Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 83) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 14. april 2008 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
â€Vil konsekvensen af L 83 være, at Rudolf Steiner skolerne ikke kan fastholde deres pædagogiske principper om indskolingen, hvor børn bliver i
børnehaveklassen til de er 6 Ã¥r og herefter indgÃ¥r i et samlet indskolingsforløb i skolens 1. klasse?â€
Svar:
Regeringen har i lovforslag nr. L 82 stillet forslag om, at undervisningspligten udvides til 10 år for alle børn, sådan at børnehaveklassen kommer til at indgå i grundskolen. Undervisningspligten indtræder herefter den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Dette gælder, uanset om forældrene vælger, at deres børn skal opfylde undervisningspligten i folkeskolen, i en fri grundskole eller gennem hjemmeundervisning.
Formålet med L 83 er alene i konsekvens af lovforslag nr. L 82 at sikre, at frie grundskoler fremover også skal have børnehaveklasser, således at forældre kan få opfyldt undervisningspligten for deres børn, uanset at den efter lovforslag nr. L 82 indtræder et år tidligere end hidtil. Det er derfor foreslået, at børnehaveklassen bliver omfattet af kravene til, hvilke klassetrin en fri grundskole skal have. L 82 indebærer derfor, at et barn ikke længere kan gå i børnehave, indtil det fylder seks år, hvis dets undervisningspligt indtræder, inden det fylder seks år. Derved må Rudolf Steiner-skolerne lade det, der i dag er det sidste år af systemets børnehaveforløb, erstatte af børnehaveklasse.
Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark har i høringen af L 82 udtrykt ønske om, at 6-årige børn på nærmere bestemte betingelser kan forblive i børnehave indtil den egentlige faglige læring begynder i 1. klasse. Hvis man ønsker at imødekomme forslaget fra Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, vil det kræve, at der fremsættes et ændringsforslag til lovforslag nr. L 82.
En sådan ændring ville efter Undervisningsministeriets opfattelse skulle gøre det muligt for forældrene til ethvert barn den 1. august i det kalenderår, hvor deres barn fylder seks år, at bestemme, at barnets undervisningspligt først skal indtræde året efter. Det må dog i givet fald skulle være en forudsætning herfor, at forældrene på det tidspunkt, hvor de ville kunne træffe beslutning om en sådan udskydelse i et år af undervisningspligtens indtræden, har til hensigt at opfylde deres barns senere indtrådte undervisningspligt ved at indmelde barnet i en fri grundskole eller ved hjemmeundervisning. Det følger af Grundlovens § 76 ville dette imidlertid ikke kunne afskære forældrene fra alligevel at indskrive barnet i folkeskolen året efter.
Det bemærkes, at et ændringsforslag til L 82 indeholdende en sådan generel og ubegrundet mulighed for at udskyde undervisningspligten reelt vil være det samme som en forkastelse af L 82 og en opretholdelse af den gældende retstilstand.
Jeg ville derfor ikke kunne støtte en sådan ændring af L 82, hvis der skulle blive fremsat et forslag herom.
Â
Opmærksomheden henledes på, at alle forældre – uanset om de vælger folkeskolen eller en fri grundskole – fortsat har mulighed for i henhold til Folkeskolelovens § 34 stk. 2, at udsætte et barns undervisning indtil et år efter undervisningspligtens indtræden, når dette er begrundet i barnets udvikling.