Til
Folketinget - Finansudvalget
L 57 - Forslag til Lov om finanslov for finansåret 2008.
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på § 38 spørgsmål 20 af 29. april 2008.
Kristian Jensen
                           /Jens Drejer
§ 38 spørgsmål 13
Ad § 38.41.02 Lønsumsafgift
Under henvisning til svaret af 15. april 2008 på § 38 spørgsmål 17, hvori det oplyses, at kammeradvokaten har været inddraget i overvejelserne om tilbagebetalingen af lønsumsafgiften, anmoder udvalget om at få oversendt kammeradvokatens redegørelse.
Svar
Jeg kan oplyse, at kammeradvokaten har været inddraget i relation til belysning af et juridisk tvivlsspørgsmål om, hvorvidt nogle finansielle aktiviteter kunne karakteriseres som økonomisk virksomhed og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Kammeradvokatens konklusioner er inddraget i Skatteministeriets overvejelser forud for en nærliggende mulighed for et sagsanlæg mod Skatteministeriet.
I følge offentlighedslovens § 10, nr. 4, omfatter retten til aktindsigt ikke myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres.
På denne baggrund må jeg afslå Finansudvalgets anmodning om at få oversendt kammeradvokatens redegørelse og konklusioner.