Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

J.nr. 09-174

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (§7) af 21. februar 2008 (L57 Forslag til finanslov for finansåret 2008).

Spørgsmål:

Vil finansministeren redegøre for, hvordan de 2.077 mio.kr., der er forskellen på netto- og bruttoudgifterne til trepartsaftalen, fordeler sig på hhv. globaliseringspulje, AER-ordning, EVE-ramme o.a.?

Svar:

Af Budgetoversigt 1 fremgår det, at bruttoudgifterne til de konkrete initiativer i trepartsaftalerne skønnes at udgøre ca. 8,0 mia.kr. i perioden 2008-2011, jf. tabel 1.

 

Tabel 1

Trepartsaftaler – Kompetenceudvikling, ledelse, uddannelse, seniorordninger mv.

 

 

Mio.kr. (2008-PL)

 08-11

 

 

Opkvalificering af 15.000 ikke-faglærte i 2008-2015

1.085

 

 

Styrket efter- og videreuddannelse

1.075

 

 

Flere pladser til unge på pædagogisk grunduddannelse

963

 

 

Fastholdelse af ældre medarbejdere – seniorordninger

900

 

 

Flere pladser til unge på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og sundhedsassistent

843

 

 

Voksenelevløn til medarbejdere, der tager erhvervsrettet uddannelse og er over 25 år

816

 

 

Kompetenceudvikling – lavere deltagerbetaling på kurser mv.

501

 

 

SU i praktikperioder på pædagoguddannelsen

200

 

 

Lederuddannelse for institutionsledere og ny masteruddannelse i offentlig ledelse

275

 

 

Målrettet indsats for personer med længerevarende ledighed med job i fx ældre- og sundhedssektoren

200

 

 

Øvrige initiativer

1.108

 

 

Bruttoudgifter i alt

7.966

 

 

 

 

 

 

Heraf meraktivitet der umiddelbart fører til afledt træk på:

 

 

 

Globaliseringspulje1)

779

 

 

AER-ordning1)

1.168

 

 

EVE-ramme1)

130

 

 

Afledt træk på eksisterende ordninger i alt

2.077

 

 

 

 

 

 

Nettoudgifter i alt

5.889

 

 

 

1) Der er tale om skøn, som er forbundet med usikkerhed.

 

 

 

Af den samlede bruttoudgift på ca. 8,0 mia.kr. vedrører omtrent 2,1 mia.kr. således umiddelbart mer­aktivitet på eksisterende ordninger for uddannelses- og praktikforløb.

 

Visse af uddannelsesinitiativerne i trepartsaftalerne vil således umiddelbart føre til et afledt træk på aktivitetsreserven i globaliseringspuljen. Dette træk udgør som udgangspunkt knap 0,8 mia.kr. i perioden 2008-2011, jf. tabel 1.

 

Dertil kommer træk på midler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-ordningen) og rammen til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE-rammen) svarende til henholdsvis knap 1,2 mia.kr. og godt 0,1 mia.kr. i perioden 2008-2011, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at i lyset af globaliseringsforligskredsens drøftelser om finansiering af den øgede aktivitet, der følger af trepartsinitiativet vedrørende opkvalificering af 15.000 ikke-faglærte personer, afsættes der på FL08 en særskilt reserve på i alt 199 mio. kr. i perioden 2008-2011. Reserven anvendes til at finansiere et eventuelt merforbrug til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser ud over aktivitetsreserven i Globaliseringspuljen, jf. Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen