Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42, som Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2008 vedrørende forslag til lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler (L 81).
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 42 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vedrørende forslag til lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler (L 81):
â€Ministeren bedes oplyse, hvorvidt tidligere fremsættelse og behandling af lovforslag om jobklausuler, som eksempelvis L 212 fra folketingsÃ¥ret 2006-07, gør det muligt at lade L 81 omfatte eksisterende jobklausuler, idet virksomheder allerede mÃ¥ forventes at have forholdt sig til en situation, hvor Folketinget vil lovgive om jobklausuler?â€
Svar:
Det forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler (L 212), der blev fremsat den 18. april 2007, og som ikke blev vedtaget, indeholdt et forslag om en pligt for arbejdsgiveren til skriftligt at oplyse en lønmodtager, der var eller ville blive omfattet af en erhvervsbegrænsende aftale, om aftalens indhold, jf. forslagets § 2, stk. 1.
Endvidere indeholdt L 212 et forslag om, at hvis arbejdsgiveren ikke opfyldte denne oplysningspligt, ville arbejdsgiveren ikke kunne gøre den erhvervsbegrænsende aftale gældende overfor aftaleparten i tilfælde af dennes ansættelse af den pågældende lønmodtager, ligesom lønmodtageren ville kunne tilkendes en godtgørelse ved domstolene, jf. lovforslagets §§ 4 og 5.
Da L 212 ikke blev vedtaget, blev der således ikke ændret på, i hvilket omfang der gyldigt kan indgås jobklausuler. De jobklausuler, der måtte være indgået efter fremsættelsen af L 212 den 18. april 2007 vil således – i det omfang den enkelte jobklausul er gyldigt indgået efter gældende ret – have karakter af en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73.
En kommende regulering af de pågældende jobklausuler (ved L 81) vil således – uanset det tidligere lovforslag – kunne rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 73. Der henvises i den forbindelse i øvrigt nærmere til pkt. 4.2 i Justitsministeriets notat af 13. maj 2008.