Ministeren for ligestilling (Karen Jespersen):
Jeg vil gerne sige til hr. Jørgen Poulsen, at jeg faktisk mener, at Danmark måske er et af de lande i verden, hvor ligestillingen har det bedst. Det betyder jo ikke, at vi har absolut ligestilling, men jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at man altid, når man diskuterer noget, holder sig proportionerne for øje, og at man også ligesom laver en vurdering af, hvordan man ser på i det her tilfælde ligestilling. Det er jo også en forudsætning for at finde ud af, hvorfor det er gået godt, hvor det er gået godt, og hvorfor det fortsat halter der, hvor det halter.
Redegørelsen er delt op i tre hovedafsnit, hvor det ene har overskriften: »Ligestilling er en grundlæggende værdi - det skal vi værne om«. Det skal vi i allerhøjeste grad værne om og meget gerne forstærke betydningen af. Her vil jeg gerne sige, at jeg er meget enig i det, som fru Lone Dybkjær understregede, nemlig betydningen af kønsroller og betydningen af, at man får et langt klarere billede af, hvad det egentlig er, vi forbinder med kønsroller i dag. Fru Marlene Harpsøe var inde på noget af det, hvor hun ligesom gav sit billede af noget, som hun betragtede som naturligt. Og der vil jeg sige, at man i næsten alle lande og kulturer vil have den der oplevelse af, at lige præcis den måde, vi ser på det, nok er den naturlige, selv om der er himmelvid forskel.
Jeg mener heller ikke, at mænd og kvinder er ens eller skal være ens, men jeg mener, at der stadig væk er rigtig meget at gøre for at give et langt større spillerum både til mænd og kvinder, sådan at de kan udnytte deres muligheder i samfundet bedre og få det liv, de gerne vil have i overensstemmelse med deres individuelle ønsker og behov. Jo mere der ligger nogle fastlåste forestillinger om, hvordan man skal være for at være en rigtig pige eller en rigtig dreng, jo mere bliver man begrænset i de der individuelle udfoldelsesmuligheder, der jo egentlig kunne give en et lidt bedre liv og i øvrigt også få samfundet som et hele til at fungere bedre.
Derfor tror jeg meget på det, som fru Lone Dybkjær efterlyste ved at spørge om, hvor meget de, der har kontakt til børn i deres professionelle liv, egentlig ved om det her. Vi har taget et skridt i den retning, vi har lavet noget materiale til pædagogerne og pædagoguddannelsen, og vi har lavet materiale til dem, der arbejder med børn i børnehaver. Jeg så meget gerne, at man arbejdede videre med det, og at man i det hele taget ligesom fik en mere konkret viden om, hvor meget og i hvilket omfang det overhovedet er indarbejdet i uddannelsen af dem, der har med børn at gøre. For jeg mener, at i forbindelse med mange også sociale problemer er det jo totalt undervurderet, hvad kønsrollerne betyder.
Det er meget tydeligt, at der er en overvægt blandt drenge og unge mænd, der agerer udadvendt og aggressivt, mens piger og unge kvinder i højere grad reageret indadvendt med reaktioner som spiseforstyrrelse og selvdestruktiv adfærd. Og selv om det jo er meget tydeligt, at der er sådan nogle kønsforskelle, er vi stadig væk utrolig dårlige til at se, hvor sammenhængen er, og hvad man kan gøre. Man er sådan lidt mere begyndt at have pigegrupper osv. også i det sociale arbejde, men jeg tror, det stadig væk er alt for undervurderet.
Det handler jo netop om, hvad vi kan gøre vedrørende uddannelse af pædagoger og skolelærere og andre, der har med børn og unge mennesker at gøre. Så det er noget, jeg har taget fat på, og som jeg bestemt gerne vil arbejde videre med. Og jeg er helt med på det her med at prøve at snakke lidt nærmere sammen ligestillingsordførerne imellem, og at man kunne tage et eller flere emner ud og spørge, hvad det så er, der skal til her, for at det kan rykke.
Vi laver også hvert år noget internetmateriale til skolerne, der handler om mulighederne for valg af uddannelse og arbejde, for ligesom at prøve at bryde op i det meget kønsopdelte valg. Vi har jo et ret kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark - det har man de fleste steder, men det er også meget tydeligt i Danmark. Og der har været gjort mange ihærdige forsøg igennem årene på at bryde op i det, men det er ret sejlivet, og det siger jo dermed også noget om, hvor sejlivede kønsrollerne er.
