Christiansborg |
|
Af Økonomisk Redegørelse, februar 2008, s. 189, Tabel B.19, fremgår, at det samlede provenu fra kommune-, amts- og kirkeskat falder fra 225,8 mia.kr. i 2006 til 187,9 mia.kr. i 2009, dvs. med 37,9 mia.kr. I 2007 indførtes et sundhedsbidrag, der i 2009 forventes at udgøre 58,9 mia.kr. Der ønskes en forklaring for årsagerne til forskellen mellem på den ene side faldet i skatteprovenu og på den anden side provenuet fra sundhedsbidraget.
I forbindelse med den kommunale finansieringsreform erstattes størstedelen af den hidtidige amtsskat af et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct. fra 2007. Kommunerne får tilført den del af amtsskatterne, som ikke bliver omlagt til et sundhedsbidrag.
Som led i en øget mellemkommunal udligning indebærer finansieringsreformen endvidere, at begrænset skattepligtige overgår til ren statslig beskatning, og for disse personer afløses kommuneskatten af sundhedsbidraget samt en særlig statsskat for begrænset skattepligtige. Endvidere blev hele provenuet af aktieindkomstbeskatningen statsligt.
Udviklingen i provenuet fra sundhedsbidrag og kommune-, amts- og kirkeskat fra 2006 til 2009 som anslået i Økonomisk Redegørelse skyldes både ændringerne i forbindelse med den kommunale finansieringsreform og den generelle vækst i skattebasen. Fremregnes 2006-provenuet på 225,8 mia.kr. med udviklingen i skattegrundlaget for kommuneskatten, udgør provenuet fra kommune-, amts- og kirkeskat i 2009 242,9 mia.kr. I henhold til de kommunale budgetter for 2008 er kommuneskatterne desuden blevet forhøjet svarende til et øget provenu på ca. 2,2 mia.kr. Inkluderes dette merprovenu fås et samlet 2009-provenu efter 2006-reglerne på ca. 245 mia. kr. for den kommunale sektor.
Dette beløb svarer stort set til det forventede niveau for kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag i 2009 på 246,8 mia.kr. (187,9 mia.kr. + 58,9 mia.kr.).
Det forhold, at faldet i de kommunale skatter er mindre end stigningen i sundhedsbidraget, er sÃ¥ledes ikke et udtryk for en øget beskatning, men skyldes at den generelle vækst øger skattegrundlaget for bÃ¥de de kommunale skatter og sundhedsbidraget.  Â
Med venlig hilsen