Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 8 - Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Indeksering af energiafgifterne).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 af 30. november 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

 

L 8 spørgsmål 2:

Vil ministeren svare på L 2 spm. 11 og 12, jf. 2007-08, 1. samling, med de forudsætninger som Skatteministeriet i øvrigt har lagt til grund?

Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2007-08, 1. samling, jf. L 2 - spm. 13.

 

Svar:

Spørgsmål 11 og 12 til L 2 drejede sig om en uddybning af besvarelserne om fordelingsvirkningerne som blev afgivet i besvarelsen af spørgsmål 8 og 9 til L 2 stillet i Folketingsåret 2007-08, 1. samling. Til orientering er disse besvarelser gengivet i vedføjede bilag.

Som jeg gav tilsagn om under 3. behandlingen af L 2, vil Skatteministeriet gerne udføre alle de beregninger, som Skatteudvalget og Folketinget i øvrigt anmoder om. Som jeg også pointerede under 3. behandlingen forudsætter det dog, at der foreligger et sæt af realistiske beregningsforudsætninger, der gør det muligt. Samtidigt skal der foreligge et modelapparat, som beregninger kan udføres på.

Sådanne forudsætninger forelå ikke fra spørgerens side i forbindelse med spørgsmål 11 og 12 til L 2, hvorfor de ønskede beregninger ikke kunne foretages. Dette har jeg udførligt begrundet i besvarelsen af spm. 11 og 12, jf. bilaget.

I spm. 8 og 9 til L 2 opstillede spørgeren forudsætninger for beregninger, der skulle foretages for forskellige stiliserede typer af modtagere af overførselsindkomster, og Skatteministeriet gav en udførlig besvarelse, hvor der vistes de ønskede beregninger, jf. svaret på spm. 8 og 9 i bilaget. Det fremgik endvidere af besvarelsen, at Skatteministeriet ikke fandt forudsætningerne tilstrækkelige til at give et retvisende billede af konsekvenserne af Lavere skat på arbejde for de viste familietyper.

I spm. 11 og 12 til L 2 anmodedes om yderligere beregninger på samme forudsætninger. Til at foretage de ønskede beregninger på makroniveau, ansås de opstillede forudsætninger imidlertid for helt utilstrækkelige, hvilket begrundedes i besvarelsen.

Ved 3. behandlingen af L 2 gav spørgeren udtryk for, at de ønskede beregninger meget enkelt kunne laves på baggrund af de forudsætninger, som Skatteministeriet i øvrigt havde lagt til grund.

Bortset fra, at det er spørgeren og ikke Skatteministeriet, der opstillede beregningsforudsætningerne for de ønskede beregninger, vil jeg gerne give spørgeren ret i, at sådanne simple regnestykker er teknisk enkle at lave.

Hvis det således på baggrund af beregningerne på individniveau i svaret på spørgsmål 8 og 9 og med forudsætninger om, at antallet af overførselsindkomstmodtagere i 2015 svarer til de seneste skøn for antallene i 2007, er det ganske rigtig simpelt at gange de to talstørrelser med hinanden. Herved kommer man frem til, at såfremt et lavere arbejdsmarkedsbidrag på 7,5 pct. også ville være satsen i 2015, og alle andre økonomiske parametre i øvrigt ville være helt uændret, så ville de omtalte grupper af overførselsmodtagere, måske kunne have set frem til et samlet større rådighedsbeløb i 2015 i størrelsesordenen op imod ½ mia. kr. svarende til omkring 1½ promille af de samlede overførselsindkomster. Det er herved tillige som en teknisk beregningsforudsætning forudsat, at antallet af overførselsindkomstmodtagere uden anden indkomst i 2015 under de opstillede alt andet lige forudsætninger, ville udgøre et par hundrede tusinde personer.

Et sådan regnestykke bliver dog ikke mere retvisende, fordi beregningen er foretaget af Skatteministeriet, end hvis spørgeren selv havde foretaget multiplikationen. Og beregningerne kan heller ikke tolkes som Skatteministeriets ”egne” beregninger, idet de baseres på givne forudsætninger, som Skatteministeriet som nævnt finder helt utilstrækkelige.

For at vise et retvisende billede af, hvorledes samfundsøkonomien og hermed de økonomiske vilkår for modtagere af overførselsindkomster udvikler sig, er det nødvendigt at udføre en omfattende makroøkonomisk prognose under anvendelse af en række forudsætninger om udviklingen på centrale økonomiske områder. Sådanne forudsætninger foreligger ikke for det scenarium, der viderefører uændrede regler om arbejdsmarkedsbidraget.

Som jeg pointerede i svaret på spm. 11 og 12 og yderligere fremførte under 3. behandlingen af L 2, kan et retvisende billede af, hvordan det samlet set ville gå for forskellige grupper af modtagere af overførselsindkomster frem til 2015, ikke alene baseres på en usikker forudsætning om udviklingen i procentsatsen for arbejdsmarkedsbidraget, men må suppleres med en række forudsætninger om ledighed, demografisk udvikling, udmøntninger af satspuljen, ændringer i overførsler mv., som der ikke umiddelbart foreligger oplysninger om.

