis - effekt og dosis - responssammenhænge dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvamp er uproblematisk. De lægelige råd, der kan gives, vil som følge af den manglende viden på området ofte have karakter af skøn.
I forbindelse med Velfærdsministeriets udarbejdelse af en vejledning til kommunerne om muligheden for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum rådgiver Sundhedsstyrelsen om de sundhedsmæssige aspekter. Sundhedsstyrelsen er tillige i gang med udarbejdelse af anbefalinger for den lægelige rådgivning til myndigheder om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalingerne vil blive udarbejdet på baggrund af den aktuelle videnskabelige viden, der er til stede på området samt på baggrund af erfaringer fra forløbet af konkrete sager med fugt og skimmelsvampevækst.
Karen Jespersen