Fødevareministerens tale ved samrådet i Folketingets Udvalg

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 14. maj 2008

om L 73 – Forslag til økologilov, spørgsmål A og B

 

(Det talte ord gælder)

 

Samrådsspørgsmål A:             ”Hvad kan ministeren oplyse om mulighederne for at nævne arbejdsmiljø i lovens formålsbestemmelse og kan ministeren oplyse, om arbejdsmiljø fremhæves særligt i anden lovgivning, herunder som formål i anden lovgivning?”

 

Samrådsspørgsmål B:             ”Kan ministeren oplyse, om en del af lovens formål, jf. § 2, også vedrører anden lovgivning?”

 

 

Svar:                                         

 

Første led af spørgsmål A:     [Beskæftigelsesministeren indledte med sin besvarelse]

 

Jeg kan tilslutte mig beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmålet. Men jeg ønsker også at fremføre nogle yderligere punkter. 

 

Folketinget kan formelt vedtage at indføje arbejdsmiljø i økologilovens formålsbestemmelse.

 

Men som beskæftigelsesministeren har oplyst, vil det ikke være hensigtsmæssigt at medtage arbejdsmiljø i økologiloven.

 

                                                    Og som jeg gentagne gange har sagt i forbindelse med lovarbejdet, kan jeg da heller ikke støtte sådan et forslag.

 

Det er der flere grunde til.

 

For det første:

 

                                                    Lovforslagets formålsbestemmelse er formuleret, så ordlyden ligger inden for rammerne af de mål og principper for økologi, der fremgår af den ny EU-økologiforordning.

 

Arbejdsmiljø er ikke medtaget i forordningen. Hvis vi i Danmark beslutter os for at medtage arbejdsmiljø som et af lovens formål, skal vi være opmærksomme på, at det på grund af den nye økologiforordning ikke er muligt nationalt at fastsætte strengere produktionskrav, der kun er gældende for økologien.

 

                                                    Min anden begrundelse er, at loven skal indeholde de relevante regler. Loven skal efter min opfattelse ikke bruges til ”signalgivning”.

 

Lovens formålsbestemmelse skal fastlægge dels hensigten med loven, dels lovens rækkevidde inden for dens anvendelsesområde.

 

Lovens øvrige bestemmelser og de tilhørende bekendtgørelser skal være i overensstemmelse med og udfylde formålsbestemmelsen. Det er vigtigt at holde fast i denne sammenhæng.

 

Og det bringer mig videre til mit tredje argument:

 

Økologiske virksomheder skal altid overholde såvel økologireglerne som den øvrige lovgivning.

 

De økologiske producenter er derfor allerede forpligtet til at sørge for at overholde arbejdsmiljølovgivningen.

 

Jeg mener, at det ikke har noget formål, at gentage i én lov, at en anden lov skal overholdes. Det giver sig selv.

 

Andet led af spørgsmål A:      Jeg er også blevet spurgt, om arbejdsmiljø fremhæves særligt i anden lovgivning, herunder som formål i anden lovgivning.

 

                                                    Til det kan jeg svare, at der ikke er lovgivning på Fødevareministeriets område, hvor arbejdsmiljø indgår i formålsbestemmelsen. I øvrigt kan jeg henvise til beskæftigelsesministerens besvarelse.

 

                                                    Til gengæld er der i nogle regler henvisninger til arbejdsmiljøet.

 

                                                    Fx giver innovationsloven mulighed for at yde tilskud til økologiske udviklingsprojekter, der omfatter forskning og udvikling vedrørende arbejdsmiljøet, der ligger ud over arbejdsmiljølovens krav.

 

                                                 Endvidere er arbejdsmiljø et af de

indsatsområder, som indgår i vurderingen af projekters faglige indhold i henhold til erhvervsfremmeordningerne under landdistriktsprogrammet.

                                                                                      

                                                    ---

 

Samrådsspørgsmål B:             Udvalget har endvidere bedt mig oplyse, om en del af økologilovens formål også vedrører anden lovgivning.

 

Der kan jeg sige, at økologiloven indeholder en række formål, som indgår i det økologiske forsigtighedsprincip, og som er i overensstemmelse med den ny økologiforordning.

 

De enkelte formål er udmøntet i de økologiske produktionsregler.

 

Disse regler indeholder en række anvisninger på landbrugsforvaltning og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljøområdet, biodiversitet, dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode, som imødekommer forbrugerønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp af naturlige stoffer og processer.

 

Økologireglerne er kort sagt produktionsregler, der nærmere beskriver, hvordan den økologiske produktion kan og må finde sted, og en overtrædelse af disse regler kan føre til, at økologiautorisationen bliver inddraget.

 

I Danmark har vi en særlig lovgivning på nogle af de områder, der indgår i økologilovens formål. Lad mig som eksempler bare nævne miljølovgivningen og de forskellige regler på dyrebeskyttelsesområdet.

 

Disse love og regler er imidlertid uden sammenhæng med økologien, men skal selvfølgelig følges af de økologiske producenter i det omfang, der ikke findes strengere, økologiske produktionsregler.

 

Derimod er nogle generelle regler direkte optaget i økologireglerne. Fx er reglerne fra kalvebeskyttelsesdirektivet en direkte del af økologireglerne. Det betyder, at overtrædelse af de generelle regler på dette område kan medføre, at økologen fx kan miste sin autorisation.

 

Det er netop denne model, som økologerne ikke selv har ønsket i forhold til arbejdsmiljø.

 

Afslutning                                  Derfor mener jeg, at lovforslaget samlet set, som det nu foreligger, tilgodeser de ønsker, som har været fremme under 2. behandlingen af forslaget.

 

Jeg håber derfor, at der kan være bred opbakning til forslaget.