Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 21. a6 (L 81), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 26:

”I funktionærloven er funktionæren beskyttet mod kundeklausuler, hvis der ikke er tale om kunder, som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med inden for de seneste 18 måneder, eller som fremgår af særskilt skrivelse. Er det en forglemmelse, at denne bestemmelse ikke er kommet med i L 81, eller mener ministeren, at arbejdsgivere skal have videre muligheder for at indgå klausuler end funktionærloven giver nu?”

 

 

Endeligt svar:

Det er min opfattelse, at der ikke på dette punkt er en lavere beskyttelse i L 81 end efter funktionærlovens regler.

 

Efter L 81 kræves det, at den skriftlige aftale omfattet af § 2 skal indeholde oplysninger om, hvorledes lønmodtagerens jobmuligheder begrænses som følge af jobklausulen. Lønmodtageren skal altså kende den præcise jobbegrænsning, der følger af jobklausulen, herunder hvor det er, lønmodtageren ikke kan søge job, under hvilke betingelser, og i hvor lang tid.

 

Der er også peget på, at der i øvrigt ikke er noget til hinder for at anvende en konkurrence- eller kundeklausul som grundlag for aftalen med lønmodtageren, og at der i det hele taget er vejledning at hente i at følge de allerede velkendte regler om konkurrence- og kundeklausuler. Se kommentarerne herom under punkt 4.2. i høringsnotatet.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen