UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen                                                                                     Den 16. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 11. april 2008
Spørgsmål 577:
â€Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Lissabontraktaten indebærer, at udstationerede arbejdere ansættes efter oprindelseslandets løn‑ og arbejdsvilkÃ¥r i værtslandet?â€
Svar:
Udstationerede arbejderes forhold er reguleret i udstationeringsdirektivet, som blev vedtaget 1996.
FormÃ¥let med udstationeringsdirektivet er blandt andet at sikre fair konkurrence i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser og forholdsÂregler, der garanterer, at arbejdstagernes rettigheder respekteres. Direktivet retter sig mod udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer arbejdstagere til at udføre arbejde i et andet EU-land. Efter direktivet er udenlandske arbejdsgivere forpligtet til at sikre deres udstaÂtionerede ansatte en kerne af ufravigelige regler om minimumsbeskyttelse, som via lov eller overenskomster er gjort generelt gældende i værtslandet. Dette gælder for eksempel hensynet til arbejdsmiljø, arbejdstid, betalt ferie, ligebehandling og mindsteløn.
I Danmark er det overladt til arbejdsmarkedets parter via aftale at regulere lønÂfastsættelsen for arbejde, som udføres i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere i Danmark er ikke underlagt et krav om mindsteløn fastsat ved lov eller ved kollektiv overenskomst, som ved lov er gjort generelt gældende, som kendes fra andre EU-lande, som for eksempel Tyskland.
Udstationeringsdirektivet er vedtaget med hjemmel i TEF artikel 47, stk. 2 og artikel 55. Disse bestemmelser videreføres uændret i Lissabon-traktaten.