De kendte foretagne økonomiske prognoser er baseret på, at Lavere skat på arbejde gennemføres med de heraf gunstige konsekvenser for beskæftigelse og miljø mv. Forhold der sikrer holdbarheden på sigt og derfor også er garant for, at modtagere af overførselsindkomster sikres en fortsat fremgang i levestandarden i de kommende år.

 

Bilag til L 8, spm. 2.

Gengivelse af svarene på spørgsmål 8, 9, 11 og 12 til L 2 stillet i Folketingsåret 2007-08, 1. samling.

 

L 2 spørgsmål 8:

I forlængelse af besvarelsen på L 220 - spm. 4, anmodes ministeren om at opstille en tabel, der frem til 2015 viser hvad en enlig folkepensionists disponible indkomst ville have været med og uden lovforslaget, ministeren bedes - når skønnet laves for hvorledes indkomsten ville have udviklet sig uden lovforslaget - tage udgangspunkt i tabel 1 i lovforslaget, der siger, at bortfald af skattenedsættelser ved nedsættelse af AM-bidrag vil medføre et provenu på 3,5 mia. kr.

L 2 spørgsmål 9:

Ministeren anmodes om at lave tilsvarende beregninger for en arbejdsløs med dagpengeret, kontanthjælpsmodtagere, der er forsørger, henholdsvis ikke forsørger og en førtidspensionist.

Svar:

De ønskede beregninger i spørgsmål 8 og 9 er vist i nedenstående tabel.

Det bemærkes, at aftalen og lovforslaget om Lavere skat på arbejde forfølger to mål. Dels regeringens målsætning om at det skal kunne betale sig at arbejde, dels målsætningerne i klima- og energistrategien.

Begge disse målsætninger understøttes af Lavere skat på arbejde. Dels som følge af omprioriteringen af den skattenedsættelse, der ellers ville være kommet, hvis arbejdsmarkedsbidraget var blevet nedsat i henhold til gældende regler, dels ved indførelsen af prisindekseringen af energiafgifterne.

De positive konsekvenser herved for arbejdsudbuddet og miljøet opnås ikke med en videreførelse af gældende regler.

Det er lykkedes med Lavere skat på arbejde, hvor samtlige elementer i omlægningen er nøje afstemt, så de resulterer i en tilfreds­stil­len­de socialt afbalanceret profil, og selvfølgelig er i fuld overensstemmelse med skattestoppet.

Det fremgår af tabellen, at Lavere skat på arbejde medfører en forøget disponibel indkomst for alle de viste typer af indkomstoverførselsmodtagere i samtlige år frem til 2015.

Ved at sammenholde ændringerne i den disponible indkomst i venstre og højre side af tabellen fremgår forskellen mellem en videreførelse af gældende regler for arbejdsmarkedsbidraget og ved Lavere skat på arbejde.

Tallene i de fem søjler i venstre side viser ændringen i den disponible indkomst i 2008-2015 for de fem familietyper, som følge af en permanent reduktion af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 pct. til 7,5 pct. I de fem søjler i højre side vises tilsvarende den samlede virkning på de disponible indkomster som følge af Lavere skat på arbejde.

Hvis gældende regler for den årlige regulering af arbejdsmarkedsbidraget blev videreført, og det forudsættes, at konjunkturerne udviklede sig således, at arbejdsmarkedsbidraget frem til 2015 hvert år ville udgøre 7,5 pct., så ville der frem til 2012 være størst fremgang i den disponible indkomst ved Lavere skat på arbejde, mens et nedsat arbejdsmarkedsbidrag ville resultere i lidt større fremgang i 2012-2015.

I overensstemmelse med målsætningen for prisindekseringen af energiafgifterne ligger der i Lavere skat på arbejde en tilskyndelse til energibesparelser. Tages denne effekt i betragtning, kan Lavere skat på arbejde også i 2012-2015 give en lige så stor fremgang i den dis­ponible indkomst, som en videreførelse af gældende regler under den opstillede beregningsforudsætning.

Det skal endelig understreges, at der under den hidtidige lov om arbejdsmarkedsbidrag ville kunne ske justeringer af satsen i såvel ned- som opadgående retning. Der var således en risiko for en væsentligt svagere indkomstudvikling for overførselsindkomstmodtagerne, end den der fremgår af tabellen – f.eks. i forbindelse med et internationalt konjunkturtilbageslag. Med Lavere skat på arbejde er dette usikkerhedsmoment fjernet, og der er derfor større sikkerhed for udviklingen i den disponible indkomst.

