Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 6, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.) (L 78).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.) (L 78):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26/5-08 fra Landsforeningen af Beskikkede Advokater, jf. L 78 – bilag 9.”

 

Svar:

 

Henvendelsen fra Landsforeningen af Beskikkede Advokater er vedlagt forskelligt materiale vedrørende mulighederne for bl.a. at nægte at beskikke den forsvarer, som sigtede ønsker, herunder foreningens høringssvar vedrørende Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger, som lovforslaget bygger på. 

 

Landsforeningen anfører i dette høringssvar bl.a., at der i betænkningen ikke er anført konkrete grunde baseret på erfaringer, der gør det påkrævet at ændre retsplejelovens § 733, stk. 2, om rettens adgang til at nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer. Landsforeningen er enig i, at det må påhvile en advokat, der på grund af andre sager ikke er i stand til at deltage i sagen inden rimelig tid, at afvise at påtage sig beskikkelsen. Efter Landsforeningens opfattelse kan de ønskede tiltag opnås inden for den gældende lovbestemmelse, og det bør i sidste instans være Den Særlige Klageret, der fastsætter grænserne for afvejningen af de mange modsatrettede hensyn, der indgår i vurderingen af spørgsmålet om sagens behørige fremme.

 

Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, kan sigtedes valg af en bestemt forsvarer efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse i visse tilfælde medføre, at sagen forsinkes, fordi den pågældende forsvarer ikke har tid til at medvirke ved f.eks. afhøringer under efterforskningen eller i hovedforhandlingen. Det er endvidere udvalgets vurdering, at der i praksis er en vis tilbageholdenhed hos anklagemyndigheden og retterne med hensyn til at nægte at beskikke eller at tilbagekalde beskikkelsen for en ønsket forsvarer, jf. den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 733, stk. 2.

 

I overensstemmelse med Strafferetsplejeudvalgets forslag indeholder lovforslaget på denne baggrund en ændring af retsplejelovens § 733, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 4), som indebærer, at hensynet til sagens fremme vil indgå med større vægt end i dag i vurderingen af, om retten bør afvise at beskikke den ønskede advokat, eller at tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse. Justitsministeriet lægger vægt på, at forslaget indgår i en bred vifte af forslag, som tager sigte på at begrænse langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger, og at det frie forsvarervalg alene undergives den begrænsning, at valget som udgangspunkt må ske blandt de forsvarere, der har tid til at påtage sig sagen. Inden for denne kreds af forsvarere vil valget som hidtil være frit.

 

Det vil fortsat bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om bestemmelsen bør anvendes, og det vil efter forslaget ligesom i dag i sidste ende være Den Særlige Klageret, der efter en konkret vurdering i den enkelte sag vurderer, om betingelserne for at afvise at beskikke den ønskede forsvarer er opfyldt.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.