Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Konfiskation af knallerter mv.) (L 96), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Anette Arnsted

 


Spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven (Konfiskation af knallerter mv.)
(L 96):

 

”Findes der dokumentation for, som det hævdes i høringssvarene, at man med sikkerhed kan sige, at en knallert, der kører hurtigere end de i forslaget nævnte hastigheder, vil have været undergivet konstruktive ændringer?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Færdselsstyrelsen i et notat af 13. oktober 2005 konkluderet, at der med 99 procents sandsynlighed vil foreligge en konstruktiv ændring, hvis en lille knallert på et rullefelt kan køre mere 43 km i timen, og hvis en stor knallert kan køre mere end 64 km i timen.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at knallertkørsel med hastigheder, der ligger over det tilladte, efter Justitsministeriets opfattelse udgør en færdselssikkerhedsmæssig risiko for knallertføreren selv og for medtrafikanterne, og at denne risiko – alt andet lige – vil være større, jo mere de tilladte hastigheder på henholdsvis 30 og 45 km i timen overskrides, jf. nærmere herom afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Det bemærkes endvidere, at det – som anført i afsnit 2.2.1. i bemærkningerne – er Justitsministeriets opfattelse, at det ud fra en færdselssikkerhedsmæssig betragtning ikke er afgørende, om en knallert kan køre for hurtigt som følge af konstruktive ændringer eller af andre årsager.