Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 81), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 13:

”Mener ministeren, at en jobklausul vil udgøre et ”væsentligt vilkår” i ansættelsesbevislovens forstand”

 

 

Endeligt svar:

Jeg har tidligere som svar på § 20-spørgsmål nr. S 585 af 1. november 2004 udtalt, at ansættelsesbevisloven næppe kan bruges til at få eventuelle aftaler af denne karakter frem i lyset, men at en eventuel afklaring af det spørgsmål hører under domstolenes kompetence.

 

Siden synes jeg klart, at vi har set faktorer, der peger på, at jobklausuler i hvert fald kan udgøre et væsentligt vilkår i ansættelsesbevislovens forstand. Hertil hører også, at EU-Kommissionen i et svar af 18. juli 2007 til Ole Christen­sen, MEP (E-1840/2007) har givet udtryk for, at en aftale, som – lovligt eller ej – potentielt begrænser med­ar­bej­dernes fremtidige muligheder for at blive ansat hos andre, kan have virkning svarende til en kon­kurren­ce­klausul, og derfor på grund af dens vigtighed for de omfattede lønmodtagere kan ses som et væsentligt vilkår i ansættelsen, som arbejds­giveren skal oplyse om efter ansættelsesbevisdirektivet (Rådets direktiv 91/533 EF af 14. oktober 1991).

 

Vi mangler fortsat en bindende afklaring af spørgsmålet, men – efter hvad jeg har fået oplyst – skulle det være rejst i en verserende sag ved domstolene, jf. også side 20 i rapporten fra Udvalget om brugen af hemmelige klausuler mv., der begrænser lønmodtagermobiliteten på arbejdsmarkedet, udgivet af Beskæftigelsesministeriet april 2007.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen