§ 38 Spørgsmål 1:

Ad. § 38.13.11. Kulbrinteskat

Hvad ville en fastholdelse af selskabsskatteprocenten på 28 pct. have medført for det samlede provenu af selskabsskatten og kulbrinteskatten?

 

Revideret svar:

Efter kulbrinteskatteloven fragår den betalte selskabsskat ved opgørelsen af  grundlaget for kulbrinteskatten, således at en ændring af selskabsskattesatsen tillige har afledte virkninger for den egentlige kulbrinteskat.

Dette er vist i  tabel 1 nedenfor, hvor virkningen af fastholdelse af selskabsskattesatsen på 28 pct. er opgjort. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i gældende 2008-regler inkl. de stramninger af afskrivningsregler og rentefradragsregler, der blev indført i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 25 pct. Beregningerne omfatter alene kulbrinteskattepligtige.   

Tabel 1. Provenu af selskabsskatten og kulbrinteskatten ved en selskabsskatteprocent på hhv. 25 pct. og 28 pct. for 2008. Mio. kr.

Selskabsskattesats:

25 pct.

28 pct.

Difference:

Provenu af:

 

 

 

- Selskabsskatten

10.475

11.725

1.250

- Kulbrinteskatten

11.050

10.450

-600

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra selskabernes selvangivelser samt forudsætninger om olie- og gaspriser samt dollarkurser m.v., der er anvendt i nyt FFL 2008. Beregningerne er endvidere baseret på Energistyrelsens produktions- og investeringsprognose.

 

 

Af tabel 1 ses det, at en fastholdelse af selskabsskatten på 28 pct. ville have medført et merprovenu på 1.250 mio. kr. Tilsvarende ville det have resulteret et fald i provenuet af kulbrinteskatten på 600 mio. kr. Samlet set ville en selskabsskattesats på 28 pct. således have ført til et nettomerprovenu på 650 mio. kr. i 2008.

 

I forbindelse med nedsættelsen af selskabsskattesatsen blev afskrivningsreglerne strammet. For kulbrinteskattepligtige skønnes det, at stramningen i 2008 medfører et merprovenu af samme størrelsesorden, som provenutabet ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen.

 

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at indføre en forhøjelse af selskabsskatten alene for kulbrinteskattepligtige. I det tilfælde vil DUC i henhold til kompensationsaftalen være berettiget til en kompensation for skattestigningen vedrørende Eneretsbevillingen.