Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L     L 8 - Forslag til Lov om ændringer af forskellige energiafgiftslove m.v..
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9 og 10 af 6. december 2007.
Kristian Jensen
                                                                / Lene Skov Henningsen
Spørgsmål 9: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 1, ønskes det vedrørende tabel 1 oplyst:
a) hvad er begrundelsen for at afgiftssatserne har været stedse stigende i hele perioden bortset fra år 2003 til år 2004?
b) Hvad er begrundelsen for, at der fra år 2005 er indført afgift på svovlfri diesel?
c) Hvad er forklaringen på, at de afgiftspligtige mængder af gas- og dieselolie anvendt som motorbrændstof er 0 (nul) i 2006?
Svar.
Ad. a) I perioden 1994-2001 skete der løbende justeringer af afgiftssatserne, og disse ændringer blev indført med forskellige og ofte lange overgangsordninger, der kunne strække sig over flere år.
Stigningen i afgifterne fra 2001 til 2002 sker på baggrund af en lovændring foretaget allerede i 1998, hvor der ved overgangsbestemmelserne var blevet vedtaget en indfasningsperiode gående fra 1. januar 1999 til 31. december 2001, således at ændringen af satserne først var fuldt indfaset pr. 1. januar 2002.
Herefter trådte regeringens skattestop i kraft, og satserne har samlet set været uændret siden.
Pr. 1. januar 2005 blev der, som led i en administrativ lempelse, foretaget provenuneutral omlægning af CO2- og energiafgifterne, hvor CO2-afgifterne blev sat ned, men hvor energiafgifterne til gengæld blev sat tilsvarende op. Afgiftsbelastningen var derfor samlet set uændret.
Da tabellerne til spørgsmål 1 er opgjort efter bogføringsprincippet vedrører den indtægt statskassen har fået ind i januar imidlertid forbrug og dermed afgiftssats for december året før, og i de oplyste afgiftssatser for de respektive år er der korrigeret for dette. Dette gælder derfor også for 2004-2006.
Reelt og samlet set er der derfor ingen stigning sket fra 2004 til 2006, da ændringen fra 2004 til 2005 bunder i en omlægning af energi-og CO2-afgifterne, og â€Ã¦ndringen†fra 2005 til 2006 har baggrund i at der i afgiftssatsen for 2005 var korrigeret for den lavere energiafgiftssats i 2004, som følge af opgørelsen via bogføringsprincippet.
Der vedlægges en tabel, hvor afgiftssatserne er udtrykt pr. kalenderår og ikke pr. bogføringsår, hvor det fremgår, at der ikke samlet set er sket nogen nominel ændring af afgiftsbelastningen på energiprodukter i skattestopsperioden.
Ad. b) Før 1. januar 2005 var al diesel, med et svovlindhold på højst 0,005 pct. pålagt satsen for svovlfattig diesel, dvs. at svovlfattig og svovlfri diesel, var belagt med samme afgiftssats.
Baggrunden for, at svovlfri diesel fra 1. januar 2005 blev belagt med en lavere afgiftssats end svovlfattig diesel, var, at man tidligt ønskede at fremme brugen af svovlfri diesel. Fra 1. januar 2009 bliver det, jf. EU-regler, obligatorisk at benytte svovlfri diesel til vejtransport, og hermed bortfalder miljøbegrundelsen for differentieringen af afgiften til fordel for svovlfri diesel. Den særlig lave sats for svovlfri diesel bortfalder derfor med udgangen af 2008.
Ad. c) Reelt set var provenuet for gas- og dieselolie anvendt til motorbrændstof negativ i 2006, hvorfor det er valgt at opgøre denne til nul, da det dermed ikke giver nogen mening af opgøre en mængde. Baggrunden for det negative provenu kan ikke umiddelbart forklares, men en forklaring kan være, at der er sket en korrektion fra en tidligere periode.
Det skal bemærkes, at langt størstedelen af dieselbiler i dag kører på svovlfri diesel.
Spørgsmål 10. I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 1 ønskes det vedrørende tabel 2 oplyst,
a)  hvad begrundelsen er for, at CO2-afgiften har været konstant i perioden 1994-2004    og så er blevet reduceret fra 2004 til 2005 og igen fra 2005 til 2006?
b) hvad er begrundelsen for, at der i 2005 er indført CO2-afgift for benzin?
c) hvad forskellen er pÃ¥ de i tabellen anvendte begreber â€bruttoprovenu†og â€nettoprovenuâ€
Svar:
Ad. a) Det antages, at der lige som i spørgsmål 9 a) spørges til afgiftssatserne.
Pr. 1. januar 2005 blev CO2-afgiftssatserne, som nævnt i svaret på spørgsmål 9 a), sat ned som led i en administrativ lempelse. Fra at satserne havde været balanceret omkring et niveau på 100 kr. pr. ton, blev de nu sat ned til at være balanceret omkring et niveau på 90 kr. pr. ton.
Baggrunden for ændringen var, at momsregistrerede virksomheder inden ændringen kunne få godtgjort 10 pct. at CO2-afgiften på energi til procesformål, men at det var en administrativ byrde for virksomhederne at skulle søge denne godtgørelse.
Derfor valgte man fra 1. januar 2005 at nedsætte CO2-afgiften med 10 pct., mod at energiafgifterne blev sat tilsvarende op, således, at den samlede afgiftsbelastning på energiprodukterne var uændret. De momsregistrerede virksomheder med let proces skulle herefter kun søge godtgørelse for energiafgiften, og fik dermed en administrativ lempelse. For alle andre slutbrugere af energien var situationen uændret. Se også svaret på spørgsmål 9, a).
Satserne der står skrevet i tabellen i 2006 er også dem der var gældende i 2005, men i og med, at de indtægter der kom ind i statskassen i januar 2005 reelt omhandler forbrug i december 2004, hvor der skulle afregnes til en højere sats end i 2005, er der korrigeret for dette i den sats, der står oplyst for 2005. Der er altså kun sket en ændring af afgiftssatserne, nemlig pr. 1. januar 2005. Det ses også af bilaget til spm. 9.
Ad. b) Pr. 1. januar 2005 blev biobrændstoffer til transport fritaget fra CO2-afgift.
Da benzin frem til denne dato ikke var pålagt CO2-afgift, var det ikke muligt at afgiftsfritage benzins biobrændstofækvivalenter, fra CO2-afgiften. Derfor valgte man at dele benzinafgiften op i en energiafgiftsdel og en CO2-afgiftsdel, hvormed man så kunne fritage biobrændstofferne fra CO2-afgiftsdelen. Den samlede afgiftsbelastning på almindelig benzin blev ikke ændret, da energiafgiften blev sat ned svarende til den nye CO2-afgift.
Ad. c) Forskellen pÃ¥ â€bruttoprovenu†og â€nettoprovenu†er, at bruttoprovenuet er indtægterne fra afgifterne før der bliver udbetalt diverse godtgørelser, og nettoprovenuet er indtægten efter at alle godtgørelser er udbetalt.
Nettoprovenuet er derfor den reelle indtægt, som staten har fra de forskellige afgifter.