UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen                                                                                     Den 16. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 11. april 2008
Spørgsmål 587:
â€Af ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 426 til L 53 fremgÃ¥r det, at Danmarks regering ikke vil modÂsætte sig, hvis de andre EU‑lande vil etablere en egentlig EU‑hær. Kan udenrigsministeren beÂkræfte, at Lissabontraktatens ord om et fælles forsvar giver hjemmel til etableringen af en egentÂlig EU‑hær?â€
Svar:
Det fremgÃ¥r af svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 426, at Danmark i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling ikke vil hindre de andre lande i at udvikle deres samarbejde pÃ¥ det omrÃ¥de, der er omfattet af forsvarsforbeholdet. Det fremgÃ¥r af den politiske aftale mellem en række parÂtier, som er indgÃ¥et i tilknytning til Lissabon-traktaten, at â€Traktaten ikke indebærer skabelsen af en europæisk hær og ikke ændrer ved regeringens og Folketingets eneret til at udsende danÂske tropper som fastsat i grundlovenâ€.
Det kan ikke bekræftes, at traktaten giver hjemmel til etablering af en â€egentlig EU-hærâ€. Dette udtryk findes ikke i traktaten, der i TEU artikel 42 udtrykkeligt angiver, at NATO forsat er grundlaÂget for det kollektive forsvar mellem NATO-landene, og at EU-samarbejdet skal overÂholde de NATO-forpligtelser, de medlemslande, som ogsÃ¥ er medlemmer af NATO, har. Samme artikel fastslÃ¥r, at et fælles forsvar kun kan gennemføres efter en fremgangsmÃ¥de, der kræver enighed mellem alle medlemslande og ratifikation i alle medlemsstater efter hvert lands egne forfatningsmæssige regler. Disse regler er uændrede i Lissabon-traktaten.