Men igen vil jeg sige, at kønsroller og det ligesom at få brudt mere op i dem, end tilfældet er i dag, i høj grad er vejen til at få tacklet nogle af de andre problemer, som vi har. Det er vejen til at få tacklet det kønsopdelte arbejdsmarked, hvilket jo igen er vejen til at få tacklet den ulige løn. Man kan jo ikke gå ind og statsstyre løndannelsen, men vi kan se, at jo mere kønnene bliver blandet på de enkelte områder, jo mere betyder det for kvinders løn.
Det med at have opmærksomhed på kønsroller - ikke mindst i forhold til børn og unge - er meget vigtigt for at fastholde og videreudvikle ligestilling som en grundlæggende værdi i Danmark.
Så er den næste overskrift, at ligestilling er drivkraft for velfærd. Med det mener jeg, at det jo ikke kun handler om, at det er en gevinst for den enkelte pige eller kvinde eller dreng eller mand, at man ligesom har et større spillerum for sin egen tilværelse. Det er faktisk noget, som er uløseligt knyttet til, at vi har så velfungerende et samfund, som vi har. Ja, jeg tror, jeg skal sige til hr. Jørgen Poulsen, at der faktisk er en sammenhæng til, at danskerne er verdens lykkeligste folk, fordi vi har de værdier og vi har så velfungerende en økonomi.
FN's organisation UNDP lavede - jeg tror, det var i 2001 - en analyse af, hvorfor de 22 arabiske lande hænger fast i fattigdom og lever under en række dårlige vilkår. De nåede frem til, at der var tre grundlæggende årsager til det. Den ene var mangel på personlig frihed, den anden var mangel på ligestilling, og den tredje var mangel på mulighed for kritisk forskning og tænkning. Man kan sige, det er meget indlysende, hvorfor det er med til ikke at udvikle et samfund. Men et samfund kan i høj grad måles på graden af ligestilling, og jeg mener, at der er en sammenhæng mellem det, at Danmark måske er verdens bedste land med hensyn til at give gode rammer for mennesker, og så det, at vi er nået så langt med ligestillingen, som vi trods alt er.
Det prøver vi så også at arbejde videre med - kan man sige - med kvinder i ledelsen, så vi sikrer, at kvinder bliver ligestillet med mænd, når det gælder arbejdsmarked, udvikling og innovation. Vi kan se, at der hvor der er flere kvinder i ledelsen, er der også en tilbøjelighed til en højere grad af innovation, og der er faktisk også højere tal på bundlinjen. Det er der lavet nogle forskningsrapporter om, bl.a. af Nina Smith, forskeren fra Århus. Så der er - hvad skal man sige? - dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem et velfungerende samfund og at kvinder er integreret i alle dele af samfundslivet. Det er også derfor, vi arbejder med køns-mainstreaming, altså det at sige, at ligestilling og gode vilkår for kønnene skal være en integreret del på alle leder og kanter. Der er det utrolig vigtigt, at man ikke bare siger, at ligestilling bare er noget, der er et anliggende for ligestillingsordførere. Det er mig som minister og ordførerne, der gerne skulle være drivkraft, men i høj grad drivkraft i forhold til andre områder. Det er derfor, jeg synes, det faktisk er et ret vigtigt skridt, at andre ministerier har forpligtet sig til at lave nogle målsætninger. Så kan man spørge, om ikke de er lidt generelle, og at nogle er bedre end andre. Jo, men det er jo et udgangspunkt for at holde det enkelte område fast på, at ligestilling altså vedrører dem, lige meget hvad det er for et område, og det er jo et udgangspunkt for at komme med ideer til, hvordan de målsætninger så kan udvikles og blive bedre. Man kan så sige haps, det har I lovet her, og man kan spørge, hvordan det så ser ud næste år. Og næste år kan man også komme med ideer, når man er ordfører på andre områder, tage fat i nogen og spørge, om ikke man kunne supplere de her målsætninger med sådan og sådan. Det tror jeg er et meget vigtigt instrument til at fastholde den overskrift, der hedder, at ligestilling er en drivkraft for velfærd.
Den tredje vigtige overskrift er ligestilling for alle fra top til bund i samfundet. Der kan vi også se, at der er nogle sociale konsekvenser af manglende ligestilling. Der er mange, der har fremhævet den manglende ligeløn, og det er også en særdeles relevant indfaldsvinkel. Vi kan se, når man f.eks. undersøger, hvilke grupper der klarer sig dårligst i samfundet, f.eks. når det drejer sig om, hvem der bliver sat på gaden eller er i risiko for at blive sat på gaden, så er det enlige forsørgere - typisk enlige mødre - der er overrepræsenteret. Det er enlige mødre, der er lavtuddannede. Også på anden vis kan man se, at der kan være en sammenhæng mellem det at have vanskelige sociale vilkår og så det at være kvinde.
