Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 1. april 2008

Sagsnr.: 8202

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 27. marts 2008 (L73 - spørgsmål nr. 11) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 11:

 

”Vil ministeren udarbejde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag, hvorefter det i bemærkningerne til § 2, nr. 1 tilføjes, at loven skal skabe rammer for, at økologisk landbrug kan anvendes som et effektivt miljøpolitisk redskab i forbindelse med større miljøpolitiske aftaler som vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner m.v.?”

 

Svar:

 

Det fremgår af § 1 i den gældende økologilov, at et af lovens formål er at sikre miljøet.

 

Dette formål fremgår tillige af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter lovens formål bl.a. er at sikre, at der ved den økologiske produktion tages særligt hensyn til miljøet.

 

Som jeg forstår spørgsmålet, ønskes der ikke fra Fødevareudvalgets side fremsat ændringsforslag til lovforslagets § 2, nr. 1, men der ønskes alene en ændring af bemærkningerne til lovforslaget.

 

Det er rent lovteknisk ikke muligt at ændre bemærkningerne til en af lovforslagets bestemmelser uden at forslå ændringer til selve bestemmelsen.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/ Pernille Balslev-Erichsen