Tabel.  Ændring i disponibel indkomst for modtagere af overførselsindkomster
Løbende priser1)	Forhøjelse af overførselsindkomsten2) (netto for skat) ved nedsat arbejdsmarkedsbidrag på 7,5 pct. i årene 2008-2015					Samlet virkning af Lavere skat på arbejde
	Enlig pensionist	Dagpengemodtager	Kontant­hjælps­modtager uden forsørgerpligt	Kontant­hjælps­modtager med forsørgerpligt	Førtidspensionist	Enlig pensionist	Dagpengemodtager	Kontant­hjælps­modtager uden forsørgerpligt	Kontant­hjælps­modtager med forsørgerpligt	Førtidspensionist
	Kr.
2008	518	730	474	599	698	534	747	491	616	715
2009	525	740	481	607	708	641	856	596	723	823
2010	532	750	487	616	718	653	872	609	737	839
2011	539	761	494	624	728	566	788	521	651	755
2012	547	771	501	633	738	480	704	434	566	671
2013	554	782	508	642	748	492	720	446	579	686
2014	562	793	515	650	758	407	637	360	495	603
2015	570	803	522	659	768	320	554	273	410	519
Anm.: Alle de beregnede typer er enlige, undtagen kontanthjælpsmodtageren med forsørgerpligt, som udgør den ene halvdel af et par på kontanthjælp. 1)         Der er regnet med en prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er regnet med en satsregulering på 3,2 pct. og en stigning i reguleringstallet på 3,5 pct. Det bemærkes, at ændringen i rådighedsbeløbene for familietyperne på visse punkter afviger lidt fra tidligere besvarelser. Det skyldes, at det har været nødvendigt at regne i løbende priser, når der skal regnes virkninger frem til 2015 inkl. prisindeksering af afgifterne. De hidtidige beregninger for 2008 og 2009 har været i fast 2008-niveau. 2)         Inkl. forhøjelse af personfradraget med 200 kr. som følge af større regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen med 3,2 pct. i stedet for 2,6 pct.

 

 

L 2 spørgsmål 11:

Ministeren anmodes om at lave et skøn over det samlede beløb som pensionister, arbejdsløse, dagpengemodtagere og andre grupper, der modtager overførselsindkomster akkumuleret set mister i årene 2008-2015 med "Lavere skat på arbejde" sammenlignet med en fortsættelse af de gældende regler og med samme forudsætninger, som ligger til grund for svaret på L 2, spm. 9. Der ønskes desuden et skøn for alle grupper samlet og for hver hovedgruppe for sig.

L 2 spørgsmål 12:

Ministeren anmodes desuden om at opgøre, hvad det samlede beløb som alle hovedgrupper af pensionister, arbejdsløse, dagpengemodtagere og andre grupper, der modtager overførselsindkomster mister i året 2015?

Svar:

Der kan opstilles uendeligt mange forudsætninger og udarbejdes et tilsvarende antal beregninger, uden at det giver et mere retvisende billede af virkningen af Lavere skat på arbejde for forskellige grupper af befolkningen, end de beregninger, der allerede er forelagt for Skatteudvalget.

Som det fremgår af en række af besvarelserne af Skatteudvalgets spørgsmål til lovforslag L 220 fra 6. september 2007 og til det foreliggende lovforslag og yderligere af mine bemærkninger til hr. Frank Aaens ordførerindlæg og supplerende spørgsmål under 2. behandlingen af lovforslaget i Folketingssalen den 11. oktober 2007, er der ingen pensionister eller andre modtagere af overførselsindkomster, der vil opleve en nedgang i deres disponible indkomst som følge af Lavere skat på arbejde.

Som jeg pointerede under 2. behandlingen er der ganske vist tale om forholdsvis beskedne stigninger i de disponible indkomster for modtagere af overførselsindkomster i årene frem til 2015, men for alle kategorier bliver der tale om en større disponibel indkomst i alle årene i forhold til de regler, der gælder i dag. Ikke et tab, som antydet i spørgsmålene.

Med Lavere skat på arbejde har regeringen vist rettidig omhu ved at gennemføre en justering af skattepolitikken til gavn for arbejdsudbuddet. En kortsigtet løsning med blot at lade stå til og videreføre gældende regler ville ikke kunne bidrage med tilsvarende positive effekter på arbejdsudbuddet.

Lavere skat på arbejde vil således have positive økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien til fordel for hele befolkningen – også for pensionister og andre modtagere af overførselsindkomster som eksempelvis ledige, som kommer i arbejde fremover og dermed vil opleve markante indkomstfremgange i forhold til kontanthjælp eller dagpenge.

Disse positive afledte effekter for samfundsøkonomien af Lavere skat på arbejde er ikke medregnet i sammenligningen af konsekvenserne på individniveau for forskellige typer modtagere af overførselsindkomster af henholdsvis Lavere skat på arbejde og en situation, hvor arbejdsmarkedsbidraget forudsattes nedsat til 7,5 pct. i alle årene frem til 2015, der fremgik af besvarelsen af spørgsmål 9.

Et retvisende billede af, hvordan det samlet set ville gå for forskellige grupper af modtagere af overførselsindkomster frem til 2015, kan således ikke alene baseres på en usikker forudsætning om udviklingen i procentsatsen for arbejdsmarkedsbidraget, men må suppleres med en række forudsætninger om ledighed, demografisk udvikling, udmøntninger af satspuljen, ændringer i overførsler mv., som der ikke umiddelbart foreligger oplysninger om.