En af vejene til det er jo selvfølgelig så at ruste de kvinder til at kunne klare tilværelsen, både for sig selv og deres børn. Der synes jeg at vi tog nogle vigtige skridt med den aftale, vi fik lavet i forbindelse med satspuljen her for en måneds tid siden, hvor der blev taget nogle initiativer i forhold til netop de grupper af kvinder i form af steder, hvor de kan bo med deres børn, mens de tager en uddannelse, og hvor de kan blive hjulpet ud af deres misbrug, så de kan klare tilværelsen for sig selv og deres børn.
Men derudover har vi jo handlingsplaner for både bekæmpelse af handel med kvinder og for vold mod kvinder. Et af de steder, hvor der er sket ret tydelige fremskridt, er, når det drejer sig om vold mod kvinder. Tallene, der med jævne mellemrum bliver offentliggjort, viser, at i sammenhæng med den her handlingsplan, som er sat i værk - det er jo aldrig helt til at vide, hvad der er årsagen - er antallet af kvinder, der har været udsat for vold i et partnerskab, faktisk faldet fra 41.000 til 28.000. Det synes jeg under alle omstændigheder er fantastisk opmuntrende. Bl.a. fru Pernille Vigsø Bagge talte lidt hånligt om de her kampagner og pjecer osv., men her er faktisk et eksempel på en kampagne, som ser ud til at have foranlediget, at der er sket nogle mærkbare forbedringer i den periode, hvor kampagnen har været der. Det samme tror jeg vil vise sig med indsatsen mod den voldelige adfærd i forhold til mænd, som typisk er noget, man må tage nogle andre initiativer over for end traditionelle lovinitiativer.
Så ved jeg godt, at fru Pernille Vigsø Bagge og andre har ideer til, hvor de synes der skulle lovgives, men jeg synes, det er utrolig vigtigt, at man ikke afskriver det at lave nogle holdningspåvirkninger, og vi ved jo faktisk, at det kan virke. Vi har lige set det med rygning. Hvis man laver en massiv indsats for at ændre befolkningens adfærd på bestemte områder, kan det faktisk lykkes. Jeg tror også, vi ser et eksempel på det her i forbindelse med vold i parforhold.
Der er lavet nogle forskellige lovinitiativer også om det at inddrage kommunerne, når det gælder en mere ligelig sammensætning i råd og nævn.
Der har været rejst forskellige spørgsmål, men jeg har noteret mig, at der er flere, der har bedt om ordet her, så jeg tror egentlig ikke, at jeg vil forsøge her at svare på hver enkelt ting.
Hr. Jørgen Poulsen spurgte om noget, der var hemmeligholdt. Det siger mig ikke noget, men jeg vil selvfølgelig meget gerne undersøge det.
Derimod kan jeg sige, at der lige er kommet en rapport fra EU, som jeg netop har orienteret Europaudvalget om, hvori der er lavet en benchmarking. Det er i øvrigt meget interessant, at man er begyndt at arbejde med den metode i EU, at man laver de her opgørelser land for land, og så kan man så se udviklingen. Jeg tror også, det var derfra, hr. Per Clausen havde sine tal om lønforskelle mellem mænd og kvinder, der viste, at de er vokset fra 15 pct. til 18 pct.
Men man kan i hvert fald sige, at der ligger den rapport fra EU, og at der er en plan for, hvordan man arbejder videre i retning af det her med at tydeliggøre, hvordan situationen er i de enkelte lande. Heldigvis var det sådan i den rapport, at bortset fra uligeløn og kvinder i ledelse, at Danmark faktisk lå helt i top på de andre parametre. Vi lå ikke i bund på ligeløn og ledelse, vi lå og rodede i midten. Det synes jeg også er en god indikator for, at vi har fat i noget af det rigtige.
Til sidst vil jeg bare sige i det her første indlæg, at jeg mener, der er en meget tæt sammenhæng til, at mange af de forbedringer, der er kommet, også er vokset frem blandt kvinder selv - og mænd med for den sags skyld. I andre lande lovgiver man i højere grad - det ved vi også, hvad angår arbejdsmarkedet, f.eks. i Frankrig - men det bliver det sandt for dyden ikke bedre af. Jeg mener, at hvis det er forankret i nogle holdninger i befolkningen selv, er det meget mere holdbart. Så kan det være nødvendigt at kombinere det med at konsolidere nogle landvindinger gennem lovgivning, men at tro, at man kan styre ligestilling gennem lovgivning, mener jeg simpelt hen ikke er holdbart. Jeg mener, at det her værdifællesskab vedrørende ligestilling, som er en meget vigtig værdi, er fantastisk vigtigt at værne om.