Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

NLJ/ J.nr.

Folketingets finansudvalg

 

 

 

10. marts 2008

 

Under henvisning til Folketingets Finansudvalgs brev af 21. februar 2008 følger hermed – i 5 eksemplarer – velfærdsministerens L 57 – Forslag til finanslov for finansåret 2008 § 15 Spørgsmål 6.

 

 

 

Spørgsmål nr. 6:

 

”Ad § 15.51.02. Ungdomsboligbidrag til almene boliger

Der ønskes en uddybning af, om det forventede fald i antallet af støttede ungdomsboliger harmonerer med det behov, der er.

 

Svar:

 

Som det fremgår af aktivitetsoversigten for § 15.51.02 forudsættes der i 2008 givet tilsagn til 300 almene ungdomsboliger, hvilket er 100 færre end forudsat for 2007 på FL 2007. I 2009-2011 forudsættes der derimod ligesom i 2007 givet tilsagn til 400 boliger om året. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der ud fra en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet ungdomsboligbyggeri i kommunen, træffer beslutning om, hvor mange boliger der gives tilsagn til, jf. § 104 i lov om almene boliger m.v. I oktober 2007 har kommunerne til det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium indberettet, at de tilsammen forventer at give tilsagn til 251 almene ungdomsboliger i 2008. 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

 

/Lise Nielsen