|
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 20. maj 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 39 (L 81 - bilag 10), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 39:
†Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. maj 2008 fra PROSA, jf. L 81 - bilag 10â€.
Endeligt svar:
I den nævnte henvendelse af 20. maj 2008 fremkommer PROSA med en række bemærkninger til Justitsministeriets notat af 13. maj 2008 om ekspropriationsretlige overvejelser i forbindelse med en ændring af ikrafttrædelsesordningen i lovforÂslaget om arbejdsgivers brug af jobklausuler (L 81), som den 19. maj 2008 er sendt til Arbejdsmarkedsudvalget.
I henvendelsen anfører PROSA, at der ikke er â€fremført valide og dokumenterbare argumenter for, at et forbud mod eksisterende jobklausuler skulle være omfattet af Grundlovens bestemmelser om ekspropriation […]â€. I den forbindelse peger PROSA bl.a. pÃ¥, at Justitsministeriet har â€overset at lægge vægt pÃ¥ […] om der foreligger en eksplicit hjemmel til den pÃ¥gældende rettighedâ€, hvilket efter PROSA’s opfattelse i øvrigt ikke er tilfældet. Det anføres ogsÃ¥, at â€det altsÃ¥ ikke udgør tab af ejendom og end ikke risiko for tab af ejendom – alene fordi medarbejderen ikke er virksomhedernes ejendom.†PROSA peger herudover pÃ¥, at Justitsministeriet i sin argumentation har taget â€ganske betydelige og afgørende forbeholdâ€.
Jeg har i den forbindelse indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som hertil har bemærket følgende:
1. Det er i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en rettighed er omfattet af grundlovens § 73 uden betydning, om der foreligger eksplicit hjemmel til den pågældende rettighed. Der kan således bl.a. henvises til, at det er fast antaget, at grundlovsbeskyttelsen i § 73 ikke er begrænset til positioner, der som rettigheder er gjort til genstand for retlig regulering. Således kan f.eks. erhvervsmæssig virksomhed, der udøves uden hjemmel i lov, være beskyttet af grundlovens § 73, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3 (3. udgave, 2003), side 188f.
Hertil kommer, at der – som anført under punkt 4.1. i Justitsministeriets notat af 13. maj 2008 – i det foreliggende tilfælde er tale om, at der i det omfang en virksomhed har indgået aftale om jobklausul med en anden virksomhed eller en medarbejder i virksomheden, f.eks. en direktør, er skabt en rettighed (omfattet af grundlovens § 73) for den pågældende virksomhed, der indebærer, at modparten i aftalen i overensstemmelse med jobklausulens indhold ikke kan ansætte virksomhedens medarbejdere.
Hvis lovforslaget skal finde anvendelse på jobklausuler, der er gyldigt indgået inden lovens ikrafttræden, vil det derfor efter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i en i henhold til grundlovens § 73 beskyttet rettighed.
2. som anført i notatets punkt 4.2. er det Justitsministeriets vurdering, at det vil rejse alvorlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten, hvis den i L 81 foreslåede regulering fra lovens ikrafttræden skal finde umiddelbart anvendelse på jobklausuler, som er gyldigt indgået mellem aftaleparter inden lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at det – af de grunde, som er nærmere beskrevet anførte sted i notatet – ikke kan udelukkes, at en regulering, hvor der også blev grebet ind over for bestående jobklausuler, ville medføre, at der kunne være virksomheder, der blev ramt atypisk hårdt, sådan at der ville være tale om ekspropriation.
3. Justitsministeriet skal herudover bemærke, at et ønske om at lade det omhandlede lovforslag gælde også for jobklausuler, der er gyldigt indgået før lovens ikrafttræden, kan imødekommes ved at lade loven åbne mulighed for at foretage ekspropriation i forhold til de virksomheder, der måtte blive ramt atypisk hårdt.
Der kan i den forbindelse nærmere henvises til det ændringsforslag til L 81, som beskæftigelsesministeren har fremsendt til Arbejdsmarkedsudvalget.Â
Jeg skal i det hele henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.