Spørgsmål 4:

Hvad skyldes udsvinget i pkt. nr. 4 (Fredstøttende opgaver) i virksomhedsoversigten.

 

Svar:

 

Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse.

Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:

” I forslag til finanslov 2008, der blev fremsat i august 2007, er der under virksomhedsoversigten for Forsvarskommandoen pkt. 4 udgifter til fredsstøttende opgaver for år 2008 anført udgifter på 1.851 mio. kr.

Forsvarets merudgifter til deltagelse i internationale operationer dækkes ved overførsel fra rammen afsat

på § 35.11.26.10. Merudgifter til forsvarets internationale operationer

Som følge af udskrivelsen af Folketingsvalget den 13. november 2007 blev der ikke fremsat ændringsforslag til finanslovforslag 2008. Forsvarsministeriet har derfor i det i februar 2008 fremsatte finanslovforslag 2008 indarbejdet merudgifter på 764,0 mio. kr. til forsvarets internationale operationer på Forsvarskommandoens driftsbudget af den samlede ramme afsat på § 35.11.26.10. Merudgifter til forsvarets internationale operationer i 2008 på i alt 961,6 mio. kr. Virksomhedsoversigten (anmærkningerne s.483) pkt. 4. Fredstøttende opgaver er således opgjort i 2008 til i alt (1.851 mio. kr. + 764 mio. kr.) 2.615 mio. kr.

Det i februar 2008 fremsatte finanslovforslag adskiller sig således fra de tidligere fremsatte finanslovforslag ved også at indbefatte de ved ændringsforslag til finanslovforslag opgjorte forventede merudgifter til forsvarets internationale operationer, der overføres til Forsvarskommandoens driftsbudget. Opgørelsen af merudgifterne er baseret på de på tidspunktet for finanslovforslagets udarbejdelse godkendte missioner i 2008.”